Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Pulserende objektivt tinnitus.

1235

Kommentarer

  • Tak for svar dahotofo3.
    Jeg er blevet MR scannet i foråret for at se, om der er en knude på hørenerven, men ellers er jeg desværre ikke kommet meget længere, siden Jeg stilled spørgsmålet, da en ørelæge på sygehuset pludselig fandt ud af, at jeg skulle opereres i begge øre for kolesteatom, og han har ikke gidet høre på mig.
    Nu er nr 2 øre overstået, og jeg håber på en snarlig udredning.
    Jeg vil gå videre med det du skriver.

  • Kære alle

    Tak for denne tråd og alle de gode informationer, som har hjulpet mig. Det har været så rart at læse, at jeg ikke har været den eneste, som har fået at vide, at jeg bare skulle lære at leve med den invaliderende lyd. Jeg er efter 11 desperate måneder sluppet af med min puls i øret. Lettelsen er ubeskrivelig.

    Her er min (lange) historie:

    Juni 2019 bliver jeg bekendt med lyden for første gang, da jeg er ved at putte min lille datter. I hele denne varme uge har hun ville have en vifte/blæser tændt. Jeg tror derfor, at det er den, der er skyld i, at jeg har fået træk i øret, da lyden er som en propel mit venstre øre. I flere måneder herefter er jeg hysterisk over, at lyden ikke forsvinder - og pludselig en dag går det op for mig, at det er mine pulsslag jeg kan høre. Jeg googler og ender hos lægen, som begrunder det med, at jeg i meget lang tid har været psykisk belastet og presset. Jeg bliver derfor undersøgt og får taget blodtryk m.v. Men der er intet at se. Jeg får besked på, at det formentlig vil aftage, hvis jeg slapper lidt af.

    Månederne går, og pulsen er der HVER DAG. Samtidig stiger angsten for, at der kan være noget alvorligt galt. Min søvn er påvirket. Jeg har meget svært ved at falde i søvn om aftenen og skal bruge “Tankestop“/hypnose for at falde i søvn. Ligesom jeg stort set hver nat vågner med puls i øret og hovedpine. Jeg tager efter 8 måneder kontakt til en ørelæge. Ørelægen tager mig alvorligt, da jeg beskriver lyden. Hun henviser mig til ultralydsscanning af halspulsåren og MR scanning. Pga. corona-situationen bliver disse udskudt og jeg får gennemført scanningerne her i maj måned. Ultralydsscanningen var fin. MR scanningen viste dog en medfødt fejl i blodtilførslen til hjernestammen i højre side - MEN den fejl var ifølge neurologen IKKE årsag til puls på mit venstre øre. Jeg fik herefter at vide, at jeg skulle affinde mig med lyden.

    Jeg var selvfølgelig super glad for, at det ikke var noget alvorligt, men jeg havde bare så svært ved at affinde mig med det resten af mit liv. Derfor søgte jeg på nettet og faldt over denne interessante tråd. Læste at der evt. kunne være tale om en fistel - og med denne nye viden kontaktede jeg både min læge og ørelæge igen. Jeg kunne simpelthen ikke klare tanken om, at de havde undersøgt mig for tre ud af fire livstruende tilstande - og blev egentlig ret ærgerlig over, at de ikke havde scannet med kontrastvæske ved min MR-scanning, netop for at afklare en evt. fisteldannelse. Vi blev derfor enige om, at ørelægen skulle kontakte hospitalet og høre, om min MR-scanningen ville kunne påvise en evt. fistel. Efter ørelægen havde været i kontakte med hospitalet fortalte hun, at jeg havde fået en udvidet MR-scanning, herunder scanning af blodårerne (angiografi). Hospitalet udtalte, at såfremt jeg havde haft en fistel, så havde de opdaget det. Det gjorde mig naturligvis tryg og glad - og ørelægen henviste mig til hospitalet for at tale med en afdeling om udstyr til sengen med lyd, så jeg kunne sove.

    Så kom jeg i tanke om, at en af jer havde skrevet om et kiropraktor-forløb. I 2017 gik jeg hos en dygtig kiropraktor pga. hovedpine - og jeg tog kontakt til ham for tre uger siden.
    Han fortalte mig i øvrigt, at han selv havde haft puls i øret i 30 år pga en ulykke, hvor han også havde været igennem en række scanninger. Og han sagde, at jeg nok bare måtte lære at leve med det - men at han ville gøre hvad han kunne.

    De første par gange skete der ikke en dyt, men da jeg var der 3. gang, fik jeg simpelthen så ondt i nakken, efter jeg havde været der. Jeg syntes, at det hele sad helt forkert. Jeg spiste smertestillende og gik i seng... og så var det, at det gik op for mig, at pulsen var væk. Jeg kunne ikke tro det. Jeg hoppede ud af sengen igen og ind til min mand og fortalte ham det i ren lykkerus. Men lykken var kort. Om natten vågnede jeg med puls i øret. Etfer to dage med smerter I nakken tog jeg til kiropraktor, og han rettede mig yderligere, så det hele føltes rigtig igen. Og jeg har IKKE haft puls i øret i en uge nu.

    Jeg er simpelthen så lettet. Efter 11 måneder er pulsen væk. HELT VÆK!
    5 gange hos kiropraktor var min løsning. Han har arbejdet med øverste nakkehvirvel samt 5-6 nakkehvirvel samt i mit bækken. Jeg er dog mega træt i nakke/skulder-området, så der er ingen tvivl om, at min krop gerne vil arbejde sig tilbage - MEN det er vi to om at bestemme :D Nu krydser jeg blot fingre for at det holder :-)

    Jeg skriver dette indlæg, så alle desperate mennesker (som jeg selv var) - og hvor pulsen i øret ikke skyldes en livstruende tilstand - kan forsøge sig hos en kiropraktor i stedet for blot at acceptere en lyd, der føles så invaliderende.

