Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Du ved, at jeg bestemt heller ikke er tilhænger af kognitiv terapi men jeg har med stort udbytte gået i NLP- og hypnoterapi i 4 år. Så jeg genkender slet ikke, det du skriver om NLP.
Bl.a. at NLP ikke tager tilstrækkeligt hensyn til kroppen, følelserne og det sociale. Tværtimod - NLP handler netop om hele mennesket: Bevidsthed og underbevidsthed, krop, sind og sjæl, fortid, nutid og fremtid og i høj grad om samspillet med andre mennesker.
Specielt når NLP kobles sammen med hypnose, kan man komme i kontakt med det ubevidste og alle sider af sig selv. Man kan slippe gamle, begrænsende mønstre og finde og opbygge ubevidste ressourcer og potentialer. Der var intet overfladisk i min terapi, vi gravede så dybt, som jeg havde brug for og der var ingen påtvunget 'positiv tænkning'. Tværtimod blev jeg opmuntret og hjulpet til at konfrontere de mørke følelser – for det er forudsætningen for at finde de lyse. Der blev altid taget udgangspunkt i mine følelser og behov. Når jeg havde brug for at finde årsager, så fandt vi årsager. Og min terapeut forstod virkeligt kompleksiteten i menneskers psyke. Ellers havde han helt sikkert ikke kunne hjælpe mig så meget.
Du skriver, at du undrer dig over, at 'samtaler' skulle kunne hjælpe på en depression. Jeg kom helt ud af min livslange depressive tilstand i løbet af terapien. I NLP mener man ikke, at der findes mennesker uden ressourcer – men der findes ressourceløse tilstande (som f.eks. en depression). Derfor arbejder man på at finde ubevidste ressourcer og potentialer, så man efterhånden kan slippe den ressourceløse tilstand. Det er ikke overfladisk men tværtimod meget dybt arbejde med sindet.
Terapi må nødvendigvis handle om, at man kan begynde at slippe gamle, begrænsende forsvarsmekanismer. Hvis man får en form for terapi, der provokerer éns forsvarsmekanismer for stærkt, giver det angst (det er dét, jeg mener, at egentlig kognitiv terapi risikerer). Så blokerer man og sindet forstærker beskyttelsen i stedet for at give slip. Hvis man (som jeg) er et udpræget 'hovedmenneske', risikerer man at blokere totalt med kropsterapi. 'Kropsmennesker' risikerer at blokere med samtaleterapi. Det er nødvendigt at starte dér, hvor klienten er mest tryg og derfor vil det være individuelt, hvad den mest optimale terapiform er.
Jeg er heller ikke tilhænger af 'tænk-positivt' ideologien, hvis det handler om at fornægte de negative tanker og følelser, for så har man stadigt ikke hele mennesket og hele følelsesspektret med. Min oplevelse er bestemt ikke, at NLP er en del af 'positiv-terrorismen'.
NLP'en går ud fra forudsætningen, at en negativ følelse er skabt tidligere i livet. Først når der er bevidsthed om oprindelsen og man kan rumme følelsen, kan man arbejde på at slippe den og erstatte de negative følelser med nogle mere positive ressourcer. Hvilket betyder, at man bliver friere, gladere og mindre bundet af fortiden.
Det er altså ikke bare overfladiske positive tanker. Det handler om, at fortiden skabte nutiden og det man gør i nutiden, skaber fremtiden. Skal fremtiden blive bedre end fortiden, må man lære af fortiden og gøre noget andet, end man plejer. Men det skal være følelsesbaserede forandringer, ellers bliver det bare adfærdsregulering – og det er bestemt ikke den oprindelige intention med NLP.
'Programmeringen' handler om den programmering, vi har været udsat for i fortiden – typisk startet i barndommen. Så NLP'en er faktisk snarere en 'omprogrammering'.
Hvis man som barn f.eks. har fået indprogrammeret: 'Jeg er ingenting værd', så gavner det selvsagt ikke én. Sådanne overbevisninger bliver erstattet med styrkende overbevisninger som f.eks.: 'Jeg er unik og værdifuld'. NLP'en arbejder udfra, at man altid er så uendeligt meget mere, end man tror og forestiller sig.
Den respekterer ethvert menneskes sandhed og ved, at vi alle har hvert vores filter, vi opfatter verden igennem.
F.eks. var jeg i 2. session under hypnosen i kontakt med følelsen af angst. Derfor bad min terapeut mig om at gå tilbage i tiden til et tidspunkt, hvor jeg havde følt mig tryg og uden angst. Da min underbevidsthed ikke kunne finde denne tilstand i dette liv, røg jeg spontant tilbage til et tidligere liv, hvor jeg tydeligt mærkede den.
Da jeg i forvejen troede på reinkarnation, var det den måde, min underbevidsthed bedst kunne formidle disse ressourcer. Hvis jeg havde set verden igennem et andet filter, kunne min underbevidsthed f.eks. have skabt oplevelsen af samhørighed med Det Universelle Sind og dér have fundet ressourcerne til at klare angsten.
