Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
P.S som om jeg har tvangtanker :S
eller hvad
så ked af det jeg er endet op i det her
men mente på et andet måde ligesom de tanker jeg har de ligesom styre mig altså de kommer hele tiden.
Selvom jeg ved det ik passer så tænker jeg på alt mulig dumt og det er nemmelig rigtig irreterende det ødelægger mit glæde og mit helbred seriøst det eneste jeg vil bare have et normal liv.
Ps følger mig total forandret og syg.
Ellers jeg helt normal kan godt vise jeg er glæde og det hele jeg opføre mig normal som altid men det bar tankerne og nogle gang glemmer jeg dem men efter engang 2 min så kommer de igen og det altid nyt emne der kommer i mit hovede jeg er bare fuld med negative tanker,nogle gang jeg forstiller mig det skal nok går jeg skal have mit egen liv når jeg blever ældre have mit mand mit børn og alt skal nok går. Så få jeg det lidt bedre men så igen engang 1 min så kommer de negative tanker igen og de rigtig upassende det er det værste alt de tanker tænker jeg på (upassende) selvom jeg aldrig ku finde på at gør.ALDRIG. Wouw ku aldrig forstille mig jeg er nået op til det her hvor jeg er så negativ hele tiden det bare for meget det simpelhen som om jeg aldrig kan kommer ud af det her,og det væreste af alt jeg havde det rigtig godt tænker bare hvordan er jeg nået op til det her meget mærkelig kan bare ik forstår det er bare så sur og ked af det på samme tidspunkt. Plus jeg kan ikke sove rigtig godt igen jeg sover med de der tanker og jeg vågner op med de der tanker. Ps har virkelig overvejet et tid til pskygolo kunne bare ikke nå de her dage fordi jeg havde travlt med noget andet men jeg skal der henne 100 procent vil nemlig ik risiker det her resten mit liv vil gerne vær glad! igen og have positiv tanker igen ! og nyde mit liv !!!
PS I har faktisk hjulpet meget hvis jeg ik havde mulighed for at skrive her inde tror nok helt ærlig jeg ville blive sindsyge.
Med Venlig Hilsen S
Jeg håber, at du snart indser, at du faktisk får det dårligere og dårligere, så du snart får gjort alvor af at få talt med en psykolog - selvom det er svært.
Du behøver ikke at starte med at skifte læge, for når du stadigt går i skole, så er det skolepsykologen, du skal have fat i. Jeg tror ikke, at lægen vil henvise dig til en psykolog, når du stadigt går i skole.
Du er i puberteten og det er i den alder, man frigører sig mere og mere fra sin familie og finder mere ud af, hvem man selv er og hvad man selv vil med sit liv. Det er ganske naturligt, at man i puberteten syntes, at de voksne ingenting forstår og er dumme i hovedet. Mange unge mennesker gør oprør mod familien i puberteten.
Men du gør det modsatte: Du siger, at det er dig selv, der er noget galt med og 'alle de andre' der er rigtige. Her tager du fejl.
Kommer du ikke igennem denne naturlige adskillelse fra din familie nu, hvor du er ung, så kommer den senere i livet - og så er det meget sværere.
Så du skal nok lære at være mere dig selv og mindre som din familie ønsker, at du skal være. Det er rigtigt svært men alternativet er, at du får det dårligere og dårligere.
Denne frigørelse vil en psykolog også vil kunne hjælpe dig med, så du kan klare det på en god måde.
Noget du selv kan gøre er at holde op med at opfatte dine tanker som 'upassende'. Uforståelige men ikke upassende. Du er nødt til at forstå, at du får disse tanker, fordi du er for 'sød' ved andre men ikke 'sød nok' ved dig selv.
Læs gerne det her flere gange og prøv virkeligt at forstå, hvad det er, jeg skriver til dig.
Kærlig hilsen Helene
Jeg syntes også at det lyder som om at du får det værre. Jeg ved hvor pokkers skræmmende det er at gå igennem det du går igennem, og jeg ved, hvor stor en lettelse det er at finde nogen på internettet at skrive til. Dengang jeg begyndte at blive syg brugte jeg også netdokter som støtte. :-) Desværre bildte jeg mig selv ind, at jeg godt kunne klare mig med den støtte jeg fik fra andre herinde. Det kunne jeg selvfølgelig ikke. Det er der ingen der kan. Heller ikke dig. Samtidig med det vil jeg sige, at jeg meget, meget gerne vil blive ved med at læse hvordan det går med dig og også vil blive ved med at skrive til dig. Jeg siger bare, at du er nødt til at søge hjælp ude i den virkelig verden også.
I morgen bør du virkelig gå til en lærer på skolen og sige at du har brug for at snakke. Så må du fortælle, at du har det skidt for tiden, og gerne vil tale med en psykolog. Jeg er ganske sikker på, at det vil være en rigtig stor lettelse for dig.
Jeg kan også anbefale dig, at du ringer og taler med en på psykiatrisk skadestue når du får det rigtig skidt. Du kan bare starte med at sige, at du har det rigtig dårligt. Det er okay at græde.
http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise/psyk.htm
K.H:
Jeg er ked af at læse, at du får det dårligere og dårligere, men nu bliver du nød til at søge hjælp, for ellers ender det galt med dig.
