Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg skal ikke udtale mig på andres vegne, men kun på mine egne.
Jeg lider ikke af nogen sygdom, kun lidt blodtryksforhøjelse.
Men man mente mit kolesteroltal var lidt for højt.
Først da jeg fik medicinen blev jeg syg. Det var ikke BARE en smule, men jeg blev SYG.
Hvad andre gør blander jeg mig ikke i, men jeg er vel også en slags menneske.
Mine bivirkninger betyder noget for mig.
Nu stoler jeg slet ikke mere på, hvad der skrives.
Der står de er opmærksomme på bivirkningerne. Det kan de da ikke være, når så mange bliver dårlige af medicinen.
Jeg har lige talt med en til, der heller ikke ville have medicinen.
Det er på tide at tage os, der siger vi bliver syge, alvorligt i stedet for at tilbagevise symptomerne.
Tal med lægen først, står der. Den praktiserende læge kender ikke meget til det. Min læge mente ikke, det kunne være medicinen. Men det var det alligevel.
Hvad hjælper det så, man henvender sig hos lægen og klager over bivirkninger, når lægen, sikkert i den bedste mening, ikke mener det er den.
Som jeg fortalte, en dame jeg kender slog i skrivebordet og sagde hun IKKE ville have den. Hun siger til mig, det hjalp at holde op med den medicin. Hun blev rask igen. Noget galt MÅ der være.
Jeg tog sagen i egen hånd og stoppede med den.
Efter et par dage mærkede jeg en tydelig bedring. Men der gik alligevel en rum tid før alle bivirkningerne var væk.
Nogle tåler måske medicinen godt, det kender jeg ikke noget til, men jeg ved hvad jeg selv mærkede.
En gang skrev hjerteliv også det var folks egen skyld, hvis man havde blodtryksforhøjelse. Ja, måske, det skulle ikke undre mig, mit blodtryk stiger nemlig, når jeg læser den slags lekture.
Men ellers mener jeg det er uforskammet, at skrive sådan noget.
Jeg har aldrig røget, jeg drikker ikke. Jeg har cyklet meget, jeg er ikke tyk , og jeg fik alligevel forhøjet blodtryk. Måske blodtrykket i virkeligheden er normalt.
Nu bliver jeg sikkert snart udelukket fra netdoktor, der er mange penge på spil.
Lægerne er slet ikke enige, der er MAGTKAMPE. Det opdager man efterhånden som man læser forskellige steder.
Ps. Lægen tror ikke rigtig på patienten, der er ikke tid. Patienten går hjem og gemmer medicinen i skabet.
Jeg tænker bare på den ældre mand, der sagde til mig: Jeg har ikke fortalt lægen det.
Han kan da ikke være den eneste.
Man bliver nervøs, der er ikke tid. Det hele går stærkt.
Lægerne kan sige hvad de vil, der er noget forkert ved det system vi har.
Jeg forstår godt din forargelse. Men jeg tror nu ikke, at du bliver udelukket fra Netdoktor, fordi du kritiserer noget medicin. Debatterne her er vel beregnet til, at vi skal udveksle erfaringer og støtte hinanden.
De gange, hvor jeg er blevet syg af medicin, har jeg også været meget forarget. Jeg stolede jo på, at lægen gjorde sit bedste. Og min erfaring er også, at lægerne ikke ved tilstrækkeligt om medicinen, dens virkninger og bivirkninger. På en måde har det ikke hjulpet, at der er kommet disse indlægssedler, som ligger i pakningen, når vi køber medicinen. For lægerne bagatelliserer de problemer, der bliver beskrevet. De siger enten, at det er noget, der skal stå der, men at man ikke skal tage det alvorligt, eller også kommer de med den forslidte kliché: ”Alt hvad der virker, har også bivirkninger.”
Jeg tror også, at nogle læger og nogle patienter er for tilbageholdende med at indberette bivirkninger til Bivirkningsnævnet. Jeg ved ikke hvorfor. For at det kan blive kendt, at folk kan blive syge af medicin, er det jo nødt til at blive indberettet. Blev det gjort i dit tilfælde?
