Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
citat slut
Det er jeg glad for. Men jeg mener nu ikke din kone er særlig ansvarlig. Det er min mening.
Jeg føler med dig . Jeg kender alle de forfærdelige følelser man har. Både kvalmen og at man ikke kan spise.
Jeg tror du elsker hende endnu, den person du gerne vil have hun er. Jeg er bare bange for hun i virkeligheden er en anden. Den person, du er rasende på.
Jeg ville heller ikke have en "som ven i huset". Så ville jeg da føle mig helt til grin.
Når jeg læser hvad du skriver kan jeg huske alt fra min egen sag. Det er noget man aldrig glemmer. Men en trøst er det dog, man kommer over det.
Det er grusomt at være midt i det hele. Men, det bliver ikke ved.
Jeg ved godt den næste tid ikke bliver morsom, særlig på grund af de uskyldige børn.
Glem dit had til hende i forbindelse med børnene. Hvis du på nogen måde kan. Du skal nok komme over det, naturligvis ikke lige med det samme, men efter noget tid.
Gør som jeg gjorde, tænk hele tiden på, sorgen bliver ikke ved. Det går over og man får et nyt liv. Jeg har efterhånden set det nogle gange hos andre og så naturligvis hos mig selv.
Tror du ikke hun er kørt træt. Tre børn på kort tid. Jeg var selv dødtræt af alting en overgang.
Der er jo ikke meget romantik.
Jeg mener ikke det undskylder hendes opførsel, men er en forklaring.
Mange gange forlader kvinderne deres omgangskreds, hvorefter det er mandens venner og bekendte der bliver fælles venner eller omgangskreds.
Men nu stiller sagen sig lidt anderledes for dig og din kone.
Hun ved ikke hvad hun vil, men hun "leger med ilden".
Jeg tænker ofte, når jeg læser om, at man ikke elsker mere, har ingen følelser mere o.s.v. om unge mennesker tror, at forelskelsen er de "rigtige" følelser. Man søger den igen og igen i håbet om, at finde en, man kan have de "rigtige" følelser for.
Jeg ved det ikke.
Forelskelsen går jo over, og ændrer sig til kærlighed, hvad dette begreb så end indeholder.
Jeg bliver så ked af det, når jeg hører om, at unge mennesker med mindre børn, sætter det hele over styr, på grund af "de manglende rigtige følelser".
Til dig der startede tråden her, vil jeg sige: At når din kone siger hun ikke elsker dig, så dækker det over, at hun ikke elsker sig selv. Hun lyver overfor sig selv, og dermed også overfor dig.
Man kan ikke ride på to heste, sådan er det nu en gang.
Hvad vil du nu gøre?
Jeg kan godt forstå du græder.
Hilsen Linette
Det forstår jeg ikke rigtigt. hvis man ikke elsker sin partner dækker det over, man ikke elsker sig selv. ?
Har jeg misforstået noget. ?
- bare jeg vidste det....
Først troede jeg at det var mit valg om det her forhold skulle ende eller bestå. Men når min kone siger at hun ikke elsker mig, har jeg jo reelt ikke noget valg. Jeg vil da ikke forsøge at skabe en tilværelse i et kærlighedsløst ægteskab - eller leve i et ægteskab hvor det kun er den ene der elsker, og vil det.
Kan man lære at elske hinanden igen, hvis man har glemt det??
Som det ser ud nu, må jeg nok erkende at spillet er slut. Hvis min kone finder ud af at hun gerne vil det her forhold, og er klar til at yde de ofre som skal til, ja så må jeg jo gøre op med mig selv om jeg vil/kan kæmpe for det.
Endnu engang tusind tak for jeres hjælp - den her debat er mit holdepunkt lige nu, da jeg ikke deler mine tanker med andre.
Ja, man kan "lære" at elske igen. Hvis man er kørt træt af det hele, så kan det føles, som om følelserne er væk.
At have tre små børn er ikke det bare sjov, der er meget arbejde. Tænk på, det er hende, der har båret dem og født dem. Det er noget af en anstrengelse for kroppen.
Jeg følte selv en overgang, jeg ikke havde følelser for min eksmand.
Jeg lod ham bare ikke mærke det. Jeg elskede mine børn overalt, men var træt. Jeg tror det var trætheden og jeg ikke følte, der var plads til at være ung.
Ganske langsomt vendte følelserne tilbage. Jeg ville ikke svigte, hverken min mand eller mine børn. men det er jo mig, der er sådan.
At han så senere svigtede og jeg ikke fandt mig i det er en anden historie. Først prøvede jeg dog på at få ægteskabet til at fungere, men i vores tilfælde lykkedes det ikke.
Man kan ikke sige til andre, gør det og det. Det kommer helt an på, hvordan man er indrettet.
Man kan lade sig forføre af forelskelsen og den vidunderlige tilstand, men de fleste erkender, at den tilstand hører op på et eller andet tidspunkt. Erkender de ikke det, forstår de ikke, at de er kommet til en ny periode i livet, hvor man elsker, man elsker sig selv, sin mand og sine børn.
