Indstillinger
Skal jeg forlade hende?
Hej,
Jeg er gift med min kone på 5. år, og sammen har vi 3 drenge på hhv. 3, 5 og 7 år.
Mit problem er, at det gennem de seneste 2 til 3 år har gået meget dårligt i vores parforhold.
Da vi mødtes, gik det hele meget stærkt - Vi fik hurtigt vores 1. barn, og hus, bil m.v. - senere fik vi to drenge mere, og blev gift. Vi har kendt hinanden i ialt 8 år...
Jeg har en mistanke om at min kone har været mig utro gennem et godt stykke tid.
Jeg fandt for et par år siden ud af, at hun skrev mange sms'er til det samme tlf-nr., som viste sig at være en fyr som hun har kendt siden sin barndom. Tilsyneladende uskyldige sms'er, men tilgengæld rigtig mange af dem - måske 5-10 stk. om dagen. Bare om "hvordan har din dag været", "hvad står weekenden på" m.v.
- Jeg blev jaloux, og bad hende om at stoppe med at skrive, hvilket hun lovede at gøre. Hun stoppede dog ikke, for jeg fandt ud af flere gange efterfølgende at hun stadig skrev med ham. Jeg var jaloux, fordi at det som hun gav ham, følte jeg ikke at hun gav mig, nemlig interesse for mig, og hvordan min dag havde været o.s.v.
Nytårsaften 2009 var min kone og jeg ikke sammen da kl. slog 24 - Jeg var ked af at hun ikke følte at hun skulle være sammen med mig på lige netop det tidspunkt, vi var her hjemme sammen med nogle venner, men mens de andre par kyssede og ønskede hinanden godt nytår, var min kone ikke ved min side, hun var mer optaget af alle vores venner. Uskyldigt? Ja, måske. Men dagen efter fandt jeg ud af at hun havde skrevet en sms til ham fyren, nytårsaften hvori der stod "du er lækker". Det gjorde mig yderligere ked af det...
Jeg har gentagne gange taget min kone i, at ikke være der hvor hun sagde hun ville være. Engang skulle hun mødes med nogle kollegaer i en anden by, som ligger 30 km væk (sagde hun). Men da jeg tjekkede bilens trip-tæller, kunne jeg se at bilen kun havde flyttet sig ca. 5 km den aften - altså havde hun ikke været der hvor hun sagde. Da jeg konfronterede hende med det, sagde hun at hun blot havde siddet nede på havnen og tænkt...
Hun går/cykler mange ture - måske 3 gange om ugen i en time ca. - Typisk om aftenen når ungerne er lagt i seng. Hun siger at det er fordi hun kan lide at høre musik på sin iphone. En gang har jeg spurgt hende om hvor hun havde været, hun sagde at hun havde cyklet ca. 15 km - men cykelcomputeren viste at hun kun have cyklet ca. 3 km. Den afstand stemmer meget god overens med afstandenfrem/tilbage til de fyrs hus (ham som hun skrev med).
Hun kan meget godt lide at gå i byen (altså på discotek) - Det kan jeg ikke, ihvert fald ikke ret tit, og i så fald helst sammen med hende. Hun kan bedst lide at være afsted uden mig, sammen med veninder. En gang havde vi været til en par-middag hos et af mine venne-par. Vi tog fra dem omkring kl. 4 om natten, jeg ville hjem, men hun ville i byen. Så hun tog afsted uden mig, og jeg gik hjem. På vej hjem, kom jeg i tanker om, at jeg også kunne tage i byen alligevel. Da jeg kom op på det diskotek hvor hun plejer at være, gav jeg mig ikke til kende, men stillede mig i baren og tog en drink. Jeg kunne se, at hun dansede med den fyr som hun har sms'et med. Senere kyssede de hinaden - Jeg konfronterede dem, og sagde til min kone at vi var færdige med hinanden...
Dog kom jeg på andre tanker, og besluttede at give forholdet en ekstra chance.
Min kone siger at hun aldrig har været mig utro, for hun har ikke haft sex med ham - jeg tror nok ikke rigtigt på det, men omvnedt kan jeg jo heller ikke bevise det.
Vi har siden da været i par-terapi, hvilket gav mig fornyet håb. Jeg har sagt til hende at hun skulle stoppe alt kontakt med ham fyren, og det har hun lovet.
