Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Blodtryksmedicin og bivirkninger

1234568»

Kommentarer

  • persille1persille1
    Redigeret 11 februar, 2015, 10:30
    Alt er gået godt i flere år og nu går det galt.

    Der er kommet 4 kopier til Atacand og jeg bliver nu tvunget til at prøve dem.
    Jeg har prøvet Atacand Actavis og det begyndte at brænde i brystet, som det gjorde før. Jeg får også en mærkelig smag i munden.

    Først tænkte jeg, OK, det holdt op igen efter kort tid, så det går nok. Men for hver tablet jeg tog blev det værre. I nat vågnede jeg ved det brændte i brystet på mig. Jeg vil ikke have flere af dem.

    Jeg begyndte at lede efter hjælpestofferne og fandt ud af det ikke er de samme som i originalmedicinen. Det drejer sig om Atacand Actavis og Atacand Orion. Det var Atacand Actavis jeg forsøgte med og det er bestemt skidt.
    Jeg mangler at undersøge de sidste to slags, men jeg kan ikke finde dem.

    Atacand Sandoz. Candesartan "Krka"KRKA .

    Atacand Astra Zeneca er vist original medicinen, desværre står der intet på æsken.

    Ps. Det gjorde der alligevel, under papiret. Det er den originale medicin, Atacand Astra Zeneca .
  • Hej Persille

    Jeg kan godt huske dit problem og hvor slemt det har været for dig.

    Men detaljerne kender jeg ikke. Var det ikke sådan, at du faktisk HAR fundet ud af, hvilket hjælpestof du ikke tåler?

    Sådan som jeg forstår din problematik nu, så er du nødt til at købe en kopi af originalproduktet af Atacand, fordi patent-perioden er udløbet, og originalproduktet tilsyneladende er udgået, og der nu er lavet fire kopier, nemlig af firmaerne:
    • Actavis
    • Krka
    • Orion
    • Sandoz
    Du har allerede konstateret, at du ikke tåler Actavis-produktet. Produktet fra Orion har du undersøgt og kender listen af hjælpestoffer.

    Men du mangler listerne over hjælpestoffer fra produkterne fra Sandoz og Krka.
    Du må undskylde, at jeg gentager det, du skriver, men det varer lige lidt, før man forstår et emne, der er så kompliceret!

    Du skal vel have fat i Sundhedsstyrelsens produktresume for det pågældende produkt.

    Når jeg googler ordene Atacand Krka produktresumé, kommer produktresuméet fra Sundhedssyrelsen som 3. forslag. Det er et dokument, som man er nødt til at åbne. I dokumentets punkt 6.1 står der angivet følgende hjælpestoffer:
    • Lactosemonohydrat
    • Majsstivelse
    • Dibutylsebacat
    • Natriumlaurelsulfat
    • Hydroxypropylcellulose
    • Carmellosecalcium
    • Magnesiumstereat
    • Jernoxid rød (E 172), kun i tabletterne på 8, 16 og 32 mg.

    Men jeg kan ikke finde produktet fra Sandoz ved at følge samme procedure. Måske har det kun været tilgængeligt i udlandet? Jeg finder desuden tegn på, at også produktet fra Orion er udgået, men jeg er ikke helt sikker.

    Men altså, jeg håber, at jeg har hjulpet dig lidt videre ;-)

    Mange hilsner

    Kameliadamen

    P.S. Egentlig synes jeg, at det er for dårligt, at man som patient selv skal sætte sig ind i indviklede kemiske betegnelser. Det burde være lægens sag. Han har trods alt haft mere kemi i skolen og senere under sin uddannelse, end vi har. Men jeg kender jo din holdning til læger…
    Hvis jeg var dig, ville jeg bede en farmaceut på apoteket om hjælp. Min erfaring er, at farmaceuter godt kan lide at få en udfordring. Men det skal være en rigtig farmaceut – ikke bare en af ekspedienterne på apoteket.
  • Kære kameliadamen.

    Tusind, tusind tak. Jeg får to slags medicin, amlodipin og atacand.
    Det var amlodipin som gav mig alle mine besværligheder, som smerter og blod på hovedpuden.
    Dengang blev der fundet en medicin, hvor hjælpestofferne var de samme, som i den originale medicin, norvasc, som jeg vidste jeg tålte.

    Så alt gik godt. Jeg fik derefter atacand, for blodtrykket havde jo været alt for højt i mange år, fordi jeg blev mere syg, når jeg fik endnu mere medicin.
    Min daværende læge opgav mig fuldstændig.

