Falsk energi - hvilke problemer skaber det?

Kameliadamen1

Hej Persille

Nå, det må du undskylde. Det er dejligt, at din mand støtter dig.

Jeg forstod det sådan, at du ønskede at linde på låget og slippe damp ud, men var bekymret for konsekvenserne. Og så ville jeg fortælle om, hvordan jeg har gjort, og om den store lettelse, det har været for mig at slippe for den voldsomme byrde, som tankerne og følelserne omkring lægesvigt og lægefejl udgjorde. For mit vedkommende har denne bearbejdelse også betydet, at jeg for eftertiden kan få et bedre forhold til læger. En ny læge kan jo ikke gøre for, at tidligere læger har svigtet og begået fejl, men jeg har haft en tendens til at nære mistillid til alle læger – en mistillid, som jeg nu er ved at komme fri af - eller rettere: Som udgangspunkt møder jeg en ny læge med åbenhed og tillid, men jeg tjekker stadigvæk alting, for som jeg plejer at sige: Tillid er godt, men kontrol er bedre )

Mange hilsner

Kameliadamen

persille1

Hej Kameliadamen

Du skal da ikke undskylde noget som helst. Jeg er klar over, jeg ikke fik udtrykt mig godt nok.

Du har jo ret i alt, hvad du skriver. Jeg ville bare aldrig få noget ud af at slå en pude, jeg har læst om det, men det er ikke mig.
Jeg har da lyst til lukke "damp ud", men jeg får intet ud af det.
Derfor lader jeg hellere være.
De ville kigge på mig, som om jeg var tosset. Det er jeg jo ikke, tror jeg, hehe.

Men jeg ville gerne have lidt hjælp med at stå imod mere medicin, for det plager mig. Næppe er jeg kommet over flere års mareridt før lægen mener jeg igen skal prøve kolesterolmedicin.

Det siger mig, at lægen slet ikke har været klar over, hvor plaget jeg har været.
Jeg bruger alt for meget energi til at spekulere over det. Bare mit blodtryk ikke stiger igen. Jeg fatter altså ikke altid læger. Jeg ved da godt, hun siger det i den bedste mening, men det er dårligt.
Jeg holder mig væk til jeg skal have taget blodprøver igen.

Jeg kender en psykolog privat, det kunne være jeg skulle spørge ham, hvad han ville gøre og tænke om den slags.

Og forresten, så er lægerne jo slet ikke enige om det gavnlige af kolesterolmedicin for alle.

Hjertelig hilsen fra mig til dig.

Helene2

Hej Kameliadamen

Der er stor forskel på din og min situation, vores måder at forholde os til tingene på - også omkring energien. Du har en mere praktisk og fysisk tilgang til tingene, hvor jeg aldrig rigtigt har været i kontakt med min krop og derfor har lært at forholde mig meget mentalt og spirituelt til livet.

Indtil 2004 havde jeg hele livet klaret mig på 'falsk energi'. Da jeg i terapien fik hul igennem til min barndom, var det slut med det. Jeg kunne ikke længere klare mig på en energi, der reelt ikke var mere af (overlevelsesenergien). Da jeg gav slip på kampen, var jeg fuldstændigt drænet og kunne knap nok slæbe mig af sted. Det åd al energi at komme så meget i kontakt med de voldsomt negative energier, der havde præget min barndom og fulgt mig igennem livet men langsomt blev der bygget ny positiv energi op. Men så kom kampen med kommunen og den rev alt det ned, jeg havde fået bygget op. Alt i alt førte kontakten med så meget negativ energi til, at jeg fik konstateret for lavt stofskifte her for et par måneder siden, som du ved. Medicinen hjælper, så jeg ikke længere har bly i arme og ben og nu kan få ordnet det daglige, så den giver mig et startgrundlag at komme videre på. Fortiden er bearbejdet, jeg er forandret, så nu mangler jeg kun at få den endelige afgørelse fra kommunen, så jeg kan få ro i mit liv. Jeg får afgørelsen på mandag og efter, hvad jeg har fået at vide, så får jeg pensionen. Jeg skal bare se det sort på hvidt, før jeg tør stole på det.
Når det sker, vil jeg være så tryg, så al den energi, jeg har haft opsparet og undertrykt hele livet, vil blive aktiveret. Det vil også give mig min hukommelse igen, fortrængningerne vil opløses og jeg vil komme til at mærke min krop (eller komme tilbage i min krop), hvilket vil gøre det en hel del nemmere at kunne være 'ude i verden' mellem andre mennesker. Der vil komme til at ske rigtigt meget både mentalt og fysisk.

Så jeg har ikke brugt 'falsk energi' siden 2004. Det stoppede helt af sig selv, for det føltes som om, jeg begik vold mod mig selv, hvis jeg igen prøvede at fungere på den måde, jeg altid havde gjort. Jeg kan ikke længere presse mig selv til noget, jeg ikke orker eller ikke har lyst til (hvilket oftest er det samme). Har jeg været nødt til at presse mig selv til noget, jeg faktisk ikke magtede, er jeg dissocieret og røget ned med flaget bagefter.