I går var hun ude at gå igen, og jeg havde en mistanke om at hun besøgte den fyr igen - så jeg tog ned til hans hus og bankede på døren. Til min store skuffelse ville han først ikke lukke døren op, men til sidst lykkedes det dog at få ham overtalt - og min kone var ganske rigtigt der...
Jeg har sagt til hende at jeg vil skilles, fordi jeg tror hun har været mig utro - om ikke andet har hun i hvert falt været mig følesesmæssigt utro, og jeg vil aldrig kunne tilgive hende det tror jeg.
Vi har indsendt ansøgning om separation. Det var min beslutning. Min kone lover bod og bedring, og påstår hårdnakket at hun aldrig har haft antydningen af sex med ham. Hun siger at hun kun har besøgt ham den ene gang. Hun siger at hun elsker mig og vil gøre alt for at vi skal få det til at fungere. Ligenu kan jeg ikke døje syne af hende...
Men beslutningen er så svær at tage - jeg føler at jeg skal vælge mellem pest eller kolera. Og hvad med børnene? Jeg er selv skilsmissebarn, og savner den der faste base at kunne vende tilbage til... Jeg havde virkelig håbet at jeg kunne gøre det bedre for mine børn - Men det ser ikke ud til det...
Hvad mener i? Skal jeg blive skilt? Har min kone haft sex med ham fyren? Har hun besøgt ham mere end en gang?
Er jeg naiv?
Gode råd motages...
Hilsen mig
Jeg er gift med min kone på 5. år, og sammen har vi 3 drenge på hhv. 3, 5 og 7 år.
Mit problem er, at det gennem de seneste 2 til 3 år har gået meget dårligt i vores parforhold.
Da vi mødtes, gik det hele meget stærkt - Vi fik hurtigt vores 1. barn, og hus, bil m.v. - senere fik vi to drenge mere, og blev gift. Vi har kendt hinanden i ialt 8 år...
Jeg har en mistanke om at min kone har været mig utro gennem et godt stykke tid.
Jeg fandt for et par år siden ud af, at hun skrev mange sms'er til det samme tlf-nr., som viste sig at være en fyr som hun har kendt siden sin barndom. Tilsyneladende uskyldige sms'er, men tilgengæld rigtig mange af dem - måske 5-10 stk. om dagen. Bare om "hvordan har din dag været", "hvad står weekenden på" m.v.
- Jeg blev jaloux, og bad hende om at stoppe med at skrive, hvilket hun lovede at gøre. Hun stoppede dog ikke, for jeg fandt ud af flere gange efterfølgende at hun stadig skrev med ham. Jeg var jaloux, fordi at det som hun gav ham, følte jeg ikke at hun gav mig, nemlig interesse for mig, og hvordan min dag havde været o.s.v.
Nytårsaften 2009 var min kone og jeg ikke sammen da kl. slog 24 - Jeg var ked af at hun ikke følte at hun skulle være sammen med mig på lige netop det tidspunkt, vi var her hjemme sammen med nogle venner, men mens de andre par kyssede og ønskede hinanden godt nytår, var min kone ikke ved min side, hun var mer optaget af alle vores venner. Uskyldigt? Ja, måske. Men dagen efter fandt jeg ud af at hun havde skrevet en sms til ham fyren, nytårsaften hvori der stod "du er lækker". Det gjorde mig yderligere ked af det...
Jeg har gentagne gange taget min kone i, at ikke være der hvor hun sagde hun ville være. Engang skulle hun mødes med nogle kollegaer i en anden by, som ligger 30 km væk (sagde hun). Men da jeg tjekkede bilens trip-tæller, kunne jeg se at bilen kun havde flyttet sig ca. 5 km den aften - altså havde hun ikke været der hvor hun sagde. Da jeg konfronterede hende med det, sagde hun at hun blot havde siddet nede på havnen og tænkt...
Hun går/cykler mange ture - måske 3 gange om ugen i en time ca. - Typisk om aftenen når ungerne er lagt i seng. Hun siger at det er fordi hun kan lide at høre musik på sin iphone. En gang har jeg spurgt hende om hvor hun havde været, hun sagde at hun havde cyklet ca. 15 km - men cykelcomputeren viste at hun kun have cyklet ca. 3 km. Den afstand stemmer meget god overens med afstandenfrem/tilbage til de fyrs hus (ham som hun skrev med).
