Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Blodtryksmedicin og bivirkning

1246711

Kommentarer

  • Hej Persille
    Engang var jeg til lægen i en anden anledning og han ville ikke måle mit blodtryk den dag, da den smerte jeg havde fra ryggen satte blodtrykket i vejret. Først når der var styr på smerten, kunne der måles.

    Jeg kender til hovedpine, hvad man selv kan gøre. De kan hos mig glide over i migræne og det helvede er ud over al beskrivelse - En dag i sengen med nedrullede gardiner, spand til at brække sig i og ellers sammenkrøllet i fosterstilling med puden over hovedet.

    Hovedpine er noget møj og det er udmærket at tage et hovedpinetabletter engang imellem, men der er ingen af disse midler, man må tage ret længe. Aspirin giver sur mave i længden og paracemol belaster nyrerne og leveren, gigtmidlerne er også onde ved maven. Hos mig kan de endda udløse migræne

    De fleste hovedpiner vi får skyldes muskelspændinger i hals, hoved og nakkeområder eller måske væskemangel.

    Mine råd:

    1. sørg for du ikke er dehydreret. Det hjælper ikke at bælle 1 liter vand på engang, da kroppen kun kan optage en halv liter i timen. Rent kommunevand er bedst, for mineralvand, sodavand indeholder salte og teer (også urte), kaffe er lettere vanddrivende. Dit tis skal være nogenlunde i kulør med citronvand (undskyld at jeg er vulgær).

    2. Frisk luft - en stille gåtur, træk vejret roligt og dybt ned i lungerne.

    3. Nakke/halsspændinger - find nogle enkle øvelser på nettet og udfør dem dagligt under den varme bruser, eller gå til afspænding.

    4. Yoga. Alle kan lave yoga uanset alder og form. Der findes 4000 fysiske øvelser, et utal af åndedrætsteknikker og gennemprøvet meditation. Ved hjælp af dybdeafspænding, vekselåndedræt og meditativt at observere den ulmende smerte, kan jeg forhindre et migræneanfald.
    Der er yogahold for ældre, hvor man tager hensyn med lette øvelser.
  • Hjertelig tak, fordi du skriver.
    Det er vist rigtigt, det du skriver om at drikke noget vand. Jeg er slem til at glemme det. Og også de øvelser, jeg ved ikke hvorfor jeg er gået lidt i stå.

    Det med migræne, det er virkelig strengt. Dette lyder måske mærkeligt, men siden jeg begyndte at tage lidt torskelevertran hver dag er migrænen forsvundet.
    Jeg holdt op på et tidspunkt, fjorten dage efter fik jeg migræne igen.

    Men du har ret, jeg må huske det vand og se at komme i gang igen med øvelserne.
    Tænk, går paracetamol også på nyrerne. Det kunne jo se ud til, der kunne være en sammenhæng. Jeg tænker på blodtryksmedicinen.
    Jeg har fået undersøgt mine nyrer, de fejler ikke noget. Men de må jo være noget "overfølsomme".

    Nej, nej, du er da ikke vulgær. Det bliver lidt rødligt af rødbedesaften. Jeg blev lidt forskrækket første gang, men tænkte mig så lidt om.
  • Hej Persille og Calypso

    Jeg havde faktisk spændingshovedpine i mange år. Det var ganske tydeligt, at anfaldene kom, fordi jeg spændte i nakken og skuldrene. Smerten var ikke så slem, så jeg har aldrig taget smertestillende medicin for det. Det værste var kvalme, svimmelhed, opkastninger og almen utilpashed. Jeg lå som regel i sengen for nedrullede gardiner og kastede op, så jeg til sidst var helt udmattet. Efter en god nats søvn følte jeg mig bagefter dejligt afspændt og klar til at overanstrenge mig igen ;o(

    Er det sådan, vi er, mange af os, der er i behandling for forhøjet blodtryk?

    Der er jo ingen tvivl om, at det var migræne, jeg havde. Jeg havde disse anfald indimellem i ca. 20 år. Da jeg begyndte at få Atacand mod forhøjet blodtryk, ophørte disse anfald. Og jeg har da også set, at Atacand gives forebyggende mod migræne.

