Lyder til du døjer noget med blodtrykket. Mener du skrev at alle på din mors side også har haft for højt blodtryk. Det samme med min far og hans mor og mormor havde det også....
Jeg selv er lige startet på blodtryksmedicin og er på Anozan (eller Cozaar som er det samme) og har ikke oplevet nogen bivirkninger endnu borset fra kun et par stik i fodsålen. Har det godt med medicinen, sover bedre og trækker vejret bedre end før.
Ang. det jeg egentlig ville fortælle er, at forhøjet blodtryk godt kan komme fra en sjælden lidelse, f.eks. en forsnævring i nyren. Der kan også være noget i hjernen (en aneurisme som man ikke kan mærke og kan leve med det i mange mange år)
Jeg har fået medicin for blodtrykket i rigtig mange år, næsten 40 år, og er klar over det hele. Jeg er undersøgt og fejler ikke andet end forhøjet blodtryk.
Men tak fordi du skriver.
Jeg har prøvet mange slags medicin i tidens løb, også den du får. Den kan jeg slet ikke tåle. Jeg hoster forfærdeligt.
Endelig har jeg fået medicin jeg kan tåle efter flere års trængsler, jeg skal bare ikke have kopimedicin. Det var ene og alene kopimedicinens skyld jeg var syg. Men det vidste ingen.
Det alternative bruger jeg kun som forsøg på at få blodtrykket længere ned.
Du milde, hvor har jeg skrevet meget. Jeg kan godt huske det, når jeg sidder og læser. Hvor var jeg syg.
Nå, men jeg kan se der er mange, der har været inde og læse. Sikkert fordi blodtryksmedicin og bivirkninger er noget folk døjer med.
Jeg læser at CalypsO i 2009 skriver:
Men noget sjovt. Vi kom til at tale om kopipræparater til et selskab og en dame fortalte at hun havde fået nogle billige kopipiller, der var så dårligt coatede at de gik i opløsning i spiserøret og brændte hele natten. Hun brokkede sig til læge og apotek og fik så det dyrere originalprodukt.
citat slut
Jeg hæftede mig ikke så meget ved det, fordi jeg tænkte at den kopimedicin jeg fik, jo ikke var noget billigt stads. Hvor dum har man dog lov at være.
Det var jo kopimedicinen der var skyld i al min dårligdom i alle de år.
Bare det dog snart vil gå op for alle læger nogen IKKE kan tåle kopimedicin.
Jeg beklagede mig også til læge og apotek, men fik at vide det ikke kunne være bivirkninger.
Jeg har i et godt stykke fået medicin jeg ikke bliver syg af, efter at have været syg i årevis.
Jeg har undgået diverse kopimedicin og det har hjulpet mig fuldstændigt.
For mange måneder siden sagde min læge hun ville søge lægemiddelstyrelsen om tilskud til mig.
Jeg fik en hel del medicin, så jeg kunne klare mig et stykke tid efter tilskuddet blev taget.
Jeg var meget glad for lægens forståelse.
I den efterfølgende tid har jeg fået henholdende svar, når jeg spurgte om der var kommet svar.
I fredags fik jeg svaret , at det kunne jeg vist ikke få. !! Men jeg kunne ringe igen mandag, altså i går, så ville der være svar til mig.
Jeg blev mistænksom, ringede til lægemiddelstyrelsen i går og fik at vide, der slet ikke var søgt om tilskud til mig.
Jeg tog derefter ind til min læge og talte, som sædvanlig, kun med sekretæren.
Jeg sagde til hende, at jeg havde kontaktet lægemiddelsstyrelsen og de havde ikke modtaget nogen ansøgning.
Hun sagde den ganske rigtig ikke var sendt, men det ville ske nu. !!!!
Hvordan skulle jeg så kunne få svar, når der slet ikke var sendt nogen ansøgning og hvordan kan jeg stole på der bliver sendt nogen ansøgning.
Hvad skal jeg gøre. I går fik jeg en voldsom åndenød og jeg har smerter i maven og kan ikke sove. Jeg ved godt det er denne situation der går mig på.
Jeg forstår godt, at du er oprevet. Vi har som patienter brug for at kunne stole på det, lægen siger. Når man ikke kan det, er det slemt.
Din læge må jo have regnet med, at du ikke ville finde ud af, at der blev løjet for dig. Men det gjorde du! Den læge skylder dig virkelig en undskyldning.
Hvad du end gør i denne sag, om du skifter læge eller ikke, så prøv om du ikke kan leve videre, uden at blive så oprevet af det. Jeg kender det godt, det kan være svært, måske fordi det ripper op i tidligere sager, hvor man også blev svigtet. Men det er jo lægen, der har gjort noget forkert – ikke dig. Det er lægen, der har grund til at ligge søvnløs – ikke dig.