Det viste sig, da jeg kom i terapi, at jeg ikke anede, hvad rigtig grænsesætning var. Jeg troede, det var at blive vred. Jeg lærte hurtigt, at hvis jeg skulle kunne passe på mig selv, så var jeg pisket nødt til at sætte grænser og lytte til mig selv. Det var svært, så for at kunne have det godt med det, lærte jeg at gøre det på en positiv måde, så det helst skulle blive win-win situationer. Også de energimæssige grænser har jeg fået helet. I dag kan jeg strække mig langt, men der hvor grænsen går, er den ufravigelig.
Igennem disse år har jeg sluppet vreden og fået bygget en stor beholdning af positiv energi op – men den kan bare ikke blive kanaliseret ud, før jeg har fået pensionen, der er grundlaget for tryghed. Derefter starter næste etape af 'genopbygningen' af mig selv. Når jeg får adgang til denne sammensparede positive energi og drivkraft, vil der være et overskud og så kan jeg tillade mig at blive mere fleksibel, for så vil jeg helt sikkert kunne overkomme mere og få større overskud - også til mennesker, der sluger noget energi.

I forhold til euforien eller 'at være overgearet', har jeg som sagt oplevet det negativt og resultatet var også negativt. Nu lever jeg efter devisen, at når man åbner for en positiv følelse, så åbner man også for dens modsætning. Derfor ved jeg også, at ovenpå en optur følger altid en nedtur (og omvendt). Indtil der er renset ud og kommet balance, så både de positive og de negative følelser kan kanaliseres ud i mere kontrolleret form. Jeg oplever ikke den overgearede tilstand som et udtryk for en dyb og rolig tilstand af livsglæde og kærlighed, der kommer helt inde fra hjertet – og det er den energi, jeg ønsker, skal være min drivkraft.

Med hensyn til hormonerne ved jeg som sagt ikke meget.

Jeg kan sagtens genkende de ting, du beskriver, men jeg tænker, at måske er vores tilgang til problematikken med 'falsk energi' så forskellig, så det vil være svært at finde et fælles udgangspunkt.


Mange hilsner Helene

Kameliadamen1

Hej Helene

Ja, der er stor forskel på vores måde at forholde os til problemerne på. Det har sikkert både at gøre med, at vores problemer er forskellige og derfor udtrykker sig på forskellige måder, og det har at gøre med forskellen i livssituation. Når jeg husker tilbage til den tilværelse, som jeg havde før jeg fik pension, kan jeg se, hvor meget den har betydet for mig. Jeg har fået langt mere ro på. Før jeg fik pension, drejede det sig om overlevelse, udelukkende. Nu drejer det sig også om at nyde de muligheder, livet giver. Jeg er overbevist om, at pensionen, som du forhåbentlig snart får, vil blive en stor forbedring for dig.

Jeg er egentlig glad for, at jeg er blevet et mere praktisk orienteret menneske. Før i tiden fyldte det intellektuelle alt for meget, og kroppen og følelserne alt for lidt. Jeg har dog altid haft denne personlige tilgang til teoretisk viden. Jeg kan/kunne vanskeligt lære noget, hvis det bare drejer/drejede sig om at lære det udenad. Jeg har altid været stærkt optaget af psykologiske emner – også indsigt angående energi og spiritualitet, men meget af det, jeg har læst, har jeg ikke kunnet gøre personlig brug af. Det er forblevet teoretisk viden, uden praktisk betydning for mig.

Egentlig kunne jeg godt tænke mig at finde ud af det hele en dag ;o) Jeg har en veninde med store helbredsproblemer, som har samme tilgang til tingene som du. Og forskellen bliver meget tydelig, når vi diskuterer helbred.

Hun taler om, at energien skal komme til hende via meditation og såkaldt energiarbejde eller energimedicin (ikke medicin i den gængse forstand, men behandling som f.eks. akupunktur).

Jeg taler om, at energien jo ikke kan komme andre steder fra end fra maden og solens lys!

Jeg er selvfølgelig helt bevidst om, at der er mere at sige om den sag. Jeg har jo som sagt nogle erfaringer om det energilag (aura), vi har. Jeg kan også godt genkende fænomenet med mennesker, der suger energi. Jeg tror, at vi i min kvindegruppe for mange år siden kaldte en sådan person for ”et sugende hul” (i min fantasi blev dette billede associeret med det astronomiske fænomen ”et sort hul”, som er et sted i universet, hvor så meget materiale er presset sammen, at tyngdekraften bliver så stor, at alt bliver suget derhen, og ikke engang lys kan slippe ud). Og jeg har faktisk gode evner for ekstrasensorisk sansning (evne til at fornemme ting, man normalt ikke kan fornemme med de almindelige sanser), hvis bare jeg kunne finde ro til det. Jeg håber, at jeg en dag finder frem til en overordnet indsigt om energi, der både kan rumme den almene viden om energi og den mere esoteriske, som den, du og min veninde beskæftiger jer med, og som jeg måske også i praksis beskæftiger mig med, når jeg bevidst eller ubevidst udnytter naturens helende virkning.

Og – nå ja - nu vi er ved healing, så har jeg da også kunnet gøre brug af den slags. En healer, jeg engang gik ved, kunne fjerne min depression, bare ved hjælp af sine hænder. Bedringen varede desværre kun et par timer, men det var det værd at få et pusterum fra den forfærdelige tilstand. Og akupunktur har jeg fået mange gange. Men jeg kan stadigvæk ikke rigtig indplacere den form for energiarbejde som en naturlig del af mine egne, personlige erfaringer.

I øvrigt taler du om huller i auraen og om at sørge for, at der ikke er sådanne huller i auraen. Og det er sikkert meget naturligt, eftersom du har været udsat for overgreb.

