Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Ja, det så ud, som om ingen var interesserede i at debattere TERM-modellen. Jeg begyndte at tro, at den slet ikke er et problem mere.
Sådan som jeg har forstået det, så har folk med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom m.m. helt fra begyndelsen været en del af målgruppen for TERM-modellen. Det ser man tydeligt, når man kigger i materialet:
http://www.aarhussygehus.dk/files/Hospi ... todate.pdf
Hvis du kigger på side 11, vil du finde en fortegnelse over disse såkaldte funktionelle lidelser, og her står anført:
b. syndromdiagnoser (fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom osv.)
Du har da ganske ret i, at det er skræmmende. Det undrer mig bare, at man ikke længere hører om det.
I sin tid, da jeg skrev det første indlæg i denne tråd, var jeg interesseret i to ting: dels at høre erfaringer fra mennesker, der faktisk bliver behandlet efter TERM-modellen, og dels at høre, i hvor høj grad TERM-modellens metoder indgår i de praktiserende læges almindelige måde at behandle patienter på.
For sagen er jo, at massevis af praktiserende læger har været på kursus i TERM-modellen, og at ophavsmændene til TERM-modellen forestiller sig, at TERM-modellens måder at kommunikere på skal bruges på alle patienter. Det kan man se af nedenstående kursustilbud om TERM:
http://www.speam.dk/flx/aarhus/kursusem ... _modellen/
Som man kan se, er et af målene med kurset:
• At træne og indøve interviewteknikker som forudsætning for kommunikation med alle patienter i almen praksis
Som jeg tidligere har nævnt, kunne jeg mærke på min daværende læge, at hun somme tider begyndte at tale til mig på en nedladende og manipulerende måde, der lignede TERM-modellens såkaldte ”tackling” af patienter. Det var ikke rart. Og jeg har skiftet læge.
Jeg tror egentlig ikke, at moderne mennesker vil finde sig i den slags. De fleste vil nok finde en anden læge. Måske er det årsagen til, at man ikke hører mere til TERM-modellen?
Mange hilsner
Kameliadamen
Min læge har længe talt om "hvordan jeg har det i hovedet" og villet have mig til psykolog. Så ryster hun på hovedet og siger "hvad skal vi dog gøre ved dig," bare fordi jeg kom med irritabel tyktarm. Jeg har også været inde ved en praktikant der kort arbejdede der. Han spurgte konstant "Hvad tænker du om det?" Til alt. Og når jeg kom med et svar, så spurgte han bare igen: "Men hvad TÆNKER du om det?" Det var så forvirrende, jeg vidste ikke hvad han ville have ud af mig. Så det er min situation lige nu... Føler mig ikke forstået, ikke lyttet til og får ikke engang en ordentlig diagnose.
Mvh Kelle
Jeg tror måske at grunden til, at folk ikke længere taler om det/mener det er et problem, simpelthen er fordi de ikke ved det stadig er der. Jeg mener, det er jo ikke ligefrem overalt i tv og aviser. Der er ligesom lidt hemmelighedskræmmeri omkring det, synes du ikke? Når man åbner hjemmesiden ser det også i første omgang ud som om, at de også behandler/forsker i fysiske sygdomme. Der står intet om at funktionelle lidelser dækker over fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Det er først når man graver lidt og søger efter det, at man kommer frem til sandheden. Og hvor ved man også fra om sin egen læge har været til det kursus, hvis man ikke ved hvad det går ud på? Så det tror jeg er forklaringen. De taler ikke for højt om - ikke så mange hører det.
Når du skriver ”den klinik”, så går jeg ud fra, at du mener Forskningsklinikken for funktionelle lidelser og psykosomatik, altså dette sted, hvor Per Fink er leder:
http://ki.au.dk/forskning/forskningsenheder/forskflp/
Når du på forhånd ikke føler dig tryg ved det sted, og reumatologen desuden har anbefalet en neurolog, så ville jeg, hvis jeg var dig, sige til lægen, at du ikke ønsker at komme der, og at du foretrækker en henvisning til en neurolog, sådan som reumatologen anbefaler.
