Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Blodtryksmedicin og bivirkning

15681011

Kommentarer

  • Hej Persille

    Du skriver, at du savner Kameliadamen. Men jeg er her jo endnu! Jeg ved dog godt, at jeg kun er en skygge af mig selv. Det, der mangler, er vel min sædvanlige, stædige tro på, at der må kunne findes en løsning på problemer!

    Du skriver, at du ikke har det så godt psykisk. Det kan der jo være mange årsager til. Men jeg kan sagtens finde årsager, der har med hele dette blodtryksproblem at gøre.

    Jeg kan jo mærke på dig, at du aldrig er kommet over det traume, det var for dig at blive syg af blodtryksmedicin og ikke blive troet, men tværtimod blive behandlet som en paria. Mennesker kan tåle meget lidelse, især hvis de får opbakning og støtte til at udholde lidelserne. Tænk bare på en fødsel, som for de fleste er forbundet med meget smerte. Det kommer vi over.

    Når man bliver udsat for lidelse og ikke møder nogen som helst hjælp, støtte, forståelse eller omsorg, men tværtimod bliver snerret ad og nedværdigende behandlet, er det svært at komme over. Jeg kender det jo, for jeg har også været i den situation! Det var i forbindelse med mine mange depressioner. Jeg blev mere syg af de forskellige lægeordinerede antidepressiver, og ingen tænkte på at måle min blodprocent, som i mange år må have været uhyggeligt lav. Fordi jeg ikke blev rask af medicinen, men tværtimod mere syg, blev jeg virkelig mistænkeliggjort og behandlet som en paria! Så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan det må have været for dig. Man føler en enorm vrede, og når man ikke kan få afløb for vreden, så sker det nemt, at man bliver ked af det i stedet for.

    Jeg fik hjælp af en psykolog, som hjalp mig til at få afløb for vreden, så den ikke længere kører rundt derinde og laver ravage. Jeg vil ikke sige, at problemet helt er væk, for jeg har da stadigvæk denne følelse af uretfærdighed i mig. Men jeg kan tackle det, som det er nu.

    En anden ting er jo, at du helt har mistet tilliden til læger og til medicin. Det betyder, at du ikke kan føle dig tryg. Du er hele tiden bange for, at der skal være et eller andet problem ved din medicin, som der ikke er taget højde for. Igen må jeg sige, at jeg ikke kan sige mig helt fri for at være i samme situation som dig – især lige nu. Men i de sidste par år, indtil her i foråret, har jeg forsøgt at slappe af fra bekymringerne og stole på, at der var ved at ske fremgang. Desværre er jeg nu inde i en slem krise. Men jeg tror, at vi må give os selv fri fra bekymringerne en gang imellem. Når man bekymrer sig, spænder man uvilkårligt i musklerne, og det blokerer for energiens frie strømning i kroppen, hvilket godt kan medføre, at man får det psykisk dårligt.

    Derfor prøver jeg, i så vidt omfang som muligt, at lade være at spekulere. Jeg tager én dag ad gangen og prøver at slappe af. Det bliver dog aldrig sådan, at jeg kommer til at stole blindt på en læge. Tillid er godt, men kontrol er bedre! Men jeg vil prøve at lægge spekulationer og bekymringer væk, sådan at det i hvert fald ikke skal være spekulationer og bekymringer, der undergraver mit helbred.

    Selvfølgelig er vi nødt til at lede efter løsninger på problemer - både med tandkød og "demens", men vi må også sørge for at slappe af fra bekymringerne.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Kære Kameliadamen

    Du har så inderlig ret i alt hvad du skriver. Det er lige netop det, den vrede man føler inderst inde. Du er rigtig god til at udtrykke det. Alt hvad du skriver, sådan føler jeg det.

    Jeg kigger altid efter dine gode interessante indlæg, så ja, det er dem jeg savner, jeg ved jo godt du læser med.
    Jeg har været væk hele dagen og det var dejligt.
    Mange hjertelige hilsener med ønsket om du snart vil få det bedre igen.