Et andet eks. kan være, hvis man er kristen, så vil sindet næppe sende et billede af Allah eller Buddha som en ressource. Så vælger sindet måske et billede af Jesus. Vi får budskaberne på en måde, så de stemmer overens med det filter, vi ser verden igennem.
Der findes mindre gode eller endda dårlige behandlere indenfor alle behandlingsformer og det er altid katastrofalt.
Mange hilsner Helene
Der er undersøgelser, der har vist, at det ikke så meget er selve terapi-retningen, der er afgørende for, om terapi virker. Det, der er afgørende, er terapeutens KOMPETENCE, og om det lykkes at skabe et tillidsforhold mellem klient og terapeut.
Du har heldigvis fundet en terapeut, der har forstået at udnytte potentialet i flere forskellige terapimetoder og som var kompetent.
En sådan kompetence indebærer også, at terapeuten er klar over, at der kan være bestemte praksisser inden for en bestemt terapiretning, som kan være uheldige at bruge på bestemte patienter og derfor undlader at bruge dem.
Det, der gør mig forstemt, og som jeg prøvede at give udtryk for – åbenbart med ringe held – er min viden om, at der er mange, der tager korte kurser i kognitiv terapi og NLP, og derefter udøver terapi, uden at de på nogen måde har forstået kompleksiteten i et menneskes psyke, og uden at de selv har fået deres egne problemer tilstrækkeligt bearbejdet.
Disse korte kurser resulterer i en slagordsagtig tilgang til et menneskes problemer, f.eks.:
• At komme sig af en depression handler om at lære at kontrollere (eller håndtere) sine følelser
• Depression skyldes, at den depressive tænker negativt. Derfor gælder det om at lære den depressive at tænke positivt
• Ved PTSD gælder det om at lære patienten at skelne mellem det, der hører fortiden til og det, der hører nutiden til.
Ovenstående udsagn er alle taget fra virkeligheden. Og disse udsagn resulterer i en terapi, der kun handler om at ændre tanker og adfærd. Og det er for mig at se ekstremt overfladisk.
Jeg kender ikke så meget til NLP, ud over de to foredrag, som jeg har overværet, og som var utrolig overfladiske. Ved det ene foredrag buede tilhørerne, da foredragsholderen sagde, at hvis man virkelig ønsker sig en Ferrari og bevidst tænker på at få sit ønske opfyldt, så vil man få det opfyldt, selv om man ingen penge har!
Desuden ved jeg, at NLP bruges meget inden for erhvervslivet, hvor det handler om at få de ansatte til at yde mere, ved en form for manipulation, hvor tricket er, at den ansatte bliver anset for modstander af selvudvikling, hvis vedkommende stritter imod forsøg på at presse mere arbejdskraft ud af ham eller hende.
Min bekendt fortalte mig, er NLP nu er splittet op i flere forskellige retninger. Der er nogle, der har taget konsekvensen af den kritik, der blandt andet gik ud på, at det kognitive havde for stor vægt.
Som du kan se, er det især den overdrevne vægtlægning på det kognitive, jeg er modstander af, samt positiv-terrorismen. Og jeg kan se, at du har misforstået et par ting, som jeg skrev i går.
Jeg skrev ikke, at jeg undrer mig over, at samtaler skulle kunne hjælpe på depression. Jeg skrev, at jeg undrede mig over, at andre, f.eks. læger tror, at samtaler skulle kunne hjælpe på depression. Med ordet ”samtale” mener jeg en metode, der udelukkende foregår på det kognitive plan og ikke beskæftiger sig med dybere lag, sådan som man bruger det inden for kognitiv terapi. Jeg ved af egen personlig erfaring, at den form for konversation er uden værdi, når det gælder om at helbrede en alvorlig depression.
Desuden er det netop tanken om, at man skulle kunne omprogrammere et menneskes psyke, ligesom man kan installere et andet program i en computer, jeg kritiserede. Igen går min kritik på de tilfælde, hvor hele denne omprogrammering kun foregår på et kognitivt plan. Jeg kender ikke de retninger inden for NLP, hvor man har en mere kompleks forståelse af menneskets psyke, så man kan integrere den i behandlingen. Min kritik går alene på de overfladiske metoder, der udelukkende foregår på det kognitive plan og som i øvrigt i meget høj grad anvender manipulation som middel. Og jeg ved, at den slags foregår!
Jeg har ikke på nogen måde kritiseret den terapi, du har fået. Og det er ikke sådan, at jeg udelukkende kan godtage kropsorienteret psykoterapi, bare fordi det er den retning, der har hjulpet mig.