Selv om det hele er aftalt, vil jeg mene, at du udmærket kan nå at stoppe det. Du kan jo bare sige, at du har læst om stedet, og at du på grundlag af det, du har læst, ikke mener, at det sted kan hjælpe dig. Sig det med rolig og fast stemme, og lad være med at komme med undskyldninger.
Jeg er overbevist om, at der var tale om et forsøg på at bruge TERM-modellens metoder på dig fra denne praktikants side. Hvis du kigger på side 33 nederst, i TERM-modellens anvisninger til praktiserende læger, så rådes lægen til at stille spørgsmål om, hvad patienten tænker. Og øverst på side 34 står der de forfærdelige sætninger:
”Det er jo ikke, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen, der er interessant, men hvordan patienten opfatter det, idet det er nødvendigt at kende patientens tankegang for på et senere tidspunkt i samtalen at kunne hjælpe patienten med at ændre denne.”
Jeg bringer lige linket en gang til, så du selv kan tjekke:
http://www.aarhussygehus.dk/files/Hospi ... todate.pdf
Det er faktisk sket, at min tidligere læge har spurgt mig om noget lignende, og så har jeg svaret noget i retning af: ”Jeg er interesseret i at vide, hvad du mener, jeg fejler. Det er dig, der er lægen!”
Du har fuldstændig ret i, at TERM-modellen handler om at manipulere med folk. Når man er syg, er man desværre ofte meget usikker og sårbar. Derfor er det nemt for en selvsikker læge at køre rundt med folk og gøre dem forvirrede.
Har du ikke nogen, der kan støtte dig? Det håber jeg.
Mange hilsner
Kameliadamen
Det svar til lægen vil jeg huske, hvis jeg skulle blive udsat for sådan noget igen.
Jeg vil prøve at snakke med lægen om at komme til neurolog og jeg kan nok få mine forældre til at hjælpe. Min far har selv fibromyalgi og ved en del om det.
Tak for de gode råd.
Jeg har tænkt lidt over de ting, du har skrevet, Kelle.
Angående den måde, din læge behandler dig på: Det er jo sådan, at en læge er der for den syges skyld – ikke omvendt. Jeg fornemmer ud fra din beskrivelse, især i forholdet til denne praktikant, at du gjorde meget for at finde det svar, som praktikanten ønskede. Du forsøgte med andre ord at gøre ham tilpas.
Sagen er nok, at vi - når vi er syge - mister vores normale selvsikkerhed, og det betyder nogle gange, at vi undlader at stille berettigede krav. Det er, som om vi prøver at betale for, at vi er syge, ved at gøre andre mennesker tilpas. Sådan har jeg i hvert fald selv oplevet det, når jeg har haft det meget skidt.
Måske kan det i virkeligheden ses, at vi har dårlig samvittighed over at være syge? Og måske er det denne dårlige samvittighed, en arrogant, men uerfaren læge udnytter, når han med et TERM-kursus i ryggen begynder at køre løs på et menneske, der i forvejen har det dårligt.
Egentlig er det jo fuldstændig absurd. Når man er syg, kommer man til læge for at få hjælp. Man fortæller om symptomerne, og derefter har man en berettiget forventning om, at lægen forklarer, hvad der er galt, og hvad der skal til, for at man kan blive rask. Selvfølgelig vil det ofte være sådan, at lægen stiller uddybende spørgsmål i forbindelse med symptomerne, men ellers vil det normalt være patienten, der stiller spørgsmålene, og lægen, der svarer.
Hvis en læge ikke kan opfylde sådanne almindelige forventninger, ville jeg skifte læge, hvis det var mig, nøjagtig ligesom man skifter frisør, hvis man er utilfreds. Man skal huske, at lægen får løn for at hjælpe. Og via skatten betaler vi selv lægens løn.
Ovenstående er naturligvis selvfølgeligheder, men jeg tror, at vi nogle gange er nødt til at minde os selv om den slags selvfølgeligheder.