Det kan ikke nytte noget, at du kun skrive her, for det er ikke hjælp nok til dig. Du skal have en snak med en voksen, eventuelt en lærer, som kan sørge for at du får en tid hos skolepsykologen.
Jeg fornemmer, at du ikke helt forstår, hvad både Helene og Anna skriver til dig, for du reagerer ikke med andet end, at du har det dårligt med tankerne og at du nu vil søge hjælp, men Silvana du gør jo ikke noget ved det.
Du takker hele tiden for hjælpen, men det er ikke nok.
Du er ikke så gammel, så måske forstår jeg dig godt trods alt, men hvor er dine forældre henne i alt det her, det skræmmer mig meget, at de ikke sørger for at du får hjælp, for de kan umulig være uvidende om, hvor galt det er fat med dig.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få dig til at søge hjælp, men du skal have hjælp, og nu spørger jeg dig direkte, har du ikke en voksen i din nærhed som du har tillid til og som kan hjælpe dig. Vær sød at svare mig på det. Og ved dine forældre hvordan du har det, eller mener de ikke at du har brug for hjælp. Tror de at Gud alene kan hjælpe dig, er det her problemet er, eller tager jeg helt fejl.
Svar mig Silvana på det jeg spørger om, så er du sød.
Kærlige tanker Sofie
mine forældre ved ik helt hvordan jeg har det,de tror at jeg har fået det bedre gider bare ik vise jeg er ked af det
men, inderstinde siger jeg til mig selv det skal nok gå osv,
selvfølige de hjælper mig hvis jeg fortæller dem det.
De ved ik helt hvad de skal gør de prøver at hjælpe mig og de siger jeg skal til pskygolo men har altid travlt det problemet
jeg skal søge hjælp det har jeg sagt til mig selv.
Men mine forældre ved ik jeg har det skidt og hvad jeg tænker inderstinde fordi mange gang eller hele tid få upassende tanker og dårlige tanker i hovede så har ik lyst til at fortælle dem det.
Og jeg blever nødt til skifte lægen først fordi ham den læge jeg har nu han reagere ik på mine problemer,har faktisk været før til lægen og sagt de syptomer jeg har det så sagde han at det bare homornerne? mærkeligt.
Derfor skal jeg skifte lægen kender ham godt han er sød og hjælpsom hanl vil give mig en henvisning til pskygolo den er også ved siden af lægen næste dør
og faktisk min mor har også taget et brev derfra så jeg skal finde ud af noget jeg skal tage derhen.
ps fortæller det selvfølige kun til pskygoloen mine upassende og mærkelig tanker.
Med venlige hilsen Silvana
Jeg har svært ved at forstå dig, det virker som om, du ikke helt magter og har energien til at få hjælp. Nu har du skrevet her i 3 måneder, og du har overhovedet ikke flyttet dig så meget som bare en lille smule.
Dit problem er, at du ikke har en voksen i din nærhed som du vil betro dig til, en voksen som kan gå med dig til lægen, og forklare hvordan du har det. Du skriver at du har været ved lægen, som ikke tog dig helt alvorlig, mente det var noget med hormonerne.
Men jeg tror ikke, at du har forklaret lægen, hvor galt det egentlig er med dig, og det er her at du bliver nød til, at have en voksen med, som kan gøre lægen klar, hvad det drejer sig om.
Nu skriver du at du vil søge en anden læge, en der er flink, men hvis du ikke åbner dig helt overfor denne læge, så kan han heller ikke hjælpe dig.
Du lytter ikke til, hvad vi alle her har skrevet til dig, du har faktisk fået mange gode råd, men alle disse råd hjælper dig kun, hvis du gør noget selv.
Jeg vil her en sidste gang råde dig til at betro dig til en voksen, som kan hjælpe dig med at få dig i hurtig behandling hos en psykolog. For jeg tror ikke at du magter det selv.
Håber snart at du kan se alvoren i alle dine underlige tanker, som du kalder dem.
Kærlig hilsen Sofie
Sofie har faktisk skrevet det til dig, som jeg også havde tænkt mig at skrive.
Du forstår tydeligvis ikke det, vi skriver til dig her. Du bliver ved med at kalde dine tanker for upassende og du får ikke søgt hjælp. Du har skrevet herinde i nogle måneder, du får det værre men du er stadigt ikke kommet til at tale med en psykolog.
Der er en skolepsykolog på din skole. Du kan gå ned på skolepsykologkontoret eller du kan kontakte en lærer og sige, at du har brug for at tale med skolepsykologen. Det kræver ikke måneders planlægning. Det kræver, at du er modig og GØR det.
Jeg ville hjertens gerne hjælpe dig, hvis jeg kunne, men det kan jeg ikke. Jeg kan blive ved med at prøve at forklare dig nogle ting - men når du ikke lytter og ikke selv gør noget, så hjælper det ingenting.
Jeg ved godt, at det er meget svært men jeg ved også, at det er nødvendigt, at du selv opsøger og åbner dig for et menneske, der kan hjælpe dig helt konkret og ikke kun med ord.
Jeg håber og ønsker det bedste for dig. Men jeg kan ikke gøre mere for dig. Nu er det dig selv, der må gøre noget.
Kærlig hilsen Helene