Hun kan meget godt lide at gå i byen (altså på discotek) - Det kan jeg ikke, ihvert fald ikke ret tit, og i så fald helst sammen med hende. Hun kan bedst lide at være afsted uden mig, sammen med veninder. En gang havde vi været til en par-middag hos et af mine venne-par. Vi tog fra dem omkring kl. 4 om natten, jeg ville hjem, men hun ville i byen. Så hun tog afsted uden mig, og jeg gik hjem. På vej hjem, kom jeg i tanker om, at jeg også kunne tage i byen alligevel. Da jeg kom op på det diskotek hvor hun plejer at være, gav jeg mig ikke til kende, men stillede mig i baren og tog en drink. Jeg kunne se, at hun dansede med den fyr som hun har sms'et med. Senere kyssede de hinaden - Jeg konfronterede dem, og sagde til min kone at vi var færdige med hinanden...
Dog kom jeg på andre tanker, og besluttede at give forholdet en ekstra chance.
Min kone siger at hun aldrig har været mig utro, for hun har ikke haft sex med ham - jeg tror nok ikke rigtigt på det, men omvnedt kan jeg jo heller ikke bevise det.
Vi har siden da været i par-terapi, hvilket gav mig fornyet håb. Jeg har sagt til hende at hun skulle stoppe alt kontakt med ham fyren, og det har hun lovet.
I går var hun ude at gå igen, og jeg havde en mistanke om at hun besøgte den fyr igen - så jeg tog ned til hans hus og bankede på døren. Til min store skuffelse ville han først ikke lukke døren op, men til sidst lykkedes det dog at få ham overtalt - og min kone var ganske rigtigt der...
Jeg har sagt til hende at jeg vil skilles, fordi jeg tror hun har været mig utro - om ikke andet har hun i hvert falt været mig følesesmæssigt utro, og jeg vil aldrig kunne tilgive hende det tror jeg.
Vi har indsendt ansøgning om separation. Det var min beslutning. Min kone lover bod og bedring, og påstår hårdnakket at hun aldrig har haft antydningen af sex med ham. Hun siger at hun kun har besøgt ham den ene gang. Hun siger at hun elsker mig og vil gøre alt for at vi skal få det til at fungere. Ligenu kan jeg ikke døje syne af hende...
Men beslutningen er så svær at tage - jeg føler at jeg skal vælge mellem pest eller kolera. Og hvad med børnene? Jeg er selv skilsmissebarn, og savner den der faste base at kunne vende tilbage til... Jeg havde virkelig håbet at jeg kunne gøre det bedre for mine børn - Men det ser ikke ud til det...
Hvad mener i? Skal jeg blive skilt? Har min kone haft sex med ham fyren? Har hun besøgt ham mere end en gang?
Er jeg naiv?
Gode råd motages...
Hilsen mig
Kommentarer
Jeg synes på den anden side også, at du kontrollerer hende temmelig meget; du kontrollerer sms'er, bilens trip-tæller, cykelcomputer – hvordan har hun det egentlig med al den kontrol? Personligt ville jeg nok stritte ganske gevaldigt mod sådan en spændetrøje, og måske netop gøre noget oprør.
Dog ser det da ud til, at din kontrol ”giver pote” - hun ER andre steder og gør andre ting end hun fortæller dig. Jeg spekulerer på, hvorfor hun gør disse ting, når de øjensynligt er så let gennemskuelige? Mon hun prøver at ”råbe dig lidt op” på den måde?
Hvad siger hun selv, når du konfronterer hende med disse ting? Jeg mener – hvorfor lover hun hele tiden, at hun ikke vil se den anden, når hun alligevel gør det? Hvorfor er det vigtigt for hende, at I skal blive sammen? Har du talt med hende om, om der måske er noget, hun mangler fra dig?
Måske I også sammen skulle sætte jer og definere det begreb, der hedder utroskab. Det lader til, at hun mener, at hvis bare hun ikke har sex med fyren, så er der ingen problemer i hendes samvær med ham, og sådan ser du jo ikke på det – er det noget, I har talt om? I og med, at hun så gerne vil fortsætte jeres ægteskab, så må hun da også vide, hvor meget det sårer dig, at hun har den anden kontakt.
Du skriver ”Jeg har sagt til hende at jeg vil skilles, fordi jeg tror hun har været mig utro - om ikke andet har hun i hvert falt været mig følesesmæssigt utro, og jeg vil aldrig kunne tilgive hende det tror jeg.” - Ja, men hvis ikke du mener, du vil kunne tilgive, så kan I lige så godt stoppe nu, for så ER der ikke mere at gøre. Man kommer ikke videre, hvis ikke der kan tilgives – sådan er det.