    "persille"


    ps. Det er som om læger hellere vil skrive medicin ud end finde årsagen til det, der er galt.
    Jeg kendte en, som fik nervepiller. Det lyste ud af ham, det var hjertet. Jeg kunne se det i ansigtet. Men han sagde: Nej lægen siger det er nervøst. Det døde han mærkeligt nok af. Hjertet kunne ikke holde.
  • Hej igen :)
    Jeg har før skrevet et par indlæg og jeg vil fortælle, at jeg endelig fik bevilget tilskud til Coaprovel/Aprovel, det var skønt. Jeg var træt og fandt ud af, at det måtte være hydrochlorthiacid, der var skyld i det, så jeg fik styrken sat ned fra 25 mg til 12,5 mg. Men så hævede mine ben og jeg fik et stort rødt område på den ene ben lige over anklen. Lægen mente det var kommet p.g.a. væsken i benet og at der også var væske ved lungerne, så jeg fik Aprovel 300 mg og Furix Retard 60 mg. Nu er der kun lidt væske ved anklerne. Jeg fik en stærk creme til at smøre på det røde område på benet. Nu har jeg fået Furix Retard i 3 uger, men de sidste dage har jeg haft snue og hoste, ondt i halsen og åndedrætsbesvær og træt. Jeg spekulerer på, om det kan være bivirkninger, om Aprovel og Furix kan gå sammen ?
    Er der nogen, der har samme erfaringer ?

    Til Kameliadamen.

    Har du fået tilskud til dine Atacand eller har du skiftet til andet middel.
    Jeg har læst dine indlæg og håber du har fået det bedre.

    Venlig hilsen
    Silje
  • Hej Silje

    Jeg kan godt huske dine tidligere indlæg. Det var dejligt, at du kunne få tilskud til Aprovel, men sikke da en masse besvær, du har været igennem.

    Jeg har prøvet at kigge på www.interaktionsdatabasen.dk for at se, om Aprovel og Furix kan gå sammen. Der står, at man på nuværende tidspunkt ikke kender til, at der skulle være problemer med den kombination.

    Jo tak, jeg har faktisk fået det bedre. Det skiftede ret pludseligt for et par måneder siden, så nu er jeg mig selv igen :o)

    Det var nærmest en slags pseudo-demens, jeg havde, og det var ikke til at holde ud. Jeg har hele tiden troet, at det havde at gøre med kalium-mangel, men jeg var ved lægen to gange og få kalium-niveauet målt, og begge gange var det normalt.

    Men så kom jeg på sygehuset i en anden anledning, og her konstaterede de, at jeg havde kalium-mangel! Og de anbefalede mig at tage dobbelt dosis af kaliumtilskud, og det har jeg gjort lige siden, og jeg har fået det meget bedre.

    Men jeg har desværre ikke fået løst problemet angående blodtryksmedicinen. Jeg valgte at betale den fulde pris for Atacand, som jeg jo ikke kunne få tilskud til. I min daværende omtågede tilstand turde jeg slet ikke tænke på at bøvle med et medicinskift.

    Men nu har jeg snart ikke flere Atacand tilbage, så nu melder problemet sig igen. Jeg går ud fra, at min læge vil udskrive Losartankalium til mig. Og jeg har tænkt mig at prøve at tage dem. Jeg ved godt, at det var dem, du slet ikke kunne tåle. Hvis jeg ikke kan tåle dem, så må jeg jo prøve, om min læge er villig til at søge tilskud til Atacand.

    Jeg hader tanken om at skulle skifte. Nu har jeg lige fået det så godt, så jeg orker ikke flere problemer.