De første gange, hvor jeg blev syg af medicin, kunne patienter ikke selv anmelde det, og jeg tror faktisk ikke, at min læge gjorde det. Og jeg spurgte ikke. Lægen var jo i forvejen sur, fordi jeg var blevet syg, så jeg turde ikke spørge.
Den seneste gang, hvor jeg fik kaliummangel af noget blodtryksmedicin og blev meget syg, indberettede jeg det til Bivirkningsnævnet. Nu om dage kan man gøre det via Internettet.
Man kan læse om det her:
http://www.lifdk.dk/sw9883.asp
Jeg forstår også godt din forargelse, når du læser, at det er folks egen skyld, at de har forhøjet blodtryk. Jeg tror simpelthen ikke, at der er viden nok på dette område. Jeg har også behandlingskrævende forhøjet blodtryk, og jeg har heller aldrig røget, jeg spiser sundt og dyrker meget motion.
Men det har altid været sådan, at lægevidenskaben har begået fejltagelser, og at der har været uenighed blandt læger. Fremskridtene er sket efterhånden alligevel. På et tidspunkt finder man ud af, hvem der har ret.
I mellem tiden må vi bruge vores sunde fornuft og en vis portion skepsis. Vi må ikke lade arrogante og bedrevidende læger tale ned til os. Den, der har problemet, mærker nu engang bedst selv, om der er noget galt.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg siger tusind tak for din støtte.
Noget blodtryksmedicin har jeg indberettet og det blev positivt modtaget.
Men kolesterolmedicinen er ikke indberettet, det skulle jeg jo nok se at få gjort. Jeg har lavet en "dagbog" i de dage jeg var syg. For man glemmer hurtigt besværlighederne , når de er overstået.
Jeg har siddet og læst, hvad jeg skrev dengang og så kommer det hele tilbage.
Jeg tænker dag og nat på den medicin.Jeg vågner om natten og spekulerer. Det er blevet for meget.
Da jeg læste hjerteliv og lægen der udtaler, at det kan være sygdommen der er skyld i de bivirkninger, der klages over. Jamen, hvad i himlens navn skal folk så gøre.
Vi har jo ikke forstand på noget, siger lægerne.
En enkel hist og pist er til at tale med og regner med, vi også kan tænke.
Men der er langt mellem dem.
Medicinalindustrien kan jo heller ikke tro andet end alt er i orden, når der ikke er nogen indberetninger.
Det er rigtigt, det du siger. Man får besked om IKKE at læse hvad der står.
Det lod jeg være med en gang med et meget dårligt resultat. Jeg svor efter det, altid at læse hvad der stod.
Jeg kan sige så meget, at jeg aldrig selv ville tage piller mod kolesterol.
Vi må lytte til vores egen sunde fornuft, og holde os orienteret - det er jo godt vi har nettet !
Lægerne kan jo læse i Ugeskrift for læger, det link har jeg vist lagt i denne tråd.
Men da jeg blev syg, efter at have smurt mine fødder med Xylocain mod kløende eksem, og ringede til vagtlægen, da svarede hun, at det kunne ikke være årsagen til min hjertebanken.
Jeg fik da læst på nettet, og er nu sikker på, at DET VAR årsagen.
Jeg har skrevet om det her :
http://www.netdoktor.dk/interactive/dis ... &f=58&sid=
Det kunne have blevet livstruende, men når en vagtlæge ikke tager en alvorligt, hvad skal man så gøre??
De tre vagtlæger jeg opsøgte, den første gang jeg blev syg og min daværende læge ikke gjorde noget, hjalp heller ikke mig.
Jeg kan godt være bange for den såkaldte termmodel.
Tænk, hvis man kommer ind under den, fordi man ikke bliver troet.
Jeg har nu indberettet mine bivirkninger ved kolesterolmedicinen til lægemiddelstyrelsen. Jeg gad gerne vide om jeg bliver troet. Men jeg indrømmer, jeg tåler næsten ikke noget af hverken blodtryksmedicin eller kolesterolmedicinen. Af hvilken grund, jeg aner det ikke. Andre kan jo tage det og mærker intet. Men kolesterolmedicinen, den har jeg hørt flere fortælle, at de bliver syge af.