Mine erfaringer om auraen stammer især fra depressioner, hvor det for mig virkede, som om auraen var helt borte, jævnfør omtalte astronomiske fænomen (et sort hul), hvor intet lys kan slippe ud!

Men ellers har problemet for mig angående denne mystiske energi især været, at det føltes, som om energien har/havde tendens til at stivne eller fryse fast. Lige før en depression brød ud havde jeg det som en bil, hvor der både blev trådt på speederen og bremsen. Det hele blev til én stor blokering. Derfor er energiarbejde – i det omfang jeg kender til det – især rettet imod at få energien til at flyde i kroppen, f.eks. ved at blødgøre stivnede muskler. Og for nu at vende tilbage til det oprindelige emne, falsk energi, vil jeg tro, at min vigtigste metode til at undgå falsk energi handler om at gøre energien flydende.

Nå, det var bare et par strøtanker.

Mange hilsner

Kameliadamen

Helene2

Hej Kameliadamen

Jeg har læst, at sammenligningen med at træde på speeder og bremser faktisk er en beskrivelse af, hvad der sker i nervesystemet ved PTSD. Sådan havde jeg altid levet, indtil jeg startede i terapi. Når jeg får pensionen, slipper jeg bremsen definitivt og så skal jeg nok hurtigt lære at bruge koblingen!
En kobling mellem tanker, følelser og kroppens signaler så jeg ikke igen går ud over mine egne grænser, hverken mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk. Jeg skal til at praktisere det, jeg har lært mentalt i disse år.

Det er lidt sjovt, at du skriver, at du er glad for, at du er blevet et mere praktisk orienteret menneske. Jeg har været så bange for, at jeg ville jeg miste mit overordnede mentale/åndelige livssyn, når jeg kom i kontakt med min krop. Det er jeg ikke længere bange for; det, jeg har lært, er helt integreret. Jeg ved nu, at hvis jeg oplever konflikter imellem krop, sind og sjæl vil sjælen altid få det afgørende ord.

Jeg forstår både din og din venindes opfattelse.
Min oplevelse er, at den grundlæggende livsenergi må komme indefra og ikke udefra. Det, vi får udefra er brændstof til at opretholde den indre energi. Jeg mener, at vi har tre energikilder: Krop, sind og sjæl. Kan man hente energi fra alle tre, har man altid energi nok. Ubalancerne kommer, hvis man kompenserer for mangel på ét område ved at hente energi fra et andet. Hvis man f.eks. (som jeg) holder på bremsen fysisk og hovedsaligt klarer sig på åndelig og mental energi. Mange mennesker holder på bremsen åndeligt og mentalt og speeder op for den fysiske energi.
Energi fra maden og fra sollyset er ikke nok. Så var jeg død af underernæring op til flere gange. Det er bevist i adskillige undersøgelser, at betydningen af positiv tilknytning kan udgøre forskellen mellem liv og død. Positive følelser og positiv tilknytning til nogen eller noget er givetvis vores vigtigste og mest vedvarende energikilde.
Opmærksomhed er koncentreret energi. Du har jo også selv oplevet den følelsesmæssige energi, der har været i dine seancer med tæppebankeren :-)
Kontakten til éns inderste og til følelserne giver energi. Jeg får store mængder positiv energi tilført, når jeg drømmer og visualiserer. Fordi følelserne kommer ud og bliver mærket.
Derudover henter jeg i høj grad også positiv energi fra De Højere Magter – fra en universel energikilde, der er uudtømmelig.
Man kan måske sige, at sollys og føde er som benzin på bilen. Men uden et elektrisk system kører bilen ingen steder uanset, hvor meget benzin man fylder på. For mig kommer den elektriske ladning, når energierne fra himmel og jord mødes i mig… som et lyn.

Ingen tvivl om, at naturen giver energi. Den er balsam for et overbelastet energisystem. Jeg har bare også brug for modpolen til jordens tunge energi: De lette, åndelige energier.
Sidste år fik jeg healing fire gange og det frigjorde mængder af energi. Min veninde, der har gået hos den samme healer i årevis, forstod ikke, hvorfor jeg straks oplevede så god effekt, når hun aldrig kunne opnå noget, der bare lignede. Det var helt klart p.g.a. det store mentale arbejde med mig selv. Fordi jeg ikke var bange for at mærke de negative energier, kunne jeg også åbne for de positive.

Jeg har opdaget, at billedet af den hullede aura kun er én af flere muligheder. Der er mange former for ubalance.
Når auraen er hullet eller endda helt væk, så kan energierne ikke akkumuleres og opnå en vis kraft. Man tager alt for meget ind fra omgivelserne (bliver totalt hudløs) og det hele løber ud også ud igen.
Nogen kan lukke af for energi fra omgivelserne men vælter selv deres egen energi ud over andre.
Nogen suger al energi ud af omgivelserne uden at give noget tilbage.
Jeg har været al for god til at tage andres energi ind men kunne ikke komme af med den igen fysisk og har akkumuleret det hele. Når jeg så skulle bruge energi på at fungere i verden, så kompenserede jeg ved at prøve at finde en alternativ energikilde (mentalt energi). Det medførte ubalance i krop/sind/sjæl balancen og skabte 'falsk energi'.
Endeligt er der den mulighed, at grænserne er blevet helet og man er i kontakt med hele følelsesspektret. Så kan energien akkumuleres og kontrolleres, så der er overensstemmelse mellem, hvad der kommer ind og hvad der kommer ud – når og hvor, man selv ønsker det.

