Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Måske skal vi bare optræde med større autoritet over for lægerne. Jeg har indtil for nylig altid været tilbageholdende og forsigtig. Men nu har jeg lige været ude for en helt ny og anderledes oplevelse:
Jeg er i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk og får som følge deraf taget blodprøver med regelmæssige mellemrum til undersøgelse af blandt andet de såkaldte elektrolytter. De sidste 5 år har mit kalium-niveau været lavt, og 2-3 gange er jeg blevet syg af denne kalium-mangel: voldsom tørst, svimmelhed, træthed. Én gang har det været rigtig slemt. Da blev jeg desuden fortumlet (konfus) og pseudodement.
Desværre har jeg hidtil ikke kunnet få min læge til at tage min kalium-mangel alvorligt. Et kaliumtal på 3,1 (nederste grænse for normalt kaliumniveau er 3,5) skulle der ikke gøres noget ved, mente hun. Jeg skiftede til lægens kollega (de er to, der deler en lægepraksis), men det blev det ikke bedre af. Jeg begyndte at købe kalium-tilskud i en helsekostforretning. Men mit forsøg på at holde mit kaliumtal normalt via helsekostens piller var dyrt. Meget dyrere, end hvis lægen ville gå med til at bestille kaleroid (kaliumtilskud) på apoteket. Jeg skal lige sige, at det ikke er muligt at spise mig til et normalt kalium-niveau ved almindelige fødevarer. Der skal meget mere til. Jeg spiser ellers brændenælder jævnligt, som indeholder store mængder kalium og masser af frugt og grønt og lidt mælkeprodukter.
Nå, men ved den sidste blodprøve sendte lægen som sædvanlig resultatet af blodprøverne pr. e-mail, men denne gang uden kommentarer. Jeg kunne se, at mit kaliumtal igen var for lavt. Men det havde hun altså ingen kommentarer til.
Og nu kommer det usædvanlige: I stedet for at bede lægen om et råd, som jeg normalt ville have gjort, skrev jeg bare følgende til hende i en e-mail:
”Vil du godt bestille noget kaleroid (kaliumtilskud) til mig på apoteket?”
Den gode nyhed er, at lægen svarede ja!
Jeg har fået det meget bedre, efter at mit kalium-niveau er kommet højere op.
Det, jeg har lært af den historie, er, at jeg indtil nu har været alt for forsigtig og tilbageholdende i min måde at være på over for læger. For længe siden lærte jeg, at man ikke selv skal komme med forslag. Det plejer læger ikke at kunne lide.
Men efter denne oplevelse vil jeg forandre min måde at være på og herefter optræde med større autoritet. Det virker tilsyneladende.
Men hvad, hvis man er syg og afkræftet? Da jeg var konfus og (pseudo)dement i sin tid, kunne jeg ikke have optrådt med autoritet, hvor gerne jeg end havde villet. Hvad med de svage og hjælpeløse, som rutinemæssigt bliver affejet?
Mange hilsner
Kameliadamen
P:S. Hej Persille. Nu kender jeg dig igen fra før i tiden
For godt et år siden sagde jeg selv stop. Efterfølgende har jeg haft det meget bedre.
Men som du så rigtigt skriver, er man syg og slap, hvad kan man så, ikke meget. Jeg husker endnu den natsygeplejerske, som den eneste af personalet var meget ubehagelig.
Jeg skulle have sagt noget til hende, den nat, men jeg kunne intet. I stedet lå jeg hele natten og kastede op, og var virkelig meget syg. Og samtidig følte jeg mig forladt , ulykkelig og bange.
Der burde være en på sygehuset, som kunne tage affære i sådanne tilfælde.
Jeg fortryder, jeg ikke efterfølgende fortalte det til den flinke overlæge.
Men jeg var ikke stærk nok.
Jeg gad gerne vide, hvad der foregår rundt omkring. Min mor rystede af skræk for en bestemt sygeplejerske.
