Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Ja men så bliver vi nødt til at være uenige - og det går vel så nok endda. :-)
Neskires situation er en, din er en helt anden - og personligt oplevede jeg en helt tredie, hvor jeg faktisk også var ude og være min daværende mand utro. Jeg vil i øvrigt slet ikke bruge udtrykket utro i mit tilfælde, heller ikke selv om jeg faktisk var ude og have sex med en anden end min eksmand.
Jeg var i en situation, hvor jeg følte at min eksmand drev mig ud i det - og nej, han bankede mig ikke, jeg havde rigelige (eller i hvert fald rimelige) økonomiske vilkår. Jeg havde lov til at gøre stort set præcis, hvad jeg havde lyst til, altså lige bortset fra det, jeg aller helst ville - nemlig have et godt og nærværende forhold til min mand/mine børns far. Han var bare ikke i stand til at rumme andre end sig selv, havde absolut ingen forståelse for mine behov mht til et parforhold. Han mente, han var den perfekte ægtefælle, men var totalt ligeglad med mine følelser. Han involverede mig overhovedet ikke i sit liv. Han mente, at det perfekte sexliv f.eks. var to ryk og en aflevering ca. en gang om måneden; havde ingen forståelse for, at det fik jeg ikke meget ud af. Hans argument i den retning var, at jeg læste for mange dårlige romaner, for sådan var det at have sex/et samliv. Færdig.
På et tidspunkt var jeg ganske enkelt nødt til at finde ud af, om det virkelig var mig, der var helt galt på den - hvilket jeg efterhånden også var kommet til at tro på. Og ja - jeg oplevede at sex også var dejligt for mig. Og ja - det prøvede jeg så, om kunne være løsningen for vores forhold - nemlig at jeg fik "noget ved siden af" en gang i mellem.
Min mand fandt i øvrigt ud af det - men det var ikke ham, der ville skilles - det var mig. For sådan ville jeg ikke tilbringe mit liv. Jeg havde det dårligt med at at skulle gøre sådan for at finde ud af, om jeg var live, havde det dårligt med, at min mand slet ikke ville være med til at vi fik et bedre samliv, og det ville han ikke, for han var jo tilfreds nok. Ja, det vil sige - jeg stoppede med at have sex med ham - for så billig følte jeg heller ikke, jeg var.
Jeg lover dig, jeg bankede i bordet - jeg tiggede, jeg bad, jeg hulkede for at få ham til at vågne. Det virkede ikke. Han vågnede først, da jeg sagde, at nu måtte det her høre op - jeg ville skilles. Først der forstod han, at jeg mente det, men der var det for sent - alle mine følelser for ham var i den grad blevet kvalt.
Så se - det var så en helt tredie situation, der bestemt for mig berettigede til "utroskab" - og lur mig: Der er er hav af forskellige situationer, så jeg fastholder, man kan ikke fuldstændigt sort/hvidt udtale sig om, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, ligesom man ikke kan sammenligne de forskellige situationer.
Hvis jeg ellers havde "leveret varen" til min mand de der 10 minutter om måneden, og ellers klaret mine behov andre steder, og havde kunnet blive tilfreds med det, ja, så havde jeg som stadig været gift med den mand og han ville have været helt lykkelig. Men jeg ville nok have været totalt nedbrudt. Sådan er det.
Sådan du beskriver din situation forstå jeg
Ganske udemærket din handling.det var jo netop det
Jeg sage at hvis man havede slået i bordet
Og råbt vagt i gevær...det har du tydeligvis gjort
Uden der er sket en skid så jeg forstå dig 100procent
Men netop med denne situation har hun jo netop ikke sagt
Noget hun har acepteret tingene som de var
Og lavet narstreger det ikke i orden...men forstå dig
Og undskyld hvis den måde jeg skriver på
Er lidt forvirrende skriver fra min telefon
Jeg slet ikke set den komme 2tal chok
Jeg helt færdig i kroppen..hade slet ikke troet
En person kunne gøre sådan mod mig
Ja har en slem fortid MEN jeg har aldrig været
Narkoman eller voldelig bare fyret den lidt for
Meget a i werkenden hvilket hun selv har gjort.
Jeg har altid været der for hendes søn som ser
Mig som far...har altid arbejdet selvom jeg har lavet
Lidt ved siden a(penge)
Men hun er så fuckt i sit hovede at hun har
Investeret manden med hjem og set film
Sammen med min dreng,hvor han er blevet
Præsenteret som en ven det har jeg svært
Ved at tilgive den gør ondt
Jeg bare glad for jeg kom ikke kom forbi de gange han har været
Der så sad jeg i spjældet nu...aner ikke selv hvordan
Jeg kommer vider ser billeder af de 2 konstant:-(
Jeg vil foreslå dig, at du går ind i den debat, du selv har åbnet vedr. dine problemer, for det er svært - for ikke at sige umuligt for andre at kunne give dig ideer og råd, når de kun læser om dem her - og ikke har din historie at forholde sig til.