Bare, dem der har med det at gøre dog ville tro på det.
Tak igen, fordi I svarer .
Ps. Hvad mon den læge fra hjerteliv vil sige til mig. Mine bivirkninger er væk efter jeg stoppede med medicinen.
Jeg skrev og klagede over hjerteliv gav os selv skylden for, at vi havde for højt blodtryk.
Jeg følte mig ilde tilpas af de beskyldninger.
Jeg fortalte, jeg levede efter deres anbefalinger og faktisk altid har gjort det. Men alligevel havde for højt blodtryk, efter hvad de siger.
Jeg har intet hørt.
Næh, det drejer sig ikke om os, men om at de kommer i medierne. Om deres doktorafhandlinger, og hvad det kan medføre af forskellige goder.
Hvordan kan man det ene sted skrive ,at grunden til det forhøjede blodtryk ikke altid kan findes.
Og så kan to unge mennesker skrive i en artikel i hjerteliv, at det er folks egen skyld.
Jeg har i 30 til 40 år haft forhøjet blodtryk. Det er blevet behandlet med medicin, som aldrig har kunnet bringe det ned, hvor "de kloge" siger det skal være. Altså har jeg tilsyneladende gået med forhøjet blodtryk i mange år.
I alle de år har jeg haft lidt bivirkninger af medicinen. Til sidst begyndte min blære at gøre vrøvl. Jeg kan næsten ingen medicin tåle, får jeg mere medicin bliver jeg rigtig syg.
Jeg har altid smerter i mine muskler, det er jo f.eks. en bivirkning skrives der.
Det har ikke været sjovt, at arbejde med smerter og tykke ben. Den nye medicin gør heldigvis ikke mine ben tykke. Men nu skal jeg jo heller ikke på arbejde mere. Nu skal jeg bare klare mit hjem.
Var jeg sluppet for smerter i mine muskler, hvis jeg ikke havde taget medicin.
Havde jeg fået en hjerneblødning, hvis jeg ikke havde taget min medicin.
Jeg ved det ikke.
Det lader til, at de mennesker, der burde vide noget heller ikke er enige.
Ingen har man at tale med. Ingen tager klagerne alvorligt.
Bare : Det klogeste er at tage medicinen. Lad være med at læse om bivirkningerne.
De bivirkninger må skyldes noget andet.
Indtil man havner på hospitalet og en klog læge siger: Den medicin må du ikke få.
Så "vågner" man og bliver klar over, det hele ikke er så ligetil.
Man går altså i meget lang tid og føler sig syg. Ingen kan man tale med. Ingen hjælper .
Man er alene.
Der skrives her og der og alle vegne om blodtryk og kolesterol.
Ja, gud fader i skuret, er man ikke syg af det ene kan man altid blive det af det andet.
Jeg har ikke haft godt af alle de år med både det ene og andet . Men nervepiller, det skal de ikke sælge til mig.
For jeg skal bare ud af det system og falde til ro. Så vil jeg glemme alt om blodtryk og kolesterol og leve i fred, så længe jeg kan. Og håbe på at dø, hvis jeg får en hjerneblødning, så jeg ikke havner på plejehjem.
Før sagde man alder plus 100. Og så højt er mit blodtryk ikke.
Mon de overhovedet skænker det en tanke, at blodtrykket stiger på grund af alle de skriverier.
Ork nej, det har de ingen anelse om.
For man kan jo bare få medicin og leve som de anbefaler.
I guder, jeg vejede 50 kg, da mit blodtryk blev for højt. Og det blev det, for jeg havde en voldsom hovedpine og pillerne hjalp.
Jeg er ikke i tvivl om, at grunden var stress. Men da stresset var væk, skulle jeg så fortsat have piller. Se, det var der ingen der talte om. Ingen undersøgte det, jeg fik bare fornyet recepten. Jeg fik heller aldrig taget blodprøver. I de første 20 år.
Skulle jeg ikke forlængst have haft dårligt hjerte og hjerneblødning, når jeg tænker på alle de år, hvor blodtrykket aldrig er kommet ned til det anbefalede.
