Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Du skriver, og jeg citerer: ”Vi bliver syge, fordi vi lever for godt.”
Det er en modsigelse, som er meget mærkelig. For hvis du virkelig mener det, så må jeg beklageligvis sige, at den måde, I lever på, slet ikke er god!
Der er flere ting i sundhedsdebatten, som jeg godt kan blive træt af.
Der er for det første denne tendens til at sige ”vi”. Man kan jo kun udtale sig om sig selv og sin egen måde at leve på.
Jeg læser tit overskrifter som ”Vi spiser for meget”, og jeg tænker hver gang: ”Så hold dog op med det!”
Og så er der for det andet tendensen til at generalisere. Sygdomme kan komme af mange forskellige ting. F.eks. tror jeg, at forurening og skadelige stoffer i vores omgivelser, i tænderne (amalgam) og i maden betyder meget. Et helbredsproblem som f.eks. forhøjet blodtryk, som jeg personligt kender til, behøver ikke at komme af hverken for meget salt, for høj vægt, forkert mad eller for lidt motion. Jeg bliver lidt træt i ansigtet, når jeg hører forhøjet blodtryk blive beskrevet som en velfærdssygdom. Jeg mærkede i hvert fald ingen velfærd i de år, hvor mit forhøjede blodtryk udviklede sig, og hvor jeg stod klemt mellem gamle syge forældre og næste generation, der også skulle sørges for, ud over jobbet.
Men måske er det ikke så underligt, at folk generaliserer, for det gør lægerne og forskerne jo også. Men man er altså nødt til at se på den enkeltes INDIVIDUELLE situation for at forstå baggrunden for vedkommendes helbredsproblem.
For det tredje er jeg træt af, at mad ofte ses som noget, som man bare skal sørge for at få forbrændt ved at motionere. Du, Dental, tilstræber en balance mellem mad og motion, og det lyder da meget fornuftigt. Men det lyder som noget, du er nødt til at styre og kontrollere – ikke som en naturlig ligevægt, der kommer af sig selv. Derfor synes jeg ikke, at det lyder helt optimalt. Appetitten skulle helst kunne regulere sig selv.
I TV-udsendelsen ”Ha’ det godt!” har jeg ofte set spørgsmål som: ”Hvor langt skal man vandre for at forbrænde 2 småkager?” eller ”Hvor længe skal man spille fodbold for at forbrænde en øl?”
Det er, som om mad i medierne betragtes som noget skadeligt og noget syndigt. Derfor har mange helt glemt, at det er maden, der giver os den nødvendige energi, så vi i det hele taget kan arbejde og holde varmen osv. En underlig bagvendt logik gør tilsyneladende, at der er nogle, der trøstespiser på grund af dårlig samvittighed over, at de er nødt til at spise!
Det skulle helst være sådan, at man har lyst til at gå en tur eller lyst til at spille fodbold, fordi det er sjovt – ikke bare, fordi man skal have forbrændt noget mad.
Derfor synes jeg, at man burde opprioritere glæden ved at bevæge sig ganske almindeligt: leg med børn eller børnebørn, havearbejde og gå- eller cykelture for at nyde naturen, og man burde opprioritere den naturlige madglæde!
Et af kostrådene kunne være:
Sørg for at bevæge dig meget, så du får en god appetit.
Nå, men det var bare et par af mine kæpheste!
Hilsen
Kameliadamen
Jeg sidder her og nikker til det du skriver - måske er jeg ikke enig i alt, det var et langt indlæg, som jeg måske skal læse en gang mere, men i store træk er vi enige.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på - hvorfor snakker vi så meget om kost i dag...?
Det husker jeg ikke vi gjorde for 40 år siden.
Hvad er der sket på de år..
Jo - en ganske almindelig pølsevogn, det havde vi da i de fleste byer - også de små landsbyer.
Der kunne man købe en pølse med brød.
Men på det tidspunkt husker jeg også, at jeg smagte min første forårsrulle - det var i Tivoli, sådan noget var ikke kommet ud på landet endnu.
