Skal jeg forlade hende?

L1980G

Selvfølgelig ønsker jeg ikke at blive behandlet af hende som hun har gjort... Jeg hader den måde hun har behandlet mig på...

Hvis hun har haft sex med ham fyren, vil jeg heller ikke kunne tilgive hende, men hun siger at det har de ikke - og jeg tror på hende. Det kan godt ske at det er naivt, og det er også det der for altid vil komme til at nage. Den tvivl. Jeg skal kunne stole på hende, og det vil blive svært, meget svært.

- Det er jo også derfor jeg siger at jeg gerne vil tilgive, men jeg ved ikke om jeg kan.

Jeg elsker min kone for den hun var før alt det her. Fordi hun er mor til mine børn, og en god mor vel at mærke. Hun har altid været meget omsorgsfuld overfor mig, og tænker tit på mig. Jeg elsker hendes selskab, og den familie vi sammen har skabt. Jeg elsker når vi bare er os 2.

Men jeg elsker selvfølgelig ikke den anden person der også er i hende, nemlig den der lyver, er utro, og som ikke giver mig noget igen. Den del af hende hader jeg...

tovery1

Hvis ikke skuden omgående vender, må du se i øjnene, at slaget er tabt. Men prøv at sige det stille og roligt til hende uden formaninger. En konstatering! Hun VIL være dig utro -og er det ikke ham nu, bliver det en anden. Jeg kender det på egen krop, og jeg må indrømme, at det var MIG, de var den utro. Det er 30 år siden nu, og vi levede sådan i mindst 10 år. Inderst inde vidste jeg, at min ex-mand også var mig utro, og derfor blev der ikke spurgt så meget ind til det.
I dag er utroskab bandlyst hos mig, men det var det ikke dengang. Tænk, jeg kunne egentlig ikke se, det var så galt!
Det underlige var, at vi seksuelt havde det ret godt sammen, så det var udelukkende spændingen, og jeg tror, den også betyder meget hos din kone p.t. Spændende med mange små sms'er -ganske uforpligtede især for elskeren. Har du konfonteret hende med, om elskeren mon vil overtage familien med alt, hvad det indebærer af forpligtelser?
Men med 3 så små børn virker det ret udmodent af hende, synes jeg nok. Kan hun overhovedet KLARE sig selv?? Det havde jeg altid i baghovedet, og mine børn var større, og jeg vidste, at jeg på næsten alle fronter ville klare mig godt alene.
Hvis I skal have en chance, kunne det måske være, I skulle vælge at flytte længere væk, så det ikke var helt så nemt for hende at smutte 1 time eller 2? er det umuligt at flytte bolig -og finde andet arbejde?

nadia20

At flytte til et andet sted hjælper desværre ikke på problemet og hvem siger hun vil gå med til det, hun har sagt at hun ikke elsker ham så hvordan skal han få hende med på det. og selvom det sker, vil hun altid se ham eller være utro med en anden for sådan er hun.

Du har 2 valg muligheder. Det ene er at blive, hvor i har et åbent forhold d.v.s i bor sammen og er der bar for jeres børn mens i dater andre, det tror din kone vil være rigtig glad for. Det er den eneste måde at gøre det på for at beholde hende, for kan se at du slet ikke kan slippe hende.
Den anden mulighed er at skilles fra hinanden.

Hun har aldrig elsket dig som du skrev så gik alt hurtigt at hun måske tænke det er det rette at blive sammen da i fik et barn sammen. Men der hendes ny ven kom ind i billedet betød du lige pludselig ikke noget, da hun fik følelser for ham. Derfor opfører hun sig sådan og behandler dig på den måde fordi hun ved hun har en anden som hun elsker og spiller kostbar over for dig. Hun ved du elsker hinanden og kan ikke give slip på hende derfor udnytter hun det og elsker den opmærksomhed du giver hende, at kæmpe for hende trods af hun har været dig utro. Det er din opførsel der har gjordt at du hun spiller kostbar og virker ligeglad med dig. Hun siger at hendes ven er ikke kæreste typen, sikkert men jeg tror at han ikke vil have hende som kæreste men bar for at hygge med hende derfor siger hun sådan. For hvis han ville have hende så har hun helt sikkert forladt dig for længst og flyttede ind hos ham. Det kan være at han ikke vil have hende p.g.a af børnene for det er ikke alle der gider være far for andres børn.