Måske er der nogle, der vil sige, at jeg er alt for kritisk og hård ved lægerne. Dertil vil jeg sige, at man er i sin gode ret til at forvente en professionel og venlig optræden fra en læge. Og hvis jeg bliver behandlet venligt, så er jeg naturligvis også venlig over for lægen. Men de arrogante, nedladende og manipulerende læger har jeg intet tilovers for.
Netop fordi TERM-modellen giver en læge en færdigsyet model for, hvordan han kan bære sig ad, og fordi modellen ved første øjekast kan forekomme gennemtænkt og professionel, tror jeg, at den virker tiltrækkende på usikre og uerfarne læger. TERM-modellen giver uerfarne og usikre læger lov til at optræde selvsikkert, arrogant og kynisk.
Noget af det, du kritiserer, Kelle, er dobbeltheden i lægens væremåde: Lægen spiller rollen som medfølende, men samtidig er det tydeligt, at lægen ikke tager patienten alvorligt.
Jeg ved ikke, hvad folkene bag TERM-modellen har forestillet sig. En sådan dobbelthed kan mærkes! Jeg har selv én gang været udsat for sådan en dobbelthed i min daværende læges væremåde, og det var ekstremt ubehageligt.
Man kan jo sammenligne med, at der ved forhør af forbrydere hos politiet ofte er en politibetjent, der har rollen som rar og medfølende (the good cop) og én, der er hård (the bad cop). Det system gør erfaringsmæssigt forbryderen så mør, at han tilstår.
Ifølge TERM-modellens anvisninger skal lægen på én gang spille medfølende og desuden arbejde på at ændre patientens tankegang. Det er muligt, at TERM-modellens ophavsmænd ikke havde forudset, at dette kommer tydeligt til udtryk som en dobbelthed i lægens væremåde: Lægen optræder på én og samme gang som ”the good cop” og ”the bad cop”. Det tror da pokker, at man som patient bliver usikker og forvirret.
Netop når man er syg, har man virkelig brug for at kunne mobilisere alle sine kræfter for at finde en løsning. Man har brug for at være samlet og fokuseret og for at finde et fast ståsted, som man kan gå videre fra. Forvirring og usikkerhed er derfor en HINDRING for helbredelse. Men når patienten er usikker og forvirret er det selvfølgelig en fordel for den uerfarne og usikre læge. Så kan han føle sig mere sikker. En videnskabelig undersøgelse har da også vist, at TERM-modellen ikke har hjulpet patienterne. Den har derimod hjulet lægerne, så de ”føler mindre angst, vrede og usikkerhed”, som der står i nedenstående henvisning:
http://www.me-cfs.info/Rosendal%20p.hd..htm
Mange hilsner
Kameliadamen
Du har fuldstændig ret, jeg prøvede bare at gøre praktikanten tilpas. Jeg må indrømme, at jeg tit har dårlig samvittighed over at være syg og "til besvær." Og han blev bare ved med at stille de samme spørgsmål igen og igen og jeg forsøgte at finde et svar, der var godt nok, uden at tænke over, at jeg i stedet burde sige stop. Heldigvis arbejder han der ikke længere, så ham møder jeg ikke igen. Og min egen læge er trods alt til at tale med.
Venlig hilse Kelle
Du skrev i et af dine tidligere indlæg, at du foruden symptomer, der ligner fibromyalgi, også har irriteret tyktarm.
For nogle dage siden var der omtale af de såkaldte ”funktionelle lidelser” i medierne – altså de lidelser, som bliver behandlet med TERM-modellen. Anledningen til omtalen var, at der skal sættes et nyt stort forskningsprojekt i gang, som Trygfonden har givet 10 millioner til. Det er jo udmærket.
Det kan man blandt andet læse om her:
http://www.trygfonden.dk/NyhederTF/Nyhe ... 24003B8%7D
Men jeg opdagede ved den lejlighed, at irriteret tyktarm regnes med til de funktionelle lidelser! Det har jeg ikke set før. Men da jeg kiggede forskellige andre steder, så jeg også dér, at irriteret tyktarm regnes med.