Jeg håber, at du trods alt har sovet lidt i nat. Jeg håber, at du vil kunne få raseriet vendt udad, i stedet for at lade det kværne indeni, hvor det kun gør skade. Jeg plejer i den slags situationer at gå en rask tur, gerne i blæst og regn, som det er i dag her hos mig, og hvis jeg kan komme af sted med det uden at vække opsigt, finder jeg en god stærk pind og tæsker et eller andet, der ikke kan tage skade.
Kan du ikke i første omgang selv betale hele medicinudgiften, indtil der kommer et svar på ansøgningen? Jeg ved, at det er dyrt, men det er forhåbentlig kun én gang, du skal det. Og jeg ved godt, at det er tillidsbruddet fra lægen, der går dig mest på.
Jeg sender dig alle gode tanker og al min opbakning
Tusind tak for din støtte. Jo, jeg betaler for medicinen, jeg ser ikke anden udvej.
Det måtte jeg også gøre med norvach indtil jeg fik oplysningen om parallelmedicinen. Det har regeringen ellers fået lavet godt.
Jeg har også noget, der SKAL laves, så jeg må se at komme i gang og få tankerne afledt.
Jeg er bare ikke sikker på om den ansøgning overhovedet bliver sendt. !!
Men jeg ringer til lægemiddelstyrelsen om nogle dage og så må jeg jo se, hvad der sker.
Ja, du har ret, det er tillidsbruddet. Dette havde jeg ikke troet om min læge.
At hun kan have travlt, at hun kan have glemt det, hvis hun sagde det, kunne jeg tilgive. Men løgnen. !!!!!
Og så skal det hele gå gennem sekretæren/sygeplejersken. Hvem kan man efterhånden stole på.
Du har vel ikke fundet en parallelmedicin til atacand foruden amias ??
Man er NØDT til at kunne stole på sin læge og lægens sygeplejerske eller sekretær! Jeg er bange for, at du aldrig vil kunne få et godt forhold til den læge igen, hvis I ikke får talt ud om det.
Lægens version er nok et eller andet med, at hun har skiftet mening. Altså at hun til at begynde med syntes, at det var rigtigst, hvis du fik dette tilskud, men at hun så har talt med sine kolleger om den slags sager, og de har sagt, at meningen med de nye bestemmelser er, at der skal spares penge, og det bliver der jo ikke, hvis folk alligevel får tilskud.
Hvis det er sådan, det forholder sig, så kunne hun jo bare have været åben og ærlig over for dig og have sagt, at hun alligevel ikke har søgt tilskuddet og forklaret hvorfor. At lyve eller få sygeplejersken til at lyve er forkasteligt.
Hvis du ikke ønsker at skifte læge, tror jeg, at du er nødt til at få talt ud med den læge. Ellers vil du aldrig få ro i sindet.
Men jeg kan godt se, at det er lidt svært, hvis lægen hele tiden har så travlt. Jeg tror bare, at det er vigtigt at få den sag ordnet. Hvis jeg var dig, ville jeg insistere på det. I er nødt til at komme til en forståelse, og for at det kan ske, vil jeg mene, at din læge er nødt til at give dig en undskyldning.
Nej, jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad jeg vil gøre, når jeg ikke har flere Amias. Jeg tror, at der er to muligheder enten Cozaar (eller et andet i gruppen af kopier med losartan) eller de ACE-midler, man kommer til at hoste af. Men jeg fik jo netop Atacand i sin tid, fordi lægen ikke mente, at det var rimeligt, at jeg skulle gå og hoste.
Sagen er, at jeg egentlig ikke har det specielt godt for tiden (træt og fortumlet). Jeg fik i går resultater af blodprøver, og alt viser sig at være o.k., og det er jo godt. Men så kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om jeg eventuelt ville få det bedre, hvis jeg vendte tilbage til de midler, som jeg fik hoste af. Dengang havde jeg det i det mindste bedre! Jeg havde nok ikke så slem en hoste, som du har oplevet. For mig var hosten dengang især et problem, når jeg var i biografen eller til koncert eller lignende - ellers ikke. Og hvis man kan have det bedre i det daglige, så skidt med koncerterne!
Jeg vil først samle en masse oplysninger om forskellige produkter, og derefter vil jeg nok gå på apoteket og tale med deres farmaceut. Hun har før hjulpet mig med at finde oplysninger. På den måde vil jeg være godt forberedt, når jeg skal til læge og høre lægens forslag til ny medicin.