    Endnu en gang tak til trådstarter og til alle jer andre - uden jer havde jeg fortsat skulle døje med puls i øret.

    God sommer fra mig :-)

  • Kære Miller,

    Jeg har lige læst dit spændende og fantastiske indlæg - håber at virkningen stadig er der, fra kiropraktorens magiske hænder....:-)

    Du skriver flg.

    Så kom jeg i tanke om, at en af jer havde skrevet om et kiropraktor-forløb. I 2017 gik jeg hos en dygtig kiropraktor pga. hovedpine - og jeg tog kontakt til ham for tre uger siden.

    Kan du ikke skrive lidt om hvem den dygtige kiropraktor er - for jeg døjer meget med hovedpine hver dag - så hvis han kunne hjælpe mig, ville det bare være så godt.

    Ser frem til at høre fra dig.

    Vh
    Jan

  • Hej Miller, tak for dit nyttige indlæg. Jeg har døjet med pulserende tinnitus igennem 1/2 år. Det er meget generende og jeg oplever også uvidenhed hos læger og behandlere. Hvilken kiropraktor hjalp dig og er du stadig symptomfri? Mine symptomer begyndte i forbindelse med en mycoplasma lungebetændelse, som også satte sig på mine ører. Min livskvalitet er meget påvirket af den konstante dunken i begge ører, hvor jeg kan høre min puls, og jeg er meget opsat på at få hjælp til at blive rask.

    Bh Bente

  • Kære Jan og Bente 😊

    Jeg beklager, at jeg først nu er blevet opmærksom på at I har skrevet.

    Jeg har stadig ikke puls på mit øre. Det er så fantastisk.

    Min kiropraktor hedder Bjørn Olafsson fra Kiropraktisk Klinik i Hørsholm Midtpunkt på Sjælland.

    Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at det vil hjælpe på alle - og det var også først ved 5. forsøg at lyden forsvandt. Vi kørte et intenst forløb med ca. 2 behandlinger om ugen (så vidt jeg husker). Det var særligt ved frigørelsen af første og anden nakkehvirvel, at der skete noget i forhold til pulsslagene.

    Jeg føler mig som et nyt menneske 😊

    Ønsker jer god bedring 🌸


    Bh. Miller

  • Kære Miller
    Tusinde tak, jeg vil straks bestille en tid hos den kiropraktor, du nævner.
    Bh Bente

  • Hej alle, så har jeg fuldt med herinde på siden de sidste 3 år hvor jeg som mange af jer andre har haft puls synkron tinitus på mit højre øre, jeg har været igennem alle alle former for læger, røgtgen, Mr ,CT både med og uden kontrast, lumbal punkter hvor man fandt forhøjet interkranielt tryk og senest en A grafi i Skejby, hvor de fandt en forsnævring i min vene i hjernen. Jeg venter på på at neurokirurgisk holder konference omkring mig, og de planlægger at jeg skal have lagt den stent i blodkaret i hjernen, som de kun har prøvet 4 gange før i Danmark, da denne operation er meget ny.


    Men alt i alt er jeg glad for at årsagen blev fundet! Sørg for at holde fast i jeres holdning overfor diverse læger, ellers var mit forløb sat i stå op til flere gange hvis det stod til lægerne, Meen hvem fik ret, der var sku noget galt, selvom det var nemmere med alle mulige andre undskyldninger..

    Det var alt herfra. :-)

  • Sjovt er det ikke med den lyd i ørerne. Jeg har det i højre øre og kunne godt have lyst til at prøve en kiropraktor.
    Men jeg er bange. For mange år siden var jeg hos en fysioterapeut, som "drejede hovedet".
    Det gav en smerte af "den anden verden". Jeg skreg og hun stoppede. Og der skal en del til før jeg siger noget. I lang tid kunne jeg ikke dreje hovedet til venstre og opsøgte en anden fysioterapeut. Hun masserede og fik smerten væk. Men stadig her godt 30 år efter kan jeg ikke dreje hovedet så meget til venstre, som til højre.
    Jeg har jo læst kiropraktorer foretager den slags. Og det kan jeg ikke klare. Er der nogen, der har viden om det.

  • Hej.

    "Ny pige i klassen".

    Desværre...

    Ny opstået pulserende tinnitus i venstre øre.

    Har fået tid ved lokal ørelæge d. 17.

    Samtalen med sekretær var ikke særligt opløftende.

    Håber selve ørelægen véd mere om den pulserende.

    Ellers må jeg finde en anden.

  • persille1persille1
    Redigeret 7 august, 2021, 08:11

    En bekendt gav mig massage. Hun er ikke massør, men vidste hvor de ømme punkter var. Langt bedre end de massører eller fysioterapeuter jeg har været hos.
    Hun fik min tinnitus til at forsvinde nogle timer. Så det vil sige, en, der virkelig ved hvordan det skal gøres kan virkelig hjælpe. Jeg ved hun har lært noget om massage, men jeg var ikke klar over der er visse punkter, der skal rammes og så virker det. Hun vidste det. Så det kan altså lade sig gøre, når personen virkelig ved hvad det handler om.
    Det var så skønt at have fred i de timer for den forbandede lyd.
    Læger tror jeg ikke ved meget. Det er ikke mit indtryk.

Log in eller Registrér for at kommentere.