Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det må være frygtelig anstrengende, og hvis jeg havde sådan en mand ville jeg nok hellere være single:-)
Selvfølgelig kan mænd og kvinder være venner, det kan de altså i min verden, og det har jeg mange beviser for, men det kræver måske en stor portion modenhed, og at disse mænd/kvinder har lidt mere mellem ørerne end sex.
At en mand og en kvinde, der ikke er kærester, ikke kan være alene sammen og være gode venner??
Er vi på vej hen, hvor det skal hedde sig, at det er kvindes egen skyld, hvis hun bliver voldtaget – simpelt hen fordi hun ikke var passende ledsaget af sin mand, far eller bror???
Og ja – hvis jeg skulle forestille mig den slags, hver gang min mand går ud ad døren, så ville bestemt også foretrække at være single. Hvis ikke jeg kan stole på min partner, vil jeg da slet ikke have ham.
For lige at få afklaret i forhold til forudsætninger, vi er omkring de fyrre, har været gift i et par år, men jeg kommer tit og til at betragte og se hende som min kæreste.
Mht. situationen så har der været rigtig mange input, tak. Lotte jeg synes du vader rundt i den store tolerance monolog også at der alligevel er en grænse? For en hyggelig weekend i London var ikke helt OK? eller? Og hvor var grænsen.. var det London eller Flensburg? 1 eller 2 dage? Hygge eller praktik ? For hvis turen til Tyskland var praktik, så kunne den ene nøjes med at køre, også kunne der være flere øl i bilen. Min pointe er nok bare at vi alle har en grænse og må prøve at mærke efter eller sparre om med andre for at finde ud af hvad der er op og ned, og det var nok det jeg prøvede på. For mig og mange i min omgangskreds er der forskel på mænd og kvinder. Ingen af mine mandevenner har, efter de blev gift, stadig kvinde venner, som de ses på samme måde, tager en en til en tur i byen med etc.
Og mht. til hvad jeg kan gøre så hedder løsningen selvfølgelig dialog, men når nu jalousi ikke er OK, hvad der også fremgår af diskussionen her. Hvordan bringer man det så på banen, og hvad forventer man at få ud af det? andet end dialog. Jeg frygter meget hun opfatter det begrænsende, så selv om jeg har det skidt med det, tror jeg at jeg vælger at glemme det.
Vi min mand og jeg lever i et lykkeligt og harmonisk ægteskab, vi er også hinandens bedste venner, og vi kender ikke til jalousi og utroskab, men er meget fortrolige og der er ikke noget, vi ikke kan tale om, vi har altid haft en god dialog sammen om stort og småt.
Hos os er vi fire hold venner, som alle har kendt hinanden siden vores gymnasietid, så man kan sige vi kender alle hinanden vældig godt, og alle fire par har været gift i en menneskealder, med den samme.
Vi har alle otte aftalt, at vi vil fejre pinselørdag her hos os med lækker mad og god vin, og jeg og en af vennerne af modsat køn, skal stå for indkøb til denne lille fest, samt bestemme hvad vi skal handle ind og hvad menuen skal bestå af. Det jubler alle over, for han og jeg er nok de bedste i et køkken, og min mand er helst fri for at handle, og så synes vi det er en sjov måde at holde en lille fest på.
Så i morgen kører han og jeg ud for at handle ind, og vi går sikkert ind på en cafe og drikker en kop kaffe:-)
Dette giver ikke problemer hos os, det er helt naturligt, ligesom en af de andre mandlige venner og jeg, kan se en opera sammen, fordi de andre ikke har den interesse.
Det er dette jeg forbinder med at have venner af modsat køn, for i vores klike kan vi godt være sammen om noget på kryds og tværs, uden at der bliver ramaskrig.
Måske er vores fordel, jeg ved det ikke, at vi ikke er helt så unge, men vi har nu altid haft det på denne måde.
Ingen af os dyrker hverken utroskab eller hvad der ligner, men holder meget af hinanden, også på kryds og tværs.
Håber I forstår bare lidt af min holdning til at have venner af det modsatte køn.
Forleden havde vi en lille hyggeaften alle sammen, og da siger en af de mandlige venner, at han altid har betragtet mig som sin lillesøster… det var så smukt og sandt sagt.
Jeg bragte også denne debat ind i vores mange diskussioner om løst og fast, og der var der nok enighed i, at vi følte os meget privilegeret, fordi vi kan have det så rart, trygt og godt sammen.
Inden jeg så dit opslag skrev jeg lige en kladde, så den lægger jeg på her:
Jeg beklager naturligvis at jeg har virket så stejl, men nu er der her jo et debatforum, og jeg har virkelig meget svært ved at forstå, hvordan man kan leve sammen i et parforhold uden at tale sammen om det, der virkelig fylder.