Hvis det skulle vise sig, at Atacand eller Amias alligevel er det bedste, må jeg jo skifte tilbage til det og selv betale. Men på et tidspunkt udløber patentet for Atacand vel også, og så vil Atacand og Amias også blive billigere. Så i værste fald tror jeg, at det kun bliver få år, vi kan blive nødt til at betale det hele selv ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Tak for de pæne ord, du skrev om mig i en anden debat. Men det var jo netop ikke mig, der fandt ud af, hvad der kunne løse dit problem.
Jeg er også meget træt, men samtidig er jeg så glad over ikke at have smerter mere. Og jeg er da også min læge taknemmelig for, jeg har fået de piller, jeg har bedt om.
Men jeg tror, jeg bliver nødt til at finde en anden læge. Jeg forstår slet ikke den måde, jeg er blevet behandlet på.
Men det lyder da til din læge bekymrer sig lidt om dig. Du skriver fortumlet. ?? Kan det mon være træthed efter forkølelser og hoste her i vinter. Måske hjælper det, når vi får noget mere forår.
Det er dejligt for dig du kan tale med famaceuten. Måske kan du få gode råd, som jeg håber du lader gå videre.
Man bliver knagme også træt af at spekulere på den medicin hele tiden.
Det kan jo sagtens være noget af grunden til vores træthed. Mig går det meget på. Politikerne skulle lige prøve det selv. Jeg syntes det er noget pjat lægen skal være enerådig.
Når vi selv kan mærke der er noget galt burde det ikke være sådan et problem. Men vi er umyndiggjorte, sådan føler jeg det.
Uden vi ved af det, så har vi ingenting at skulle have sagt. Man kan jo dårligt nægte behandling, hvis ikke man ønsker den.
Ikke hvis man er på arbejdsmarkedet og bliver ledig. Så er fanden løs.
Jeg læste folk skulle tage angst tabletter og o.s.v.
Det bestemte socialrådgiverne og ikke specialisten. Nå, men jeg er jo ikke på arbejdsmarkedet mere, men jeg føler mig alligevel under kommando.
Bare man ikke får en angstneurose af alt dette her. Jeg kan mærke det pusler.
Sagen er jo, at jeg er blevet pensioneret på grund af den træthed, som oprindelig skyldes, at jeg i årevis og uden at vide det havde alvorlig jernmangel. Jeg havde forestillet mig, at trætheden langsomt ville gå over, når der kom ro i min tilværelse.
Men som årene er gået uden en afgørende bedring, begyndte jeg jo at lede efter andre årsager end den tidligere jernmangel, som jo ikke kan blive ved med at være årsagen, når nu der er gået så lang tid, og jeg har haft normal blodprocent længe.
Jeg har haft flere ting i tankerne, bl.a. kviksølvforgiftning. Men jeg syntes, at jeg fik det bedre, da jeg for et par år siden fik min læge til at udskrive kaliumtilskud og dermed fik mit kalium-niveau højere op.
Men lige for tiden er det altså ikke ret godt. Du har fuldstændig ret i, at influenza og forkølelser har taget hårdt på mig her i vinter. Når jeg skriver, at jeg foruden at være træt også er ”fortumlet”, så mener jeg, at jeg er svimmel og ikke rigtig på højde med situationen, noget som afgjort minder mig om, dengang mit kaliumniveau blev målt til 3,1. Da var jeg faktisk næsten som en senildement. Så slemt er det ikke nu, men det er klart, at jeg er betænkelig. Blodprøven viser, at mit kaliumniveau er normalt, så det er ikke kaliummangel, der er problemet.
Når det ikke er kaliummangel, der er problemet, så tror jeg, at min fortumlede tilstand blot er noget forbigående. Det er værre med trætheden, som jo har varet i årevis.
Sagen er jo, at jeg nu er begyndt at rette min mistanke mod blodtryksmedicinen. Det har jeg ellers ikke gjort før, men dengang stod træthed heller ikke opført som en bivirkning, som nu. Jeg vil jo nødig bagtale Amias, som du får nu og oplever, at du nu endelig er fri for smerter. Jeg får jo også Centyl foruden Amias. Det er muligt, at det er Centyl, der er det værste.
Under alle omstændigheder har jeg fået mod på at skifte til noget andet blodtryksmedicin for at se, om jeg ikke kunne mindske denne træthed. Jeg synes ikke, at spekulationerne omkring medicin går mig på. Dengang jeg fik pension og dermed var sikret noget at leve af, blev mit helbredsproblem mit ”arbejde”, forstået på den måde, at det blev en udfordring, som jeg vidste, at jeg selv måtte gøre noget ved, eftersom jeg ikke kunne få lægehjælp til det. Jeg havde regnet med, at jeg ville være rask i løbet af forholdsvis kort tid, så jeg kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er desværre ikke sket. Men jeg synes ikke, at spekulationerne over helbredet går mig på. Jeg tager det, som det kommer. Det var værre, dengang jeg skulle tjene penge samtidig med et dårligt helbred. Men den situation er jeg jo ikke længere i.