Jeg er enig med dig i, at det handler om at ophæve blokeringerne, så energierne kan flyde frit. Du har arbejdet med det ved f.eks. at blødgøre stivnede muskler, hvor jeg har arbejdet med at blødgøre et stivnet følelsesliv og tankemønster. Jeg mener, at uanset metoden og rækkefølgen så er det en nødvendighed, at vi får både krop, sind og sjæl med os og både kan tage og give i forhold til, hvad der er brug for på hvert område. Derved undgås ubalancer med overenergi nogen steder og underenergi andre steder. Det vil hindre, at vi bruger 'falsk' energi.

Meget lidt konkret – men energi er jo ikke særligt konkret :-)

Mange hilsner Helene

Kameliadamen1

Hej Helene

Angående sammenligningen med en bil, hvor der bliver trådt på både speeder og bremse på én gang, så vidste jeg ikke, at det skulle være et symptom på PTSD.

Men jeg har helt sikkert haft PTSD, selv om jeg aldrig har fået den diagnose af det etablerede behandlingssystem – kun af et par af de psykoterapeuter, som jeg har haft kontakt med gennem tiderne. Og jeg har helt sikkert stadig rester af PTSD, men kun i mild form (reagerer voldsomt på uventede lyde, endda på min egen mobiltelefon og på mit æggeur, som jeg selv har stillet til at ringe, mens teen trækker!).

Men de tilfælde, hvor denne fornemmelse af at der blev trådt på både speeder og bremse på én gang, var værst, var i perioder op til, hvad der senere viste sig at blive svære depressioner. Jeg kæmpede voldsomt (speederen) for at undgå depressionen, i en situation, hvor mine funktioner (fysisk, følelsesmæssigt og intellektuelt) allerede var ved at blive reduceret af den begyndende depression. At blive begrænset på den måde er jo allerede en slags blokering, og jo mere jeg kæmpede imod i et voldsomt forsøg på at undgå depressionen, jo værre blev depressionens blokering (bremsen).

Jeg har mange gange senere hen tænkt, at denne blokering havde en livreddende funktion, fordi organismen ellers ville bryde sammen. Ingen kan holde til at have speederen i bund hele tiden.

Jeg har meget svært ved at finde mennesker, der på nogen måde kan forstå ovenstående. Og det er da også klart, at det er svært at se noget positivt i en så forfærdelig pinagtig tilstand som depression. Men jeg vil sådan set tro, at depression har reddet mit liv adskillige gange, fordi den – på en særdeles pinefuld måde ganske vist – tvang mig til at forholde mig i ro, så min organisme kunne komme sig.

Det er derfor, at jeg reagerer så stærkt, når folk taler om, at de ”kæmper” for at komme ud af deres depression. For mig var det selv kampen, der var problemet, mens løsningen var at forholde sig i ro og lade energien komme ganske gradvist indefra.

Nå, det var vist et sidespor, men problemet for mig er, at det er vanskeligt at finde mennesker at tale med om den slags, og jeg har et voldsomt behov for at udtrykke disse erfaringer. Selv om mine depressioner er et overstået stadium nu, så vil de voldsomme ting, der skete, altid have en indflydelse på mit liv og give anledning til mange overvejelser.

Ja, jeg er glad for, at jeg har fået en mere praktisk tilgang til problemerne. For mig kan den intellektuelle tilgang indimellem virke gold og intetsigende. Og i hvert fald har det haft en uvurderlig betydning, at jeg har fået en bedre kontakt til min krop og mine følelser. Før i tiden levede jeg nok kun i hovedet og i min stædige og stærke vilje, som var skånselsløs!

Men mit intellekt kræver stadig, at helhedsteorier om den menneskelige psyke, herunder energi, skal være stringente og holdbare, for at jeg kan godtage dem. Og jeg kan slet ikke følge dig i dit nyeste indlæg. Jeg kan selvfølgelig sagtens sige, hvor jeg har problemer med at godtage din udlægning, men da jeg ikke kan sætte noget andet og mere sandsynligt i stedet, nytter det jo ikke meget.

Som matematisk-fysisk student (i sin tid) ved jeg, at energi kan transformere, altså skifte fra en form til en anden. Men jeg mener altså, at den energi, vi bruger til at holde varmen, til at arbejde og tænke og også til at få afløb for ophobede følelser (f.eks. ved at tæske en pude eller en madras med en tæppebanker) oprindeligt og i hovedsagen må stamme fra den mad, vi spiser.

Og jeg ved, at der er et energilag uden om vores krop, som også gennemsyrer og gennemstrømmer kroppen. I kroppen bevæger energien sig i specielle baner, medianer, og jeg har ingen problemer med at godtage, at der skulle være særlige centre (chakraer) med specielle energimæssige funktioner.

Jeg kan godt se, at der må foregå en eller anden udveksling af energi med omgivelserne. Men her er jeg allerede på dybt vand. Jeg har jo erfaring for, at healing virker. Det er klart, at healeren påvirker personens egen aura med sine hænder, så den bliver bedre afbalanceret, men hun tilfører jo også noget (energi), og man hører jo gang på gang, at en healer brænder ud, hvis hun bruger af sin egen energi og derfor må lære at lave en kanal til kosmos(?), så hun har en uudtømmelig kilde at bruge af.