Jeg ville bare lige nævne det, hvis du ikke skulle være klar over det i forvejen.
Mange hilsner
Kameliadamen
Tak for dine gode indlæg om Term-modellen. Jeg fik lyst til at bidrage med mine egne erfaringer.
Jeg kender en del til Term-modellen -dels igennem et familiemedlem der lider af ME/CFS, og dels gennem min egen erfaring som patient.
Jeg har været syg i snart 2 år -symptomerne peger i retning af en bindevævssygdom men lægerne har indtil videre ikke gjort objektive fund der bekræfter dette. Et par dygtige reumatologer har fortalt mig at dette ikke er usædvanligt -visse mennesker kan have gigt/bindevævssygdomme uden at have reumafaktor. MEN den manglende diagnose betyder at visse læger har forsøgt at dreje mine symptomer i retning af noget psykisk.
Min egen oplevelse var en meget arrogant overlæge på Rigshospitalets reumatologiske amb. Efter at have set på mig i et kvarter skrev han efterfølgende i min journal at jeg havde "depressive træk" og at disse kunne være årsag til min sygdom!
Herefter begyndte mine egen læge også at snakke om depression, og jeg var til et par ubehagelige konsultationer hos hende hvor jeg var udmærket klar over at hun behandlede mig efter TERM-modellen.
Jeg fortalte hende om mine frustrationer over ikke at kunne få sat en diagnose på min sygdom, hvorefter hun i hver anden sætning siger "du ser trist ud". Jeg fortæller hende at der er forskel på at være frustreret og deprimeret og at det hun opfatter som tristhed måske kunne skyldes at jeg er syg! Herefter fornemmer jeg at hun ikke længere lytter til hvad det er jeg siger og hun gentager konstant sig selv. Jeg tager en "depressionstest" sammen med hende (for at lukke munden på hende). Jeg synes spørgsmålene i testen er tåbelige og resultatet viser reelt ikke noget som helst.
Da hun begynder at snakke om "uerkendt depression" fortæller jeg at jeg kender til TERM-modellen og at jeg tager afstand fra den. Samtalen afsluttes med at hun tilbyder nogle timer hos en psykolog -jeg skal bare betale halvdelen selv!
Jeg har imidlertid valgt at takke nej til tilbuddet og vælger istedet at blive udredt om et halvt år af en norsk læge som bl.a forsker i kroniske smertetilstande og udmattelse.
Jeg har nu valgt at gå uden om det offentlige sundhedsvæsen men synes på den anden side heller ikke at det er rimeligt. Jeg har betalt min topskat i årevis i den tro at jeg kunne få hjælp hvis jeg en dag skulle blive syg. Ikke nok med at jeg betaler for min egen udredning -jeg er heller ikke beretiget til hjælp fra det offentlige pga, den manglende diagnose. I dag forsøger jeg at forsørge mig selv som selvstændig, men det er benhårdt og pengene rækker lige med nød og næppe til at betale regningerne.
Term-modellen bliver debatteret rundt omkring i forskellige fora, men jeg savner en offentlig debat. Vi har jo alle været med til at betale til vores social og sundhedsvæsen og alligevel risikerer man som borger at blive ruineret og ydmyget når man står i den værst tænkelige situation.
mvh
Josephine
Tak fordi du deler dine erfaringer med os.
Det, du fortæller, minder på flere punkter om oplevelser, jeg har haft. Når jeg er så interesseret i denne TERM-debat, selv om jeg kun sporadisk har været udsat for lægesnak, der minder om TERM-modellen, så er det nok, fordi selve de oplevelser, jeg har haft, handler om noget af det samme, nemlig lægearrogance og følelsen af at stå helt alene med et alvorligt helbredsproblem, uden nogen mulighed for at få hjælp nogen steder, samtidig med at der jo er regninger, der skal betales, for at man kan leve.