    God bedring og mange hilsner

    kameliadamen
  • Hej Kameliadamen.
    Rart at høre, du har det bedre :) Når du nu skal skifte til de losartan, så er jeg spændt på, om du kan tåle dem og måske kan du det, det er jo så forskelligt, hvordan man tåler medicin.
    Underligt at blodprøve på sygehuset viste kaliummangel, når prøven hos lægen viste normal. Kan man stole på de prøver der bliver taget hos lægen. Alle mine prøver er normale selvom jeg er træt, har åndenød og hoster. Men nu skal jeg have taget nye prøver om et par uger.
    Hvis du ikke kan tåle de andre blodtrykspiller, så må du prøve at søge om tilskud igen. Jeg havde lavet en liste over de blodtrykspiller jeg tidligere havde fået og deres bivirkninger, den skrev han over på den næste ansøgning, så fik jeg tilskuddet.

    Mange hilsner
    Silje
  • Hej Silje

    Jeg tror godt, at man kan stole på resultaterne af de blodprøver, der bliver taget ved lægen. Men kalium er åbenbart lidt svær at have med at gøre. Jeg tror, at kalium-tallet skifter umådelig meget, alt efter hvad man foretager sig (om man anstrenger sig fysisk og sveder meget eller ikke). Desuden har jeg læst, at hovedparten af det kalium, der befinder sig i kroppen, sidder i musklerne. Derfor giver en blodprøve ikke nødvendigvis et godt udtryk for, om man mangler kalium eller ikke. Men lægerne har jo ikke andre metoder.

    Jeg tror, at de fleste typer af blodtryksmedicin har træthed og svimmelhed som bivirkning. Det er som regel det, der nævnet først i beskrivelserne.

    Men man kan jo være så træt, at det er uudholdeligt. Du er både træt, har åndenød og hoste. Jeg har ikke tjekket Aprovel, men for flere af disse her produkter (angiotensin II-hæmmere) gælder det, at de kan give en øget risiko for infektioner i de øvre luftveje, altså forkølelse og lignende.

    I mange år havde jeg ikke den slags problemer med Atacand. Selvfølgelig var jeg forkølet af og til, men ikke specielt tit. I efteråret 2008 fik jeg så en almindelig forkølelse. Den gik over, men jeg blev ved med at skulle pudse næse 15-20 gange om dagen i flere år efter.

    I vinteren 2010-2011 havde jeg unormalt mange forkølelser og en enkelt gang influenza. Og da alt det var overstået, forsvandt også snotteriet, som jeg havde gået med siden efteråret 2008.

    Jeg er overbevist om, at min blodtryksmedicin har spillet en rolle i dette forløb. Nu håber jeg bare, at jeg undgår alle disse forkølelser i den kommende vintersæson. For det er meget hårdt.

    Dit indlæg giver indtryk af, at du tror, at der allerede er blevet søgt tilskud til mig til Atacand én gang, og at der kom afslag. Sådan er det ikke. Jeg har jo ikke prøvet Cozaar eller Losartankalium (eller andre kopier), så jeg ved ikke, om jeg kan tåle dem. Det må jo først afprøves. Det ville jo være dejligt, hvis jeg kunne tåle det, for det er meget billigt. Jeg har fået at vide, at det kun koster 41 kr. for 100 piller!

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen.

    Det var en trykfejl, jeg vidste godt du ikke havde søgt om tilskud, da du jo først skulle se, om du kunne tåle de billigere.
    Jeg stoppede med den stærke binyrebarkhormoncreme efter 3 dage, benet ser meget pænere ud og samtidig er mine grimme gener forsvundet, jeg hoster kun lidt om natten og om morgenen.
    Jeg har også haft snue i et års tid, det er ikke bare næsen, der løber, men også øjnene og jeg købet oceaner af lommeletter, men så kan jeg jo håbe på, at det bliver bedre, ligesom med dig :) Men hvis det er den eneste bivirkning ved aprovel, så kan jeg sagtens leve med det.
    Jeg tror, at trætheden skyldtes Coaprovel, da den indeholder thiacid og jeg har læst, at almindelig bivirkning ved thiacid er træthed.

