Falsk energi - hvilke problemer skaber det?
Hej alle interesserede
En anden Netdoktorbruger med brugernavnet Oktober har inspireret mig til at tage fænomenet ”falsk energi” op til overvejelse.
Jeg tror, at de fleste kender til fænomenet, men sikkert på en temmelig ubevidst måde. For mit vedkommende er det i hvert fald noget, jeg har levet med i årevis, og først for nylig er det begyndt at gå op for mig, at denne falske energi er temmelig problematisk for mig. Tidligere har der været andre problemer at løse, og problemet med denne kunstige energi er derfor blevet skubbet i baggrunden.
Men hvad er ”falsk energi”?
Vi kender alle til, at et barn kan blive overtræt. Barnet har måske fået sin aftensmad og et dejligt bad, og det er søvnigt, roligt og afslappet og parat til at komme i seng. Og så kommer far hjem fra arbejde og vil gerne have lidt fornøjelse af sit barn og begynder derfor at lege voldsomt med barnet, kilder det og giver det svingture og leger flyvemaskine med det. Hvad sker der? Barnet bliver først euforisk og derefter umuligt, og det kan slet ikke falde i søvn.
Og vi kender alle til at tage os sammen. Selv om vi er trætte og ikke har flere kræfter, kan vi mobilisere noget energi til brug for en akut situation. Det er jo nødvendigt, f.eks. i en eksamenssituation eller i tilfælde af en ulykke eller lignende. Og det er selvfølgelig et gode, at vores organisme er indrettet sådan, at den kan yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.
Ovenstående er bare eksempler på det fænomen, jeg vil beskrive, sådan at vi kan spore os ind på, hvad sagen drejer sig om. Med lidt omtanke skulle det kunne lade sig gøre at undgå, at børn bliver overtrætte, og det er fuldstændig uproblematisk at udnytte vores organismes evne til at mobilisere ekstra kræfter, selv om ”batteriet faktisk er fladt”, når bare det ikke sker for ofte.
Men jeg tror faktisk, at alt for mange mennesker driver rovdrift på deres organisme ved alt for ofte at bruge falsk energi – ikke kun i sjældne eller akutte situationer, men så regelmæssigt, at det udgør et problem.
Eksempler fra mit eget liv:
1. Jeg er født ind i en familie med mange problemer og opdraget efter datidens strenge opdragelsesnormer: Et barn måtte godt ses, men ikke høres. Desuden er jeg meget sensitiv, så jeg lærte at registrere andres behov og opfylde dem, men jeg lærte ikke at tage hensyn til mine egne behov og ønsker. I samvær med andre mennesker har jeg derfor altid været opmærksom på de andre – ikke særlig god til at mærke mig selv. Den væremåde giver tit anledning til, at jeg bruger falsk energi for at være andre tilpas.
2. Jeg har haft mange depressioner i mit liv. Jeg ønskede ikke altid, at andre mennesker skulle vide, at jeg havde en depression, så derfor blev jeg ekspert i at vise andre mennesker en glad facade, selv om jeg havde det elendigt indeni.
3. Senere kom en lang periode med det, der senere viste sig at være voldsom jernmangel. Jernmanglen gjorde mig selvfølgelig forfærdelig træt, og lægen var desværre ikke villig til at hjælpe med at finde ud af, hvad der var galt. En periode på flere år med voldsom træthed giver selvfølgelig anledning til mange situationer, hvor der skal ydes en ekstra indsats, på trods af, at der faktisk ikke er energi til noget som helst!
4. Endelig kan jeg mærke, at jeg ubevidst opfører mig, som om jeg skal ”betale” for, at jeg har været syg. I hvert fald tager jeg ansvar i mange situationer og opfører mig, som om jeg skylder andre noget, bare fordi jeg i en årrække ikke rigtig har været rask. Men så rask er jeg altså heller ikke, at jeg har råd til at ødsle energi på opgaver, som det egentlig ikke tilfalder mig at udføre.
Det er kort sagt blvet en dårlig vane for mig at benytte mig af falsk energi, noget jeg gør helt ubevidst.
Jeg er overbevist om, at ovenstående er årsag til mit ret voldsomme blodtryksproblem, som jeg er i medicinsk behandling for. Og derfor er jeg interesseret i at gøre noget ved det. Og jeg er overbevist om, at lignende problemer er medvirkende ved f.eks. sygdomme som fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, som der lige har været et spørgsmål om her på Netdoktor. Ofte starter den slags sygdomme med en infektion, som man ikke rigtig kan komme sig af. Jeg ser det som et udtryk for, at immunsystemet er kørt træt, fordi man overbelaster sig selv, måske ved at bruge falsk energi.