På den anden side, så har I tre børn sammen, og dem skylder I, at have gjort alt for at forsøge, så derfor er mit råd, at I igen søger noget parterapi, hvor I får hjælp til at hun kan forklare, hvorfor hun føler det behov for den anden, som hun jo både besøger i smug, men også kysser med ude i byen – og du kan få hjælp til at fortælle hende, hvor ondt, det gør på dig, at du ikke føler, at du kan stole på hende, og måske også få noget hjælp til at finde ud af, hvad der reelt er galt i jeres forhold.
Ej det er en grim situation, jeg kan sagtens forstå du bliver ked af det. Men ved du hvad der egentlig forgår ? Hvorfor er hun hele tiden nede ved ham der? Hvad siger din kone til det, når du spørger hende ? Jeg synes ikke det er rimeligt overfor dig. Kan sagtens forstå du bliver jaloux når din kone kysser en anden, det er sgu ikke okay!!!
Det er jo bare så forfærdeligt når man har tre små børn, at gå fra hinanden. Men det er tydeligt at du ikke stoler på din kone, tror du kan komme til det ? Det må også være anstrengende for dig, at skulle tjekke det hun siger for at finde ud af at hun ikke taler sandt.
Du har jo 2 valg sådan som jeg ser det give det en chance til for børnenes skyld. Men så skal der godt nok også andre boller på suppen. Men hvis I bliver enig om at give det en chance til, må du slippe din mistro og holde op med at tjekke hende. Og 100 % stole på at det er dig hun vil dele sit liv sammen med. I vil altid være forbundet da I har børn sammen.
Eller så må du gøre op med dig selv om du fortjener bedre. At din kæreste/ kone skal står og kysse dig nytårsaften, fordi det er der hun aller helst vil være og en der er ærlig overfor dig. Og om du har behov for at føle dig tryg og elsket. Man kan jo blive lidt småskør, hvis man hele tiden tror man ser " spøgelser", altså ment på den måde, hvis man hele tiden tror sin partner er utro, bliver man mere og mere mistroisk og tjekker mere og mere.
Jeg ved ikke om hun har været dig utro, det er der jo kun hende der kan svare på. Jeg synes utroskab er noget af det laveste.
Håber virkelig at du træffer et fornuftig valg, som er rigtig for dig og dine børn.
Mhv
Hvorfor skal der altid være en grund til man ser en anden? hvorfor skal det altid være en andens skyld? uanset hvad så tillader det hende ikke at være utro. Er der noget man ikke er glad for i forholdet så snakker man om det og arbejde på forholdet, man går ikke hen og blive utro det viser bar hvor barnligt hun er og tager slet ikke jeres ægteskab seriøst. Var jeg dig vil jeg forlade hende med det samme, jeg vil ikke kunne leve med en som var mig utro. Man skal ikke bare blive for børnenens skyld, børn har det ikke godt af hvis den ene forældre er såret og ikke er lykkelig i forholdet. Hun må tage konsekvenserne, hun valgte at være dig utro og burde vide at man ikke kan få begge dele, hun ved at hun kommer til at miste dig når du opdager hende men alligevel tager hun chancen måske fordi hun synes du er for nem. Du har givet hende nok chancer og tror slet ikke at en gang til parterapi vil redde forholdet, hun vil altid se en anden for hun elsker at leve et dobbeltliv og det har ikke en skid med dig at gøre. Der er nogle der kan lide at leve et dobbeltliv som ikke kan nøjes med en, de nyder at gøre alt i smug og grine af det bagefter fordi de har narret deres partner.
Det hjælper virkelig at få set sagen med andre øjne, især andre kvinder, som muligvis bedre kan se tingene fra min kones side, og hjælpe mig til bedre at forstå hvad hun gør, og hvorfor...
Jeg er mere end klar over at det er forkert af mig at overvåge min kone, som jeg har gjort, og til dels stadig gør - men det er svært at lade være, når tilliden er blevet brudt, og når man gang på gang bliver bekæftiget i ens bange anelser.
I alt det her, har jeg det som om der kun findes to følelser i mig - kærlighed og had, intet derimellem.
Når jeg ser på eller taler med mine børn, er jeg ved at græde, selvom jeg normalt ikke har let til tårer. Men det er nok den uvisse fremtid for dem, som jeg frygter - hvad vil være bedst for dem spørger jeg mig selv. Og samtidig en utrolig stor skyld følelse over at jeg ikke ser ud til at kunne give dem den barndom, som jeg havde drømt om at give dem.
