ok. Har det nemlig ligesådan... Det er så TRÆLS... Troede lige jeg havde svaret på hvad det ku være. For min læge mente der kunne være en sammenhæng mellem en bakterie der hedder Helicobacter og vejrtrækningen. Men kuren har ikke hjulpet. Tværtimod har jeg nu fået tilraget mig en virus... Nå men gider simpelthen ikke gå til lægen mere for jeg kan se han ikke aner hvad det er... Så må følge med herinde og så håber på der er én der har en kompetent læge så vi kan få af vide hvad det er... God bedring ;-)
Jeg er en pige på 19 år, og jeg har præcis de samme problemer, som i beskriver.
Jeg har haft det i et år, og troede i starten, at det var stress eller lign.
Dog var jeg for et halvt år siden både hos psykoterapeut, psykolog, kinesolog og hypnotisør - med det resultat, at jeg lærte mig selv bedre at kende, og fandt ud af, hvornår jeg er stresset, og hvornår jeg ikke er stresset.
Jeg kan nu med 100% sikkerhed sige, at jeg ikke er stresset, og at der IKKE er tale om hverken panik eller angst.
Mine symptomer kommer, når jeg ligger ned - uanset om det er på siden, ryggen eller maven. Og de er der ALTID. Sommer, vinter, i min 3 måneders lange sommerferie(hvor jeg absolut ikke havde nogle planer, max afslapning), på gode dage, på dårlige dage. osv.
^^ Dette har min læge stadig svært ved at forstå og tage seriøst...
MEN.. Jeg skriver egentlig bare for at høre, om nogen har fundet "den gyldne løsning"?! .. Mine vejrtrækningsproblemer er ikke noget jeg som sådan tænker over om dagen, jeg lever et godt liv, og bekymre mig egentlig ikke - men hvor ville det dog være rart, at slippe af med dem!
Skriv gerne på min mail, hvis du/i har fundet "løsningen" eller en dygtig læge, der kan finde ud af, hvad det er.
Jeg vil her dele min erfaring. I forbindelse med min fars sygedom begyndte jeg at få vejrtrækningsproblemer. Der jeg var ca. 12 år har jeg haft asma. Jeg kom i behandling og asma var hurtig væk. I forbindelse med sygdom i familien for 3 år siden fik jeg igen vejrtrækningsproblemer. Og denne gang var det ikke asma. I starten var det kun nogle gange men det udviklede sig til konstant problem. Det var dog værst hvis jeg sad et lukket sted. Bus, tog, fly. Men også hvis jeg bare sad og så tv. Jeg fik så voldsomme anfald hvor jeg gispede efter vejret. Det var ligesom at vejret kun kom ind til halv lunge. Efter et minuts kamp til sidst kunne jeg så få vejret hele ned. Jeg fik det bedre par minutter og så igen samme kamp. Min læge sagde med det samme, at det var angst jeg havde. Jeg havde ikke andre symptomer som hjertebank, kvalme eller andet som andre med angst.
Jeg blev så henvist til en psykolog. Det hjælp ikke særligt meget. Vejrtrækningsproblem blev til hverdagsproblem. En evig kamp. Det endte med at jeg kom på antidepressiv medicin. Efter 7 dage var min vejrtrækningsproblem helt væk. Gone with the wind. Jge har været på antidepressiv i 2 år. Da jeg så droppede medicinen kom min vejrtrækningsproblemer tilbage men ikke i samme form så tidligere. Heldigvis og det er nogenlunde til at leve med. Jeg er dog ikke længere bange for lukket rum.
