Indstillinger
Min mand gik til ludere gennem 3-4 år!
Det er nu ca. 10 mdr siden jeg ved et tilfælde opdagede min mands dobbelt liv. Vi har siden gået til psykolog gennem længere tid, hvilket hjalp på daværende tidspunkt. Det er vel ca. 4 mdr siden vi stoppede hos psykologen, og mit problem lige nu er at jeg ikke kan komme videre. Jeg sidder inde med vrede, sorg og har mistet lysten til noget som helst.... Jeg vil høre om nogen derude har været ude for noget lignende og evt har nogle råd til at komme videre.
Jeg har valgt at blive hos min mand, eller i hvert fald sagt til ham at det er det jeg vil, hvis altså jeg kan komme over det han har gjort mod mig, og selvsagt hvis jeg kan finde tillid til at jeg kan stole på ham.
Vi har kendt hinanden i 5 år, de sidste 3-4 år har han jævnligt besøgt ludere samt diverse thai massage klinikker. Altid med det formål at få udløsning, oftest "bare" at få den suttet eller gokket af..... Men også med samleje og også med to ludere på én gang. Han har prøvet dominans, og udforsket både danske og udenlandske piger.
Vi har været selvstændige og han har altid arbejdet længe og været hjemme omkring kl 22.00 hver aften. Ja dumme mig, men det accepterede jeg altså dengang.... for ALDRIG havde jeg forestillet mig at jeg havde en mand med de lyster, og evnen til at lyve mig op i mit åbne ansigt.
Ca. 50 luderbesøg er det blevet til, mener han. For huske kan han kun svagt, hvilket er meget belejligt når jeg spørger om noget han ikke ønsker at svare på, eller hvad ved jeg. Det er i hvert fald den følelse jeg får hver gang han siger, jeg kan ikke huske det.
Jeg er nødt til at stole på det han siger til mig, eller sagt med andre ord, så får jo kun det af vide han ønsker jeg skal vide.... Uvisheden er dræbende...
Historien er lang og længere end dette.... men det korte af det lange er, at han ønsker at blive hos mig. Han er blevet klogere og sætter aldrig sine ben sådanne steder igen. (siger han)
Han siger jeg kan stole på ham, jeg har adgang til hans mail, mobil osv... Han virker ked af det han har gjort....... Men men men, jeg er så såret og ulykkelig, og tør ikke stole på ham.....
Jeg stoler ikke på nogen som helst efter dette.... det har virklig ødelagt mig på mange måder......
Nogen der har et godt råd?
Jeg har valgt at blive hos min mand, eller i hvert fald sagt til ham at det er det jeg vil, hvis altså jeg kan komme over det han har gjort mod mig, og selvsagt hvis jeg kan finde tillid til at jeg kan stole på ham.
Vi har kendt hinanden i 5 år, de sidste 3-4 år har han jævnligt besøgt ludere samt diverse thai massage klinikker. Altid med det formål at få udløsning, oftest "bare" at få den suttet eller gokket af..... Men også med samleje og også med to ludere på én gang. Han har prøvet dominans, og udforsket både danske og udenlandske piger.
Vi har været selvstændige og han har altid arbejdet længe og været hjemme omkring kl 22.00 hver aften. Ja dumme mig, men det accepterede jeg altså dengang.... for ALDRIG havde jeg forestillet mig at jeg havde en mand med de lyster, og evnen til at lyve mig op i mit åbne ansigt.
Ca. 50 luderbesøg er det blevet til, mener han. For huske kan han kun svagt, hvilket er meget belejligt når jeg spørger om noget han ikke ønsker at svare på, eller hvad ved jeg. Det er i hvert fald den følelse jeg får hver gang han siger, jeg kan ikke huske det.
Jeg er nødt til at stole på det han siger til mig, eller sagt med andre ord, så får jo kun det af vide han ønsker jeg skal vide.... Uvisheden er dræbende...
