Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det er rigtigt, at lægerne har telefontid mellem 8-9. Det er, hvis du skal tale med lægen selv.
Ellers har du måske mulighed for at ringe i tiden, hvor der er tidsbestilling. Det er mange steder mellem 9.30-11.30. Så er det en sekretær, du kommer til at tale med. Nogle steder spørger de, hvad det handler om. Hvis du ringer til tidsbestillingen og bliver spurgt, kan du f.eks. sige, at du tror, du har en depression eller at du har nogle problemer, du gerne vil tale med lægen om.
Vælger du at ringe direkte til lægen i næste uge, så kan du måske også sige noget i den retning?
Jeg forstår godt, at det nok er svært, men det er sikkert ikke så slemt, når du først får det gjort. Lægen har under alle omstændigheder hørt noget tilsvarende mange gange før.
Hilsen Helene
Hvor er jeg sur på din lærer!
Jeg håber virkelig, at hun ikke har set din mail, for hvis hun har set den, så er det helt og aldeles uansvarligt af hende ikke at have reageret.
Naturligvis skal du ringe til din læge. Det er bestemt ikke for drastisk.
Og du skal ikke vente en uge!!!
Du kan da godt ringe selvom du er i skole.
Før timen starter i morgen tidlig kan du sige til læreren at du skal have fat i din læge, og spørge om det er okay du lige ringer og så kommer ind til timen bagefter.
Eller du kan have telefonen i lommen og "gå på toilettet" så du kan ringe mellem 8 og 9.
Som Helene siger kan du også bare ringe og få fat i sekretæren i løbet af formiddagen og sige, at du ikke har det så godt og tror du måske har en depression. Så kan hun give dig en tid. Det er slet ikke noget problem.
I må jo have et frikvarter på et tidspunkt.
Jeg forstår godt, at det er en grænse, du skal overskride, når du ringer til din læge. Men det er en god grænse at overskride, for det er til gavn for dig selv. Bagefter kan du klappe dig selv på skulderen over, at du var så modig at gøre det.
Du spilder IKKE hans tid. Han er blevet læge for at kunne hjælpe mennesker, der ikke har det godt på den ene eller den anden måde. Derimod spilder du i høj grad din egen tid (og dit eget liv), hvis du ikke gør det. Er lægens tid vigtigere end din tid? Er det okay, at du skal gå og have det dårligt i stedet for, at du bruger højst ½ time af din læges tid? Altså han er på arbejde og det er hans arbejde at bruge tiden på sine patienter.
Det er klart, at du er bange for, hvad han vil sige til dig. Du er jo ikke vant til, at andre mennesker tager dig seriøst og lytter til dig. Det er heller ikke alle mennesker, der er gode til at være åbne og lytte til andre - det har du lige oplevet med din lærer. Men der er faktisk en stor chance for, at din læge faktisk vil lytte og forstå dig. Hvis han gør det, får du den gode oplevelse, at der faktisk findes mennesker, der er forstående og som man kan tale åbent med.
Man kan godt behandle en depression. Men jeg ved ikke, hvordan man griber det an, når det er et meget ungt menneske, det handler om. Når det er voksne mennesker, kan man behandle med samtaleterapi og/eller medicin.
Under alle omstændigheder er der nogle udløsende faktorer i dagligdagen og det er vigtigt, at der bliver talt om, hvad det er, så man kan prøve at få løst de problemer.
Det er meget vigtigt, at du søger hjælp allerede nu, så du ikke skal kæmpe dig igennem de næste mange år. Jo længere tid du går med ubehandlede problemer, desto sværere vil det blive at behandle dem.
Jeg er klar over, at det kræver alt dit mod og en masse selvovervindelse at ringe og tale med din læge. Men jeg er sikker på, at du kan klare det. Du har skrevet herind og du ved, at du bliver bakket op herfra, så du er ikke alene. Der er hjælp at få, men det kræver, at man selv beder om den.
Mange hilsner Helene
nu sætter jeg ikke penge op mod vores sygdom ---men mere et billede for ar du kan se det ---lægen er til for os ---men vi er også til for ham ---så ikke noget med skylds følelse ---så jo før du ringer jo før kommer du til----jeg ved ikke hvor travlt din læge har ---men hos min læge kan der godt være vente tid---
en anden ting du skal tage højde for ---det kan nogle gange være svært at komme igennem ---tit er der vente tid på tlf
Det er godt, at du har det lidt bedre. Men ring nu alligevel til din læge. Grunden til, at du har det lidt bedre, kan sagtens være fordi, at din underbevidsthed regner med, at nu sker der noget nyt, så du kan få det bedre. Ringer du så ikke noget alligevel, får du det bare dårligt igen. Dine problemer er jo ikke løst og det her går ikke over af sig selv.