Men så kom grillkyllingerne - de blev stegt i olie.
Det kendte vi jo ikke, vi plejede at få dem stegt i en gryde sikkert i marg. da smør jo var dyrt.
Og så fik vi god gammeldags salat til, med sød /sur fløde - det smagte nu godt - sådan rigtig af søndag - sol og sommer
Og min mor lavede råkostsalat med friske grøntsager fra egen avl, og blandet med lidt citron og sukker.
Og det tog jeg med mig, da jeg selv blev gift og fik børn, de kunne bedre med de rå grøntsager end de kogte.
Vi havde ikke dressing på flasker dengang.
Vi kendte ikke til pomfritter.
Slik var noget vi fik når vi skulle til eksamen, så kunne vi trække en stor flødebøf - ikke flødebolle, ( i automaten ved kiosken) men den store bøf, det var en stor dag.
Sodavand fik vi kun når vi havde gæster.
Hvis ikke de unge i dag, havde fået de vaner, med grillmad og sodavand, mon så vi havde så mange overvægtige børn og unge - jeg tror det ikke.
Men vi kan jo ikke skrue tiden tilbage, og derfor snakkes der så meget om kost i dag.
Jeg sidder her og er så doven, at jeg ikke kan være det bekendt, har ikke forladt min bopæl i flere dage. Men om lidt sker det, for jeg er nødt til at aflevere en bog på Bibliotheket.
Bare jeg kendte et middel, som kunne sætte fut i mig. Fejler vist ingenting. Men "bare" en week-end med 4 liggende gæster gør, at jeg er lad i mange dage, efter de er rejst.
Jeg ved det hjælper at smide et par kilo, så jeg startede en Atkins-agtig kur i går. Mest proteiner, ikke hvidt brød, ikke sovs og kartofler et par dage - jeg ved det hjælper. Mine 159 cm kan ikke bære over 70 kg.
Hvis I trænger til noget at grine a' - så gå hen og se "De blå mænd". Der var udsolgt, salen grinede hele tiden. Herligt.
Ja, jeg kunne jo både klare Biblioteket og gå i Bio, de spiller osse Mamma Mia.
Hvis jeg ellers kan komme væk fra denne computer.
Hej med jer.
Du skriver: ”Bare jeg kendte et middel, der kunne sætte lidt fut i mig.”
Jeg kan anbefale naturlægemidlet rosenrod. Det er ikke tale om rødder fra roser, men en særlig plante, der på latin hedder rhodiola rosea, som gror vildt i Nordskandinavien, Rusland og Sibirien.
Du kan f.eks. læse om den her:
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/i ... =8/menu=3/
Jeg har anbefalet produktet før, fordi jeg selv har glæde af det. Jeg køber rosenrod af mærket ”Arctic Root”, som kan fås i helsekostbutikker, men desværre ikke længere i Matas. Arctic Root er standardiseret efter nogle særlige normer. Jeg tager kun en halv tablet, for hvis jeg tager en hel, bliver jeg for overaktiv. Man skal også helst tage det først på dagen, for ellers risikerer man, at man ikke kan falde i søvn om aftenen.
(Jeg tager det, fordi jeg aldrig kom mig efter en operation, der fulgte oven på en langvarig jernmangel. Jeg fik aldrig en diagnose, men jeg vil tro, at der har været tale om en slags kronisk træthedssyndrom. Rosenrod gør, at jeg kan føre et mere almindeligt liv.)
I øvrigt tror jeg, at det er normalt, at man bliver træt efter at have haft gæster i nogle dage. De fleste vil jo gerne gøre det så godt for gæsterne som muligt, og det betyder, at man ikke rigtigt får hvilet sig tilstrækkeligt, mens de er der.
Ifølge forskningen skulle rosenrod også kunne hjælpe folk, der gerne vil tabe sig, sådan at vægttabet går lidt lettere. Rosenrod skulle nemlig sætte stofskiftet i vejret. Jeg har nu ikke tabt mig i de måneder, jeg har taget det, men jeg har heller ikke forsøgt at spise mindre end normalt.