Historien er lang og længere end dette.... men det korte af det lange er, at han ønsker at blive hos mig. Han er blevet klogere og sætter aldrig sine ben sådanne steder igen. (siger han)
Han siger jeg kan stole på ham, jeg har adgang til hans mail, mobil osv... Han virker ked af det han har gjort....... Men men men, jeg er så såret og ulykkelig, og tør ikke stole på ham.....
Jeg stoler ikke på nogen som helst efter dette.... det har virklig ødelagt mig på mange måder......
Nogen der har et godt råd?
Kommentarer
Tillid? Hvor skulle du få den fra?
Du skal have tillid til dig selv og ingen andre. Først når du har tillid til dig selv, kan du have tillid til andre.
Du har ikke lyst til noget som helst, skriver du.
Hvis du tænker lidt over det der er sket, kan du så ikke godt forstå det?
Du skal ikke presse noget igennem, eller lade som om, for at holde på din mand. For hver gang du evt. gør det, mister du en del af dig selv.
Du skal focusere på dig selv, hvad vil du, hvad vil du ikke.
Din mand og dig er blevet psykisk adskilt, han har haft nogle lyster, som han fik opfyldt hos andre, og ganske uforpligtende overfor disse andre.
Du ved nu, at han ikke er eller var, som du troede, og spørgsmålet er så, om du kan lide din mand som han virkelig er, om du kan respektere ham o.s.v.
Det er frygteligt at være så ulykkelig.... Siden jeg opdagede det har der været så mange ting/problemer, jobmæssigt, økonomisk og med min søn. Nu er min søn på fode igen, det må være det der har givet mig tid og plads til at mærke mig selv og mine følelser... Jeg reagere voldsomt i de her dage... græder hele tiden, skælder min mand ud, og er bare så vred så vred.
Til historien hører også at han friede til mig mens han dyrkede sine ludere.... så jeg er blevet gift med en løgner på en løgn.... jeg opdagede hans dobbelt liv da vi havde været gift i 3 mdr.... Hvorkan kan et menneske gøre sådan noget? Men vi blev gift fordi han elsker mig.. basta.... det er hans svar.... Hvortil jeg kun kan svare ham, at hans kærlighed ikke er den samme som min kærlighed, altså opfattelsen af hvad kærliged er..... der har vi forskellig opfattelse...
Desværre sidder jeg i klemme økonomisk... jeg har ingen indtægt overhovedet pga vores liv som selvstændige... Jeg gik ned med stress pga jeg skulle passe mit arbejde i dagtimerne som alle andre, samt passe vores børn (dine og mine) og passe hus på 200 kvm med alt hvad der hører sig til.... alt imens han boltrede sig med sine lyster...
Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre... eller nærmere kan gøre....
Han vil gerne ha vi skal blive gamle sammen.... hmm jeg er blevet gammel af det her...... Tænk at sidde som 41 årig og livet stinker....
Løgnen er det værste, og sværeste at forholde sig til, fordi du er blevet bedraget.
Men bedrageriet er også sket i dig selv, du kunne ikke se ham som han er/var. Du så det du troede han var.
Måske ved nærmere eftertanke opdager du, at der måske var nogle små ting som egentlig advarede dig, eller gjorde dig mistænksom, og som du ikke spekulerede nærmere over, fordi du stolede på ham.
Du er ikke den eneste der har været udsat for utroskab, du havde bare ikke forventet det. Mange, mange kommer ud for det, og reaktionen er den samme. Det hjælper så ikke dig lige nu.
Måske ville det være lidt lettere, hvis vi så den mulighed i øjnene.
Din situation er så også, at du er økonomisk afhængig. Men er du det, hvis du tænker dig om?
Så jeg har virkelig ingenting..... Intet job, ingen penge, ville ikke engang have penge til mad. Jeg har 0 kr i indtægt.....
Så hvad gør man?
Håber man vinder i lotto.....
Penge er dejlige at have, men man kan også klare sig uden i vores del af verden. At blive i dit nuværende forhold vil gøre (og gør) dig langt mere skade end at være fattig i en tid. Og lur mig om ikke han kommer til at betale en net lille sum i såvel bodelingen som i hustru/børnebidrag.