Men jeg er kritisk over for terapeuter, der praktiserer uden at være tilstrækkeligt kompetente. Jeg er kritisk over for terapi, der udelukkende består af en form for konversation, uden nogen dybtgående virkning. Jeg er kritisk over for positiv-terrorismen, som i høj grad florerer i dagens Danmark. Og det er min opfattelse, at de mange korte kurser i kognitiv terapi og NLP har bidraget til en terapikultur, hvor der tilbydes terapi, der ofte gør mere skade end gavn.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg kan godt se, at jeg har misforstået dit indlæg. Udfra din uddybelse er jeg meget enig med dig – bortset fra, at jeg mener, at de inkompetente behandlere er overalt og ikke specielt indenfor NLP. De er i høj grad også indenfor det etablerede system.
Et tillidsforhold og en kompetent behandler er selvfølgeligt en forudsætning for et vellykket terapiforløb. Men dernæst er jeg sikker på, at valget af behandlingsform er af stor betydning.
Desværre er terapeut ikke en beskyttet titel. Det er ikke kun NLP- eller hypnoterapeuter, der har en yderst mangelfuld uddannelse. Jeg råder altid selv til, at man udfører lidt research, inden man vælger terapeut. Man kan så sige, at vælger man en alternativ terapiform som f.eks. NLP hos en privat behandler, har man selv muligheden for først at chekke behandlerens kompetencer. Den mulighed har man ikke, når man f.eks. bliver udsat for en inkompetent behandler i distr. psyk.
Jeg var selv uheldig med den første hypnoterapeut, jeg valgte. Han var én af dem, der kun havde nogle korte kurser bag sig og ikke havde anden terapeutisk eller psykologisk uddannelse. Efter 1. session besluttede jeg ikke at fortsætte hos ham, da det ikke rigtigt havde givet noget. Først flere år senere blev jeg klar over, at det var noget helt specifikt, han havde sagt under samtalen, der havde bevirket, at jeg ubevidst havde følt mig ikke-forstået. Men min underbevidsthed havde opfattet hans ord og beskyttede mig, ved ikke at lade mig åbne mig for ham.
Det er katastrofalt, når behandleren ikke har fået sine egne problemer tilstrækkeligt bearbejdet. Det værste tilfælde jeg har hørt om, har været en psykoterapeut, der i mange år har været ansat i dist.psyk. Hun har i den grad praktiseret overføring og dysfunktionel afhængighedsadfærd overfor min veninde. Hun fik ikke fik hjælp til at komme ud af de gamle mønstre men blev tværtimod fastholdt i dem – af sin behandler! Min veninde kom nærmest ingen vegne i terapien og følte sig som et håbløst tilfælde.
Jeg har bestemt også hørt om grænseoverskridende, inkompetente psykologer. Jeg ved ikke, om det er sandt, men jeg har hørt, at psykologer ikke har været i egen-terapi.
Jeg kender én, der er blevet bevilget revalidering til NLP terapeut. Formentligt kommer hun aldrig til at praktisere – det håber jeg i det mindste ikke, for hun vil være aldeles uegnet som terapeut. Hun har selv en ubearbejdet overgrebsproblematik med sig og har slet ikke styr på sit eget liv. Men kommunen har presset hende ud i en revalidering og har givet grønt lys for denne uddannelse (der bestemt ikke er helt billig).
Jeg ved godt, at den overfladiske kognitive behandling, du nævner, forekommer. De slagsordsagtige udsagn, du lister op, er både ufølsomme og viser mangel på faglig kompetence. Vi kan kun blive enige om, at en terapi der kun handler om at ændre tanker og adfærd bliver ekstremt overfladisk og ikke løser nogle problemer. I bedste fald får klienten det ikke vedvarende bedre - i værste fald dårligere.
Det minder mig om nogle TV-udsendelser, hvor en psykolog lavede et forsøg med kognitiv behandling af OCD patienter. Jeg sad og krummede tæer og undrede mig.
Eksemplet med Ferrarien er selvfølgeligt helt ude i skoven. NLP arbejder meget med målsætning MEN også med at finde eller skabe de ressourcer og potentialer, der gør det muligt at nå sine mål. Det er meget vigtigt, at det er realistiske mål og der kan være mange delmål.
Min terapeut var meget opmærksom på, at mine mål for fremtiden var så realistiske, så de var opnåelige. Det er bestemt ikke terapeutens opgave at få klienten til at fantasere om noget uopnåeligt uden at kunne give en fornemmelse af, hvordan målet nås – tværtimod.
Uanset arten af coaching eller kurser på arbejdspladsen er det for mig væsentligt, at der tages hensyn til den enkelte medarbejder. Den enkelte må føle sig personligt motiveret og ikke føle det som tvang og grænseoverskridelser. En sådan valgfrihed er nok ret urealistisk Jeg har selv været udsat for coaching/kurser på arbejdet, hvor vi skulle lave forskellige øvelser, der gik langt ud over mine grænser. Jeg kunne ikke sige fra, fordi det var en del af jobbet. I dag forstår jeg, hvorfor det var så svært og stærkt provokerende for mig – det ramte lige ind i mine traumatiserede områder.