Mange hilsner
Kameliadamen
Siden er hun kommet til at se dårlig ud. Hun vakler, når hun går. Er det nu alderen eller medicinen. Lægen siger hun ikke må drikke sødmælk og spise ost. Ja, hvad skal han ellers sige, sådan er det jo i dag.
En dame på over halvfems. Strammer man den nu ikke lige lidt.
Gad vide hvordan beskeden lyder om 20 år.
Hjerteforeningen skriver man endelig ikke må stoppe med kolesterolmedicinen. Fordelen er større end ulempen. Ja, det kan de jo sagtens sige, når man ikke har prøvet at være syg af det.
De skriver at 4,5 % er holdt op på grund af bivirkninger, men 5,1 %, som fik placebo, også holdt op på grund af bivirkninger.
Det, der faktisk skrives er, man bilder sig bivirkningerne ind. Sådan opfatter man det da.
Dem der ikke mærker noget kan jo være glade, men jeg skal ikke have dem mere.
Der skrives dog, at nogle kan få bivirkninger, ja mon ikke. Det skriver jeg under på.
"Lægen siger hun ikke må drikke sødmælk og spise ost. Ja, hvad skal han ellers sige, sådan er det jo i dag.
En dame på over halvfems. Strammer man den nu ikke lige lidt.
Gad vide hvordan beskeden lyder om 20 år."
Han må da ha`spist søm den læge !!
Hvis jeg bliver 90 år, så vil jeg da spise alt det jeg havde lyst til - også om jeg så skulle blive tyk
Og mælk og ost er da meget vigtigt til knoglerne - OGSÅ i den alder - ikke mindst !!
Jeg vil ikke sige noget til hende, for hun tror jo på lægen. Det gør hende kun mere nervøs.
Men jeg mener det er helt ude på overdrevet nu.
Jeg modtager nyhedsbrev fra medicin med fornuft.
Det de skriver om kolesterolmedicinen, nærmest som om de bivirkninger man oplever er indbildte, kan jeg næsten ikke klare.
Der kan kun være en årsag til man ikke vil høre overhovedet, at de bivirkninger i nogle tilfælde er slemme, nemlig PENGE.
Jeg er jo ikke idiot, jeg ved da hvad jeg mærker og at bivirkninger forsvinder, når jeg ikke tager dem.
De indrømmer dog, at nogle få kan få bivirkninger. Så undrer det mig, at man hører rundt omkring mange stopper, fordi de føler sig syge. Og af hvilken grund skulle folk lige netop nævne kolesterolmedicinen. Jeg har da hørt om bivirkningerne længe før det kom frem. Hvorfor kommer det frem, det må da være fordi folk klager. Kan der være nogen anden grund ??
Og jeg som har troet på alt, hvad der er blevet fortalt, jeg får kvalme nu, for det drejer sig mest af alt om penge.
Det skal indrømmes, jeg tåler jo heller ikke ekstra blodtryksmedicin, så jeg må jo være et skvat.
Man bliver sku syg af alle deres "oplysninger" , hvor man tydeligt kan "høre" deres mistro.
Måske burde jeg ikke mere læse noget som helst.
Jeg som har været så stærk er nu ved at være kørt ned.
I tre år har jeg været syg af bivirkninger på grund af al den medicin jeg har prøvet. Inden da har jeg også været syg af bivirkninger, så syg at jeg måtte en tur på sygehuset.
Kan de afvise den indlæggelse som indbildning. Af hvilken grund blev jeg så behandlet ? Af hvilken grund sagde den flinke overlæge, jeg IKKE måtte få den medicin. ?
Ellers fejler jeg ikke noget. Kun de forbandede bivirkninger af den medicin, som jeg bilder mig ind, jeg må tage på grund af blodtrykket. Jeg ved jo, det kan blive for højt og så bliver jeg også syg.