Hey derude! Håber denne besked når ud til jer alle sammen, kan se at det er over et år siden tråden har været kørende. Har læst tråden fra begyndelsen i 2010, og fulgt den op til nu her, og kan se at langt de fleste af jer beskriver det præcis samme problem som jeg selv døjer med. Netop denne "ufuldstændige" vejrtrækning som kommer i tide og utide, uden nogen reel årsag. Jeg selv(dreng 17 år) har døjet med det i ca. et år, og har følt det som en kæmpemæssigt problem, da jeg hele mit liv har været en frisk og glad dreng uden nogle større problemer i tilværelsen. Præcis ligesom med alle jer andre, har mine læger(har prøvet forskellige) været til meget lille - ja ingen, hjælp, hvilket har været utrolig frustrerende og demotiverende. De har gang på gang endt med at skære mig af, ved at vurdere at jeg nok lider af noget stress/panik angst und so weiter..
Når jeg læser alle disse opslag, bliver jeg utrolig ærgelig til mode, ved tanken om at der er nogle som har kæmpet med dette problem i en langt større periode end jeg selv, og det gør at jeg med "frygt" og elendighed kigger frem på mange år endnu med samme problem.
Derfor skriver jeg dette opslag, da jeg ved mit fulde mener, at det da for fanden ikke kan være rigtig at der er så mange som skal gå rundt med dette problem uden at kunne få afmystificeret årsag/middel til at blive fri for det. Jeg ved mere end i tror hvordan mange af jer andre har det, og det er ikke sjovt. Man går rundt med tanken om at man måske er skør, blandet med en følelse af at man måske lider en eller anden crazy fremmed sygdom som ingen kender til, som lige pludselig tager dig til livs i et af alle "vejtrækningskramperne". Sådan skal det ikke være! Der må fandme være en kur, eller et klokkeklart svar på hvad søren det kan være som forsager så (tilsynenladende) mange mennenesker, så meget bøvl i hverdagen. Og jeg synes derfor at vi, her i forummet bør gøre noget. På en måde sprede "budskabet" og aftabuisere dette problem, så folk som udvikler disse vejrtrækningsproblmer, ikke mister modet fuldstendig. En artikel i en stor, landsdækkende avis som fx. politiken, ville være en glimrende idag, og det synes jeg ikke man skal underkende resultatet af. Så i håb om at så mange som muligt læser dette, og at nogle i blandt jer skulle besidde journalistiske egenskaber, eller kende nogle kontakter, så synes jeg det er et skridt på vejen, mod et bedre liv, simpelthen(:
Håber igen, igen - at i læser dette! Hilsen Viktor Konglevoll, 17 år, en dreng der skal til at starte på gym, forhåbentlig uden 3 år med forpulede vejrtrækningsprobler..(: (beklager sproget)
Hej. Først og fremmest er jeg faktisk helt lettet over at læse jeres indlæg herinde, fordi jeg troede faktisk at det var mig der var noget galt med. - Jeg har døjet med vejrtrækningen, noget lignende med jeres on and off i et halvt år. Jeg har været nede med stress i en overgang, men kun i en meget kort periode. Jeg føler mig overhovedet ikke stresset fortiden og jeg døjer med det, lidt slemt faktisk pt. Jeg træner 4-5 om ugen med min kampsport og det underlige er at når jeg rent faktisk træner og er igang med hårdt fysisk, så mærker jeg absolut ingenting. Faktisk ikke før jeg er færdig. Jeg har fået taget undersøgelser faktisk for ikke så lang tid siden i Januar og alt var normalt. Jeg har dog ikke fortaget en undersøgelse med hjertet, men jeg træner en del så det tror jeg ikke er tilfældet. Jeg har dog heldigvis ikke lige så slemt som jer ( Ja undskyld jeg skriver heldigvis, men hellere være ærlig ) Med at vågne med det om natten. Men, det genere mig faktisk meget slemt til tider. Jeg har læst jeres ideer med plastisk posen og det vil jeg snart prøve. Jeg ser bare at mange af jer sletter ikke har fået svar med hensyn til jeres. Men, hvis i vil gøre sådan en som mig en stor tjeneste, så skriv endelig hvis i finder ud af hvad der var galt, så kunne det være at det var det samme med nogle af os andre. Så ville jeg blive glad, tak. - Nickolai.
En lille opdatering herfra, nu der kom lidt liv igen.
Jeg har desværre ikke kommet noget nærmere på hvad det er. Intet navn til hvad jeg fejler.