AnjaLysholm72

Der er en mulighed mere: Åbn jeres forhold. Det lyder selvfølgelig let bare at sige, men det er en reel mulighed, og derfor synes jeg den skal med i debatten her. Du skriver at din kone har kendt ham her altid, så han er altså ikke bare en ny og tilfældig flirt. Der er den mulighed at de to har været tiltrukket af hinanden altid, men af en eller anden grund aldrig er blevet kærester. Der eksisterer masser af den slags tilfælde, og den form for bånd/tiltrækning er ikke et man "bare lige" bryder fordi nogen beder en om det. Måske svært at forstå/acceptere for udenforstående, men ikke desto mindre reelt. Det undskylder selvfølgelig IKKE at man lyver om det, men det kan være rigti,g rigtig svært at bryde ud og sige sandheden når man hele sit liv har fået at vide at den slags følelser for andre er forkerte. Og især at "man ikke kan elske to på én gang". Gu' kan man så. Man kan bare ikke stå ved det før man ved at det faktisk forholder sig sådan. Indtil da er det bare forbudt og forkert.

At din kone evt. har følelser for en anden, går der ikke noget af dig for. Det der ødelægger det I to har, er det at I ikke kan snakke åbent om det. Og en hudløst ærlig snak om netop det, lyder for mig som det eneste der kan redde jeres forhold. Men det er ikke kun hendes ansvar at sige sandheden - det er også dit ansvar at rumme at høre den uden at dømme hende. Først der kan hun få tillliden til at turde lukke helt op.

Jeg synes du skal gå på biblioteket, og der skal du låne to bøger: Kærlighedskontrakten af Sara Skaarup og Hvem er du utro? af Anja Lysholm (det er mig). Og selv om de to bøger handler om at springe ud i et åbent forhold, så behøver det at I læser om det og tager den snak, IKKE at betyde at det netop er et åbent forhold I behøver søge eller ende med at have, men det er - for mig at se - pinedød nødvendigt at I tager den snak om at have følelser (eller bare seksuel tiltrækning hvis det er det) for mere end sin partner. For det er den situation I står i lige nu, hvad enten i vil det eller ej. At sige "du må ikke", "du skal", "du burde", "lov mig" hjælper ikke på noget som helst. En åben samtale hvor I lytter til hvilke følelser den anden faktisk har, og forholder jer til det, i stedet for at forholde sig til hvad "man" ikke burde eller må, er efter min mening det eneste der dur i den situation I står i.

Det er selvfølgelig et fint råd at du bare skal forlade din kone - hvis det er det du vil. Hvis du vil give hende en chance, så er der noget her der skal rummes, ikke bare forbydes.

Kærlig hilsen
Anja

AnjaLysholm72

Nadia20 skriver: "Du har 2 valg muligheder. Det ene er at blive, hvor i har et åbent forhold d.v.s i bor sammen og er der bar for jeres børn mens i dater andre, det tror din kone vil være rigtig glad for. Det er den eneste måde at gøre det på for at beholde hende, for kan se at du slet ikke kan slippe hende."

Og jeg vil bare lige tilføje at det ikke er sådan et forhold jeg taler om når jeg taler om et åbent forhold. Der er det ikke noget man gør bare for at holde på hinanden eller for at blive sammen for børnenes skyld. Der er det noget man gør i kærlighed til hinanden og fordi det er det der fungerer bedst for en. Det er en voksen beslutning taget med hjertet - ikke en desparat handling fordi man ikke ser anden udvej hvis man skal blive sammen.