Og når jeg indimellem kan gøre brug af mine ekstrasensoriske sanser og f.eks. på forhånd ved, at jeg lidt senere vil møde en bestemt person, så må der jo også ske en form for formidling af denne viden. Den kan jo ikke opstå i mig uden årsag. Buskabet må på en eller anden måde blive formidlet til mig, knyttet til en eller anden form for energi.

Jo, for mig er energi konkret. Men den viden, der eksisterer, er for mig at se ikke fyldestgørende – og derfor ikke særlig konkret. For mig at se er det derfor vigtigt at udveksle erfaringer om energi og derudover være meget stringent med sin udtryksmåde, når man taler om det.

Mange hilsner

Kameliadamen

Helene2

Hej Kameliadamen

Jeg kan ikke lige finde den direkte sammenligning mellem PTSD og speeder og bremser i mine bøger. Jeg er ret sikker på, at det står i Lars J. Sørensens bog 'Smertegrænsen'.
Peter A. Levine skriver i 'Helbredelse af traumer': 'Hvis overstimulering er nervesystemets speeder, er følelsen af overvældende hjælpeløshed dens bremse…'. Muligvis har han også den direkte sammenligning med i denne bog.
Den fornemmelse havde jeg mest udpræget i barndommen. Som voksen har det været diffust, fordi tilstanden var konstant, så jeg ikke længere registrerede den bevidst.

Min PTSD giver sig bl.a. udslag ved fortrængning af de traumatiske hændelser, vedvarende dissociation, intolerance overfor støj, hurtig overstimulering, høj-allergi overfor almindelige grader af psykisk belastning. Samt at der stadigt er manglende kommunikation fra nervesystemet til kroppen. Dette viser sig ved, at jeg f.eks. slet ikke reagerer på f.eks. uventede lyde (som ellers er typisk).

Jeg kan godt forstå, hvad du mener med, at din depression havde en livreddende funktion. Det samme havde både min angst og min hovedpine. Det er forbandet svært at se gaven i en lidelse, mens man har den, men set i bakspejlet, kan man måske få øje på den.
Jeg er helt enig med dig i, at det er kampen i sig selv, der er problemet. Kan man lade være med at kæmpe imod men tage imod lidelsen og prøve at forstå den positive intention, så kan man lære af den og skabe forandringer.

Jeg havde ikke forventet, at du kunne følge mig i det, jeg skrev. For mig er vi ikke mennesker med en sjæl – vi er sjæle med en krop. Og jorden er én stor læreplads for sjæle under udvikling. Det er lidt sjovt: I f.eks. en buddhistisk kultur ville jeg være en højt udviklet sjæl – i vores kultur er jeg personlighedsforstyrret…
Én ting, vi er helt enige om: Energi kan transformere og det er præcist det, jeg er i gang med. Jeg har transformeret al den negative energi, jeg havde ophobet i mig, til ren (positiv) energi og derfor kan jeg udlade den, når jeg føler mig tryg i nutiden (hvilket vil sige, når jeg får pensionen). Endvidere vil en del af min mentale og åndelige energi blive transformeret til fysisk energi. Det er denne transformation, jeg har arbejdet hen imod i snart 6 år.
Det er der ikke noget hokus pokus over. Processen er præcist beskrevet i 'Væk tigeren' og 'Helbredelse af traumer' af Peter A. Levine. Så vidt jeg husker, har du kendskab til hans teorier? Han er en anerkendt traumeforsker, har 30 års erfaring i energiforløsning og har skabt SE-terapien.
Alt hvad jeg har skrevet om energier, kan også beskrives udfra en veldokumenteret fysisk vinkel, hvad både Peter Levine og Lars J. Sørensen gør. Jeg er helt på linie med Peter Levine, for han har også den åndelige vinkel med i sine betragtninger. Han skriver bl.a.:

'Åndelighed og traumer: En vej til opvågnen.
I flere forskellige buddhistiske og taoistiske traditioner har sex, meditation, død og traumer et fælles potentiale. De er 'de store porte' – katalysatorer for dybtgående overgivelse og opvågnen. Desværre er de fleste af os ikke forberedte på at gribe de muligheder, som disse kraftfulde lærere tilbyder….
… Traumer er den fjerde vej til opvågnen. Når vi forvandler traumerne og frigør os fra dem, står vi som det nyfødte barn overfor en usikker verden. Det er en verden, hvor illusionen om tryghed er væk, og det tvinger os til at lære en helt ny måde at være til på. Når vi kommer ud i denne verden, opdager vi hurtigt, at vores instinktive energier ikke er begrænsede til flugthandlinger og ukontrolleret vrede. De er heroiske energier. Og de kan styres! De energier, der frigøres, når vi helbredes fra traumer, er kilden til vores kreative, kunstneriske og poetiske følsomhed og kan bruges til at føre os frem mod vores intelligens' helhed.
Traumer handler om blokerede instinkter. Instinkter er pr. definition altid i nuet. Når vi lader dem indtage deres retmæssige plads, overgiver vi os til 'det evige nu'.
… De traumer, der engang stoppede os på vores vej, kan i stedet være selve den nøgle, der lukker op for en stor forvandling…'

Jeg undrer mig over, at du holder så fast i idéen om føden som den primære (eller eneste) energikilde. Dels er der lavet anerkendte videnskabelige undersøgelser, der beviser, at det ikke er tilfældet - dels er der så mange mennesker, der logisk set ikke burde kunne eksistere på den mangelfulde kost, de får. Især undrer det mig, når du selv har haft oplevelser, der tyder på, at der findes en anden form for energi.
Er du uenig i, at følelser er ren energi?