Det er helt andre ting, der kan slå mig ud, f.eks. hvis jeg bliver behandlet på en ydmygende og nedværdigende måde, eller hvis jeg får fornemmelsen af, at andre vil skalte og valte med mit liv, uden at tage hensyn til, at jeg altså er et selvstændigt menneske.
Hvis det var mig, der stod i din situation med en læge, der havde løjet for mig, ville det tage meget hårdt på mig. Jeg tror ikke, at selve løgnen ville være det værste, for enhver kan jo komme til at lave fejl, også læger. Nej, det værste er den ydmygelse og nedværdigelse, som lægen påfører dig, ved ikke at indrømme sin fejl og undskylde.
Hvis det var mig, ville den form for ydmygelse være undergravende for mit helbred, fordi det ville være et budskab om, at jeg ikke var lige så meget værd som andre mennesker, når et andet menneske kan lyve mig op i ansigtet, uden at det får nogen følger for den, der har løjet.
Det er derfor, at jeg mener, at du er nødt til at gøre noget ved den sag. Men det er jo blot min mening. Det er jo ikke sikkert, at du har helt de samme reaktioner på den slags, som jeg har ;o)
Ja, jeg er dødtræt. Jeg har læst der står amias kan give træthed.
Jeg spekulerer også lidt på medicinen.
Jeg har ikke været så træt før, men jeg skal jo også tænke på, jeg bliver ikke yngre. Det er bare det min nabo på 91 år er så "forbandet frisk".
Hun får slet ingen medicin. !!!!
Men jeg er da lidt bekymret for mit blodtryk skal blive for højt. Det tror jeg på er farligt. Men i guder, det stiger da af dette. Det buldrer inde i mit hoved.
Så det må være steget.
Men noget træt har jeg nu også været i mange år. Jeg har fået blodtryksmedicin i masser af år. Mine ben var nærmest stolper, men jeg anede intet om det var medicinens skyld.
Jeg følte, jeg slæbte mig på arbejde.
Jeg har fået ny læge et par gange fordi vi er flyttet, men de har aldrig fortalt noget. Blodprøver er først noget, jeg har fået taget de sidste 10 år.
Det var specialisten, der satte gang i det. Men nu kommer jeg ikke hos ham mere. Jeg orkede ikke mere medicin. Men han var god at tale med.
Havde han dog bare været klar over, det var kopimedicinens skyld. Det havde sparet mig for meget.
Men det vidste "lillespir"
Jeg undrer mig over, der efterhånden næsten ikke må være noget blodtryk.
Jeg har en lumsk mistanke om, det er penge, der styrer det. Jeg ved jo, gennem familie i udlandet, det drejer sig om mange penge.
Vedkommende har haft en kæmpestilling inden for medicinalbranchen. Så man hører jo et og andet.
Jeg har funderet over om ikke det kunne være nok bare at tage amlodipin pfizer. Den bliver jeg vist ikke dårlig af, som jeg blev alt det forskellige kopimedicin. Mine smerter forsvandt, da jeg fik den i stedet for.
Jeg er psykisk dødtræt af medicin.
Jeg forstår fuldt ud, hvordan du føler det. Jeg var jo selv helt til rotterne, da jeg manglede kalium.
Ikke den mindste hjælp fik jeg fra min daværende læge. Han fablede bare om, der ikke var betændelse i kroppen på mig.
Til sidst var jeg så syg, at min svigerdatter måtte tage med til lægen og gå med ind. Hvad sagde han: Nå, skal du have støttepædagog med. !!!!
Jeg var helt rundt på gulvet.
Mit kaliumtal viste sig at være 2,5. Foruden en masse andre tal (elektrolytter) var for langt nede.
Det fandt man ud af på sygehuset, da jeg endelig blev indlagt akut.
Jeg ville jo også gerne have undersøgt blodet nu, det er klart man bliver mere på vagt efter den omgang. Men det er åbenbart ikke nemt.
Det er heller ikke helbredet, der er ved at køre mig ned.
citat
Det er helt andre ting, der kan slå mig ud, f.eks. hvis jeg bliver behandlet på en ydmygende og nedværdigende måde, eller hvis jeg får fornemmelsen af, at andre vil skalte og valte med mit liv, uden at tage hensyn til, at jeg altså er et selvstændigt menneske.
Hvis det var mig, ville den form for ydmygelse være undergravende for mit helbred, fordi det ville være et budskab om, at jeg ikke var lige så meget værd som andre mennesker, når et andet menneske kan lyve mig op i ansigtet, uden at det får nogen følger for den, der har løjet.
citat slut
Kan det udtrykkes bedre. Det er præcis, hvad jeg føler. Jeg orker bare ikke at tale med hende, jeg tvivler på, der kommer noget ud af det.
