Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det er en anselig samling af gode råd mod forhøjet blodtryk, vi nu har! Der kommer så mange råd, at i hvert fald jeg ikke kan nå at afprøve dem
Jeg har endnu ikke nået at afprøve boghvedegrøden, selv om ingredienserne ligger klar.
Egentlig undrer det mig lidt, at så mange af rådene handler om noget, man skal spise (særlige madvarer, vitaminer, mineraler eller kosttilskud).
Eller også er der tale om råd, der går ud på at man skal anstrenge sig (motion). Det er jo på en måde fornuftsstridige råd, eftersom blodtrykket siger, når man anstrenger sig. Men logikken er jo, at man så bagefter bedre skulle kunne slappe af, med blodtrykssænkning til følge.
Er der ikke nogle, der i stedet kan foreslå gode, muskelafslappende øvelser? De fleste vil sikkert sige, at jeg jo bare kan melde mig til et kursus i afspænding. Det kan jeg jo, men jeg har altså ikke så gode erfaringer med den slags. Det er ikke liggende på ryggen i et klasseværelse, jeg har behov for at få indført mere afslapning. Det er i mit liv!
Jeg synes, at det virker at indarbejde bestemte vaner i hverdagen, f.eks. følgende måde at løbe ned ad trapper på:
I nedspringet fra det ene trappetrin til den næste, altså i det øjeblik man ikke rører nogen af trinnene, giver man efter i hele kroppen. Mens man svæver i luften, er der jo ingen grund til at anstrenge sig ;o). Da jeg normalt skal op og ned ad mange trapper hver dag, er det umiddelbart en god metode.
Jeg kan ligefrem mærke, hvor det brænder mest på for mit vedkommende: Det er i lænden. Når det lykkes at slappe rigtigt af dér, så kommer et helt livs træthed væltende, for det er med lænden, jeg har taget mig sammen gennem alle de år, hvor der ikke rigtig var lægehjælp at få, og nå ja, også med skuldrene og ryggen, men dér føles spændingerne ikke så voldsomme mere.
Når jeg skriver disse ting, er der også for at få sat fokus på muskelspændinger og anspændthed som årsag til blodtryksforhøjelse, for egentlig synes jeg ikke, at der er fokus på den slags. Hvis vi alle bidrager med vores erfaringer, kunne det vel hjælpe med til, at vi engang kan få fjernet årsagerne til vores blodtryksforhøjelse!
Lægerne siger altid: ”Vi kender ikke årsagen til essentiel blodtryksforhøjelse!”
”Nej”, har jeg lyst til at sige, hver gang jeg hører den bemærkning – ”Og I interesserer jer heller ikke for at finde den!”
Hvorfor skulle der i øvrigt kun være én årsag? Der må da være flere, alt efter personens individuelle situation. Og hvis man ikke leder efter årsagen/årsagerne, så finder man dem selvfølgelig ikke.
Jeg ved godt, at problemet hænger sammen med hele sundhedssystemets logik. Der er for det første ikke økonomiske ressourcer til at bruge mere end 7 minutters konsultationstid på en blodtrykspatient. Og for det andet fokuserer man på diagnosen – ikke på personens individuelle livssituation.
Set fra min position behøver en behandler ikke at kunne udtale sig med 100 % videnskabelig sikkerhed om årsager og behandlingsmetode, når bare den foreslåede behandlingsmetode er ufarlig, lidt ligesom der jo ikke er noget forgjort ved at spise boghvedegrød og lime-frugter.
Samfundet bruger astronomiske beløb på blodtryksmedicin, der kan holde folks blodtryk i ave, altså ren og skær symptombehandling. Men selve problemet, altså at finde årsagen til det løbske blodtryk og gøre noget ved den – det er folks eget problem. Det må de selv løse.
Nå, det var bare et hjertesuk ;o)
Kameliadamen
Jeg har det på samme måde samt det med at gå til muskelafspænding.
Jeg kan ikke slappe af på et støvet gulv og det værste er, jeg kører i "karrusel", når jeg rejser mig op. Det måtte opgives.
Vi har mange lighedspunkter.
Vi er helt enige. Ingen vil finde ud af årsagen og grunden er Penge.
Hvis de fandt ud af, hvad man skulle gøre, så ville der mistes alt for mange penge.
7 min, hos lægen, ja, du har ret. Mit blodtryk er højt hos lægen. Man er ude inden man er kommet ind. Jeg ville bare sukke sammen med dig.
Vi kan da i hvert fald godt blive enige om, at den måde, forhøjet blodtryk behandles på, er dybt godnat ;o)
Og vi kan også godt blive enige om, at medicinproducenterne er ganske godt tilfredse med tingenes tilstand! Og da forskning som regel kun sker for penge, som bliver investeret af medicinproducenterne, har du jo på en måde ret.