Anja

tovery1

Sidder og tænker på, om du mister dit selvværd ved at lade hende bestemme over DIT liv, som hun jo faktisk gøre nu. Og hvordan får hun så respekt dor dig?
Respekt er noget af det vigtigste i et forhold, gift eller ej.
Før min egen skilsmisse for 30 år siden, læste jeg en lang artikel af Johannes Møllehave, der skrev, at når man først talte bedre med venner/veninder om sit forhold, var fortroligheden brudt -og dermed egentlig også forholdet. Det prentede sig dybt i mig, og jeg tænkte meget over det under indledningen til skilsmissen. For det er jo rigtigt. Kan man ikke tale åbent med sin ægtefælle, får man ikke god respons, dur det jo ikke. Når man har en masse hemmeligheder, som din kone jo tydeligvis har over for dig, ja så ER det slut.
Held og lykke med dit forehavende, h vad der end må ske.
Kærlig hilsen

L1980G

Jeg har nu meldt ud til min kone at jeg gerne vil give det her en chance til. Men det skal være et HELHJERTET forsøg... Det har jeg indtryk af at det ikke har været før, for hun har haft den fyr i sine tanker de sidste 2 år mere eller mindre HELE tiden.

Jeg har sagt, at hvis hun kan lukke ham ude, og mener at hun ad den vej kan gøre et helhjertet forsøg på at redde vores ægteskab, så vil jeg det også.

Jeg ved ikke om jeg kan, men jeg vil gerne forsøge. og det ved hun som sagt nu.

Hun er gået i tænkeboks. Det synes jeg er en god ide, for jeg vil have at det svar hun kommer med, er det rigtige for hende. Hun skal ikke love mig at gøre et helhjertet forsøg, hvis hun ikke tror det er muligt for hende.
- Og jeg kan godt forstå at det kan blive svært for hende... For hvis man er forelsket i en anden, kan man jo ikke bare sige til sig selv at det vil jeg ikke være. Men hvad gør man så? Er det muligt at undertrykke en forelskelse/betagelse af en anden person...?

Hvis hun når til den konklusion at hun mener der er en chance for os - så må vi jo forsøge. Men jeg ved at det langt fra er sikkert at vi kan lykkes med det. Og det gælder i høj grad også for mig selv.

Ligenu er jeg mest optaget af at være ked af, måske at miste min familie i den form den har nu. Men jeg ved, at senere vil de andre følelser, nemlig hadet og mistroen, komme op i mig igen. Og det bliver også svært...

- Men nu må vi se, det er jo ikke sikkert at vi kommer dertil.

Min kone er taget ud til en veninde et par dage, for at vi kommer lidt væk fra hinanden. Så må vi jo se om hun savner mig, eller om hun blot synes det er en lettelse at jeg ikke er i nærheden.

lotte123

Jeg håber det bedste for jer, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, at nu har der været en lang debat, der primært er gået på, hvor dårligt din kone opfører/ har opført sig, men med mindre hun virkelig ER uansvarlig og kun ude på at få mest mulig sjov ud af tilværelsen, så må der jo være en grund til, at hun har gjort som hun har?

I har fået tre børn ret hurtigt efter hinanden, og det er benhårdt. Hvor er du - hvor var du i hele det menageri?

Jeg fik selv - ikke tre, men kun to - børn lige efter hinanden, men jeg følte ikke, at min mand tog særlig meget del i det. Det var mig, der havde det store slæb med bleer, syge børn, manglende nattesøvn, barnegråd osv., hvor min mand uhindret kørte sit karriereræs - tog på forretningsrejser, kom væk og fik stimuleret sine sanser uden at skulle være afhængig af, at der altså var børn, der sugede al "saft og kraft" ud.