Kommentarer
Lyder til du døjer noget med blodtrykket. Mener du skrev at alle på din mors side også har haft for højt blodtryk. Det samme med min far og hans mor og mormor havde det også....
Jeg selv er lige startet på blodtryksmedicin og er på Anozan (eller Cozaar som er det samme) og har ikke oplevet nogen bivirkninger endnu borset fra kun et par stik i fodsålen. Har det godt med medicinen, sover bedre og trækker vejret bedre end før.
Ang. det jeg egentlig ville fortælle er, at forhøjet blodtryk godt kan komme fra en sjælden lidelse, f.eks. en forsnævring i nyren. Der kan også være noget i hjernen (en aneurisme som man ikke kan mærke og kan leve med det i mange mange år)
Du kan læse lidt om forhøjet blodtryk, jeg skrev her anden tråd her i dag: viewtopic.php?f=58&t=25727
Jeg har fået medicin for blodtrykket i rigtig mange år, næsten 40 år, og er klar over det hele. Jeg er undersøgt og fejler ikke andet end forhøjet blodtryk.
Men tak fordi du skriver.
Jeg har prøvet mange slags medicin i tidens løb, også den du får. Den kan jeg slet ikke tåle. Jeg hoster forfærdeligt.
Endelig har jeg fået medicin jeg kan tåle efter flere års trængsler, jeg skal bare ikke have kopimedicin. Det var ene og alene kopimedicinens skyld jeg var syg. Men det vidste ingen.
Det alternative bruger jeg kun som forsøg på at få blodtrykket længere ned.
Nå, men jeg kan se der er mange, der har været inde og læse. Sikkert fordi blodtryksmedicin og bivirkninger er noget folk døjer med.
Jeg læser at CalypsO i 2009 skriver:
Men noget sjovt. Vi kom til at tale om kopipræparater til et selskab og en dame fortalte at hun havde fået nogle billige kopipiller, der var så dårligt coatede at de gik i opløsning i spiserøret og brændte hele natten. Hun brokkede sig til læge og apotek og fik så det dyrere originalprodukt.
citat slut
Jeg hæftede mig ikke så meget ved det, fordi jeg tænkte at den kopimedicin jeg fik, jo ikke var noget billigt stads. Hvor dum har man dog lov at være.
Det var jo kopimedicinen der var skyld i al min dårligdom i alle de år.
Bare det dog snart vil gå op for alle læger nogen IKKE kan tåle kopimedicin.
Jeg beklagede mig også til læge og apotek, men fik at vide det ikke kunne være bivirkninger.
Jeg har undgået diverse kopimedicin og det har hjulpet mig fuldstændigt.
For mange måneder siden sagde min læge hun ville søge lægemiddelstyrelsen om tilskud til mig.
Jeg fik en hel del medicin, så jeg kunne klare mig et stykke tid efter tilskuddet blev taget.
Jeg var meget glad for lægens forståelse.
I den efterfølgende tid har jeg fået henholdende svar, når jeg spurgte om der var kommet svar.
I fredags fik jeg svaret , at det kunne jeg vist ikke få. !! Men jeg kunne ringe igen mandag, altså i går, så ville der være svar til mig.
Jeg blev mistænksom, ringede til lægemiddelstyrelsen i går og fik at vide, der slet ikke var søgt om tilskud til mig.
Jeg tog derefter ind til min læge og talte, som sædvanlig, kun med sekretæren.
Jeg sagde til hende, at jeg havde kontaktet lægemiddelsstyrelsen og de havde ikke modtaget nogen ansøgning.
Hun sagde den ganske rigtig ikke var sendt, men det ville ske nu. !!!!
Hvordan skulle jeg så kunne få svar, når der slet ikke var sendt nogen ansøgning og hvordan kan jeg stole på der bliver sendt nogen ansøgning.
Hvad skal jeg gøre. I går fik jeg en voldsom åndenød og jeg har smerter i maven og kan ikke sove. Jeg ved godt det er denne situation der går mig på.
Jeg forstår godt, at du er oprevet. Vi har som patienter brug for at kunne stole på det, lægen siger. Når man ikke kan det, er det slemt.
Din læge må jo have regnet med, at du ikke ville finde ud af, at der blev løjet for dig. Men det gjorde du! Den læge skylder dig virkelig en undskyldning.
Hvad du end gør i denne sag, om du skifter læge eller ikke, så prøv om du ikke kan leve videre, uden at blive så oprevet af det. Jeg kender det godt, det kan være svært, måske fordi det ripper op i tidligere sager, hvor man også blev svigtet. Men det er jo lægen, der har gjort noget forkert – ikke dig. Det er lægen, der har grund til at ligge søvnløs – ikke dig.