Men jeg tror det er kunstigt sukker jeg får mit mest af. Men også af tandpasta.. Det er lidt underligt. Men i det mindste så er det mindsket en hel del og jeg har det i så lav en grad at jeg kun får det et par gange om dagen og ikke engang hvor jeg skal "gabe det væk" eller stoppe helt op og trække vejret helt ned i maven.
Jeg kan bare nøjes med at trække vejret lidt dybere end normalt.
Pøj pøj til jer andre. Håber snart der er en som finder ud af hvad det er for noget..
Hej, det som I beskriver har jeg lidt af så længe jeg kam huske, jeg er nu 33 år. Jeg ved ikke om dette er overvejet hos nogen? Men jeg genkender symptomerne lidt fra mine graviditeter hvor jeg døjede med mavesyre. Jeg har desuden hørt om fænomenet før hvor dette er kædet sammen med for meget mavesyre. Har nogen forsøgt at tage en tablet mod mavesyre, og hvordan har det virket? Jeg tænker i hvert fald selv at jeg lige skal prøve det af. Disse tabletter er jo ganske harmløse..
Symptomerne på for meget og for lidt mavesyre ligner hinanden og lægen tager ofte fejl. Hvis man så får nogle tabletter mod for meget mavesyre hvor man i virkeligheden har for lidt mavesyre så kan disse "harmløse" tabletter være ret skadelige.
Hej jeg har det samme problem jeg lider bare af det konstant plus jeg får ondt i brystet og i ryggen og så har jeg nogle gange nogle sekunder hvor jeg bare ikke kan få luft og jeg bliver bange når det sker men jeg ved hellere ikke hvad det er så jeg kunne også godt tænke mig at høre om der er andre der har prøvet det eller ved hvad det kan være
Jeg troede jeg var helt alene om det her problem.
Jeg har været hos 2 læger, udredninger på 2 hospitaler med alle undersøgelser, psykolog, psykiater og fysioterapeut.
Jeg er et mysterium med mit vejrtrækningsproblem og lægerne siger at jeg ikke fejler noget og at det bare er psykisk. Men nu er jeg startet hos psykolog og psykiater og de siger at det IKKE er psykisk. Jeg har hverken angst eller stress.
Jeg er en kvinde på 27 år, som normalt har et rigtig godt og roligt liv, jeg er glad, lykkelig og har ingen belastninger. Mit liv er nu vendt op og ned....
Jeg føler heller ikke at jeg kan få nok luft, jeg prøver hele tiden at tage dybe indåndinger og gabe efter luft. De fleste gange lykkes det ikke, men når jeg endelig får et godt gab, så er det den bedste lettelse, men kun for et kort øjeblik.
Jeg prøver at slappe af og aflede mine tanker, men det nytter ikke noget...
Jeg har haft det i 2 uger nu. Hver dag. Hele tiden. Og jeg kan ikke holde det ud.
Jeg laver pt ikke andet end at ligge i sengen hele tiden, for det bliver værre, når jeg går rundt og laver noget. Det stresser mig at jeg ikke føler at jeg kan få nok luft og det begrænser mit liv ekstremt meget.
Jeg havde også samme problem for 2 måneder siden, men der gik det væk efter en uge.
Jeg er udover det meget svimmel HELE TIDEN. Hver gang jeg rejser mig op er jeg svimmel, alt sejler for mig og jeg har svært ved at holde balancen. Derfor holder jeg mig også meget i sengen.
Er der andre der også oplever det??
Jeg er lettet over at se at jeg ikke er et enestående mysterium...
Det er utroligt at vi er så mange der fejler det samme uden at lægerne ved hvad det er. Jeg har i hvert fald aftalt møder med alle speciallæger jeg har kunne få fat i, for at komme problemet til livs, for vejrtrækningsproblemerne ødelægger mit liv.
Jeg skriver herinde, hvis jeg finder ud af hvad jeg fejler i håb om at det også kan hjælpe jer andre.