Kærligheden har mange ansigter.
Man kan lære at elske igen, jeg tror dog, at man har elsket hele tiden, man er bare ikke opmærksom på, at træthed, pasning af børn o.s.v. kan få følelsen af kærlighed til at blegne.
Hvis den ene elsker sit liv og den anden ikke gør, jamen så kæmper man mod guder.Man skal være to om at ville.
Når man elsker sig selv, er man også i stand til, at sætte grænser for sig selv, at sige nej til sig selv, det hører med til livet.
Denne kvinde der her er tale om, er ikke i stand til at vælge, at sige enten ja eller nej, hun vil både og. Det går ikke i det lange løb.
Jeg håber at du finder din vej, og får dig et godt liv, måske med en ny partner.
Jeg tror din kone er rigtig træt af dig - og jeg kan ikke forstå at du ikke bare er rigtig træt af din kone ...for hvad f...er det for en opførsel.
Hun sms hele tiden ..hun lyver om hvor hun er ?
Helt ærligt hvorfor lader du hende drive dig til vanvid med hendes vanvidsopførsel?
Sig dog STOP. Hun keder sig ...hun syns du er kedelig ..fint så lade hende gå. Håber græsset er grønnere på den anden side og synd for børnene men helt ærlig...sig dog stop. Nu.
Og stop din ydmygende opførsel med at rende rundt efter hende.
Jeg føler virkelig med dig, det er så hårdt det du gennemgår! Får selv en klam fornemmelse indeni! Jeg kan sagtens følge alle dine fysiske reaktioner- men tag det endelig i optrækket. Er der nogle af dine venner og familie der kan støtte dig ? Og tal med lægen hvis det bliver ved. Men kan sagtens gå ned med stress eller ryge ud i en depression af skilsmisse/ parforhold problemer!
Men jeg sidder også bare og tænker på, at du har gjort det du kunne for at give dine børn den barndom du ikke fik. Det er jo ikke dig der render og kysser på andre og opfører dig uansvarligt, det er jo dig der har kæmpet for at holde jeres familie sammen. Men i et forhold skal der ligesom 2 til tango. Det må have været det væreste da hun sagde hun ikke elskede dig. Selvom I skulle vælge at gå fra hinanden, vil du stadig kunne være en god far og være der for dine børn!
Jeg ved jo ikke hvorfor jeres forhold begyndte at gå skævt eller hvad der er sket imellem jer, siden I er der hvor I er nu. Men jo jeg tror godt man kan komme til at elske en person igen, men der skal ligesom skabes et fundament og arbejdes på forholdet. Men det kræver jo også at begge vil kæmpe for jeres familie. Nogle gange begynder man også at tage hinanden for givet, og glider fra hinanden. Nogle gange kan det hjælpe på forholdet, at være væk fra hinanden, så finder man enten ud af at nu det meget nemmere eller hende/ ham kan jeg ikke leve uden!
Jeg synes iøvrigt ikke du er naiv, når man elsker sin kone, vil man da for alt i verden bare ønske at det er gengældt og hun IKKE er dig utro og kysser på en anden fyr!
Men så tænker jeg også bare kan du tilgive hende for det hun har gjort ? Ville du kunne komme til at stole på hende igen, efter det hun har gjort ?
Selvom I skulle vælge at gå fra hinanden, er det ikke ensbetydning med du ikke kan få et godt liv, eller måske et endnu bedre liv.
Mvh
- jeg ved jeg er til grin, og det sårer mig da også.
Men den her tvivl, og tanken om at miste det og den man elsker... Det er alt det der har fået mig til at indse, hvor meget jeg virkelig elsker min kone. Jeg kan ikke holde tanken ud om at alt bliver smidt på gulvet, og at jeg nok aldrig skal være sammen med hende igen...
Min kone har det desværre ikke på samme måde, og det har hun nok ikke haft længe. Jeg tror også at det et grunden til at hun har behandlet mig sådan. Hun har jo ikke elsket mig længe, og har derfor heller ikke noget at miste. Derfor har hun nok også søgt eventyret, for hun har ikke været bange for at miste mig, fordi hun ikke har værdsat mig. Alt det kan jeg se nu...
Jeg kan bare ikke lade være med at klynge mig til det håb at vi måske kan finde ind til hinanden igen.
- Jeg savner hende så meget!
Derfor kan jeg heller ikke undgå at falde ind i en offer rolle. Jeg kan ikke lade hende være når jeg går op ad hende derhjemme - fordi jeg savner hende.
Og jeg ved godt det er dumt, for hun skal ikke få medlidenhed med mig, og evt. give os to en chance til på baggrund af det. Hun skulle gerne finde det samme savn som jeg har fundet. Jeg håber hun finder ud af at hun også savner mig.
Men hvor er det svært at tænke og agere "smart" når følelserne stikker af med én...
Din kone kan jo ikke komme til at savne dig, så længe du er på din pind. For at bruge den mulighed, så må enten din kone eller du gå.
Du er nød til at tage en beslutning.