Jeg håber, at du trods alt har sovet lidt i nat. Jeg håber, at du vil kunne få raseriet vendt udad, i stedet for at lade det kværne indeni, hvor det kun gør skade. Jeg plejer i den slags situationer at gå en rask tur, gerne i blæst og regn, som det er i dag her hos mig, og hvis jeg kan komme af sted med det uden at vække opsigt, finder jeg en god stærk pind og tæsker et eller andet, der ikke kan tage skade.
Kan du ikke i første omgang selv betale hele medicinudgiften, indtil der kommer et svar på ansøgningen? Jeg ved, at det er dyrt, men det er forhåbentlig kun én gang, du skal det. Og jeg ved godt, at det er tillidsbruddet fra lægen, der går dig mest på.
Jeg sender dig alle gode tanker og al min opbakning
Kameliadamen
Tusind tak for din støtte. Jo, jeg betaler for medicinen, jeg ser ikke anden udvej.
Det måtte jeg også gøre med norvach indtil jeg fik oplysningen om parallelmedicinen. Det har regeringen ellers fået lavet godt.
Jeg har også noget, der SKAL laves, så jeg må se at komme i gang og få tankerne afledt.
Jeg er bare ikke sikker på om den ansøgning overhovedet bliver sendt. !!
Men jeg ringer til lægemiddelstyrelsen om nogle dage og så må jeg jo se, hvad der sker.
Ja, du har ret, det er tillidsbruddet. Dette havde jeg ikke troet om min læge.
At hun kan have travlt, at hun kan have glemt det, hvis hun sagde det, kunne jeg tilgive. Men løgnen. !!!!!
Og så skal det hele gå gennem sekretæren/sygeplejersken. Hvem kan man efterhånden stole på.
Du har vel ikke fundet en parallelmedicin til atacand foruden amias ??
Mange venlige hilsener fra persille.
Man er NØDT til at kunne stole på sin læge og lægens sygeplejerske eller sekretær! Jeg er bange for, at du aldrig vil kunne få et godt forhold til den læge igen, hvis I ikke får talt ud om det.
Lægens version er nok et eller andet med, at hun har skiftet mening. Altså at hun til at begynde med syntes, at det var rigtigst, hvis du fik dette tilskud, men at hun så har talt med sine kolleger om den slags sager, og de har sagt, at meningen med de nye bestemmelser er, at der skal spares penge, og det bliver der jo ikke, hvis folk alligevel får tilskud.
Hvis det er sådan, det forholder sig, så kunne hun jo bare have været åben og ærlig over for dig og have sagt, at hun alligevel ikke har søgt tilskuddet og forklaret hvorfor. At lyve eller få sygeplejersken til at lyve er forkasteligt.
Hvis du ikke ønsker at skifte læge, tror jeg, at du er nødt til at få talt ud med den læge. Ellers vil du aldrig få ro i sindet.
Men jeg kan godt se, at det er lidt svært, hvis lægen hele tiden har så travlt. Jeg tror bare, at det er vigtigt at få den sag ordnet. Hvis jeg var dig, ville jeg insistere på det. I er nødt til at komme til en forståelse, og for at det kan ske, vil jeg mene, at din læge er nødt til at give dig en undskyldning.
Nej, jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad jeg vil gøre, når jeg ikke har flere Amias. Jeg tror, at der er to muligheder enten Cozaar (eller et andet i gruppen af kopier med losartan) eller de ACE-midler, man kommer til at hoste af. Men jeg fik jo netop Atacand i sin tid, fordi lægen ikke mente, at det var rimeligt, at jeg skulle gå og hoste.
Sagen er, at jeg egentlig ikke har det specielt godt for tiden (træt og fortumlet). Jeg fik i går resultater af blodprøver, og alt viser sig at være o.k., og det er jo godt. Men så kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om jeg eventuelt ville få det bedre, hvis jeg vendte tilbage til de midler, som jeg fik hoste af. Dengang havde jeg det i det mindste bedre! Jeg havde nok ikke så slem en hoste, som du har oplevet. For mig var hosten dengang især et problem, når jeg var i biografen eller til koncert eller lignende - ellers ikke. Og hvis man kan have det bedre i det daglige, så skidt med koncerterne!
Jeg vil først samle en masse oplysninger om forskellige produkter, og derefter vil jeg nok gå på apoteket og tale med deres farmaceut. Hun har før hjulpet mig med at finde oplysninger. På den måde vil jeg være godt forberedt, når jeg skal til læge og høre lægens forslag til ny medicin.