På den ene side hader jeg min kone lige nu. Jeg hader hende for alt det hun har budt mig, og jeg hader hende for at det er hendes skyld (synes jeg) at drømmen brast. Hun har smadret hele mit liv føler jeg.
På den anden side er det jo også gået op for mig hvor meget jeg elsker/ har elsket hende, og det vi har/ havde sammen...
Jeg er hamrende ligeglad med om nogen mener det er pænt eller ej. Jeg finder mig ikke i det.
Jeg mener der er forskel på at overvåge uden grund, det er lidt sygt. Men opdager man tilfældigvis noget, så skulle ingen snyde mig. Jeg ville kigge i lommer, i mobiltelefonen, følge efter, kort sagt gøre alt for at finde ud af, hvad der foregår.
Jeg er så "naiv", at jeg helst vil tro det bedste. Jeg måtte simpelthen have klare beviser med min første mand og det fik jeg. Så var det slut.
Og ærlig talt, det du fortæller lyder meget, meget underligt.
Det eneste, der bekymrer mig er børnene. Jeg ville nok finde mig i en hel del for børnenes skyld, men hvis der kun er ballade i hjemmet er det slet ikke godt.
Det er helt rigtigt nogen elsker at bedrage og partneren må helst ikke opdage det. I min grønne ungdom blev jeg inviteret på en tur af en ung mand. Jeg syntes han var nydelig og var en smule duperet af ham.
Jeg fortæller så i min naivitet, at det er min familie, der ejer stedet, hvor vi er på vej hen.
Han blev noget rystet og vi kørte straks. For hans forældre kom der og han blev bange for vi skulle fortælle hans kone det. !!!!!!! Hun måtte endelig ikke vide noget. !!!!!!!!!
Sådan er der altså nogen, der er. De vil både blæse og have mel i munden.
Jeg blev forfærdet, jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at han var gift og så gik ud med en anden.
Jeg var selv i samme situation for 6 år siden, jeg troede på at hun sagde hun ikke havde haft sex med ham og at han ikke var en konkurrent, her 6 år efter finder jeg ud af at hun har haft 2 andre siden og at forholdet som jeg opdagend for 6 år siden fortsatte til 3 år efter hvor hans kone satte stolen for døren og stoppede det. Jeg er ked af at sige det men det stopper ALDRIG.
Dennis
Men her handler det om en kvinde der gang på gang bliver taget på mere eller mindre fersk gerning – og det endda over flere år.
Hvorfor bliver hun ved, når hun samtidig lover bod og bedring hver eneste gang?
Hvorfor vil hun blive i et forhold, når hun ved, at hun bliver ved med at såre – og bliver ved med at blive opdaget?
Hvis hun ville blive, men stadig have noget ved siden af, må hun da for pokker have fundet ud af at være lidt mere snedig? Hvorfor gør hun det så let gennemskueligt?
Jeg tror, der er noget der stikker dybere her? Hvad er det, hun prøver at fortælle dig, L1980G ?
Hvorfor bliver du ved med at finde dig i det? Som du skriver det her, så har hun simpelt hen så lidt til overs for dig, at det knap må kunne ligge på en lillefingernegl – men samtidig er det vigtigt for hende at fortsætte jeres nuværende liv. Hvorfor? Det må du da spørge hende om?
Jo – jeg gentager mit forslag om endnu en omgang parterapi – det kan godt være, det ikke redder forholdet, men så får du da måske belyst, hvad det hele handler om- så ”nissen” ikke flytter med i et eventuelt nyt forhold.
Og – så vil jeg lige sige til Nadia 20, at det ER altså muligt at besøge en ven af modsat køn uden at have sex med vedkommende. Jeg synes, du er meget kategorisk her – som om det er en totalt fysisk umulighed – det er det altså ikke. Jeg har da jævnligt været på visit hos min mandlige nabo og han hos mig, når min mand og hans kone har været på arbejde – og det er da aldrig faldet hverken mig eller ham ind, at vi også skulle have sex, og ingen af vores respektive ægtefæller har så eget som tænkt tanken, at vi gjorde det. Min mand kan da godt tage hen til en kvindelig bekendt, uden jeg har problemer med det. Ja, vi har begge venner/bekendte af modsat køn, men derfor har vi ikke sex med dem. Vi har endda venner, vi uden problemer kan give både et kys og et kram – uden der er mere i det. MEN – vi gør det åbenlyst og uden at holde det skjult for hinanden.