Jeg husker, at vi engang har skrevet om, at vi begge på sin vis har praktiseret kognitiv terapi overfor os selv tidligere i livet – og derfor ved vi også af erfaring, at det ikke hjælper kun at ændre handlemønstret, hvis følelserne ikke er med. Så vi er enige om at samtaler, der går ud på at ændre adfærden ikke hjælper på f.eks. en depression.
P.S.: Det er lidt pudsigt, at jeg havde bestilt en stak bøger om NLP på biblioteket, lige INDEN vi kom ind på emnet her. Jeg er så småt gået i gang med dem og det er utroligt interessant at læse om de bagvedliggende tanker og idéer, når jeg selv har oplevet dem praktiseret meget effektivt.
Mange hilsner Helene
Blev ret begejstret for tråden om energi, og skriver derfor nogle tanker om emnet. Jeg er psykolog og har arbejdet med energi både personligt og professionelt. Som flere nævner, har energien mange navne, og der hersker mange teorier om energiens ophav og virkemåde.
Der er vel energi til stede, så længe et menneske lever, tænker jeg. Energien kan så forvaltes/bruges mere eller mindre positivt, med konsekvenser for det enkelte menneske. Det nyfødte barn har, som nævnt i tråden, direkte kontakt, og direkte reaktion, ift aktuelle behov. Der er vel også direkte kontakt til energireserven, der "fyres af" på en god måde - hvis forældrene formår at se barnet og skabe gode rammer for barnets udfoldelse. Det betinger at forældrene kan tilsidesætte egne behov og egne problemer, og det er en udfordring som alle forældre slås med, og nogle magter det ikke. Det har konsekvenser for barnets kontakt til sin energireserve, og ikke mindst ift barnets forvaltning af energien. Hvis forældrene er "gode nok" lærer barnet at tilsidesætte/udsætte egne behov, og tilpasse sig de sociale spilleregler i kulturen, samtidig med at kontakten til energien, og en konstruktiv udfoldelse af den, opretholdes. Som voksen er kontakten til egne grænser, muligheder og begrænsninger en integreret del af personligheden, og sådan en person vil typisk ikke have brug for terapi.
Hvis forældrene eller opvækstmiljøet derimod ikke har tilbudt rammer, der lærer barnet kulturens spilleregler på en måde, så energienreserven udfoldes konstruktivt sker det, der beskrives i tråden, at energien bruges på en måde der ikke er i overensstemmelse med ens personlighed, temperament, sjæl, selvet eller hvad man skal kalde ens grundlæggende kerne. Det omformer energien, der vel hverken er positiv eller negativ fra starten, til negativ energi med uheldige konsekvenser for mennesket, der skal rumme energien. Det minder måske om begrebet falsk energi - som måske er neutral energi, der er kommet ud på et sidespor - det negative. Med ubehagelige følger for mennesket, der skal håndtere den negative energi - der ikke længere er et konstruktivt "brændstof", men nærmere en usund "virus". Håber metaforerne giver mening...
I mit arbejde med energi har jeg, som flere i tråden, god erfaring med meditation. Jeg ser meditationen som en genvej tilbage til den oprindelige, neutrale energi, hvilket muliggør, at jeg - i højere grad - kan bruge, eller rumme, energien uafhængig af de tillærte strategier, jeg har fået gennem opvæksten. Egenterapi har også bidraget til denne proces, men jeg fik først direkte kontakt til energien gennem en kropsfokuseret meditation, der - for mig, både inddrager sjæl, sind, hjerte og krop. Den meditative praksis har givet mulighed for, at jeg altid kan finde ind til en ro, hvor jeg mærker energi, der endnu ikke er "farvet" af mine forestillinger om, hvad jeg skal, hvad der er rigtig og forkert, hvad jeg bør gøre m.m. Det er bare energi, og de gange jeg får god kontakt genereres mere energi som helt klart har en livgivende virkning. De perioder jeg ikke mediterer falder jeg ofte - ikke altid - "tilbage" til gamle mønstre og uheldige måder at forbruge energien på.
Jeg har tidligere arbejdet med voldelige mænd, der i den grad, misbruger deres energi og transformerer den til negativ energi til skade for andre, og dem selv. En af de mest virkningsfulde redskaber i terapien var meditationen, og flere beskriver lidt samme genvej, som jeg oplever. De kalder det ikke energi, men bruger ord som, at finde ro, styre vreden, m.m. I dag oplever jeg, at mange klienter finder meditation brugbart eller de finder dele af den meditative praksis, der giver mening. Det åbner op for et terapeutisk forløb, der får fat i dybe, psykiske, sjælemæssige lag som der ellers kan være begrænset adgang til.
Det var lidt om min erfaring med energi og efterfølgende også med meditation.
Tak for en spændende tråd
Mange hilsner
Jakob
Mange tak for de rosende ord og gode input til debatten. Det var jo mig, der oprindelig startede denne debat. Jeg synes også, at den har været spændende. Problemet er, at en sådan debat udvikler sig anderledes end forventet og desuden er svær at overskue. Men det har også sine fordele: der kommer emner og ideer, der er helt uventede, f.eks. reinkarnation, som jo også var givende at diskutere.