Hvis det skulle vise sig, at Atacand eller Amias alligevel er det bedste, må jeg jo skifte tilbage til det og selv betale. Men på et tidspunkt udløber patentet for Atacand vel også, og så vil Atacand og Amias også blive billigere. Så i værste fald tror jeg, at det kun bliver få år, vi kan blive nødt til at betale det hele selv ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Tak for de pæne ord, du skrev om mig i en anden debat. Men det var jo netop ikke mig, der fandt ud af, hvad der kunne løse dit problem.
Men jeg tror, jeg bliver nødt til at finde en anden læge. Jeg forstår slet ikke den måde, jeg er blevet behandlet på.
Men det lyder da til din læge bekymrer sig lidt om dig. Du skriver fortumlet. ?? Kan det mon være træthed efter forkølelser og hoste her i vinter. Måske hjælper det, når vi får noget mere forår.
Det er dejligt for dig du kan tale med famaceuten. Måske kan du få gode råd, som jeg håber du lader gå videre.
Man bliver knagme også træt af at spekulere på den medicin hele tiden.
Det kan jo sagtens være noget af grunden til vores træthed. Mig går det meget på. Politikerne skulle lige prøve det selv. Jeg syntes det er noget pjat lægen skal være enerådig.
Når vi selv kan mærke der er noget galt burde det ikke være sådan et problem. Men vi er umyndiggjorte, sådan føler jeg det.
Uden vi ved af det, så har vi ingenting at skulle have sagt. Man kan jo dårligt nægte behandling, hvis ikke man ønsker den.
Ikke hvis man er på arbejdsmarkedet og bliver ledig. Så er fanden løs.
Jeg læste folk skulle tage angst tabletter og o.s.v.
Det bestemte socialrådgiverne og ikke specialisten. Nå, men jeg er jo ikke på arbejdsmarkedet mere, men jeg føler mig alligevel under kommando.
Bare man ikke får en angstneurose af alt dette her. Jeg kan mærke det pusler.
De bedste hilsener fra "persille"
Nå, så du er altså også træt!
Sagen er jo, at jeg er blevet pensioneret på grund af den træthed, som oprindelig skyldes, at jeg i årevis og uden at vide det havde alvorlig jernmangel. Jeg havde forestillet mig, at trætheden langsomt ville gå over, når der kom ro i min tilværelse.
Men som årene er gået uden en afgørende bedring, begyndte jeg jo at lede efter andre årsager end den tidligere jernmangel, som jo ikke kan blive ved med at være årsagen, når nu der er gået så lang tid, og jeg har haft normal blodprocent længe.
Jeg har haft flere ting i tankerne, bl.a. kviksølvforgiftning. Men jeg syntes, at jeg fik det bedre, da jeg for et par år siden fik min læge til at udskrive kaliumtilskud og dermed fik mit kalium-niveau højere op.
Men lige for tiden er det altså ikke ret godt. Du har fuldstændig ret i, at influenza og forkølelser har taget hårdt på mig her i vinter. Når jeg skriver, at jeg foruden at være træt også er ”fortumlet”, så mener jeg, at jeg er svimmel og ikke rigtig på højde med situationen, noget som afgjort minder mig om, dengang mit kaliumniveau blev målt til 3,1. Da var jeg faktisk næsten som en senildement. Så slemt er det ikke nu, men det er klart, at jeg er betænkelig. Blodprøven viser, at mit kaliumniveau er normalt, så det er ikke kaliummangel, der er problemet.
Når det ikke er kaliummangel, der er problemet, så tror jeg, at min fortumlede tilstand blot er noget forbigående. Det er værre med trætheden, som jo har varet i årevis.
Sagen er jo, at jeg nu er begyndt at rette min mistanke mod blodtryksmedicinen. Det har jeg ellers ikke gjort før, men dengang stod træthed heller ikke opført som en bivirkning, som nu. Jeg vil jo nødig bagtale Amias, som du får nu og oplever, at du nu endelig er fri for smerter. Jeg får jo også Centyl foruden Amias. Det er muligt, at det er Centyl, der er det værste.
Under alle omstændigheder har jeg fået mod på at skifte til noget andet blodtryksmedicin for at se, om jeg ikke kunne mindske denne træthed. Jeg synes ikke, at spekulationerne omkring medicin går mig på. Dengang jeg fik pension og dermed var sikret noget at leve af, blev mit helbredsproblem mit ”arbejde”, forstået på den måde, at det blev en udfordring, som jeg vidste, at jeg selv måtte gøre noget ved, eftersom jeg ikke kunne få lægehjælp til det. Jeg havde regnet med, at jeg ville være rask i løbet af forholdsvis kort tid, så jeg kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er desværre ikke sket. Men jeg synes ikke, at spekulationerne over helbredet går mig på. Jeg tager det, som det kommer. Det var værre, dengang jeg skulle tjene penge samtidig med et dårligt helbred. Men den situation er jeg jo ikke længere i.