Det, jeg prøver at sige her er, at din kone ret beset KAN føle at denne mandlige bekendt, er en god ven, som hun har det rart med – og der ikke er mere i det, MEN i og med det holdes hemmeligt, og hun lyver for dig om bekendtskabet, så ER det jo fordækt.
Min mand døde for halvandet år siden. Jeg har nu en ven jeg dyrker sex med, men jeg har da ikke tænkt mig at ændre på noget med alle mine mandlige venner. Jeg spiller i orkester, og det er for det meste mænd. Jeg kører sammen med en mandlig ven og han kører mig hjem igen. Jeg snakker med mange mænd, sådan har det altid været.
Kvinden og dennes ven her, har som jeg forstod det, kendt hinanden helt fra barndommen af.
Det skjulte i det forhold, kommer måske af, at manden ikke vil have, at kvinden har en mandlig ven.
Jeg spekulerede egentlig også på, hvorfor ikke forsøge at invitere kvindens ven hjem og ligesom blive en legal ven af både manden og kvinden.
Jeg ved det ikke, men forsøg med andre måder, hvis du virkelig ikke ved hvad du vil.
Din kone går i byen og du følger efter hende. Jeg vil ikke håbe I lader så små børn være alene hjemme.
Det hjælper ikke de er lagt i seng. Der kan ske masser af ting.
Ang. Forslaget om at min kones elsker/ven (eller hvad vi nu skal kalde ham), er det komplet umuligt at han skulle kunne blive en ven af huset. Min kone er åbenlyst forelsket i ham, og det er man ikke i ens venner som jeg ser det... Dertil kommer at jeg hader den mand af hele mit hjerte.
Vi talte sammen om fremtiden i går, min kone og jeg. Vi skal jo have fundet ud af om forholdet skal have en chance til, eller om vi skal lade os skille.
Jeg bad hende om den fulde sandhed om hendes forhold til den anden fyr. Hun fortalte at hun havde kysset ham yderligere et par gange, som jeg ikke kendte til. Og hun fortalte at hun havde besøgt ham kort i hans have et par gange. Hun gav også udtryk for at hun har været meget forelsket i/ betaget af ham. Hun sagde at det var ligesom et stof for hende... Hun påstår stadig at der aldrig har været noget sexuelt mellem dem... Desuden siger hun at hun ikke forestiller sig/ drømmer om en fremtid med ham - han er altså ikke kæreste potentiale for hende.
Jeg har i lang tid været opsat på at finde sandheden i alt det her. I går fandt jeg ud af, at sandheden mellem min kone og den anden fyr ikke er det vigtigste. Selvfølgelig ville jeg stadig gerne kende den fulde sandhed, så jeg kunne forholde mig til fakta, og måske få slettet nogle af de mange grimme forestillinger jeg går rundt med. Men jeg opdagede at den vigtigste sandhed at finde, er jo sandheden mellem mig og min kone.
- altså: hvad et der galt. Elsker jeg hende stadig, hvad vil jeg? Elsker hun mig? Og vil hun det her forhold??
Jeg havde virkelig håbet at hun i går havde sagt at hun elskede mig, og at hun ville gøre alt hvad der skal til for at reparere på det her - men det gjorde hun ikke. Hun sagde at hun ikke vidste hvad hun vil, og at hun ikke elsker mig, og ikke ved om hun kan komme til det igen...
Jeg er så skuffet over hende, og hendes måde at behandle mig på. Jeg er skuffet over at hun vil smide alt væk, på grund af en flirt, som åbenbart ikke engang har noget seriøst potentiale. Jeg er ked af at hun ikke elsker mig.
Jeg har virkelig elsket hende, og jeg har ofret alt for hende. Jeg har villet gå gennem ild og vand for det her forhold. At hun ikke har det på samme måde er så skuffende, og jeg er meget ærgerlig over det. Også på børnenes vegne.
Jeg ved ikke om jeg selv ville have givet forholdet en chance til, men som jeg ser det, er det ironisk nok hende der har trukket stikket ud.
Jeg har grædt for første gang siden vi fik vores ældste søn - dvs. I 7 år. Jeg har kastet op. Jeg har tabt mig 3-4 kg på 3 dage. Jeg har det generelt ad helvede til, og føler i den grad at tæppet er trukket væk under mig...