Er dette noget, der vækker genklang hos andre?
I hvert fald er jeg sikker på, at emnet er meget vigtigt. Og jeg kunne godt tænke mig at diskutere det med andre.
Mange hilsner
Kameliadamen
En anden Netdoktorbruger med brugernavnet Oktober har inspireret mig til at tage fænomenet ”falsk energi” op til overvejelse.
Jeg tror, at de fleste kender til fænomenet, men sikkert på en temmelig ubevidst måde. For mit vedkommende er det i hvert fald noget, jeg har levet med i årevis, og først for nylig er det begyndt at gå op for mig, at denne falske energi er temmelig problematisk for mig. Tidligere har der været andre problemer at løse, og problemet med denne kunstige energi er derfor blevet skubbet i baggrunden.
Men hvad er ”falsk energi”?
Vi kender alle til, at et barn kan blive overtræt. Barnet har måske fået sin aftensmad og et dejligt bad, og det er søvnigt, roligt og afslappet og parat til at komme i seng. Og så kommer far hjem fra arbejde og vil gerne have lidt fornøjelse af sit barn og begynder derfor at lege voldsomt med barnet, kilder det og giver det svingture og leger flyvemaskine med det. Hvad sker der? Barnet bliver først euforisk og derefter umuligt, og det kan slet ikke falde i søvn.
Og vi kender alle til at tage os sammen. Selv om vi er trætte og ikke har flere kræfter, kan vi mobilisere noget energi til brug for en akut situation. Det er jo nødvendigt, f.eks. i en eksamenssituation eller i tilfælde af en ulykke eller lignende. Og det er selvfølgelig et gode, at vores organisme er indrettet sådan, at den kan yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.
Ovenstående er bare eksempler på det fænomen, jeg vil beskrive, sådan at vi kan spore os ind på, hvad sagen drejer sig om. Med lidt omtanke skulle det kunne lade sig gøre at undgå, at børn bliver overtrætte, og det er fuldstændig uproblematisk at udnytte vores organismes evne til at mobilisere ekstra kræfter, selv om ”batteriet faktisk er fladt”, når bare det ikke sker for ofte.
Men jeg tror faktisk, at alt for mange mennesker driver rovdrift på deres organisme ved alt for ofte at bruge falsk energi – ikke kun i sjældne eller akutte situationer, men så regelmæssigt, at det udgør et problem.
Eksempler fra mit eget liv:
1. Jeg er født ind i en familie med mange problemer og opdraget efter datidens strenge opdragelsesnormer: Et barn måtte godt ses, men ikke høres. Desuden er jeg meget sensitiv, så jeg lærte at registrere andres behov og opfylde dem, men jeg lærte ikke at tage hensyn til mine egne behov og ønsker. I samvær med andre mennesker har jeg derfor altid været opmærksom på de andre – ikke særlig god til at mærke mig selv. Den væremåde giver tit anledning til, at jeg bruger falsk energi for at være andre tilpas.
2. Jeg har haft mange depressioner i mit liv. Jeg ønskede ikke altid, at andre mennesker skulle vide, at jeg havde en depression, så derfor blev jeg ekspert i at vise andre mennesker en glad facade, selv om jeg havde det elendigt indeni.
3. Senere kom en lang periode med det, der senere viste sig at være voldsom jernmangel. Jernmanglen gjorde mig selvfølgelig forfærdelig træt, og lægen var desværre ikke villig til at hjælpe med at finde ud af, hvad der var galt. En periode på flere år med voldsom træthed giver selvfølgelig anledning til mange situationer, hvor der skal ydes en ekstra indsats, på trods af, at der faktisk ikke er energi til noget som helst!
4. Endelig kan jeg mærke, at jeg ubevidst opfører mig, som om jeg skal ”betale” for, at jeg har været syg. I hvert fald tager jeg ansvar i mange situationer og opfører mig, som om jeg skylder andre noget, bare fordi jeg i en årrække ikke rigtig har været rask. Men så rask er jeg altså heller ikke, at jeg har råd til at ødsle energi på opgaver, som det egentlig ikke tilfalder mig at udføre.
Det er kort sagt blvet en dårlig vane for mig at benytte mig af falsk energi, noget jeg gør helt ubevidst.