Jeg ville ønske jeg aldrig var kommet ind i den svikmølle. Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag ville jeg selv have fulgt med i, hvad det skete.
Jeg skulle have hørt, hvad overlægen sagde: Du skal ikke have medicin. Men det fik jeg igen nogle måneder efter. Jeg spurgte hvorfor: Dit blodtryk er steget. Måske var det kun lidt for højt, da det blev målt hos den praktiserende læge. Og lægen giver medicin i god tro, for det fortæller videnskaben.
Ja, et sted skal det jo læsses af.
Ja, ét sted skal man læsse af, og det er vigtigt! Og det er bedre at læsse af over for mennesker, der kender de samme problemer fra deres eget liv, end over for familie og venner.
Jeg har selv haft mange spekulationer over al den lidelse og al den mistede tid, der skyldtes fejlmedicinering. Nogle gange kan man bare ikke komme ud af det og ligger vågen om natten på grund af det. Lægerne har ligefrem et ord for den form for spekulation. De siger, at patienten ”ruminerer”. Det betyder, at patienten nærmest ”tygger drøv” på fortidens ulykkelige hændelser. Lægerne ser det som noget sygeligt at gøre det. De mener, at man skulle kunne lægge det bag sig og leve videre, som om det ikke var sket.
Min erfaring, at man sagtens kan lægge sorger og ulykkelige hændelser bag sig og komme videre efter et stykke tid, selv når det drejer sig om dødsfald i familien, skilsmisse, alvorlig sygdom og mange andre ting.
Men lige præcis når det drejer sig om lægefejl eller om medicinering, der er gået galt, kan jeg ikke slippe det og leve videre bagefter, som om det ikke var sket.
Jeg tror, at forskellen ligger i, at vi aldrig får en undskyldning, når der sker den slags fejl. Vi får aldrig en entydig og klar udtalelse om, at det var medicinen, der var skyld i, at vi blev så syge. Tværtimod bliver vi enten opfattet som pivede (fordi vi ikke kan udholde bivirkningerne), eller som selv ansvarlige for de skader, som medicinen har påført os.
Jeg ville ønske, at lægen ville sige sådan her: ”Du har ret, det er medicinen, der har gjort dig syg. Jeg beklager meget, at du har haft så mange lidelser på grund af den medicin.”
Hvis vi fik oprejsning i form af en sådan anerkendelse af, at det, vi mærkede, var rigtigt, og hvis lægen lod være med at påføre os skylden for det, der er gået galt, og vi desuden fik en uforbeholden undskyldning, ville det hjælpe os meget. Men det får vi jo ikke.
Som det er nu, ligger man dér om natten og tænker: ”Hvis bare jeg havde sagt sådan eller gjort sådan, så ville det nok ikke være gået så galt.” Man gennemspiller i det uendelige det, der er sket, inden i sit hoved, og det tager evigheder at slippe af med det.
Jeg tror ikke, at der er tale om sygelig såkaldt ”ruminering”. Det skyldes ene og alene, at vi synes, at det er uretfærdigt, at vi får tillagt skylden for noget, som medicinen er skyld i. Og vi synes, at det er uretfærdigt, at lægerne ikke kommer med en klar indrømmelse og en undskyldning.
Min erfaring er at det tager MEGET lang tid at komme over oplevelsen, men spekulationerne aftager efterhånden. Og det hjælper at fortælle det til andre og skrive det ned.
Jeg kan også godt forstå dine overvejelser og følelser, når det bliver sagt, at patienten selv er skyld i forhøjet blodtryk. Jeg er blevet behandlet for forhøjet blodtryk i 16 år. Mit blodtryksproblem skyldes helt sikkert også stress.
Du skriver, at hvis det er stress, der er årsagen, så burde blodtrykket jo falde, når stressen går væk.
Ja, det lyder logisk, men sådan er det tilsyneladende ikke – heller ikke hos mig. Jeg prøver selv at finde en forklaring og er for tiden ved at læse en bog, som muligvis kan give noget af forklaringen.