    Jeg har læst, at Persille også har fået tilskud til hendes blodtrykspiller. Tillykke med det Persille.

    Nu håber jeg bare, at pillerne ikke helt udgår fra markedet, som min læge mente, at de gjorde på et tidspunkt.

    Hilsen Silje
  • Hej Persille, Silje og alle andre

    Nu har jeg skiftet blodtryksmedicin, fra Atacand til den for tiden billigste kopi af Cozaar, som hedder Ancozan. Det er godt en uge siden, at jeg skiftede.

    Ud over 50 mg Ancozan får jeg 1 Centyl. (Jeg droppede ganske vist den vanddrivende medicin i den periode, hvor jeg havde det så skidt, fordi jeg havde mistanke om, det var Centyl, der der gav mig problemer med omtågethed. Men efter at jeg blev mig selv igen, begyndte jeg på Centyl igen, fordi blodtrykket var for højt uden).

    Jeg har nu taget den kombination (Ancozan og Centyl) i godt en uge. De første par dage var jeg stærkt svimmel om morgenen. Flere gange måtte jeg hurtigt lægge mig på gulvet for ikke at falde. Men jeg har læst, at Cozaar og Cozaars kopier kan give lavt blodsukker, og jeg tror, at det er det lave blodsukker, der forværrer svimmelheden. Derfor skynder jeg mig at spise lidt, hvis jeg føler mig meget svimmel, og det hjælper faktisk.

    Alt i alt må jeg sige, at jeg har det o.k. Men jeg kunne jo ikke vide, at overgangen ville gå så smertefrit. Jeg skulle jo desuden tage hensyn til, at min blodtryksmedicin skulle kunne forenes med naturmedicinen perikon, som jeg stadig tager, og i den lange periode, hvor jeg følte mig dement, kunne jeg ikke gennemskue eventuelle interaktionsproblemer. Så jeg var nødt til at vente med at skifte, til jeg blev mig selv igen og kunne gennemskue konsekvenserne.

    Desuden var det ikke nogen god ide at skifte blodtryksmedicin, så længe jeg havde det skidt. For hvis der opstod problemer i forbindelse med skiftet, så kunne jeg jo ikke vide, hvad årsagen var, om det var fordi jeg i forvejen var syg, eller det var på grund af medicinskiftet.

    En rar bivirkning ved Ancozan er prisen: 41 kr. for 100 stk.! Så hvis jeg kan blive ved med at tåle det, så er jeg godt tilfreds.

    Dog er jeg jo stadig lidt bekymret for mit kalium-niveau. Siden jeg var på sygehuset og atter fik konstateret kaliummangel sidst i juni måned, har jeg taget 2 kaleorid-piller. Jeg sagde til min læge, at jeg ikke anede, hvor meget kalium, jeg nu skulle tage efter skiftet af blodtryksmedicin, og dertil svarede hun: ”Det aner jeg heller ikke!”

    Det er jo også galt at få for meget kalium. Men faktisk tror jeg, at den lange periode, hvor jeg tog dobbelt dosis af kalium har hjulpet mig meget. Jeg tror, at kalium betyder meget for musklernes funktion. Jeg magter meget mere, foruden at jeg også er blevet klar i hovedet. Og nu kommer der noget lidt specielt:

    Jeg har i mange år haft lidt svært ved at få orgasme. Jeg har hele tiden tænkt, at det nok var, fordi jeg tager så meget medicin. Men her i sommer, da jeg i to måneder tog dobbelt dosis af kalium (dvs. 2 gange 750 mg, plus at der også er kalium i Centyl), forandrede det sig til det bedre. Og det var selvfølgelig dejligt. Nu hvor jeg igen er gået ned på 1 kaleorid, er det blevet som før. Jeg er ret overbevist om, at det er kalium, der gør forskellen ;o)

    Jeg kan jo bare ikke rende til læge og få målt mit kalium-niveau hele tiden. Så jeg må se at finde ud af, hvor meget kalium-tilskud jeg skal have sammen med den nye medicin, sådan at jeg kan ligge i den øverste ende af referenceområdet, uden at komme over de anbefalede værdier.