Selvfølgelig er der grænser – det har vi da alle, men hvis ikke man taler med sin partner om, hvordan man har det med dette eller hint, og finder ud af en FÆLLES måde at leve sammen på, så må det jo gå galt på et tidspunkt.
Hvis man vil være en del af et par, må man først og fremmest respektere hinanden, og man er altså nødt til at bøje af og tilpasse sig hinanden, så man netop opnår enighed om, hvordan man har det bedst med hinanden.
I din verden kan en mand og en kvinde ikke være alene sammen, hvis ikke de i forvejen er et par. Hvorfor i alverden har du ikke meldt det ud for din kone for længe siden?
Du beder – igen – om råd til hvordan du skal takle den nuværende situation; du har gentagne gange fået at vide, at du da bør tale med hende om det, men det tør du ikke, fordi det vil udvikle sig til et skænderi, hvor du anklages for at begrænse hende.
Ja, men det gør du jo også. Du er fortørnet over, at hun ikke først bad dig om tilladelse? Ejer du hende?
Du regner ikke med, at din kone vil være dig utro på denne tur, men du forventer – nærmest som en selvfølgelighed – at denne fyr vil lægge an på hende, og du forestiller dig tydeligvis ikke, at din kone vil være i stand til at fortælle denne fyr, at han skal holde grabberne for sig selv. Kort og godt – du stoler ikke på hende.
Du har vel tre muligheder:
1. Tag konfrontationen.
2. Fortæl at du finder en sådan tur så romantisk, at du tager med.
3. At hun tager af sted med denne fyr, og du så tilbringer hele festivallen med nøje at overvåge eventuelle tegn på at de har benyttet lejligheden og har haft sex på bagsædet på denne tur.
At jeg og min mand har valgt at stole 100% på hinanden, at vi slet ikke ser noget problem i at dyrke gode venskaber på tværs af køn, ikke ser sex hver eneste gang, vi er sammen med venner og bekendte, er jo en måde, vi har valgt at leve VORES liv på.
Når vi oplever noget ved hinanden, vi ikke lige forstår, vælger vi at tale stille og roligt om tingene, så der igen er helt rene linjer, og det vedrører jo naturligvis ikke sagen, for det er utænkeligt for dig.
Det er tydeligvis ikke en måde, du og I kan se noget fornuftigt i. Du foretrækker at gætte dig frem, hvilket naturligvis bør respekteres.
At jeg så ikke fatter det, er så mit problem. :-)
Der er mange måder at leve på og der er mange måder at være gift på, og du kan jo ikke bruge min model, for det vil sikkert ikke føles naturligt.
Du trænger til at blive lidt mere selvstændig, få noget mere både selvtillid og selvværd, så du ikke kun opfatter dig selv forkert, med hensyn til at du lider af jalousi. Det er selvfølgelig noget du skal arbejde med, men du skal lære at acceptere den side af dig selv, som det første.
Jeg troede faktisk, at I var meget unge, men nu skriver du at I er i fyrrerne, og har været gift i et par år.
Det vil sige, at I gerne skulle være to voksne og modne mennesker, men det er ikke det signal du sender her. Og her tænker jeg ikke på, at du ikke bryder dig om, at din kone kører med en anden mand til Tyskland og handler ind.
Nej jeg tænker på, at I ikke er så modne, at I kan tale sammen om det der rører sig hos jer begge i jeres liv sammen.
Det er jo en katastrofe, at du er så bange for hende, at du hellere vil lide i stilhed, glemme det og så komme videre. Hvad er det du er så bange for, er det at hun vil forlade dig, blive vred, råbe og skrige. Hvis det er det så lad hende dog, for det fortæller mig faktisk at hun ikke er moden, og så kan det være lige meget, at hun ser hammer godt ud. Du bliver ikke lykkelig på grund af hendes udseende, hun skulle gerne indeholde varme, forståelse, respekt og vise hensyn til dig hun er gift med
Du vil aldrig komme videre, for nissen flytter med, og hvis I to vil blive gamle sammen kræver det at I lærer at komme i dialog på en stille, rolig og voksen måde.
Måske skulle I prøve at snakke med en parterapeut, det tror jeg I ville få glæde af, og især inden det går galt for jer og inden du helt ødelægger dig selv, for du er godt på vej, og det er ingen kone værd.
Jeg kan mene nok så mange gange at det er en storm i et glas vand, men jeg har trods alt respekt for din jalousi og holdninger, men du mangler lige at få din kone til at vise det også.