Der findes en lang række offentlige og private tilbud, der kan hjælpe dig på fode igen, fysisk, psykisk og økonomisk.
Start med at bede om en tid hos en socialrådgiver i din kommune. Hun vil kunne oplyse dig om dine mange muligheder og givet kunne flytte dig til en midlertidig bolig med det samme.
Det er aldrig for sent at gøre det rigtige og det virker soleklart på mig, at det rigtige i denne situation er at starte med at bringe 'ulykken til standsning' (første regel for førstehjælp: Stands ulykken!)
Med håb om bedre tider forude,
Michael Barner
Tak for dit svar....
Jeg vil prøve at finde overskud til at få hjælp. Alt virker bare så uoverskueligt. Og penge er ikke vigtige, det har altid været og er stadig det jeg tror på.... Men for søren, det virker noget nær umuligt at komme videre med udsigten til så stor en gæld.....
Men dine ord har givet mig håb, og det skal du have tak for...
Føler mig bare så alene om det hele.... Kan mærke det her virkelig har skadet mig, tør ikke stole på nogen mere...
Tak fordi du skrev
Men jeg kan godt forstå, at det må være svært for dig, men kunne du ikke påbegynde en eller anden form for uddannelse, det ville være sundt for dig at komme hjemmefra og begynde at tænke på andre ting.
Tænker også på om du ikke har nogle gode veninder, som du kunne snakke med, eller et andet godt og solidt netværk. Det er aldrig sundt at gå med så megen frustration alene.
Du skal som det første få en tid hos en socialrådgiver og drøfte det hele med hende. Jeg kan fortælle dig at intet er umuligt, du skal bare turde slippe den falske tryghed som du har nu.
Hvis du bliver, tror jeg du mister din selvrespekt, for jeg synes han har opført sig som et svin overfor dig.
Sender dig varme tanker Sofie
Tak for svar.
Har kun delt det med min mor, søster og så en fortrolig kammerat. Det er ikke noget man deler i flæng... Det er frygtelig pinligt og nedværdigende at skulle fortælle andre at man ikke har været god nok. Og så kan du sikkert forestille dig at min mand har stået på bagben når jeg har sagt jeg havde behov for at gå til lægen og snakke om det for at få luft. Nej det vil han ikke ha. Selvfølgelig ved min læge overskriften da jeg har fået forskellige undersøgelser for diverse kønssygdomme og selvfølgelig hiv. Den er det tid til igen da der er gået over et halvt år. Fik konstateret celleforandringer for et par år siden, det skal han også ha tak for. Har faktisk haft lidt problemer med underlivet de sidste par år før jeg opdagede hvad han lavede...... Meeeen aldrig har jeg tænkt noget i den retning, undrede mig bare hver gang.
Har faktisk en uddannelse jeg skal begynde på i september. Men ved ikk om det bliver til noget nu, den koster penge og jeg har jo brug for penge ind.
Men jeg har fået mod på at kontakte en socialrådgiver på mandag.
Så tak til jer alle
Nej selvfølgelig er det ikke noget man deler i flæng, men du må ikke tænke, at du ikke har været god nok. For det er slet ikke det det drejer sig om, når ens mand besøger ludere eller på anden måde er utro.
Nu skriver du, at din mand ikke vil have, du går til lægen og får luft for dine tanker, helt ærligt det skal han ikke bestemme. Det er dig og kun dig der skal afgøre, om det er noget du har brug for.
Husk at det er ham, der har svigtet og ikke omvendt, så nu skal du lære at tage ansvar for eget liv.
Jeg skubber lidt til dig, og måske skal du lære at tage de ”røde sokker” på og bestemme selv hvad du ønsker af livet.
Tro ikke at jeg ikke kan følge dig, men måske har du gået for meget i flinkeskolen, måske har du rettet for meget ind i jeres forhold, og ladet ham bestemme mere end godt er.
Du kan hvad du vil, men det koster noget, og hvad du må betale dyrt lige her og nu, kommer mange gange tilbage.
Tanker igen Sofie
Tak igen...