Jeg er overbevist om, at ovenstående er årsag til mit ret voldsomme blodtryksproblem, som jeg er i medicinsk behandling for. Og derfor er jeg interesseret i at gøre noget ved det. Og jeg er overbevist om, at lignende problemer er medvirkende ved f.eks. sygdomme som fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, som der lige har været et spørgsmål om her på Netdoktor. Ofte starter den slags sygdomme med en infektion, som man ikke rigtig kan komme sig af. Jeg ser det som et udtryk for, at immunsystemet er kørt træt, fordi man overbelaster sig selv, måske ved at bruge falsk energi.
Er dette noget, der vækker genklang hos andre?
I hvert fald er jeg sikker på, at emnet er meget vigtigt. Og jeg kunne godt tænke mig at diskutere det med andre.
Mange hilsner
Kameliadamen
Kommentarer
Desuden er jeg meget sensitiv, så jeg lærte at registrere andres behov og opfylde dem, men jeg lærte ikke at tage hensyn til mine egne behov og ønsker. I samvær med andre mennesker har jeg derfor altid været opmærksom på de andre – ikke særlig god til at mærke mig selv. Den væremåde giver tit anledning til, at jeg bruger falsk energi for at være andre tilpas.
citat slut
Det kan jeg nikke genkendende til. Det har jeg gjort hele livet og jeg er kørt træt af evig og altid at tage hensyn til andre .
Min mor blev syg, da hun fik mig og brød sig ikke meget om mig.
Mobning har også forpestet meget af mit liv. Skolen var ikke sjov og det var en lærerindes skyld. I tre år blev jeg moppet af hende.
Et uheldigt ægteskab, hvor jeg ustandselig fik at vide, det var mig det var galt med. Fra flere sider, indtil de opdagede noget andet.
Men da var mit blodtryk blevet meget højt og havde svært ved at komme ned igen.
Træthed var og er også mit problem.
Da jeg slap ud af ægteskabet og begyndte igen at arbejde havde jeg det godt i lang tid.
Men så begyndte mobningen igen og mit blodtryk steg igen faretruende. Denne gang faldt det ikke og det har jeg døjet med lige siden.
Jeg tænker på om mobberne egentlig er klar over, hvad de gør. Mit blodtryk var så højt en overgang, så jeg undrer mig over, der ikke skete noget.
Hvor har jeg brugt/bruger meget energi på at spekulere over det.
Om jeg har fibromyalgi ved jeg ikke, men jeg har ondt i mine muskler. Jeg tror dog det skyldes blodtryksmedicinen. De er blevet værre efter jeg fik mere medicin.
citat
Det er kort sagt blvet en dårlig vane for mig at benytte mig af falsk energi, noget jeg gør helt ubevidst.
citat slut
Ja, jeg kender det og jeg er så træt af det. Jeg bruger bl.a. energi med, lydløst, at skælde ud på læger, som ikke hjælper.
Man kan sejle sin egen sø og æde alt deres medicin .
Ja, nu sagde jeg rent ud, hvad jeg mener.
Men hvad vi kan gøre ved det, der er jeg svar skyldig. Jeg aner det ikke.
Men hvor er det et godt udtryk: Falsk energi.
Jeg har hanket op i mig selv, da mine børn var små. Dem kunne jeg ikke svigte. Jeg har hanket op i mig selv med mange ting, jeg følte, jeg måtte klare.
Nu er jeg blevet "gammel" og der er vist ikke meget at gøre ved det.
Blodtrykket var jo steget alligevel på grund at arvelig tilbøjelighed, men kunne sikkert være holdt mere nede med en anderledes opvækst og livsvilkår.
Jeg kan ikke sige noget om, hvad man kan gøre kun give dig medhold i dine tanker.
Jeg håber andre vil komme med deres kommentarer.
Nu har jeg prøvet at skrive det om flere gange, så det her bliver en ultrakort version (emnets omfang og kompleksitet taget i betragtning).
Jeg har jo den overbevisning, at alle negative følelser skyldes frygt. Således er det også min oplevelse, at 'den falske energi' er en underskudsenergi, der er skabt på grundlag af frygt. Derfor tonser man bare derud af, fordi man ikke kan andet – ikke tør andet. Man tør ikke stoppe op og tænke eller mærke sig selv. Men en så destruktiv energi, kan man ikke holde sig i gang på i en livstid. Før eller senere brænder man ud og sygdom sætter en naturlig stopper for én.
I min verden er frygt den eneste energi, der er så stærk, så den kan undertrykke den positive livsenergi og få sig selv til at overhøre alle impulser, intuitioner og fordringer om at lade være med at presse sig selv så hårdt og ud over sine grænser livet igennem.