Kommentarer
Jeg er en pige på 19 år, og jeg har præcis de samme problemer, som i beskriver.
Jeg har haft det i et år, og troede i starten, at det var stress eller lign.
Dog var jeg for et halvt år siden både hos psykoterapeut, psykolog, kinesolog og hypnotisør - med det resultat, at jeg lærte mig selv bedre at kende, og fandt ud af, hvornår jeg er stresset, og hvornår jeg ikke er stresset.
Jeg kan nu med 100% sikkerhed sige, at jeg ikke er stresset, og at der IKKE er tale om hverken panik eller angst.
Mine symptomer kommer, når jeg ligger ned - uanset om det er på siden, ryggen eller maven. Og de er der ALTID. Sommer, vinter, i min 3 måneders lange sommerferie(hvor jeg absolut ikke havde nogle planer, max afslapning), på gode dage, på dårlige dage. osv.
^^ Dette har min læge stadig svært ved at forstå og tage seriøst...
MEN.. Jeg skriver egentlig bare for at høre, om nogen har fundet "den gyldne løsning"?! .. Mine vejrtrækningsproblemer er ikke noget jeg som sådan tænker over om dagen, jeg lever et godt liv, og bekymre mig egentlig ikke - men hvor ville det dog være rart, at slippe af med dem!
Skriv gerne på min mail, hvis du/i har fundet "løsningen" eller en dygtig læge, der kan finde ud af, hvad det er.
E-mail: anne-kathrinet@hotmail.com
Jeg vil her dele min erfaring. I forbindelse med min fars sygedom begyndte jeg at få vejrtrækningsproblemer. Der jeg var ca. 12 år har jeg haft asma. Jeg kom i behandling og asma var hurtig væk. I forbindelse med sygdom i familien for 3 år siden fik jeg igen vejrtrækningsproblemer. Og denne gang var det ikke asma. I starten var det kun nogle gange men det udviklede sig til konstant problem. Det var dog værst hvis jeg sad et lukket sted. Bus, tog, fly. Men også hvis jeg bare sad og så tv. Jeg fik så voldsomme anfald hvor jeg gispede efter vejret. Det var ligesom at vejret kun kom ind til halv lunge. Efter et minuts kamp til sidst kunne jeg så få vejret hele ned. Jeg fik det bedre par minutter og så igen samme kamp. Min læge sagde med det samme, at det var angst jeg havde. Jeg havde ikke andre symptomer som hjertebank, kvalme eller andet som andre med angst.
Jeg blev så henvist til en psykolog. Det hjælp ikke særligt meget. Vejrtrækningsproblem blev til hverdagsproblem. En evig kamp. Det endte med at jeg kom på antidepressiv medicin. Efter 7 dage var min vejrtrækningsproblem helt væk. Gone with the wind. Jge har været på antidepressiv i 2 år. Da jeg så droppede medicinen kom min vejrtrækningsproblemer tilbage men ikke i samme form så tidligere. Heldigvis og det er nogenlunde til at leve med. Jeg er dog ikke længere bange for lukket rum.
Når jeg læser alle disse opslag, bliver jeg utrolig ærgelig til mode, ved tanken om at der er nogle som har kæmpet med dette problem i en langt større periode end jeg selv, og det gør at jeg med "frygt" og elendighed kigger frem på mange år endnu med samme problem.