Det er vigtigt for dig, at en debat om energier er stringent. Det er overhovedet ikke vigtigt for mig – det er oplevelserne, der tæller. Kan jeg i en bog få bekræftet noget, jeg selv har oplevet, er det fint, for det gør mig mere sikker på mig selv, men i praksis er det uden betydning.

Vores debat er bestemt interessant men måske nok ret frugtesløs, når vi er så langt fra hinanden?


Mange hilsner Helene

Kameliadamen1

Hej Helene

Jeg kan sagtens følge dig i det, du skriver, for du skriver jo ikke meget anderledes, end hvad man kan læse om mange steder ;o)

Problemet for mig er, at jeg ikke uden videre kan anerkende det som SANDHEDEN, blot fordi andre skriver om det. Og måske har jeg også en lille oprørstrang, der stammer fra min tid som studerende, hvor jeg skulle skrive opgave om bl.a. Freud og Jung. Vejlederen var ivrig jungianer og påstod gang på gang for eksempel ligesom Jung, at mænd har en anima og kvinder en animus. For det første kunne jeg jo ikke skrive sådan i min opgave, så ville jeg være dumpet, og for det andet har jeg store problemer med at godtage en sådan altomfattende og fastlagt teori om den menneskelige psyke. For mig er den slags totalitarisme! I en eksamensopgave er man selvfølgelig nødt til at skrive: ”ifølge Jung har mænd en anima og kvinder en animus… (hvorefter man selvfølgelig definerer, hvad Jung mener med disse fænomener).

Og derfor har jeg heller ingen problemer, når du formulerer dig sådan: ”For mig er vi mennesker ikke mennesker med en sjæl – vi er sjæle med en krop.” Det er din opfattelse, som mange andre også har, men det er ikke min. For mig er sjæl og krop langt mere integreret.

Og jeg synes da, at teorien om reinkarnation er interessant. Men jeg finder den dybt uretfærdig. Og nu er jeg selvfølgelig godt klar over, at det ikke er noget argument imod dens sandhedsværdi. Men alene tanken om, at et lille uskyldigt barn, der bliver mishandlet eller måske sulter, skulle være udsat for dette, fordi det skulle være en straf for synder i et tidligere liv, oprører mig. Og jeg har i mange år sagt. ”Selv hvis jeg skulle blive genfødt som tissemyre, vil jeg protestere mod et sådant livssyn!

Nu er jeg selvfølge godt klar over, at du vil sige, at jeg stiller tingene for skarpt op, og at det ikke fungerer sådan. Nej, man har selvfølgelig lov til at plukke de ting ud af Østens filosofi ud, som man selv kan gå ind for.

I øvrigt er det en interessant – og formodentlig rigtig – synsvinkel, når du siger, at du inden for buddhismen ville blive betragtet som højtudviklet, mens du her hos os bliver betragtet som personlighedsforstyrret.

Fordelen ved buddhistisk filosofi er, at den er ERFARINGS-baseret. Men jeg kan ikke godtage hele pakken som min egen livsfilosofi, når jeg ikke har de erfaringer, som filosofien bygger på. Og en af forskellene mellem dig og mig er, at du har gjort en del af disse erfaringer, hvorimod jeg har haft erfaringer om andre ting.

Jeg kan huske, at jeg har læst en god beskrivelse af den grundlæggende forskel mellem Vestens og Østens syn på helbred, sundhed og sygdom. I Vesten har man dissekeret døde mennesker for at finde ud af, hvordan den menneskelige organisme fungerer (!). I Østen har man brugt de erfaringer, som højtudviklede buddhister og hinduister har gjort sig angående energi i funktion. Den sammenligning gør det tydeligt, at Vestens sundhedsvæsen har misset en vigtig pointe!

Jo, det er rigtigt, at jeg har beskæftiget mig med Peter A. Levine. Først i 1990’erne gik jeg hos en kropsterapeut, som introducerede mig til hans teorier og lavede den berømte rygliggende løbeøvelse med mig. Vi lavede øvelserne mange gange, men det hjalp mig desværre ikke dengang – formodentlig fordi der var alt for mange stressende belastninger i mit liv på daværende tidspunkt, sikkert også både jernmangel og D-vitaminmangel, men det var der jo ingen, der undersøgte mig for. Jeg gik hos den kropsterapeut i flere år, uden at jeg havde afgørende gavn af det. Bagefter læste jeg bogen ”Væk tigeren”. Men det er jo ca. 15 år siden. Jeg kan se, at jeg har 13 håndskrevne sider notater om bogens indhold. Dem vil jeg lige kigge på ved lejlighed. Senere har jeg så igen lavet øvelser a la Peter A. Levine hos min seneste psykoterapeut, og da hjalp det mig fint.

Når jeg hævder, at et menneskes energi i hovedsagen kommer fra føden, så tror jeg, at der sker det, at jeg går tilbage til det, jeg i hvert fald er sikker på. Jeg har det med indsigt i den menneskelige psyke ligesom en murer, der bygger et hus: Man må begynde med fundamentet, og det skal være stabilt. Som jeg tilføjede, da jeg skrev ovenstående, er jeg godt klar over, at der er mere at sige om den sag.