Børn fødes med alle deres energier intakte. Børn er billedet af ren livsenergi, de er rene energibomber, til de bliver tilstrækkeligt socialiserede og tilpassede. Hvor blev al den energi af?
Den blev undertrykt af forskellige årsager. Måske en familie der ikke rummede barnets følelser, måske andre ting.
Ialtfald blev energierne undertrykte, de forsvandt ikke. Følelser er lig med ren energi. Så da følelserne blev undertrykte, blev energien kapslet inde i krop og sind, hvor de lå og skabte ravage og lavede uorden i alting. Det indre blev forvandlet til en trykkoger og man skulle bruge alle sine kræfter på at holde låget på plads. Hvilket i sig selv var utroligt hårdt og trættende. Det var jo store kræfter, man skulle bruge endnu flere kræfter på at undertrykke. Så ikke mærkeligt, at man blev træt.
Når hele éns indre er et stort sammensurium af sammenkogte følelser, der i årevis har stået og kogt under overtryk, bliver der hele tiden ophobet mere og mere energi i trykkogeren. Det kræver stadigt flere kræfter at holde låget på plads. En dag kan systemet ikke mere og man bliver syg. Alle de ophobede energier i kroppen, påvirker både nervesystem, kredsløb, hormonsystem, stofskifte, organer, muskler – hver en celle. Man udvikler en fysisk lidelse.
For mit vedkommende var det Hortons Hovedpine, som jeg led under i 33 år. Efter tre sessioner i terapien, var jeg helbredt (selvom lidelsen iflg. lægerne er uhelbredelig). Fordi der var blevet lindet på låget til trykkogeren, så lidt af overtrykket kunne slippe ud. Derefter faldt jeg helt sammen. Ingen kræfter tilbage til at holde låget på plads længere. Hvilket var det bedste der kunne ske. Jeg kunne ikke længere bruge 'den falske energi' eller den uerkendte frygt til hele tiden at tvinge mig selv videre.
Følelser er = energi. Vil man have sin energi tilbage, må man lukke op for følelserne. Både de angstfremkaldende og de livgivende. Men det kan i visse tilfælde være det samme. Hårdt er det under alle omstændigheder.
Jeg havde ikke gået i terapi i lang tid, før jeg havde en meget tydelig fornemmelse af, at hvis jeg kunne slippe al angst og frygt i mit liv, så ville jeg bare kunne være i verden som MIG. Læne mig tilbage, slappe af, nyde og føle kærlighed og glæde. Bare lade energierne flyde frit. Min terapeut vidste ikke, at jeg havde denne fantastiske fornemmelse, men han bekræftede min oplevelse, da han sagde: 'Uden angst og frygt er der i princippet kun glæde og kærlighed tilbage'.
Det er præcist den tilstand, jeg har stræbt efter i de sidste 6 år. Jeg har konfronteret al angst og frygt, jeg har haft i mit liv (og det er ikke så lidt), så nu er jeg i kontakt med den essentielle positive, uudtømmelige energikilde alle mennesker fødes med: Glæde og kærlighed. Den sidste frygt er ude af verden: Jeg får min pension.
Fra den spirituelle vinkel beskriver James Redfield i 'Den 9. indsigt' og i 'Den 10. indsigt' alle spektrer omkring energierne – herunder også sammenhængen med frygten og hvordan man kommer af med den, så kærlighedens energi kan komme frem.
I en anden version kaldes energiforløsningen for en kundalinirejsning. Mere fysisk og jordnært handler det også om energiforløsning indenfor kropsterapi. Energiforløsning er udgangspunktet for SE-terapi, som Peter A. Levine beskriver i 'Væk tigeren' og 'Helbredelse af traumer'. Indenfor religionen taler man om at blive ramt af Helligånden (så vidt jeg husker). Spirituelt er det åbningen for en anden energikilde, en anden bevidsthedstilstand, hvor man kan modtage energi fra en højere energikilde.
Om man kalder det det ene eller det andet, så handler det hele om energi og energiforløsning. Når de negative følelser fra fortid og nutid er helt ude af systemet, kan man finde ind til de positive energier, så det ikke længere vil være 'den falske energi' (angstens energi), der driver én frem men en uhindret, vedvarende strøm af positiv, livgivende energi.
Dette var én vinkel. Men formentligt taler jeg ikke helt samme sprog som de fleste omkring det her.
Hilsen Helene
citat slut
Kære Helene.
Hvor du rammer det, ja, sådan føler jeg det. En trykkoger, der skal holde låget på plads.
Jamen, det er bare så rigtigt udtrykt.
Mange tak for input til debatten. Lige nu har jeg lidt besvær med at overskue emnet.