Det kan ikke være rigtigt, at et sygt menneske behandles dårligt.
Dette har ikke meget med termmodellen at gøre, men hvad, vi kan vel snakke om tingene. I den sidste ende har det jo betydning, for det viser jo hvor nemt læger kan tage fejl. Og sygeplejersker for den sags skyld også, for natsygeplejersken tog fejl den nat, da jeg var frygtelig syg. Jeg følte hun var meget ubehagelig og uvenlig.
Og så var det tilmed, deres egen medicin, der nær havde taget livet af mig.
Hej igen, Kameliadamen.
Efter min mening kan dårlig behandling i sundhedsvæsenet helt bestemt have noget med TERM-modellen at gøre – eller måske snarere med den modebølge, som TERM-modellen er en del af, nemlig lægers og andet sundhedspersonales udbredte tendens til uden videre at antage, at fysiske symptomer skyldes ”noget psykisk” eller såkaldt ”ondt i livet”.
Når man læser TERM-modellen og kursus-beskrivelserne i forbindelse med TERM-modellen, er det endvidere tydeligt, at forskerholdet bag TERM-modellen bevidst laver en slags konspiration mod patienterne – en stemning af ”os mod dem”.
Af kursusmaterialet til TERM-modellen fremgår det således, at de praktiserende læger får forevist et billede af en hammer, når de skal høre om de redskaber til såkaldt ”tackling” af patienter, som de skal lære om på kurset.
Interesserede kan selv se illustrationen, som findes på side 3 i følgende link:
https://www.sundhed.dk/Fil.ashx?id=2722 ... ads_dk.pdf
(NB: linket virker udmærket! Man skal bare vente 5-10 sekunder, før siden kan vises. Men min erfaring er, at der ikke går lang tid, før den slags links ikke virker mere!)
Jeg kan ikke forestille mig, at den slags ”morsomheder” bidrager til at skabe grobund for et heldigt behandlingsforløb hos en læge!
Mange hilsner
Kameliadamen
citat slut
Jeg er ganske taknemmelig for den hjælp og støtte jeg har fået her på Netdoktor. I flere år var jeg syg af medicinen. Ingen læge hjalp mig. Jeg fik det værre og værre. Til sidst kom rådet, som hjalp mig. At jeg skulle prøve parallelmedicin i stedet for kopimedicinen.
Hvor har det hjulpet. Mit liv har ændret sig til det positive.
Jeg har givet rådet videre til en ældre mand, som havde de samme stærke smerter, som jeg. Det har også hjulpet ham. Hans smerter er væk.
Hvor lyder det godt, at du endelig har fundet medicin, du kan tåle. Og at du har givet dine erfaringer videre til én, der også er blevet hjulpet.
Men kan du blive ved med at få tilskud til Atacand? Går ansøgningen igennem?
Jeg nåede at få 2 pakninger med Amias (jeg mærker ingen forskel på Amias og Atacand), inden tilskuddet røg den 15. november. Jeg var ret nervøs på et tidspunkt, fordi jeg skal ud at rejse, og det kan jo ikke nytte noget at skifte medicin umiddelbart før en længere rejse. Men lægen bestilte altså to pakninger til mig, så jeg kan vente med at skifte, til jeg kommer hjem.
Men jeg er meget spændt på, hvordan det vil gå, når jeg skal tage Cozaar, men den tid den sorg – eller glæde, for måske bliver det bedre med Cozaar, lige præcis for mig. Det er jo ikke til at vide. Jeg kan godt huske, at du ikke kan tåle Cozaar.
Jeg sad også og læste hele denne tråd igennem i går. Der har åbenbart ikke været den store interesse hos andre, for at diskutere dette emne.
Når jeg her bagefter læser, hvad jeg har skrevet, så kunne det også godt se ud til, at jeg ikke mener, at der findes psykiske problemer, eller at lægerne ikke skal hjælpe folk med psykiske problemer.
Sådan er det ikke ment. Tværtimod er der mange, der har alvorlige psykiske problemer at slås med, og det er vigtigt, at lægerne hjælper dem.