    Men altså: Foreløbig går det godt med min nye blodtryksmedicin :o)

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej kameliadamen.

    Dejligt at du har det godt med den nye blodtryksmedicin.

    Min læge sagde forøvrigt, at det kunne være tilsætningsstofferne, man var overfølsom for, f.eks det røde farvestof, der findes i de fleste piller.

    Da jeg havde taget aprovel 300 mg og furix retard 60 mg i 1 måned skulle der tages nye blodprøver. Benet var nu igen meget hævet og væskede og udslættet var der stadig samtidig med, at jeg fik rødt udslæt på halsen og under øjnene - rigtig ubehageligt - og BT var steget til 169/81. Jeg skulle så straks stoppe med furix retard, lægen mente nu også, at det kunne være dem, der var årsagen til alle generne. Jeg skulle så kun tage aprovel 300 mg. indtil, der var svar på blodprøverne. 4 dage efter var jeg igen ved lægen - blodprøverne var normale, men BT var steget til 181/90.

    Jeg fik en henvisning til hudlæge og så skulle jeg prøve spirix 25 mg, da det var en anden slags diuretica end centyl, thiacid og furix, som jeg slet ikke tålte. Jeg skulle så måle BT i 3 dage og så ringe til ham om resultatet. Jeg har målt BT til 172/82 - 168/86. Nu håber jeg bare, der skal gå flere dage, inden midlet virker optimalt.

    Jeg har læst i et af dine indlæg, at du tager D-vitamin, så for et par dage siden købte jeg D3-vitamin 35 mkrg og tog 1 om dagen. Hvis det har en gavnlig virkning også på BT, så vil jeg sætte dosis op til 2 om dagen.

    Det er mærkeligt med den BT-medicin, kan det tænkes at, når man har taget et bestemt præparat i længere tid, så får man de grimme bivirkninger.

    Mange hilsner
    Silje
  • Kære Kameliadamen.

    Det glæder mig meget du har fået det bedre. Hvor er det dog svært med den blodtryksmedicin.
    Hos min nye læge siger de, en gang om året skal blodet undersøges. Så der er aftalt tid.
    Jeg har desværre lige haft en periode, hvor jeg følte mig underlig tilpas. Dog ingen smerter. Som du skriver, underlig omtåget i hovedet.
    Jeg tænker straks på kalium. Og også blodsukkeret, for jeg må også spise noget engang imellem. Det hjælper.

    Så er der jo trætheden, åh den er ikke god. Men den må man jo finde sig i. Det står som bivirkning, samt smerter i musklerne. Dem er jeg så vant til at jeg aldrig regner dem med, som smerter.
    Jae, altså lige med undtagelsen af, da jeg fik kolesterolmedicin, for da var smerterne for slemme. Jeg havde svært ved at gå. Det tager jeg aldrig mere.

    Om morgenen har jeg en mærkelig fornemmelse i underbenene, det undrer mig. Jeg har ikke haft den fornemmelse før, når jeg har gået lidt rundt forsvinder det.

    Jeg tror på blodtrykket kan blive for højt, for ellers ville jeg smide den medicin ad hækkenfeldt til.
    Jeg tror Silje kan have ret i efter længere tids brug kan det gå helt galt, det gjorde det jo for mig.

    Jeg vil ønske det bedste for dig og håbe det bliver ved at være rimelig godt.
    Jeg ved selv hvor slemt det er/ kan være.
    Og man er så pokkers alene, desværre.

    Mange hilsener. persille
Log in eller Registrér for at kommentere.