Men jeg må læse begge indlæg igen, når jeg er mere udhvilet. Det er mit håb, at vi igennem dialog kan nå en indsigt, som kan udnyttes til fælles bedste. Det første resultat af min nyvundne indsigt må derfor være at sige: jeg vender tilbage, når jeg har flere kræfter
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har haft et par hårde dage, hvor jeg måtte forsøge at bruge min energi med omtanke
Når jeg bliver træt, kan jeg i høj grad mærke, at jeg ikke længere tænker ret godt. Det har jeg det ikke så godt med. Noget af det første, der blev ramt under mine tidligere depressioner, var evnen til at tænke klart. Den psykiater, som jeg gik hos for 9-10 år siden, spåede, at jeg ville blive senil meget tidligt, hvis jeg ikke snart fik gjort noget ved mine depressioner. Hans ord var så meget desto mere groteske, fordi han ikke kunne hjælpe mig. Jeg droppede både ham og den antidepressive medicin, hvorefter depressionen gik over i løbet af en uge! Siden har jeg holdt depressionerne fra døren ved hjælp af naturmedicinen perikon og kropsorienteret psykoterapi. Der er ikke tale om, at en depression på vej – langtfra. Men psykiaterens ord om den truende senilitet, som man risikerer, når man som jeg har haft mange depressioner i løbet af sit liv, rumsterer somme tider i hovedet på mig. Under alle omstændigheder er det på tide, at jeg lærer at passe på min energi. Derfor er jeg glad for, at der er nogle, der vil være med til at diskutere emnet.
I mit indlæg beskæftigede jeg mig udelukkende med falsk energi, altså den form for energi, som kroppen mobiliserer, selv om man faktisk ikke har flere kræfter.
Men jeg synes, at det er udmærket, at både du, Persille, og du, Helene også tager den situation med, hvor hele organismen er som en trykkoger af ophobet energi, som ikke kan finde afløb. For netop i den situation er det jo tit sådan, som du så malende beskriver, Helene, at man bruger så mange kræfter på at holde låget på plads, at man faktisk kommer i underskud med energi. Og det er jo egentlig tragisk, når udgangspunktet er for meget ophobet energi.
Fra dine tidligere indlæg, Persille, ved jeg, hvor meget lægesvigt og lægearrogance har påvirket dig. Du skriver, at du bruger energi på at skælde ud på læger (lydløst). Men sådan som jeg ser det, så er det jo ophobet energi, du har. Og teoretisk set skulle det hjælpe dig at skælde ud og dermed få afløb for energien. Når det alligevel ikke rigtig hjælper, så må det være, fordi du faktisk bruger kræfter på at holde låget på plads. Din vrede er nok for stor til, at du kan få afløb for den på en normal og civiliseret måde. Din vrede er gigantisk, og her hjælper det ikke, at du høfligt siger til lægen, at han har opført sig forkert – især ikke, når lægen ikke er villig til at indrømme sin fejl. Og det hjælper heller ikke at skælde ud lydløst. Dertil er vreden for stor.
Det, der ville have hjulpet noget, var, hvis din læge havde sagt undskyld. Og når det ikke er en mulighed, er du nok nødt til at tage andre muligheder i brug for at få vreden ud. Selv er jeg jo også i høj grad blevet svigtet af læger og psykiatere. Jeg har brugt mange år om at få vreden ud af systemet, så den ikke laver ulykker mere. Jeg fik god hjælp af min psykolog, og vi brugte lang tid på det. Ud over at jeg tærskede i en madras med en tæppebanker, mens jeg bandede og skældte ud på de læger, der havde svigtet mig, betød det også meget, at psykologen anerkendte problemet, og efter hver session sagde hun noget i retning af: ”For eftertiden bliver du stærk nok til at sørge for, at du aldrig mere bliver udsat for den slags fejl.”
Først må man altså sørge for, at man ikke længere har ophobet energi, der virker ligesom en trykkoger inden i én, og som man er nødt til at bruge energi på at spærre inde. Det er den første betingelse for, at man kan undgå fænomenet ”falsk energi”. Og det er jo også, hvad du har opnået, Helene, via psykoterapi.
Når det er sagt, så synes jeg, at det er vigtigt at få alle tilfælde at falsk energi med, også dem, der kommer af andre ting end frygt. For sådan som jeg ser det, så kommer falsk energi i mange andre tilfælde end frygt. Jeg valgt med vilje nogle eksempler til at spore os ind på emnet, som ikke havde med frygt at gøre, f.eks. et barns overtræthed.