    Da Atacand tilhører samme gruppe af blodtryksmidler som Micardis, kunne jeg godt tænke mig at spørge dig, Persille, om din hovedpine er blevet værre, efter at du er holdt op med at tage Micardis? Ikke fordi jeg vil overtale dig til at begynde på Micardis igen, men mere for at finde indfaldsvinkler, der kan belyse problematikken omkring din hovedpine.

    Når jeg læser indlægssedlen til Amlodipin, ser jeg, at der står, at den giver hovedpine som bivirkning hos 1-10 % af brugerne. Jeg skriver naturligvis ikke dette, fordi jeg vil overtale dig til at holde op med at bruge Amlodipin, når nu det ser ud til at være den eneste blodtryksmedicin, du kan tåle, men mere for at finde ud af årsagen til din hovedpine. Du skriver jo desuden også, at du havde hovedpine også som barn.

    Jeg synes ikke, at der kan ske noget ved at tage et smertestillende middel af og til. Personligt bryder jeg mig dog ikke om at tage den slags. Men når Paracetamol giver blodtryksforhøjelse hos dig, Persille, så ville jeg bestemt ikke tage Paracetamol, hvis det var mig. Men der må være alternative og skånsomme midler, der virker smertestillende.

    I sin tid, da jeg havde ledsmerter, læste jeg, at dadler og chili kunne virke smertestillende. Men om det virker på hovedpine, ve jeg ikke. Der må være andre muligheder…

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen

    Nej, min hovedpine er hverken værre eller bedre. Nogle dage, de fleste, har jeg ikke hovedpine, andre dage kommer den pludseligt.
    Jeg har også læst amlodipin kunne give hovedpine. Men jeg føler ikke nogen forskel fra før i tiden.

    Men dengang, da jeg var midt i trediverne, var jeg udsat for et voldsomt følelsesmæssigt pres.

    Jeg begyndte at besvime pludseligt, som følge af det, tror jeg. Det varede nogle få år. Det blev på et tidspunkt konstateret, at det var epilepsi. Jeg er helt rask nu.

    Jeg begyndte også at lide af en grusom hovedpine. Den var grusom. !!
    Når den kom kunne jeg næsten hverken tænke eller sanse. Det var ikke migræne, tror jeg.
    (Migrænen føltes anderledes. Den fik jeg på et senere tidspunkt. )

    Jeg gik til min daværende læge flere gange og der blev ikke gjort noget som helst.
    En dag var lægen på ferie og jeg opsøgte en anden. Det første han gjorde var at måle blodtrykket, som var alt for højt. Jeg fik med det samme medicin.
    Det hjalp. Hovedpinen forsvandt.
    Jeg gad nok vide, hvad blodtrykket har været.
    Den medicin mærkede jeg ikke noget til andet mine ben hævede.

    Derfor ville jeg jo også så gerne have blodtrykket ned. Jeg ved, det er ikke godt, når det er for højt.
    Den hovedpine jeg har i dag er muskelspændinger. Men hvorfor "kramper" musklerne sådan.

    Jeg har da tænkt på om der sker et eller andet kemisk i kroppen, så blodtrykket hæves, fordi kroppen aldrig "slapper" af.
  • Well det er klart at motion får blodtrykket i vejret i hvert tilfælde for en tid (formentlig ½ time efter man har stoppet motionen og er i hvile). Hvis man fortsat efter ½ times pause har forhøjet blodtryk, skyldes det at man ryger eller indtager alcohol, og eller medicin som kan forhøje trykket. Skyldes det forhøjede blodtryk ikke nogle af nævnte grunde, er det fordi man har et sygeligt forhøjet blodtryk som så skal behandles af en læge.
  • Hej Observ

    Da det er mig, der i lang tid ønskede at diskutere emnet: ”Kan hård motion medføre en vedvarende forøgelse af blodtrykket?”, får du lige en kommentar fra mig.