Men jeg er da overbevist om, at lægerne gerne ville tage fat på årsagerne til problemet, i stedet for kun at behandle symptomerne. Men de hænger fast i en gammeldags tænkemåde: De ser på sygdom som et abstrakt fænomen, fuldstændig løsrevet fra patientens livssituation. Og sygdom skal kunne behandles på alle mennesker med samme metode, og her er der kun én mulig metode: medicin.
I min region averterede man faktisk for nylig efter folk, der kunne indgå i et videnskabeligt forsøg omkring forhøjet blodtryk. Jeg var lige ved at tilmelde mig – især fordi man ved forsøget ville få målt den muskelmodstand, som blodet møder på sin vej gennem kroppen (jeg kan ikke huske det nøjagtige udtryk for denne modstand). Det er den modstand, som jeg tror, er stærkt forøget hos mig, på grund af spændinger. Nå, ja, denne modstand må vel være forøget hos alle med forhøjet blodtryk, men af forskellige årsager! Det krævedes, at man ikke måtte fejle andet end forhøjet blodtryk, og det gør jeg vel – i hvert fald ligger jeg for tiden i sengen med influenza, hvilket var den egentlige årsag til, at jeg ikke fik gjort mere ud af sagen ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
Tjae, måske har du nogen ret. Men jeg tvivler på medicinalindustrien er interesseret i at skulle droppe medicinen. De leder vel bare efter nye former for medicin og ikke en billig løsning. Og da det for det meste er dem, der betaler forskningen ser jeg intet lys for enden af tunnellen.
De praktiserende læger tror jeg ikke er interesserede overhovedet. De er trætte af sygdom.
En anden ting, jeg har fået så mange drømme efter jeg er begyndt på amias.
Kender du til det.
God bedring og mange hilsener. "persille"
Hvis de praktiserende læger er trætte af sygdom, så har de valgt et forkert erhverv!
Og det kan da godt være, at det forsøg, min region vil lave, kun går ud på at gavne medicin-producenterne(s indtjening), men jeg tror, at det også kunne have gavnet mig, fordi man finder ud af flere ting, jo flere mennesker man taler med, og jo mere man fokuserer på et emne. Desuden ville man også blive undersøgt grundigt, og det er jo heller ikke at foragte. Jeg har i forvejen lidt svært ved at bede min læge tage blodprøver så tit, som jeg mener, det er nødvendigt. (Er stadig bange for kaliummangel og forhøjede levertal).
Nej, jeg husker normalt slet ikke mine drømme, og det har jeg ikke gjort i massevis af år. Atacand/Amias har ikke ændret ved det.
Men jeg har faktisk engang fået blodtryksmedicin, der er kendt for at være årsag til mareridt, nemlig den type, der hedder betablokkere, og sælges under f.eks. navnet Propranolol. Den blodtryksmedicin var faktisk årsag til, at jeg blev meget syg, fordi den virker ved at mindske mængden af signalstoffet noradrenalin i organismen – et af de signalstoffer, som man ved, spiller en rolle ved svær depression.
Og så kan man jo godt undre sig over, at denne læge, som kendte min baggrund med mange depressioner kunne finde på at give mig den slags! Det var første gang, hvor jeg for alvor lærte, at læger normalt ikke anvender et helhedssyn i deres arbejde. De arbejder isoleret og abstrakt ud fra abstrakt viden om hver sygdom – ikke konkret med hele patientens helbredssituation, og ikke helhedsorienteret. Propranolol gav mig en svær depression og desuden disse forfærdelige mareridt.
Men jeg kender intet til en forøget drømmeaktivitet i forbindelse med Amias.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg kan jo kun give dig ret. Det er også mit indtryk, der er intet helhedssyn.
Men naturligvis er det gavnligt, der bliver forsket. Måske man så kan slippe for nogen af de bivirkninger, som nogen læger har så svært ved at tro eksisterer.
Jeg ville også gerne have taget blodprøve, for jeg er bange for kaliumtallet. Men min læge finder det ikke nødvendigt. Sidst var mine prøver fine, så jeg må vel slå mig til ro.
Hvis du husker det har jeg også været alvorlig syg af kaliummangel. Jeg har jo en vis nervøsitet for at det skal ske igen. Ingen ville jo tage det alvorligt dengang, før i sidste øjeblik. Jeg lå en uge på sygehuset.
Ang. drømme, for mange år siden havde jeg nogle frygtelige mareridt, som skyldtes medicinen. Heldigvis tog min læge det alvorligt.
Jeg drømmer bare så meget i denne tid, jeg bliver så træt, at jeg står op.
Jeg vil have noget massage, måske kan det hjælpe.
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/i ... =8/menu=3/
Kender nogen af jer dette?
http://www.sund-forskning.dk/news/179-q ... slobet.pdf
http://www.sund-forskning.dk/index.php? ... &catid=135
Jeg stødte på Pycnogenol da jeg søgte hjælp til hedeture, men det er jo et mirakelmiddel ser det ud til.
Hilsen Jette