Jeg tror, at falsk energi kan komme i mange forskellige tilfælde – også tilfælde, hvor de udspringer af kærlighed, eufori eller politisk eller religiøst engagement eller uden særlige følelser, bare fordi det er nødvendigt. Hvis et barn er sygt eller blot lille og hjælpeløst, er man jo nødt til at sørge for det – også selv om man ikke har flere kræfter. Man må hanke op i sig selv og være der for barnet, som Persille skriver.
Jeg kunne også godt tænke mig at sammenholde fænomenet falsk energi med fænomenet mani (den ene del af sygdommen bipolar sygdom, tidligere kaldet maniodepressivitet). Jeg mener nemlig, at der er nogle lighedspunkter. Begge mine forældre og min bror var diagnosticerede maniodepressive, og jeg selv har også engang af en enkelt psykiater fået hæftet diagnosen på mig, men de efterfølgende psykiatere så ikke noget til nogen maniodepressivitet. Men jeg ser altså en lighed mellem falsk energi og mani.
Jeg vil også gerne komme ind på de forskellige (stress)hormoners betydning i forbindelse med falsk energi. Jeg tænker på hormoner som kortisol, adrenalin og noradrenalin.
For mit vedkommende er problemet også, at jeg bruger falsk energi som følge af dårlig vane. Min organisme tror, at det er nødvendigt, fordi det tidligere var nødvendigt. Men i dag får jeg pension, og jeg kan godt skaffe føden uden at knokle. Men det har min krop åbenbart ikke fået at vide. Den er stadig tilbøjelig til at knokle! Det er mit håb, at en dialog om emnet kan hjælpe mig med at huske på at være til stede i kroppen, mærke den og dens behov, så jeg ikke så ofte falder i og bruger falsk energi.
Mange hilsner
Kameliadamen
Der er flere forfattere der skriver om dette.
Den falske energi i taler om, er både falsk og ikke falsk. Som i selv skriver, erkender i, at i oplever noget i jer som værende uægte, noget kunstigt i har skabt.
Samtidig fungerer den falske energi som erstatning for jeres egentlige ægte energi, som består af de samme elementer. Forskellen er, at den/det falske er noget i gør, den ægte er noget i er/var.
Den falske energi eller det falske selv, mener man er opstået på grund af svigt. Omsorgspersonen kunne ikke støtte det ægte selv, der var under udvikling.
Hilsen Linette
Jeg har aldrig læst noget af Donald W. Winnicott. Han var engang på repertoiret, men jeg blev på et tidspunkt træt af den type bøger. Jeg læste nok for mange, og mange af dem var enten tykke amerikanske selvhjælpsbøger (af typen: ”Når du sidder i din bil, kan du lave denne øvelse…”) eller bøger om kognitiv psykoterapi, som gjorde mig frygtelig irriteret på grund af deres overfladiskhed og uvidenhed ;o)
Men det kunne se ud til, at jeg må i gang med at læse bøger igen. Så må jeg bare vælge bøger med lidt større omhu.
Jeg har det lidt ligesådan med psykoterapi. Det hænger mig ud af halsen, og jeg orker det ikke mere. Jeg vil også hellere bruge mine penge på andre ting, f.eks. rejser. Men jeg må nok erkende, at der er visse ting i min måde at leve på, der skal laves om. Det er fint, at jeg ikke længere får depressioner, og det er fint, at jeg ikke længere reagerer så voldsomt på de lægefejl og lægesvigt, jeg har været udsat for, men der er flere problemer at løse, blandt andet det forhøjede blodtryk.
Jeg håber bare, at jeg kan nøjes med at gøre brug af mine egne erfaringer, meget gerne suppleret med input fra andre her på Netdoktor. Sagen drejer sig jo i høj grad om at blive mindet om ting, man godt ved i forvejen. Men ude i samfundet er den slags normalt ikke noget, man udveksler erfaringer om.
Din formulering er god: ”Det falske er noget, man gør, hvorimod det ægte, er noget, man er.”
Når folk skriver om livet som en kamp (hvilket giver mig myrekryb!), plejer jeg at formulere mig på følgende måde: Det handler ikke om at kæmpe, men om at lade livet udfolde sig i os, lidt ligesom når en blomst udfolder sig, når den har de rette betingelser.