Når stressen er så langvarig, at den fører til forhøjet blodtryk, så tror jeg, at stress-tilstanden påvirker nervesystemet til at lave mange stresshormoner på en sådan måde, at det er meget svært at vende tilbage til normaltilstanden, når stressen er væk. Jeg håber at få nogle løsningsmuligheder i den bog, jeg er ved at læse.
Der er måske også det problem, at kroppen vænner sig til, at det er normalt, at den skal have medicin, sådan at medicinen måske ligefrem bliver en hindring for, at man kan vende tilbage til en normaltilstand. Det sidste her er nu mine egne tanker.
Indtil videre er jeg dog nødt til at tage en høj dosis blodtryksmedicin og desuden en lille smule vanddrivende medicin. Jeg har overtalt lægen til at tage blodprøver meget tit, for jeg bliver meget syg, hvis medicinen giver mig blot en lille smule kaliummangel. Jeg klarer mig helt fint lige nu, men vil meget gerne gøre det muligt at nedsætte mit medicinforbrug på lang sigt. Det ville være rarest, hvis jeg kunne klare mig uden, men det kan jeg slet ikke lige nu.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg er nok heldig, for da jeg fik for højt blodtryk på grund af stres, da sagde min læge, at vi ses igen om 14 dage, så tager vi blodtrykket igen, og først der ville jeg få medicin.
Da jeg mødte op efter de 14 dage, da var blodtrykket normalt.
Nogle år senere, kunne jeg igen mærke mit blodtryk var steget, jeg mærker det når jeg er kommet i seng, så dunker det og suser i mine ører.
Dennegang stak han mig et glas piller der stod på hans bord, de hed vist Centyl ?
En anden patient havde afleveret dem, da hun ikke kunne tåle dem - det kunne jeg heller ikke.
Jeg blev svimmel husker jeg.
Næste gang jeg var ved lægen, var mit blodtryk igen normalt.
Sådan kan vores blodtryk jo stige og falde, alt efter hvor stressede vi er.
God weekend til jer
Hvor er jeg glad, fordi du skriver. Nøjagtig de samme tanker har jeg. Det er så dejligt ikke at føle sig alene.
Jeg tænker netop også i denne tid, er det medicinens skyld. Ja, præcis det samme som du.
Åh , de læger, de skifter mening, når det er dem selv det går ud over. Jeg har læst om nogle.
Hvis bare man fik den undskyldning, ja, du har ret. Det nager og piner en.
Før i tiden tog jeg "hatten" af for læger. Det gør jeg ikke mere. Man er heldig, når man møder en, der kan tænke selv, i stedet for at læse alt i bøger. Som jo kun er andres mening.
Jeg har også tænkt på, man kun tog de studerende ind med de højeste karakterer. Men er dem dem med klæbehjerne, der husker, men måske ikke kan resonnere. Man gør sig mange tanker.
Jeg glemmer aldrig den øjenlæge der sagde til mig: Du skal ikke tænke.
Hvad bilder han sig ind. Troede han, at han var vor herre selv. Sikken en måde at se på sine medmennesker, som idioter.
Jeg glemmer heller ikke den læge, som sagde til mig: Du har forstanden med dig. Hele dagen strålede.
Mange hilsener og tusind tak, fordi jeg kan "snakke" med dig.
Ps. Tænk, at læger ligefrem finder et ord for, at man spekulerer. Ha, ja døden skal have en årsag.
Der er ikke den ting, der ikke kan sygeliggøres. Min mand siger, han skal ikke til læge, før dødsattestem skal skrives. Meen, man kan jo ikke undvære dem, fordi de er de eneste, der har lov til at dulme ens smerter. Hvis de altså vil.
Hvad hedder din bog, den vil jeg også gerne læse.
Jeg er også glad fordi du skriver. Det hjælper.
Tænk, du kunne heller ikke tåle centyl. Det kunne jeg heller ikke. Jeg blev syg.
Nu har jeg da hørt om nogle, der heller ikke kunne tåle dem. Det er måske også vores egen skyld. Vi kunne bare lade være med at læse indlægsseddelen.
Og når jeg tænker tilbage, fik en masse mennesker dem, som om det var bolsjer. Gad dog vide, hvordan de havde det. Men de var i den salige tro, det var "sygdommen", de var syge af.
Venlig hilsen.