Mange hilsner Helene
Jeg vil tilslutte mig, hvad de andre har svaret dig, vedrørende at du skal kontakte din læge mandag.
Du skal ikke være nervøs!! Jeg forstår det er en overvindelse, når du ikke tidligere har prøvet det, og emnet du ringer om er af følelsesmæssig karakter. Men frem for alt spilder du IKKE hans tid!!
Når du kommer derop til konsultationen, er det vigtigt, at du ikke bagatelliserer dit problem men tydeliggør, at du har haft det dårligt meget længe, at du isolerer dig, har mistet lysten til de ting du tidligere var glad for, og at du ikke aner dine levende råd om hvem du kan/tør tale med. Når du er klar i mælet gør du det nemmere for ham at skelne dine symptomer fra alm teenageproblemer, som mange på din alder jo slås med.
Skriv evt nogle stikord til dig selv du kan tage med, så du husker at få nævnt så meget som muligt.
Og så må jeg lige give Anna ret i, at din lærer er under al kritik. Hun skulle konfronteres med, at hun har svigtet dig på det groveste. Det er fuldstændig ligegyldigt om hun ikke ved hvordan hun skal håndtere sine elevers problemer og følelser. Når hun modtager sådan en mail, er det mindste hun kunne gøre at opsøge dig og hjælpe med at formidle kontakt til skolepsykologen eller sundhedsplejersken.
Tro endelig ikke, at alle er som hun! Du kan godt få hjælp og du kan få det godt igen, men det er, som andre har været inde på, vigtigt at du ikke lader mere tid gå.
Så bliver jeg lige nødt til at kommentere på det du skrev i dit første indlæg, nemlig at du finder tanken om den opmærksomhed og medlidenhed tiltrækkende, som et selvmord kan give.
Hvad skal du bruge opmærksomhed og medlidenhed til, hvis du alligevel ikke er her mere?
Jeg kender perifert en familie der har mistet deres barn ved selvmord, og er her blevet vidne til, hvordan det slår en familie fuldstændig i stykker når sådan noget sker. Deres liv bliver ALDRIG det samme igen. De skal leve med en sorg der fylder alt, med uberettiget skyldfølelse, bunker af ubesvarede spørgsmål og et evigt tomrum. Hvordan man kommer videre med sit liv efter tabet af et barn ved jeg slet ikke, men jeg tror personligt jeg ville gå fuldstændig ned på det og meget sandsynligt blive psykisk syg. Og det er vel ikke et liv du ønsker for din familie?
Jeg tror nu ikke du er selvmordstruet her og nu, men lad som sagt være at udsætte hjælpen.
Det er trist og træls at du ikke kan tale med dine forældre. Den reaktion du forventer fra deres side, hvis du lukker op for hvordan du har det, fortolker jeg som usikkerhed fra deres side. Det er svært at blive konfronteret med, at ens barn har det dårligt og er man usikker på hvordan man skal håndtere det, kan bagatellisering være en måde at gøre det på.
De mener dig det garanteret godt, men I er langt fra hinanden for øjeblikket, så lad være at inddrage dem før du har været omkring lægen.
Jeg nævner blot dine forældre for at sige, at jeg synes det er trist for både dig og dem, at I ikke kan kommunikere. Jeg er 100% sikker på, at de vil dig alt det bedste, men de mærker din distance og har helt sikkert svært ved at finde en måde at nå dig på.
Jeg kan godt forstå du synes de er håbløse med den måde du skriver de er på, men måske kan du bære over med deres manglende forståelse, ud fra tanken om, at de nok ikke rigtig ved, hvordan de skal nå ind til dig.
Jeg håber og tror, at du på et tidspunkt finder ud af, at du kan bruge dem til noget positivt. Evt når du er kommet noget længere frem i processen.
Jeg håber alt det bedste for dig, og håber du har energi til at skrive lidt herinde om, hvordan det går dig.
De allerbedste tanker
Jeg havde en meget mærkelig oplevelse i dag, da jeg var med ude og handle ind. Da jeg gik rundt, blev jeg pludselig meget svimmel og følte, at jeg pludselig var fuldstændig tømt for energi! Jeg fik egentlig lyst til at lægge mig ned og sove. Ved ikke rigtigt, hvad det var, der skete - og det gik også over igen efter jeg havde siddet lidt ned.
Jeg ringer til min læge på mandag! Men hvorfor har jeg det sådan her? Håber ikke, at han stiller mig det spørgsmål, for jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal svare. Måske er det bare sædvanlige teenageproblemer? Jeg har det ihvertfald ikke særlig godt, og jeg ved ikke hvad, der er galt.