Råd og trøst efterlyses.
Det vigtige er, at læger begynder at behandle patienterne INDIVIDUELT, og at patienterne også selv opfatter sig som individuelle mennesker.
Vedrørende damen i 90’erne, der har fået forhøjet blodtryk og medicin for det, og af sin læge har fået at vide, at hun ikke må spise ost og drikke sødmælk, vil jeg sige:
Det vigtige i denne dames situation er hendes livskvalitet i den tid, hun har tilbage. Og det er lægen nødt til at tænke på.
Jeg synes da, at der kan være god mening i at fraråde hende at spise fede mælkeprodukter. Mættede fedtstoffer fra fede mælkeprodukter gør blodårerne stive og ufleksible og er derfor med til at sætte blodtrykket i vejret. Hvis damen ved at ændre på sin kost, kunne undgå at tage den blodtryksmedicin, som efter Billedgalleris mening gør hende sløj, ville det da være en god ide. Jeg kan da give Tulle ret i, at det er lige meget, om hun skulle tage lidt på, men et overforbrug af mættede fedtstoffer giver jo et hav af andre problemer, inklusive dårlig hjernefunktion.
Men på den anden side: Hvis nye kostråd fratager hende livskvalitet, fordi hun er så glad for mælk og ost, eller fordi alt det nye gør hende forvirret og usikker, så er det en dårlig ide, at lægen siger den slags til hende. Her må lægen føle sig frem.
Problemet er, at læger ofte opfatter mennesker som en slags maskiner. De forestiller sig, at når forskningen har fundet frem til en bestemt viden, så gælder denne viden for alle og i alle situationer. Og det er selvfølgelig noget sludder. Mennesker er ikke maskiner.
Jeg tror også, at du, Billedgalleri, må prøve at tænke på dig selv som et individuelt menneske. Du ved, hvad du har oplevet, og så er det jo lige meget, at andre siger noget andet. Alle mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på medicin. Det kan f.eks. skyldes, at de har en arvelig betinget mangel på de leverenzymer, der skal omsætte medicinen, lidt ligesom at grønlændere og nogle asiater er dårlige til at tåle alkohol. Det er jo ikke noget, de kan gøre for. Jeg kan se, at du bliver vred og såret, når du læser, at nogle eksperter tilsyneladende opfatter bivirkninger fra kolesterolmedicin som indbildning. Og at du stadig bliver vred og bitter over alle de bivirkninger, som du har oplevet i forbindelse med blodtryksmedicin.
Jeg har - som tidligere fortalt - også oplevet at blive syg af medicin. Jeg har også været kolossalt vred og bitter. Jeg synes, at vreden er berettiget, men vi skal bare passe på, at vi ikke forpester vores eget liv med den. Min egen vrede er heldigvis ved at fortage sig
Det, jeg mener, er, at du ikke må føle dig truffet, når det antydes, at de bivirkninger, du har oplevet, er indbildning. De læger, der siger sådan, er bare ikke klogere. Og heldigvis har du den kloge overlæge, der sagde, at du ikke mere måtte få den medicin, som du ikke kunne tåle.
Jeg tror, at noget af problemet er, at læger via deres uddannelse bliver trænet i at opfatte mennesker som en slags maskiner. Og på grund af tidspres lirer de den samme remse af til alle med samme sygdomsproblemer. Der burde være tid til, at lægerne kunne behandle folk mere individuelt.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Har du bivirkninger nu, Billedgalleri? Husk, når man får blodtryksmedicin, at det er en god ide at få taget blodprøver med regelmæssige mellemrum. Der kan være ubalancer, der er forårsaget af blodtryksmedicien, og som kan give ubehagelige symptomer. Sådanne ubalancer er vigtige at få konstateret og normaliseret.
Jeg gentager lige mit citat fra linket i en anden tråd her:
Sundt mælkefedt
Gennem mange år har ernæringsmyndighederne anbefalet os at spise mindre fedt, for at reducerer forekomsten af hjerte- og karsygdomme.