Jeg forstår godt din holdning til mig og det jeg har gjort.
Jeg mener dog at jeg i den grad har prøvet at gøre tingene godt igen, så han kunne få tilliden til mig igen.
Men det har desværre ikke hjulpet, hvad gør ondt.
Vi har i 4 år været sammen mere eller mindre, i sommers var vi 3 uger i Australien sammen med vores børn, kort tid efter mener han igen ikke at vi skal være sammen.
Så går der 3 mdr. så skriver han om jeg ikke kan skrive at jeg har været sammen med andre, så han kan glemme mig og komme videre, og at jeg er savnet.
Jeg har dog valgt denne her gang, at jeg på ønsker bare at være sammen med ham seksuelt. Jeg vil ikke igen såres.
Mit aller højeste ønske er at han kan tilgive og elske igen, helst at det er mig han vil elske.
I at han bliver nød til at tage et valg.
Vil han være sammen med dig eller ikke
Kunne forstille mig mig at han måske er
Bange for ar slippe dig så du måske møder
En anden mand...så på den måde holder han stadivæk på
Dig jo..du virker som en god person
Håber det bedste for dig
Jeg har i de 4 år gjort næsten som han ønskede, fordi jeg var overbevist om, at efter det var mig der havde lavet noget forkert, skulle jeg lade ham styre det hvordan han ville have det, de gange jeg så prøvede at stille krav, trak han sig.
Men endelig endelig har jeg gjort op med mig selv, at sådan kan jeg ikke leve mere, så vil jeg heller leve alene.
Jeg var i sin tid ikke bedre end dig. Først da jeg var helt færdig med "ham", kom han igen, men det var alt for sent. Da var det mig, der ikke ville have ham.
Jeg ved ikke hvorfor man ikke lytter til hvad andre siger, men det har man svært ved. Faktisk er man godt dum, at man ikke hører efter, for man bliver sparet for meget. Men sådan er det vel.
Jeg har læst din tråd, og forstår ikke, at nogen er villige til at sende sig selv igennem sådan et marerist og så lidt i stand til at tage beslutninger for deres liv. Mest af alt, har jeg usigeligt ondt af jeres børn, der har måttet stå på sidelinjen og se to voksne mennesker, der ikke formår at tage ansvar for sig selv og deres handlinger. Jeg håber ikke for dem, at de senere vil udleve deres forhold lige sådan. Det er som om, at når både du og din mand har sagt A vil I alligevel ikke sige B og tage konsekvenserne. I har ladet jer drive med, og så har tiden fundet en eller anden løsning, I ikke aktivt har valgt og kommunikeret til jeres børn. Det er ikke at lære sine børn at tage ansvar for at få et godt liv. Undskyld at jeg er så ligefrem, men jeg har virkelig ondt af jer allesammen, fordi I to voksne ikke har formået at komme ordentligt videre og tage ansvar.
Utroskab er noget hø, men det er længe siden du var utro, kast det dog af dig. Dengang du var utro, besluttede din mand, at han ikke kunne leve med det, ikke tilgive det. Den beslutning skulle han så have taget konsekvenserne af, også når det gjorde ondt og han savnede. Hvis ikke han alligevel har kunnet undvære dig, skulle han have arbejdet med sig selv og jer aktivt og tilgivet. Det er enten/eller, der er ikke noget derimellem, hvis I har skullet videre derfra. Det er ikke ok at kyle utroskaben i hovedet af dig som årsag 3 år efter det er sket og hvor han selv har vedligeholdt forholdet. Kan man ikke tilgive, stopper man det helt og kommer videre.
Du kom springende i tide og utide, selvom du blev trukket rundt i manegen. Fordi du har været utro, skal du ikke straffes på livstid. Det er ikke rimeligt, at din mand slynger det i hovedet af dig igen og igen 3 år efter, for så er han ikke kommet videre og vil ikke tage ansvar for at håndtere sine egne følelser eller for, at han selv aktivt fortsætter forholdet, selvom I bor hver for sig. Men du lov ham gøre det uden at sætte grænser for hans opførsel.
Dine chancer for at din mand og dig fandt tilbage sammen havde med garanti været større, hvis ikke du var kommet hoppende og dansende hver gang han kaldte. Du skulle have stået langt mere ved dig selv og ladet ham tage konsekvenser af sine valg. Han har kunnet blæse og have mel i munden, derfor var der ingen grund til at give for meget, han havde jo det, han gerne ville uden forpligtelse. Du serverede det på et sølvfad for ham. Derfor mistede han et eller andet sted hen ad vejen respekten for dig og behandlede dig, som tilfældet var.
Jeg håber, at du nu begynder at vælge bevidst, hvad du vil med dit liv, og at du også er villig til at tage konsekvenserne af dine valg, frem for blot at drive rundt. Jeg tror, det er vigtigt for dine børns skyld også, at de ser en mor, der ikke lader sig træde over det hele og som sætter sine grænser.
De bedste hilsener
Mig67