Jeg startede oprindelig denne debat, fordi jeg selv har problemer med falsk energi. Jeg er overbevist om, at meditation, som du nævner, ville være en god løsning for mig. Men indtil nu har det virket, som om denne falske energi er en hindring for, at jeg kan meditere. Jeg er ikke god til at forholde mig i ro, hvilket jo er en nødvendighed for meditation. Indtil nu har jeg klaret mig med det, jeg kalder meditative former for bevægelse: cykling, vandring og havearbejde. Det er mit håb, at jeg efterhånden kan få mere ro på
Jeg forstår på dig, at du som psykolog har været i egenterapi og desuden har erfaringer ud over det, du har lært på universitetet. Den seneste psykolog, som jeg var i terapi hos, havde også selv på sin egen krop erfaret mange af de ting, som hun beskæftigede sig med i terapien af andre.
Men det er desværre min erfaring, at mange behandlere – både psykologer, psykiatere og praktiserende læger – er forbløffende uvidende om psykiske problemstillinger og om samspillet mellem krop og psyke.
Jeg plejer at sige, at vi, der har erfaringerne, er nødt til at fortælle om dem. For hvis vi ikke gør det, hvordan skulle behandlerne ellers vide besked om disse vigtige emner? Jeg kan da godt se, at min formulering kan lyde lidt selv-overvurderende, men i betragtning af, hvor stor uvidenhed der findes i behandlerkredse, synes jeg, at min formulering er berettiget!
Ja, det er virkelig vigtigt, som du skriver, at forældre formår at tilsidesætte egne behov. Men kravene fra arbejdsmarkedet gør desværre, at mange forældre bliver sat i vanskelige situationer. Jeg fik selv en svær depression, da det fra mit arbejde blev krævet, at jeg skulle på kursus i den anden ende af landet i en hel uge. Jeg var alene med min søn, og jeg havde ikke mulighed for at få andre til at passe ham. Det var virkelig en catch 22-situation, som jo ikke gik væk, fordi jeg fik en depression. Da jeg blev rask, var kravet der stadigvæk, men da havde jeg heldigvis fået en sød veninde, som tilbød at flytte ind i min lejlighed og være hos min søn i den uge, dette kursus varede.
Og det er ikke blevet bedre siden, selv om der nu om dage er noget, der hedder ”at tage fri på barnets første sygedag”. En ung kvinde i min familie med to små børn fik en sms fra sin arbejdsplads om aftenen, inden hun skulle møde på arbejde første gang efter endt barselsorlov med den mindste. Der stod i sms’en, at hun skulle møde klokken 7 næste dag (normalt kl. 8), og at hun skulle arbejde over denne første dag og derfor først ville få fri klokken 21!
Der er mange ting i vores debat, der har givet mig anledning til overvejelser. F.eks. har jeg endnu ikke tænkt færdig angående forholdet mellem energi og følelser, hvor du, Helene, mener, at energi=følelser. Jeg kan mærke, at jeg er uenig, men det tager lang tid at finde ud af, hvordan jeg mener, at forbindelsen kan beskrives.
Der er også noget, der skurrer i mine ører, når jeg læser om ”negativ energi”, som du også skriver om, Psykskytt. Sådan som jeg opfatter det, så kan energi ikke være negativ, men den kan bruges på en måde, der er skadelig eller negativ. For mig er al energi neutral. Og det kan måske forekomme mærkeligt, når jeg har startet denne debat med at ville diskutere ”falsk energi”. Det kan nemt misforstås. Med ordet ”falsk” mener jeg, at en energi, der oprindelig er neutral, bliver brugt på en anderledes måde, end vi har godt af, f.eks. ”tage sig sammen-energi” eller den kunstige energi, som vi somme tider anvender, når vi møder andre mennesker. Hvis I ikke ved, hvad jeg mener med det, så prøv at tænke på Prins Henrik, når han bliver interviewet i fjernsynet. Han er sikkert et meget harmonisk menneske, men på fjernsynet virker han kunstig: Han bakker hovedet tilbage, og halsen drejes i en kunstig vinkel, så hals-senerne træder frem. Og den kunstige energi virker endnu mere tydelig, når han bliver parodieret af Ulf Pilgaard, som kan efterligne ham mesterligt.
Nu er dette vist ved at blive et langt indlæg. Pligterne kalder!
Mange hilsner
Kameliadamen
Alt det med energien er bestemt et spændende emne, så det var dejligt, at det fangede din interesse.
Jeg er enig med dig i, at oprindelsen til problemer omkring energien skal søges i barndommen.