Når du f.eks. skriver, at følelser er ren energi, så forekommer det mig at du blander ”æbler” og ”pærer” sammen, så at sige. For mig er det klart, at der er en eller anden sammenhæng eller forbindelse mellem følelser og energi, men jeg har ingen som helst viden om, hvordan denne forbindelse er.

For mig er denne debat ikke frugtesløs. Men jeg forstår godt, at du kan føle det sådan, når jeg ikke – uden videre – kan godtage udsagn, som du opfatter som selvfølgeligheder.

Mange hilsner

Kameliadamen

Helene2

Hej Kameliadamen

Jeg forstår udmærket, at du ikke kan anerkende det, jeg eller andre skriver, som SANDHEDEN. Man kan og skal ikke påtage sig andres sandhed – man skal finde sin egen. Min sandhed er dels mine egne oplevelser, krydret med lidt af det, jeg har kunnet bruge fra forskellige bøger samt selvfølgeligt de in-put, jeg har fået fra min terapeut. Så det er et bredt spekter, hvoraf noget har været ubrugeligt og er blevet glemt mens andet har været nyttigt og er blevet gemt.

Nu f.eks. omkring Jungs Anima og Animus, som du nævner. I sin tid forstod jeg aldrig rigtigt disse begreber, men i min egen proces arbejdede jeg meget med maskuline og feminine energier. Det er jo i praksis noget af det samme men forskellen var, at det ene var teorier, det andet var mine egne personlige oplevelser. Det interessante var at kunne se, at en teori, der var udformet for så mange år siden, faktisk holdt i praksis (for mig).

M.h.t. reinkarnation troede jeg tidligere på det, fordi det for mig gav mening rent intellektuelt. Nu har jeg selv oplevet flere spontane regressioner til tidligere liv og til livet mellem livene, så min tro på reinkarnation er ikke længere teoretisk men erfaringsbaseret. Det der har givet en dyb forståelse, så ergo opleves det ikke længere som en tro men som viden eller indsigt.
Den udbredte idé om, at de ting vi udsættes for i dette liv, skulle være en straf for noget, vi har gjort i tidligere liv er slet ikke realistisk og stærkt forenklet (hvilket også påpeges i div. spirituel litteratur). Der er ALDRIG tale om en straf eller belønninger, for der er ingen dom eller fordømmelse. Der er kun tale om læring.
Ex.: I en inkarnation døde jeg en meget voldelig og traumatisk død, fordi jeg forsøgte at flygte fra en ondskab, jeg ikke kunne holde ud. I efterfølgende inkarnationer levede jeg isoleret eller meget beskyttet, så jeg undgik at komme i nærheden af noget, der var ondt – hvilket jo også var en flugt. Det liv jeg har nu, valgte jeg bl.a. fordi, jeg ville være ude af stand til at flygte fra ondskaben (da den var personificeret i mine forældre). Jeg havde brug for at lære at finde andre måder at overleve på end flugt (og det har jeg lært).
Væsentligt er, at man selv vælger de liv, der kan gøre én i stand til at overvinde de gentagne problemer eller blokeringer, der står imellem én og den sande oplyste, kærlighedsfyldte tilstand.
Det er vist kun i den hinduistiske tro, at mennesker kan genfødes i skikkelse af dyr. I andre traditioner mener man ikke, at man kan inkarnere til et lavere udviklingstrin. Al udvikling går altid fremad, det er evolutionens natur.

Jeg forstår fuldstændigt, at du ikke køber hele pakken som din egen livsfilosofi, når du ikke har de personlige erfaringer, filosofien bygger på. Men jeg køber det meste af pakken, fordi det svarer til mine egne oplevelser. Der er selvfølgeligt nuanceforskelle her og der men det forandrer ikke helheden.

Interessant det du skriver med, at man i vesten dissekerer døde mennesker, mens man i østen studerer den levende energi. Ja, vestens sundhedsvæsen har afgjort misset noget vigtigt. Jeg mener, at mange af vestens problemer skyldes, at samfundet har mistet sin sjæl eller solgt den for velstand og fysisk bekvemmelighed – og det fører mange problemer med sig.

M.h.t. følelsernes energi så kan man ofte mærke, når man kommer ind i et rum, hvordan 'stemningen' er. Det er følelsernes energi, der sendes ud i rummet. Hvis man er sammen med mennesker, der griner, bekræfter hinanden, giver hinanden positiv opmærksomhed, så kan man gå derfra og føle sig glad, imødekommende, levende, nærværende. og man smiler til folk på gaden, har mere tålmodighed og har måske lyst til at udfolde sig fysisk. Man har fået et energioverskud og det breder sig til andre.
Hvis man derimod har været sammen med mennesker, der kritiserer og nedgører hinanden, bliver vrede på hinanden, truer hinanden, så går man derfra med en ubehagelig fornemmelse. Man snerrer måske selv af andre mennesker, bliver irritabel og har mindre tålmodighed og er mindre overbærende. Man er træt og går hjem og smider sig på sofaen og prøver måske at abstrahere med fjernsynet. Man har fået et energiunderskud, der også breder sig til andre.

Men selvfølgeligt er føden det basale – uden føde kan vi ikke opretholde den fysiske eksistens. Selvom nogle meget højtudviklede mennesker med en meget spirituel/åndelig tilgang til livet faktisk er i stand til at leve af næsten intet og alligevel have en fantastisk livsenergi.