    Der var ikke tilskud til atacand, men lægemiddelstyrelsen gav tilskud. Nu er der kommet 4 kopier og så falder tilskuddet væk. Derefter forlanges man prøver mindst to slags kopimedicin før man eventuet kan få tilskuddet igen. Min læge skal søge lægemiddelstyrelsen om tilskud, hvis jeg ikke tåler kopien.

    Det må gå ud over en del mennesker, men den slags tages der ikke hensyn til .

    Jeg skal prøve to slags og nu har jeg så prøvet en. Selv om jeg ikke tager dem mere har jeg stadig brænden i brystkassen. Fra halsen og ned til maven. Ikke så slemt, men dog er det ikke væk. Jeg er meget bange for det ødelægger eller har ødelagt slimhinderne i spiserøret.
    Nu må jeg i gang med membrasin, som hjalp sidste gang. Nå, det var en sidebemærkning.


    Jeg ved hvad der er i den originale atacand. Derfor ville jeg gerne finde en kopimedicin med de samme hjælpestoffer, som jeg gjorde med amlodipin.

    De to jeg fandt, der er andre stoffer i. Nu sammenligner jeg så med det du har fundet. Der er åbenbart flere stoffer jeg ikke tåler.

    Min nye læge er faktisk god nok. Men han har meget travlt og jeg har først en tid sidst på måneden. Der skulle vi tale om resultatet. Han ved heldigvis i modsætning til et par andre læger, at nogle mennesker ikke tåler visse stoffer.

    Men jeg kan ringe og bestille noget andet medicin, jeg hverken vil eller tør tage mere af denne kopi. Ja, det er forfærdeligt at man skal rode med den slags. Min søn sagde til mig, havde du nu været 10 år ældre havde du vist givet op.

    En kopi koster 13 kr. og en anden koster over 7oo kr. Man forstår det ikke. Jeg valgte den til 13 kr så er den prøvet med et rædsomt resultat.

    Mange tak for din hjælp.
  • Der er desværre også andre hjælpestoffer i den medicin, Atacand Krka . Jeg har jo så lidt forstand på kemi at jeg ikke har en chance for at vide hvad det er for noget. Jeg ville bare sammenligne og håbede... for det koster en del penge.

    Jeg vil bestille den originale medicin, jeg tør ikke andet. Ærlig talt mener jeg det er grove løjer.
    Jeg håber der kommer en billigere parallelmedicin på et tidspunkt. Men nu blev jeg så klog. Mange tak for din hjælp. Og tak for din støtte igennem flere år.
  • Først i dag er det næsten holdt op med at brænde i brystet. Min læge sagde til mig det var en allergisk reaktion og at det var godt jeg stoppede med medicinen. Det kunne gå ud over åndedrættet, hvis det gik helt galt.
    Nu får jeg den originale medicin til jeg er faldet til ro.
    Jeg har fundet en læge, som ikke bare afviser mig, som jeg ellers er blevet i mange år. Og som har viden, det er skønt.


    Ps. jeg har læst nogle af mine mange indlæg, hvor jeg beder om hjælp. Jeg falder over dette:



    Calyps0
    Tilmeldt: 08-04-2009 11:36 Den 17-03-2010 15:49
    Re: Blodtryksmedicin og bivirkninger

    Hmm, det får mig til at tænke på en samtale, jeg fornyligt havde med en kemiker. Vi talte om medicin og jeg nævnte, at det var underligt, at min nyeste portion af noget dyrere svenske simvastatiner, produceret i Slovenien virkede anderledes, jeg kan slet ikke mærke dem og de andre var der ligesom et eller andet u definerbart og i hvert fald halsbrand, hvis de ikke blev slugt med masser af vand og landede på en bund af yogurt i maven.
    Kemikeren sagde at de billigste kopiprodukter kunne være produceret i Indien, Kina eller Latinamerika og at måske sjuskede man, således at der kunne være rester fra syntetiseringen i tabletten.
    Det rejser spørgsmålet om apotekerne har helt styr på, hvad de køber ind og om mange "bivirkninger" skyldes småforgiftning, overfølsomhed over for bindemidler, rester fra syntetiseringen. Det kunne så være, at disse gifte ophobede sig hos langtidsbrugere og tilsidst kunne man ikke tåle bare det mindste molekyle af dette stof..


    Jeg har brugt blodtryksmedicin i ca. 40 år. I dag er der tilsyneladende en del medicin og også naturmidler jeg ikke tåler. Så mon ikke der skulle være noget om det.


    Jeg fandt også denne artikel
    http://ing.dk/artikel/kopimedicin-kan-v ... elig-62562
Log in eller Registrér for at kommentere.