Jeg praktiserer ikke direkte meditation men visualisering og selvhypnose, hvorved jeg får kontakt til dybe ubevidste lag i sindet. Dog er disse tilstande vel beslægtede idet begge handler om en indadfokuseret tilstand. Resultatet er, at jeg opnår en oplevelse af, hvilke følelser eller gamle overbevisninger etc., der blokerer for min energi. Det har bevirket, at jeg er blevet bedre til at rumme negativ energi men også har fået udrenset en masse negativ energi og er blevet i stand til at omdanne negativ energi til neutral eller endda positiv energi. Derved er der blevet frigjort energi, jeg kan bruge anderledes og mere positivt for mig selv.
Herved er jeg så tilbage til, at i mit verdensbillede er følelser lig med energi. Min opfattelse er, at energien i sig selv er neutral men farves af den betydning, vi hver især giver den. Hvilket bl.a. sker, når vi bedømmer en følelse som værende 'god' eller 'dårlig'. Jeg tror, at man skal have arbejdet rigtigt meget med sig selv for at nå frem til at mærke energien som ren energi uden at vurdere den som værende det ene eller det andet. Fordi noget energi simpelthen føles uønsket og ubehagelig mens anden energi føles velkommen og behagelig.
En tilstand som angst f.eks. rummer en meget stærk energi. Da angst er så ubehagelig en følelse, vil man for så vidt muligt undgå at mærke denne energi. D.v.s. at der er en energiressource, man ikke bruger. Tværtimod bruger man en masse energi på at undertrykke den. Hvis man (f.eks. i terapi) kan få angsten bearbejdet og mindsket, kan angstens energi 'omdannes', så personen vil få frigivet mere ren energi, der kan bruges konstruktivt og det generelle energiniveau vil blive øget.
Ligeledes vil undertrykt vrede rumme en skjult energiressource, der kan udnyttes bedre, hvis personen får bearbejdet sin vrede.
For mig handler det om at finde og ophæve de blokeringer, jeg har i mit sind, så jeg kan få rådighed over al min energi og kan kanalisere den ud på den måde, jeg ønsker det. Det sker ved at opnå bevidsthed og erkendelse om negative følelser (specielt frygt og vrede), så jeg kan slippe dem, så de ikke længere sluger energi fra mig.
Jeg er klar over, at mennesker har forskellige oplevelser af, hvor meget energi vi har til rådighed. Min fornemmelse er, at vi mennesker har en begrænset mængde energi til rådighed, som vi kan bruge på forskellig vis (f.eks. hovedsaligt fysisk eller mentalt). Men at vi ved at åbne os fuldstændigt er i stand til at connecte til en eller anden uudtømmelig energikilde.
Eller med andre ord at vi kan opnå uanede mængder energi, hvis vi får sluppet alle vores negative følelser, fordi de dræner os og står imellem os selv og den rene livsenergi.
Mange hilsner Helene
Jeg har stadigvæk ikke tænkt færdig angående forholdet mellem følelser og energi, og heller ikke, hvorfor jeg mener, at energi må være neutral, altså hverken positiv eller negativ. Måske er det skolens fysiktimer, der får mig til at tænke sådan
Den type person, som min gamle kvindegruppe i sin tid har kaldte ”et sugende hul”, sådan som jeg tidligere har skrevet om, altså en person, som ved sin blotte tilstedeværelse dræner andre for energi kunne jo være selvskreven til at blive betegnet som én, der anvender negativ energi. Men jeg tror altså stadig, at der er tale om, at energien hos vedkommende blot bruges forkert, eller at den er blokeret.
Jeg er i øvrigt helt på det rene med, at en svær depression virker på andre mennesker som et sugende hul, og at det er derfor, at depression kan ”smitte”. Man ser jo ofte, at når den ene af et par har en depression, så får den anden også en depression.
Og jeg er også klar over, at jeg under mine svære depressioner kunne virke som et sugende hul. Det er blandt andet derfor, at man har denne tendens til at isolere sig under depressioner. Man er jo udmærket klar over, at andre mennesker kan mærke depressionen, og at det føles ubehageligt. Jeg kan faktisk huske fornemmelsen fra mine forældres og min brors depressioner. Selv om man lukker øjnene, vil jeg tro, at man kan mærke en svær depression hos en anden, hvis man opholder sig i samme lokale!
Nå, men det var nu noget helt andet, jeg ville skrive om:
Jeg kom til at tænke på, at det kunne være en god ide at fokusere på det modsatte af falsk energi, som må være såkaldt ”flow”. Nu er jeg godt klar over, at det er blevet moderne at tale om flow, men det er sket i løbet af de senere år, efter at jeg holdt op med at læse bøger om psykologiske emner. Så jeg kender ikke noget til moderne teori om flow.
Men flow må være en tilstand, hvor energien flyder, uden at man skal anstrenge sig. Hvor ordene falder let på tungen, uden at man skal lede efter dem, og inspirationen kommer af sig selv. Vi er milevidt fra den tilstand, der sammenlignes med en bil, hvor der bliver trådt på speederen og bremsen på én gang, og ved flow er der ingen blokeringer overhovedet!