Jeg tiggede, jeg bad, jeg kørte helt ned, men han hørte mig ikke - og langsomt men sikkert fik han på den måde kvalt min kærlighed, og på et tidspunkt fik jeg nok og sagde stop. Det kom fuldstændigt bag på ham - han mente, at han da havde gjort alt for at få forholdet til at fungere. Faktisk var jeg også ude og være utro, for det var den eneste måde, hvor jeg kunne finde ud af, om jeg overhovedet var "i live", var attraktiv mere.

Nu er det 17 år siden - og jeg tror faktisk stadig han mener, at det var mig, der gjorde det hele forkert, at han da havde været den perfekte ægtefælle. Til trods for, at jeg den gang virkelig forsøgte at råbe ham op - så fattede han det aldrig, og det kostede vores ægteskab.

Så - hvis hun finder ud af, at hun vil give det en chance til - så bør du også se rigtigt meget på dig selv, for der er jo nok en grund til, at hun har forelsket sig i en anden, så derfor er det meget vigtigt, at I lytter ordentligt til hinanden og får ryddet ordentligt op, ellers kommer det ikke til at gå. Jeg er ikke helt sikker på, det kun er hende, der har gjort tingene forkert.

Så derfor gentager jeg mit råd om, at I - hvis hun ellers vil give det den chance - tager et par seancer hos en parterapeut, så I kan komme til bunds, og på den måde starte på en frisk.

L1980G

Først mente jeg at det udelukkende var min kones skyld at det her gik den gale vej, for det er jo hende der er den utro...

Men jeg har indset nu, at jeg heller ikke er uden fejl. Jeg er en vigtig del af grunden til at hun har opsøgt noget andet - det er jeg klar over.

Jeg kommer aldrig til at synes at det er ok at være utro - heller ikke følelsesmæssigt. Men jeg kan forstå at det kan ske, og jeg kan forstå at vi er to om det. Om jeg nogensinde kan tilgive hende er uvist, men jeg vil gøre et forsøg.

Jeg tror nu nok at jeg har været hvor jeg skulle, når det kommer til vores børn. Jeg tror ikke at hun bebrejder mig at jeg ikke har taget nok del i praktiske gøremål i det hele taget. Men jeg erkender, at jeg nok har brugt så meget energi på børn, job og andre praktiske ting, så jeg ikke har haft det fornødne overskud til at komplimentere og bekræfte min kone i det omfang som hun har haft behov for... Vi har manglet noget kæreste-tid. - Vi har manglet det rigtig meget!

Det er bare svært når man ikke føler at tiden er der. Børnene fylder utrolig meget i vores dagligdag, og der er jo masser af praktiske ting der skal gøres. Og med fuldtids arbejde, ja så er der bare ikke meget tid/overskud. Had gør andre mennesker i denne situation. Hvordan plejer man et forhold hvor der mangler tid/overskud til hinanden, fordi det hele drukner i dagligdagens gøremål??

elbc11

Livet er for kort til at være helle tiden trist og hvis din kone er utro så skal du husk at hun kun ikke være troværdig hun misbruger den tidlig i har sammen . hvis en kone er utro så er du måske far til en andens fars barn og det er ikke korrekt søger for at find ud af hvis det er rigtigt at hun er utro ,og hvis hun er så finder dig en anden kone fordi en dag vil hun gøre alt for den sex partner hun har , for at generer dig en dag vil hun tage alt fra dig da hun kan ikke værre trofast . husk at en kvinder det er utro kan aldrig elsker dig , og en dag vil det har store problemer du skal ikke være jaloux hun ikke meget være . du skal ikke slå hende eller være jaloux om hende du skal find ud af at du kan tage så meget så muligt af den investering du har med hende i dit live og skab dig en nyt live det er mange piger fra Thailand og andre færdig land det har bruge for en kærlige mand til at støtte dem, men husk at du ikke finder en somme vil kun komme til Danmark for et opholdstilladelser og omkostninger vil være dyrt.