Fra officiel side bliver det hævdet at fedt fra mælk og kød er direkte helbredsskadeligt.
Anna Haug har gennemgået et stort forskningsmateriale for at se efter sammenhænge mellem indtag af mælkeprodukter og risikofaktorer for en række sygdomme.
Hun har ikke set ET ENESTE studie som viser at mælkefedt giver mere sygdom eller øget dødelighed.
Blandt andet har hun spurgt nogen af eksperterne som står bag de officielle ernæringsråd om data, siden de mener at der er belæg for sådanne påstande. Endnu har hun IKKE fået nogen data.
Hvis mælkefedt og andet animalsk fedt var hovedårsagen til diabetes, hjerte- og karsygdomme og andre lidelser, burde befolkningsstudier vise en sådan sammenhæng.
Det gør de ikke ifølge Anna Haug. Tvært i mod viser forskningen at øget indtagelse af mælkefedt IKKE medfører højere risiko for forskellige sygdomme.
Allerede i begyndelsen af 1990-tallet kom de første rapporter som konkluderede at der ikke findes nogen sammenhæng mellem indtagelse af mælk og smør og dødelighed af hjerte- og karsygdomme.
En svensk undersøgelse fra 1999 viser at mælkefedt kan have positive effekter.
Forskerne studerede en større gruppe mænd i 60-årsalderen. De som spiste mest mælkefedt, havde MINDST risiko for at udvikle diabetes og hjerte- karsygdomme.
Hos disse blev der målt lavere fastende glukoseværdier i blodet, og de var slankere end dem som spiste mindre mælkefedt. Mælkefedt er her lig med smør og fløde, ikke skummetmælk eller minimælk.
Tak fordi du svarer. Nej, jeg siger ikke min svigermor bliver syg af medicinen, men at hun ser dårligere ud nu, hvor hun før var frisk. Måske er det alderen, jeg ved det ikke. Jeg blander mig slet ikke i hendes dispositioner.
De bivirkninger, jeg har nu, har jeg haft i ca 35 år. Det er smerter i musklerne. En anerkendt bivirkning.
Du kan tro, det har ikke været sjovt de sidste tre år. Nu har vi jo haft strejken, så specialisten har ikke noget kendskab til, jeg heller ikke kunne tåle kolesterolmedicinen. Jeg bebrejder ham intet.
Han er god nok. Det er til ham, jeg vil sige, nu prøver jeg ikke mere, for jeg kan ikke klare det mere. Det håber jeg, han har forståelse for. For jeg vil ikke mere.
De, der skriver den slags, som bivirkningerne på det nærmeste er indbildte, dem bliver jeg vred på.
De tænker ikke på, hvor meget det kan gå ud over folk, der af en eller anden grund ikke tåler medicinen.
Jeg er blevet meget påvirket gennem de tre år, er det måske ikke også skadeligt for blodtrykket. Den slags hører man overhovedet ikke om.
Ps. Livsskvalitet, når man er blevet så gammel, må være at gøre hvad man har lyst til uden at være bange for om man nu også spiser det rigtige. Når man bliver så gammel tror jeg ikke det har nogen betydning, at man ændrer noget som helst på kosten. Når bare man får mad og drikke.
Hun drikker faktisk ikke sødmælk, men kærnemælk.
For mig handler det om, at hvis man er nået den alder skal man ikke have at vide, hvad man må spise og hvad ikke. Så skal man nyde den tid, der er tilbage.
Som jeg har skrevet før, at man f.eks. ikke ville koge grøntsagerne , som ældre mennesker før i tiden var vant til, med det resultat, de ikke kunne eller ville spise dem. Eller giver en ældre mand grønne bønner, som han hader. Han fik grønne bønner hver eneste dag, fordi de var sunde for ham. Han smed dem i wc, fordi ingen måtte opdage det. Man kan ikke bare lave om på gamle menneskers vaner uden at ødelægge livskvaliteten.