Det var bare lige et par strøtanker.
Gos søndag og mange hilsner
Kameliadamen
Det er korrekt, at det er noget "der flyder", "strømmer" eller lign. Det kan være noget man beskæftiger sig med, noget der har en mening for en selv.
Hvis man har en interesse man "brænder" for, så kan man uden at spekulere så meget over det, komme i en tilstand der betegnes "flow". De fleste der beskæftiger sig med æstetiske udfoldelser, kender tilstanden. Man bliver "optaget", "tid og sted" forsvinder, man er et med det man foretager sig.
Nogen opnår tilstanden ved krævende fysiske udfoldelser som bjergbestigning, marathonløb o.s.v.
Man kan også opleve tilstanden ved at være aktiv musiker, man "bliver et" med det man gør. Er det et orkester, kan man nogen gange opleve et specielt godt flow, når alle instrumeneter har "spillet rent", rytmen flyder o.s.v. Man kører hjem efter sådan en oplevelse og er "høj".
Andre oplever flow ved at bevæge sig til rytmen, give sig hen i dansen.
Man giver sig hen. Jeg tror til gengæld, at det kræver noget man kan, man skal have øvet sig, trænet m.m. så man ikke bliver forstyrret af, at man tænker på, "hvordan man gør".
Til gengæld kan man vel næppe forvente at være i "flow" hele tiden, ligesom man vel heller ikke er i den modsatte tilstand hele tiden.
I princippet er jeg enig med dig, Kameliadame, at energi som så meget andet i sin natur er neutral. Man kan måske på en måde sammenligne det med, at f.eks. religion i sig selv kan opfattes som et neutralt begreb – det får kun sin betydning ud fra, hvad hver enkelt person giver den af betydning både forståelsesmæssigt og følelsesmæssigt.
Derfor er jeg enig med dig i, at den person I kaldte 'et sugende hul', brugte sin energi 'forkert', fordi energien har været blokeret hos hende. Altså en ubalance i energisystemet. Sådanne mennesker plejer jeg at kalde 'energislugere'. Er det mennesker, der styrer andre med frygt, tvang, trusler etc. kalder jeg dem for energivampyrer. De lader deres ofre tilbage som en tom skal, drænet for energi. Man kan jo også roligt sige, at et sådant menneske bruger sin energi 'forkert' eller at vedkommende må have blokeret for sin energi og derfor har brug for at suge energi fra andre.
Alle mennesker kan komme til at optræde som energislugere fra tid til anden – med eller uden hensigt.
Som du skriver, så 'smitter' de negative energier. Man kan f.eks. observere, at en person, i en social sammenhæng sidder lukket og utilnærmelig og virker 'sur' uden at sige et ord, er i stand til fuldstændigt at ødelægge stemningen og gøre andre usikre og i dårligt humør. Derfor kan jeg også sagtens tro, som du skriver, at man kan registrere f.eks. en depression hos et menneske, man er i lokale med uden overhovedet at have kontakt med personen. Det er en del af den ubevidste, non-verbale kommunikation.
Min pointe er så, at det er de negative følelser, som en energisluger eller en energivampyr giver omgivelserne, der dræner omgivelserne for energi, fordi vi ikke får lukket af for dem eller beskyttet os imod dem. Det er ganske vist personens energi, det handler om, men da de fleste vel normalt ikke forholder sig meget til energiudvekslingen, bliver det nok ofte de følelser/signaler, den pågældende har sendt ud, vi forholder os til og bliver påvirkede af.
Så om følelser er lig energi eller ej, så er vi måske dybest set ret enige om essensen i det: Mennesker påvirker hinanden energimæssigt.
Det er en god idé at fokusere på den positive tilstand – når der er flow i energien. Jeg genkender sagtens din beskrivelse, Linette.
Ganske som du skriver, mener jeg heller ikke, at flow bare opstår af sig selv. Der skal givetvis gøres et ret stort forudgående arbejde. Bl.a. er det vigtigt, at der ikke er nogen negative energier indblandet, så man ikke blokerer for den hele og fulde oplevelse af glæde og følelse af, at man er ét, med det man gør. Desværre er der bare rigtigt mange mennesker, der har meget svært ved at finde noget, de virkeligt brænder så meget for, så de kan blive opslugt af det. Samt man må være så tryg og fleksibel, så man kan give slip på en del kontrol og ikke er blokeret af idéer om, hvordan tingene skal være og hvad man kan og ikke kan.
Dog oplever jeg ikke kun flow som en kreativ eller følelsesmæssig tilstand. Her blander sig nogle andre energier ind i, så 'tingene' nærmest sker af sig selv, hvis man bevæger sig i den rigtige retning i sit liv. Det man gør, vil FØLES rigtigt, selvom man er på usikker grund. Man skal ikke længere kæmpe for at opnå det, man gerne vil men bare følge dette flow. Dermed kommer vi ind på begrebet 'synkroniciteter' - eller tilsyneladende tilfældige men meningsfulde hændelser. Jeg tror, at det er meget vigtigt at være opmærksom på disse tegn, hvis man skal kunne opnå flow.