Mange hilsner
Kameliadamen
Hold da op, der skal gang i de små grå :-) Nu har jeg skrevet om flere gange, for jeg kan ikke få plads til det hele… Der er mange aspekter…
Jeg mener ikke, at man kan skille tingene, så emnet kun bliver falsk energi. For siger man falsk energi, må man også sige ægte energi. Jeg foretrækker betegnelserne negativ eller positiv energi. Men når alt kommer til alt, så er det hele bare energi og som sådan neutralt. Men da vi kobler nogle bestemte følelser på, kan energien opfattes positiv eller negativ – ægte eller falsk. Det er altså følelserne, der kan blokere eller frigive energierne.
Et barn fødes med to drifter, der er grundlaget for overlevelse livet igennem.
Aggressioner = kampånd (selvopholdelsesdrift)
Seksualitet = kærlighed
Begge dele kan kanaliseres ud på mere eller mindre hensigtsmæssige måder.
Aggressioner kan bruges positivt som en kampånd, der får én til at kæmpe for sit liv og andre ting af værdi. Negativt giver den sig udslag i vrede (herunder raseri, had etc.).
Seksualitet behøver ikke at være en seksuel handling (det kan det være i den negative form). Positivt kan driften udtrykkes som kærlighed, glæde, morskab.
Meget kort sagt, så har man for mange negative energier i sig, hvis man ikke er i kontakt med den positive livsenergi. D.v.s. at i forhold til de to medfødte livgivende drifter, er der for meget aggression og for lidt seksualitet. Eller for meget vrede og for lidt kærlighed. Eller for meget kamp og for lidt glæde.
Så kan man indvende, at man bestemt ikke er noget vredt men et meget kærligt menneske. Man gør måske endda alt for alle. Men hvis man gør det, så gør man garanteret ikke alt for sig selv. Så handler det ofte om, at man ikke kan sige fra og om, at man 'bør', 'skal' eller er nødt til. Så er det ikke kærlighed og glæde, der driver én.
Hvis alting er en kamp, så er det kampånden (selvopholdelsesdriften), man har brugt og det trætter rigtigt meget i længden. Denne energi er beregnet til kun at klare midlertidige situationer, hvor man er truet, eller der skal ydes en ekstra indsats. Det har aldrig været meningen, at den energi skulle være en permanent energikilde.
Spørgsmålet er, hvorfor det har været nødvendigt vedvarende at bruge kampånden som energikilde, frem for kærligheden? Her når jeg (som altid) til, at det må bunde i frygt. For hvis der ikke var frygt, kunne man bare slappe af og elske – sig selv, andre mennesker, verden, livet. Så var der ingen kamp, der var stor nok til, at undertrykke kærligheden. Så ville energierne flyde frit.
Seksualitet (kærlighed og glæde) er en uudtømmelig energikilde, men hvis man har mange negative følelser såsom vrede, angst, frygt for skyldfølelse o.a., så kan man ikke komme i kontakt med disse energier. De negative vil altid lægge sig udover, så de må væk først.
Når man kæmper så meget, så forbruger man hele tiden kamphormoner og en dag er binyrerne trætte og holder op med at producere mere. Så falder man sammen, bliver træt, får smerter, bliver måske overvægtig m.m. Så skal man for alvor til at klare sig ud fra et energiunderskud og simpel selvopholdelsesdrift. Det kan betyde, at man slet ikke længere er i stand til at mærke, hvornår man virkeligt har brug for at kæmpe eller flygte, for man kæmper jo hele tiden. Det kan i praksis betyde, at man konstant går ud over sine egne grænser, fordi man skal, bør og er nødt til og ikke længere mærker sig selv. Dét sluger energi.
Jeg mener, at skal man hive sig selv op ved hårene, så har man et grænseproblem. Så har man ikke fået sagt fra i tide. Derved kommer man til at ofre sig og så er det ikke glæde og kærlighed, der giver energi. Frygt, pligt og skyld er de helt store energislugere.
Har man haft en belastet barndom, startede energitabet og overskridelsen af grænser allerede dengang. Kun hvis vi som voksne slår bremserne i, får genskabt vores grænser og siger fra, inden vores grænser overskrides, kan vi arbejde os frem til at få energi fra en positiv energikilde i stedet for én, der kun var beregnet til kortvarigt, akut brug.
Jeg tror, at langt de fleste mennesker benytter sig af aggressionerne (overlevelsesdriften) i én eller anden form som energikilde. For de fleste vil det kræver hårdt arbejde med sig selv at nå frem til at kunne bruge kærlighed og glæde som vedvarende energi. Det er bestemt ikke nok at TÆNKE positivt, det kræver også, at man FØLER positivt og ikke er særligt belastet af vrede, angst, frygt, bekymring, skyld, overansvar og andre negative følelser.