Da jeg i sin tid ikke kunne få lægehjælp, valgte jeg også at klare mine leveomkostninger ved at arbejde selvstændigt, samtidig med at jeg brugte mange penge på at finde undersøgelser og behandlere uden for det etablerede sundhedssystem. Det var meget hårdt, for jeg havde svært ved at tjene tilstrækkeligt med penge, men jeg husker den fornemmelse af selvrespekt, som det gav.
Nu var det problem, der knækkede mig, meget banalt: Det viste sig at være en alvorlig jernmangel, og når man selv køber sig til eksperthjælp, så tænker eksperterne jo ikke på, at det kan være så banalt. Den slags forestiller de sig, at det etablerede sundhedssystem har undersøgt på forhånd. Så det varede meget længe, før problemet blev opdaget og løst. På det tidspunkt var jeg knækket for længe siden. Og nu får jeg faktisk en helbredsbetinget pension.
Jeg håber meget, at du får held med den vej, du har valgt. Selvrespekt betyder meget. Og det er jo netop selvrespekten, der lider under det, når man finder sig i ydmygende og arrogant eller manipulerende behandling fra en læge.
Jeg har en oplevelse mere, der minder om det, du fortæller: For nogle år siden blev jeg meget dårlig: Jeg var tørstig, træt, svimmel og fortumlet, og samtidig havde en blodprøve vist, at jeg manglede kalium. (Kalium er kendt som det mineral, man kan komme til at mangle, når man er i blodtryksbehandling, hvilket jeg er). Men lægen mente ikke, at jeg skulle have kaliumtilskud, og jeg blev dårligere og dårligere, faktisk følte jeg mig efterhånden senil!
Men én ting husker jeg knivskarpt fra lægebesøget, og det var denne ubehagelige fornemmelse af, at lægen var dobbelt i sin væremåde over for mig. Hun havde en tydeligt påtaget (altså falsk) medfølende holdning, og samtidig var hun meget hård og arrogant. Det var tydeligt, at hun slet ikke tog mig alvorligt. Ligesom dig blev jeg udsat for en depressionstest.
Nu er det sådan, at jeg faktisk har haft mange depressioner i mit liv, så jeg ved, hvad depression er, og hvordan det føles. Men det var ikke sådan, jeg havde det. Akkurat ligesom dig syntes jeg, at spørgsmålene i depressionstesten var tåbelige – i hvert fald set ud fra den situation, jeg var i. Selvfølgelig er man ked af det (eller måske snarere alvorligt bekymret), når man er halvvejs senil og ikke kan klare sig selv!
Og spørgsmålet om, hvorvidt jeg havde ”mistet lyst og interesse”, gav ingen mening. Selvfølgelig har man ikke mistet lysten til eller interessen for det, man plejer at interessere sig for. Men man kan bare ikke gøre de ting, så længe man er syg!
Lægen mente faktisk, at jeg ikke svarede korrekt på spørgsmålene. Det var meget ubehageligt. Det endte med, at jeg gik med uforrettet sag. Jeg gik direkte ned i en helsekostbutik, hvor jeg købte kaliumtilskud. Men det var jo svært at vide, hvor meget der skulle til for at kompensere for min mangel, så der gik nogle uger, før jeg var mig selv igen. Det siger sig selv, at jeg skiftede læge så hurtigt som muligt.
Men jeg husker fornemmelsen af ubehag ved lægens dobbelte væremåde (på den ene side påtaget medfølende og på den anden side hård og arrogant), og jeg husker lægens stejle holdning: Når depressionstesten ikke viste tegn på depression, måtte det være, fordi jeg ikke havde svaret korrekt på spørgsmålene! Efter sådan en omgang føler man sig meget fortabt! Og man tænker, at man i den situation er nødt til at stole på sig selv, for der er ikke andre!
Ja, jeg har kigget på forskellige Internetsider rundt omkring, hvor TERM-modellen debatteres, men de fleste af de debatter, jeg har set, er ret gamle. Og du har fuldstændig ret: TERM-modellen burde debatteres offentligt, så de ubehagelige sider af den kommer frem. Som det er nu, er enhver omtale af sagen i de almindelige medier en reklame for Per Fink og kolleger, desværre.
Mange hilsner
Kameliadamen