Det er helt andre ting, der kan slå mig ud, f.eks. hvis jeg bliver behandlet på en ydmygende og nedværdigende måde, eller hvis jeg får fornemmelsen af, at andre vil skalte og valte med mit liv, uden at tage hensyn til, at jeg altså er et selvstændigt menneske.
Hvis det var mig, der stod i din situation med en læge, der havde løjet for mig, ville det tage meget hårdt på mig. Jeg tror ikke, at selve løgnen ville være det værste, for enhver kan jo komme til at lave fejl, også læger. Nej, det værste er den ydmygelse og nedværdigelse, som lægen påfører dig, ved ikke at indrømme sin fejl og undskylde.
Hvis det var mig, ville den form for ydmygelse være undergravende for mit helbred, fordi det ville være et budskab om, at jeg ikke var lige så meget værd som andre mennesker, når et andet menneske kan lyve mig op i ansigtet, uden at det får nogen følger for den, der har løjet.
Det er derfor, at jeg mener, at du er nødt til at gøre noget ved den sag. Men det er jo blot min mening. Det er jo ikke sikkert, at du har helt de samme reaktioner på den slags, som jeg har ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
Ja, jeg er dødtræt. Jeg har læst der står amias kan give træthed.
Jeg spekulerer også lidt på medicinen.
Jeg har ikke været så træt før, men jeg skal jo også tænke på, jeg bliver ikke yngre. Det er bare det min nabo på 91 år er så "forbandet frisk".
Hun får slet ingen medicin. !!!!
Men jeg er da lidt bekymret for mit blodtryk skal blive for højt. Det tror jeg på er farligt. Men i guder, det stiger da af dette. Det buldrer inde i mit hoved.
Så det må være steget.
Men noget træt har jeg nu også været i mange år. Jeg har fået blodtryksmedicin i masser af år. Mine ben var nærmest stolper, men jeg anede intet om det var medicinens skyld.
Jeg følte, jeg slæbte mig på arbejde.
Jeg har fået ny læge et par gange fordi vi er flyttet, men de har aldrig fortalt noget. Blodprøver er først noget, jeg har fået taget de sidste 10 år.
Det var specialisten, der satte gang i det. Men nu kommer jeg ikke hos ham mere. Jeg orkede ikke mere medicin. Men han var god at tale med.
Havde han dog bare været klar over, det var kopimedicinens skyld. Det havde sparet mig for meget.
Men det vidste "lillespir"
Jeg undrer mig over, der efterhånden næsten ikke må være noget blodtryk.
Jeg har en lumsk mistanke om, det er penge, der styrer det. Jeg ved jo, gennem familie i udlandet, det drejer sig om mange penge.
Vedkommende har haft en kæmpestilling inden for medicinalbranchen. Så man hører jo et og andet.
Jeg har funderet over om ikke det kunne være nok bare at tage amlodipin pfizer. Den bliver jeg vist ikke dårlig af, som jeg blev alt det forskellige kopimedicin. Mine smerter forsvandt, da jeg fik den i stedet for.
Jeg er psykisk dødtræt af medicin.
Jeg forstår fuldt ud, hvordan du føler det. Jeg var jo selv helt til rotterne, da jeg manglede kalium.
Ikke den mindste hjælp fik jeg fra min daværende læge. Han fablede bare om, der ikke var betændelse i kroppen på mig.
Til sidst var jeg så syg, at min svigerdatter måtte tage med til lægen og gå med ind. Hvad sagde han: Nå, skal du have støttepædagog med. !!!!
Jeg var helt rundt på gulvet.
Mit kaliumtal viste sig at være 2,5. Foruden en masse andre tal (elektrolytter) var for langt nede.
Det fandt man ud af på sygehuset, da jeg endelig blev indlagt akut.
Jeg ville jo også gerne have undersøgt blodet nu, det er klart man bliver mere på vagt efter den omgang. Men det er åbenbart ikke nemt.
Det er heller ikke helbredet, der er ved at køre mig ned.
citat
Det er helt andre ting, der kan slå mig ud, f.eks. hvis jeg bliver behandlet på en ydmygende og nedværdigende måde, eller hvis jeg får fornemmelsen af, at andre vil skalte og valte med mit liv, uden at tage hensyn til, at jeg altså er et selvstændigt menneske.
Hvis det var mig, ville den form for ydmygelse være undergravende for mit helbred, fordi det ville være et budskab om, at jeg ikke var lige så meget værd som andre mennesker, når et andet menneske kan lyve mig op i ansigtet, uden at det får nogen følger for den, der har løjet.
citat slut
Kan det udtrykkes bedre. Det er præcis, hvad jeg føler. Jeg orker bare ikke at tale med hende, jeg tvivler på, der kommer noget ud af det.
Mange hilsener.
"persille"