Eksempelvis stod jeg med et problem, jeg ikke lige kunne finde en løsning på. Af uransagelige grunde var der to personer, der uden at kende til mit problem og uafhængigt af hinanden nævnte den samme bog for mig. Jeg opfattede dette 'tegn' og tog det alvorligt, så jeg lånte bogen og deri fandt jeg et præcist svar på det spørgsmål, jeg tumlede med.
Ved også i større målestok at leve på den måde og tage synkroniciteter eller sammentræf seriøst, har mit liv igennem årene hele tiden bevæget sig i den rigtige retning.
Derfor tror jeg, at såfremt man er meget i kontakt med sin intuition og lever i meget stærk overensstemmelse med sig selv, så kan man faktisk være i flow hele tiden og leve sit liv på denne måde. Altid parat til at gribe en chance for udvikling og fremgang. Men det er klart, at det kræver et stort arbejde med sig selv, at man er meget i balance og kan lytte til og stole på sig selv - og tør følge sin intuition. Der findes flow-mastere, der lever på denne måde. Som f.eks. nævnt i 'Flow – den strømmende kraft' af Charlene Belitz & Meg Lundstrom.
Mange hilsner Helene
Når jeg har hørt tale om flow, har det også mest været i forbindelse med folk, der udfører et eller andet, f.eks. musik. Musikeren Peter Bastians beskrivelser er meget gode.
Men jeg tror ligesom Helene, at man kan opnå flow uden at have noget bestemt, som man brænder for eller er god til, og egentlig også uden at man gør noget for at opnå det.
Jeg har i hvert fald engang lige pludselig oplevet at komme i en sådan tilstand uden noget forvarsel, og uden at jeg gjorde noget for det. Jeg var 26 år, da jeg pludselig en dag forvandlede mig fra en grå, hæmmet og overbebyrdet småbarnsmor til et levende menneske! Jeg husker, at folk kiggede forundret på mig, fordi forvandlingen var så slående og så pludselig. Jeg husker fornemmelsen af at være åben og modtagelig, men samtidig i stand til at beskytte mig selv. Jeg husker, hvordan ordene kom til mig uden nogen form for besvær, når jeg talte med andre mennesker. Jeg husker især spontaniteten, altså det, at tingene skete af sig selv, uden at jeg skulle kæmpe eller koncentrere mig. Der var absolut ikke tale om en mild form for manisk tilstand. Det kender jeg også til, men en submani er helt anderledes (overgearet). Jeg følte, at jeg var i balance, og at jeg hvilede i mig selv, hvilket manikere ikke gør.
Tilstanden var pragtfuld, men klingede så af efter nogen tid.
Jeg tror godt, at man kan være i flow meget af tiden, og jeg ved af erfaring, at man kan være i den modsatte tilstand, altså blokeret, hæmmet eller måske snarere overgearet meget af tiden!
Jeg lægger mærke til, Helene, at du sammenstiller begreberne ”flow” og ”synkronicitet”. Jeg har aldrig tænkt på, at der kunne være en mulig forbindelse.
Jeg har altid undret mig over, hvordan synkronicitet kan forekomme, men jeg er ikke i tvivl om fænomenets eksistens. Jeg er egentlig udsat for det stort set dagligt, ikke på nogen særlig brugbar eller nyttig måde, men dog på en måde, der giver anledning til undren:
Jeg interesserer mig meget for sprog og ord. Det betyder, at jeg skriver meget, og jeg går tit og tumler med bestemte sproglige formuleringer. Da jeg er meget alene, kan jeg godt finde på at snakke med mig selv. Og så sker det altså næsten dagligt, at jeg lige har skrevet, tænkt eller sagt et bestemt ord højt, og så åbner jeg for fjernsynet eller radioen, og i den første sætning, der bliver sagt, forekommer det ord, jeg netop har skrevet, tænkt eller sagt!
Et eksempel: I går gættede jeg en meget svær kryds og tværs. Jeg havde lige med stort besvær fundet frem til, at der skulle stå ”Torino” som løsning på ”by”. Derefter går jeg ind og tænder for fjernsynet, og i den første sætning nævnes byen Torino.
De fleste vil sikkert sige, at det er tilfældigt. Men jeg oplver den slags tilfælde stort set dagligt. Jeg kan ikke lade være med at undre mig.
Når jeg som tidligere nævnt i denne debat indimellem får et forvarsel om, hvem jeg vil møde lidt senere, må det vel også være en slags synkronicitet.
De tilfælde af synkronicitet, jeg oplever, er desværre slet ikke nyttige for mig ;o(
Jeg synes, at dette er meget interessant. Jeg har flere overvejelser angående energi (neutral, positiv eller negativ), men det må vente til en anden gang.
Mange hilsner
Kameliadamen