Kameliadamen, jeg tror, at jeg forholder mig til emnet på en måde, der er meget forskellig fra det, du lagde op til og forventede? Jeg ville godt have kommenteret de emner eller eksempler, du nævner, men jeg synes, det i første omgang er vigtigt at få et mere overordnet billede af hele problematikken, før man fokuserer på de enkelte områder. Energierne er grundlaget for alt, så emnet er i praksis uudtømmeligt.
Mange hilsner Helene
Ja, det er rigtigt. Jeg er nok mere konkret i min måde at forholde mig til emnet på. Det skyldes jo også, at jeg tager udgangspunkt i min egen situation – selv om jeg også inddrager andre eksempler end dem fra mit eget liv – og det skyldes, at jeg helt konkret er interesseret i at finde måder, hvorpå jeg kan undgå at overbelaste mig selv.
Du er meget teoretisk, og jeg må nok indrømme, at jeg for mange år siden har lagt afstand til de fleste af de teorier, som psykologer har udtænkt. Man læste f.eks. Freud og tænkte: ”Nå, er det sådan!” og derefter Jung, der opfattede mennesket på en helt anden måde og derefter Jes Bertelsen eller bøger om chakraer, energi, kundalini, auraer, osv.
Som årene er gået, er jeg begyndt at se det hele som interessante teorier, som muligvis holder stik på nogle områder, og på andre områder er helt håbløse. Jeg forholder mig åbent, men skeptisk til det hele. Kun når jeg dybt i mig selv kan mærke, at en bestemt teori stemmer med mine erfaringer, er jeg parat til at sige: ”Sådan er det!”
Du husker måske, at jeg engang skrev noget om auraen, fordi jeg selv virkelig har erfaringer om den – eller rettere: Jeg har erfaret, at auraen er borte eller muligvis stærkt beskadiget, når man har en depression. Så jeg ved, at der findes en aura. På samme konkrete måde ønsker jeg at forholde mig til alle psykologiske emner, og hvis jeg ikke kan det, betragter jeg dem blot som teorier.
Denne skeptiske holdning plejer ikke at afholde mig fra at læse bøger om psykologiske emner, for jeg plejer at synes, at det er interessant, lidt ligesom en skønlitterær bog er interessant. Men jeg må indrømme, at andre ting optager mig for tiden: naturen, planter, rejser. Det er meget længe siden, at jeg har læst en teoretisk bog om psykologiske emner.
Jeg troede vel, at jeg var reddet og at jeg herefter bare kunne nyde en fredfyldt alderdom med masser af rejser og natur- og kulturoplevelser. Men jeg må indse, at meget af den indsigt, som skulle hjælpe mig, kun er remser, som jeg kan sige udenad, men som ikke for alvor er indarbejdet i min hverdag.
Og dog: jeg gør fremskridt, og jeg har gjort fremskridt. Jeg kan huske, at jeg for 6 år siden strikkede en trøje som barselsgave til mit første barnebarn. Jeg kan huske, at jeg undervejs følte, at jeg faktisk strikkede med livet som indsats. Jeg ville gerne udrette noget. Jeg var træt af at være syg. Jeg ville gerne give en gave, der var unik. Jeg var ikke rask nok til det, men jeg gjorde det alligevel.
Var det frygt, der drev mig? Nej, hvorfor i alverden skulle det være det? Hvad eller hvem skulle jeg være bange for?
Jeg mener ikke, at jeg i den grad går ud over mine grænser længere. Men alligevel er der gang på gang situationer, hvor jeg overbelaster mig selv. Det eneste, jeg kan finde på at stille op mod det, er at vedtage, at jeg med bestemte mellemrum må finde jordforbindelsen og mærke, hvordan min krop har det. Dvs. at jeg må være min egen psykoterapeut. Og det er vel egentlig også let nok. Sådan som jeg husker det, spurgte min psykolog hele tiden: ”Hvad mærker du nu?” Det må man kunne gøre selv
Jeg kan ikke give dig ret i den vægt, du lægger på frygt som årsag til falsk energi. Der må være andre årsager.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg mener I begge har ret, vi bruger bare forskellige udtryksmåder om de samme følelser, tror jeg. Jeg mener ikke de helt kan adskilles.
Jeg orker ikke mere at læse bøger og tænke alt for meget over dette.
Jeg kunne tænke mig at løfte låget og lukke damp ud, men jeg er klar over det ville få nogle konsekvenser jeg ikke magter.
Min mor afviste mig meget og hele mit liv har jeg sikkert kæmpet for at blive accepteret, tror jeg. Jeg burde i stedet have accepterer mig selv.