Derfor skriver jeg dette opslag, da jeg ved mit fulde mener, at det da for fanden ikke kan være rigtig at der er så mange som skal gå rundt med dette problem uden at kunne få afmystificeret årsag/middel til at blive fri for det. Jeg ved mere end i tror hvordan mange af jer andre har det, og det er ikke sjovt. Man går rundt med tanken om at man måske er skør, blandet med en følelse af at man måske lider en eller anden crazy fremmed sygdom som ingen kender til, som lige pludselig tager dig til livs i et af alle "vejtrækningskramperne". Sådan skal det ikke være! Der må fandme være en kur, eller et klokkeklart svar på hvad søren det kan være som forsager så (tilsynenladende) mange mennenesker, så meget bøvl i hverdagen. Og jeg synes derfor at vi, her i forummet bør gøre noget. På en måde sprede "budskabet" og aftabuisere dette problem, så folk som udvikler disse vejrtrækningsproblmer, ikke mister modet fuldstendig. En artikel i en stor, landsdækkende avis som fx. politiken, ville være en glimrende idag, og det synes jeg ikke man skal underkende resultatet af. Så i håb om at så mange som muligt læser dette, og at nogle i blandt jer skulle besidde journalistiske egenskaber, eller kende nogle kontakter, så synes jeg det er et skridt på vejen, mod et bedre liv, simpelthen(:
Håber igen, igen - at i læser dette! Hilsen Viktor Konglevoll, 17 år, en dreng der skal til at starte på gym, forhåbentlig uden 3 år med forpulede vejrtrækningsprobler..(: (beklager sproget)
Jeg har desværre ikke kommet noget nærmere på hvad det er. Intet navn til hvad jeg fejler.
Men jeg tror det er kunstigt sukker jeg får mit mest af. Men også af tandpasta.. Det er lidt underligt. Men i det mindste så er det mindsket en hel del og jeg har det i så lav en grad at jeg kun får det et par gange om dagen og ikke engang hvor jeg skal "gabe det væk" eller stoppe helt op og trække vejret helt ned i maven.
Jeg kan bare nøjes med at trække vejret lidt dybere end normalt.
Pøj pøj til jer andre. Håber snart der er en som finder ud af hvad det er for noget..
Symptomerne på for meget og for lidt mavesyre ligner hinanden og lægen tager ofte fejl. Hvis man så får nogle tabletter mod for meget mavesyre hvor man i virkeligheden har for lidt mavesyre så kan disse "harmløse" tabletter være ret skadelige.
Jeg har været hos 2 læger, udredninger på 2 hospitaler med alle undersøgelser, psykolog, psykiater og fysioterapeut.
Jeg er et mysterium med mit vejrtrækningsproblem og lægerne siger at jeg ikke fejler noget og at det bare er psykisk. Men nu er jeg startet hos psykolog og psykiater og de siger at det IKKE er psykisk. Jeg har hverken angst eller stress.
Jeg er en kvinde på 27 år, som normalt har et rigtig godt og roligt liv, jeg er glad, lykkelig og har ingen belastninger. Mit liv er nu vendt op og ned....
Jeg føler heller ikke at jeg kan få nok luft, jeg prøver hele tiden at tage dybe indåndinger og gabe efter luft. De fleste gange lykkes det ikke, men når jeg endelig får et godt gab, så er det den bedste lettelse, men kun for et kort øjeblik.
Jeg prøver at slappe af og aflede mine tanker, men det nytter ikke noget...
Jeg har haft det i 2 uger nu. Hver dag. Hele tiden. Og jeg kan ikke holde det ud.
Jeg laver pt ikke andet end at ligge i sengen hele tiden, for det bliver værre, når jeg går rundt og laver noget. Det stresser mig at jeg ikke føler at jeg kan få nok luft og det begrænser mit liv ekstremt meget.
Jeg havde også samme problem for 2 måneder siden, men der gik det væk efter en uge.
Jeg er udover det meget svimmel HELE TIDEN. Hver gang jeg rejser mig op er jeg svimmel, alt sejler for mig og jeg har svært ved at holde balancen. Derfor holder jeg mig også meget i sengen.
Er der andre der også oplever det??
Jeg er lettet over at se at jeg ikke er et enestående mysterium...
Det er utroligt at vi er så mange der fejler det samme uden at lægerne ved hvad det er. Jeg har i hvert fald aftalt møder med alle speciallæger jeg har kunne få fat i, for at komme problemet til livs, for vejrtrækningsproblemerne ødelægger mit liv.
Jeg skriver herinde, hvis jeg finder ud af hvad jeg fejler i håb om at det også kan hjælpe jer andre.
Gaaab gaaaaab fra Michelle