    Dette er en meget gammel tråd, og mit blodtryk er heldigvis igen blevet normalt :o)

    Jeg har aldrig røget, og jeg tåler ikke alkohol, da det ikke kan forenes med den blodtryksmedicin, jeg tager ( Atacand). Så de ting, du nævner, kan ikke være forklaringen på, at mit blodtryk dengang steg så voldsomt og blev ved med at være højt efter anstrengende motion. Jeg har aldrig diskuteret problemet med min læge. Jeg kender jo lægers holdning til motion: Motion er sundt, punktum. Det vil ikke hjælpe noget at spørge en læge.

    Det, jeg har gjort for at løse problemet, er at forsøge i højere grad at lytte til min krop og mærke, hvad den har brug for,

    Før i tiden kunne jeg godt finde på at vandre 35 kilometer eller cykle 100 kilometer på en dag. Og jeg tog indimellem på vandreferie i bjergegne, hvor vi gik fra morgen til aften hver dag i en hel uge. Jeg nød det, men når jeg kom hjem fra sådan en ferie, var blodtrykket så højt, at min dosis af blodtryksmedicin måtte forøges.

    Dosisforøgelser forekom flere gange efter sådanne ”ferier”, indtil jeg begyndte at undre mig over det. Da jeg var kommet op på en dosis på 32 mg Atacand plus 1 Centyl, begyndte jeg at stille spørgsmålstegn ved mine motionsvaner.

    Jeg motionerer nu ikke længere så hårdt. Hvis jeg tager på vandreferier, prøver jeg at følge min egen rytme med passende hvile indimellem, i stedet for at følge en gruppe. Og jeg går eller cykler ikke længere så langt.

    I det hele taget prøver jeg at mærke min krop, og følge dens behov. Jeg har nok i det meste af mit liv været for hård ved kroppen. Nu må den have lov til at slappe af :o)

    Og heldigvis er mit blodtryk pænt. Jeg har virkelig heller ikke lyst til at skulle tage en højere dosis blodtryksmedicin end det, jeg får nu.

    Men tak for input til denne gamle debat.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Mit blodtryk FALDER sjovt nok efter motion (løb). LIGE efter jeg har været ude, er det højere, men efter en halv time/en hel måske, er det faldet. Et fald der holder sig måske et el. to døgn.
  • Hej Martin

    Jamen, det er vel det normale, at blodtrykket falder, når man har fået slappet af efter hård motion. Men sådan var det altså ikke hos mig.

    Efter at jeg havde svaret Observ i går, sad jeg og læste lidt i det nyeste Samvirke. Der var en artikel om stress. Jeg læste ikke artiklen, men lagde mærke til en lille notits med overskriften ”Dyrk motion (når du har lyst)”
    I selve rådet anbefales motion og opmærksom afslapning, men så står der: ”Det er dog vigtigt kun at motionere, når du har lyst, da det faktisk kan stresse kroppen at tvinge sig selv ud i løbeskoene.”

    Jeg tror, at forklaringen på mit problem har været, at jeg har stresset kroppen for meget ved at motionere for hårdt og med for lidt hvile indimellem.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej alle i som ikke kan tåle blodtryksmedicin. Jeg har selv gode erfaringer med at ændre min kost, og udelade hvede og sukker fra min diæt og spise masser af grøntsager. Derudover går jeg mindst 1/2 time hver dag i rask tempo, og tager alistrol, som er et amerikansk kosttilskud der hjælper på blodtrykket. Jeg er nu nede på 5 mg amlodipin og det er så lidt at jeg ingen bivirkninger har.
  • Tak for oplysningen. Jeg vil kigge nærmere på alistrol og finde ud af, hvad det består af. Jeg er ellers meget forsigtig med kosttilskud, men er det vitaminer finder jeg det interessant.

    Jeg vil oplyse igen, det var kopimedicin, der var skyld i jeg blev syg. En oplysning, som andre forhåbentlig kan have gavn af.
    Der har mest været tale om kopimedicin til andre sygdomme, som enten ikke virkede eller folk blev syge af, men det gælder altså også for blodtryksmedicin.
Log in eller Registrér for at kommentere.