Min bemærkning om, at denne debat måske var frugtesløs var udfra en betragtning af, at hvis vi er for langt fra hinanden, så der kun er uenighed, så forsvinder den positive intention og så tjener den kun til at understrege forskellene - og det kan tage energi ;-) Men jeg synes selv, at det er meget interessant med en 'filosofisk' debat, for det giver mig en bredere forståelsesramme af andre mennesker. Og når man kan lære noget, er intet frugtesløst.


Mange hilsner Helene

Kameliadamen1

Hej Helene

Jeg har haft travlt de seneste dage, og der har på ingen måde været overskud til at forsøge at finde et overordnet helhedssyn ;o)

Derimod er jeg kommet i tanker om flere ting, som jeg ikke kunne huske undervejs i vores debat:

Sammenligningen mellem Vestens og Østens syn på den menneskelige organisme og dermed lægekunsten stammer fra Susanna Ehdin: ”Det selvhelbredende menneske”, side 21. Bogen er en guldgrube af oplysninger, som jeg har haft utrolig meget glæde af. Susanna Ehdin er en svensk forsker, der har gennemgået en forbløffende forandring gennem sin karriere. Oprindelig skrev hun meget praktisk og konkret (stringent!), som hun gjorde i ovenstående bog, hvor hun forsøgte at kombinere Vestens videnskabelighed med Østens erfaringer. Derefter begyndte hun at flippe ud! Hun skiftede navn til Sanna Ehdin, og de seneste af hendes bøger har titler som ”Find din indre styrke” og ”Et liv i glæde” – bøger, som muligvis ville tiltale dig, men jeg finder dem ikke overbevisende.

Jeg har kigget i mine gamle notater fra læsningen af Peter E. Levines bog ”Væk tigeren” og fundet denne sammenligning med en bil, hvor der bliver trådt både på speeder og bremser. I den udgave, jeg har læst, står det på side 33. Han bruger sammenligningen for at skildre, hvad der foregår i et dyrs krop, efter at det er blevet forfulgt og måske har løbet med 110 km i timen, for derefter - lige i det øjeblik, dyret bliver indhentet af et rovdyr - at bremse op og spille død. Og han bruger jo dyrets situation som baggrund for at skildre traumatisk stress.

Jeg så også, at du i dit indlæg fra 6. juli skrev, at du før i tiden troede, at det at sætte grænser, var det samme som at blive vred. Sådan havde jeg det også, og mon ikke, at det er meget almindeligt? For at jeg kunne tillade mig at afvise en anden eller sige nejtak til et forslag, skulle det være meget tydeligt, at vedkommende var i færd med at gøre noget forkert, som man var i sin gode ret til at blive vred over. Jeg havde absolut ikke nogen ide om, at man bare kunne afvise på en venlig og høflig måde, fordi det nu engang var mest praktisk eller belejligt for én selv. De sidste par år har jeg virkelig lært at bruge ordet ”desværre”, f.eks. sådan: ”Det kan jeg desværre ikke”. Det ord forekom aldrig før i mine afvisninger, for jeg havde jo den opfattelse, at afvisninger skulle retfærdiggøres med vrede, og i en vred afvisning bruger man ikke ordet ”desværre”. Men det ord er faktisk meget nyttigt!

Angående reinkarnation er der to ting, jeg gerne vil sige. Uanset hvad meningen med genfødslen ifølge reinkarnationslæren er, om det er straf eller læring (traditionerne er forskellige, og du har ret i, at man selvfølgelig har ret til at vælge sin egen version), så er der altid dette element af årsag og virkning (karmalæren). Selv om jeg ikke er nogen særlig overbevist kristen, så er der én ting ved kristendommen, som jeg finder tiltalende, og det tanken om, at man kan begynde på en frisk – uden at være bundet af fortiden. Fødslen af det lille Jesusbarn er symbolet på dette. Jeg holder meget af Grundtvigs stadige gentagelse af udtrykket ”på ny”, som et vigtigt element i kristendommen, hvor Østens reinkarnation består i at være bundet til en evig kæde af genfødsler.

Den anden ting er, at jeg gerne vil fortælle, hvordan mine egne overvejelser om reinkarnation endte. Jeg brød mig som sagt ikke om karmalæren, men jeg kunne jo ikke undgå at læse mig til, at masser af mennesker har erfaringer med oplevelser fra tidligere liv. Disse erfaringer kan selvfølgelig ikke opstå ud af den blå luft. Der må være en eller anden forklaring på dem. Du skriver jo også, at du har haft spontane regressioner til tidligere liv.

Den forklaring, som jeg fandt fuldt ud tilfredsstillende, fandt jeg i en bog af Ebbe Kløvedal Reich: ”Kontrafej af den danske ånd”, side 230:
„Når søgende sjæle – på egen hånd eller under professionel, clairvoyant guidance – går på klapjagt i verdenshistorien efter deres tidligere inkarnationer, gør de ikke andet end at indhegne forskellige parceller i vores fælles fortid og plastre dem over med Privat! Adgang forbudt! -skilte, så andre ikke skal komme og tro, at de er nogen lige dér.”

Ebbe Kløvedal Reich formulerer det måske ikke så sympatisk, men jeg finder det indlysende, at erindringer (tanker, som er tænkt gennem tiderne) må være lagret i den fælles kollektive bevidsthed. Jeg forestiller mig så, at forskellige sensitive mennesker kan tune ind på disse informationer, der ligger frit tilgængeligt for enhver.

Nå, men nu er spalten nok ved at løbe fuld.

Mange hilsner

Kameliadamen

P.S. har du fået besked om din pensionssag?