Det, jeg har noget imod, er en tendens hos de praktiserende læger til IKKE at tage folk alvorligt og til at tro, at de kan nøjes med at tale ned til folk eller tale med dem på en manipulerende måde, ud fra en tankegang om, at de fleste helbredsproblemer nok er psykosomatiske, og at lægen derfor ikke behøver tage folk alvorligt, fordi der sikkert blot er tale om ”ondt i livet”.
Nu har jeg skiftet læge, og jeg mærker ikke noget til denne underlige måde at tale på, som min tidligere læge indimellem benyttede sig af – en måde at tale på, som tydeligt var inspireret af TERM-modellens vejledninger.
Mange hilsner
Kameliadamen
Det er dejligt for dig, du har fundet en anden læge. Det kan jo være svært.
Min læge har travlt og jeg ser hende meget sjældent. Men hun har sagt, hun ville søge tilskuddet til mig. Siden har jeg ikke hørt noget. Sidst, jeg spurgte sekretæren, var ansøgningen ikke sendt. Der var vist flere, der skulle sendes. Så jeg ved intet endnu.
Jeg har dog fået amias til lang tid. Det er jeg meget glad for. Så foreløbig kan jeg tage den med ro. Der er ingen forskel på atacand og amias.
Amlodipin, jeg køber parallel medicinen, men jeg tager, efter råd fra Carsten Vagn Hansen også membrasin. Det hjælper på slimhinderne i brystet.
Jeg har prøvet at stoppe, men der går ikke så lang tid før jeg kan begynde at mærke det. Desværre er det dyrt.
Den mand, jeg fortalte om, tager amlodipin. Han skiftede også til parallelmedicinen: amlodipin pfizer, men måtte også have membrasin. Hans brystsmerter forsvandt.
Jeg tror vi ældre har mere svært ved at tåle medicin. Jeg havde ikke nævneværdige problemer før i tiden.
Får jeg ikke tilskuddet, tjae, jeg ved ikke hvad jeg så skal gøre, jeg håber der dukker en parallelmedicin op.
Bare lægerne dog ville tro på, hvad man fortæller. Men det har de desværre svært ved.
Jeg har ikke et øjeblik været i tvivl om, hvad du mener. Selvfølgelig er du helt klar over, der også er psykiske problemer og de naturligvis ikke skal afvises.
Det er denne term model, hvor man også afviser fysisk syge, det drejer sig om. Jeg føler læger ikke gider sygdom mere. Det gør andre også, så helt forkert kan min følelse ikke være.
På en måde er der måske ikke noget at sige til det. Der er for få læger og det må være umådeligt kedeligt, at sidde hele dagen og høre på syge mennesker.
Jeg mener faktisk at hele det system med praktiserende læger trænger til en grundig revision.
Jeg er ikke stødt på tilfælde, hvor jeg fik mistanke om termmodellen blev brugt over for vedkommende. Og jeg taler da med en del. Det underlige er kun ganske få er tilfredse med deres praktiserende læge. Så der må absolut være noget galt med systemet.
Ang. termmodellen, jeg spekulerer på om den eventuelt bliver brugt uden folk er klar over det.
Det kunne være interessant at høre, hvad andre mener. Jeg har svært ved at tro, modellen er lagt i mølposen.
Kopimedicin er lidt anderledes. Tilsætningstofferne kan være nogle andre og der kan være en smule forskel i medicinen også. Det har sikkert ingen betydning for de fleste mennesker.
det spørger jeg så hvad det indeholder ---og får altid at vide at orginal pruduktet er det samme men tilsætnings stofferne er lidt anderledes --men medicinen har samme virkning --ja se så er jeg ikke så klog på medicin ---så jeg ved modtager ---jeg parallel eller kopi medicin---
det har jeg aldrig gåt op i ---men begynder da at blive lidt intriseret --for det er meget iriterende at man aldrig får det samme mærke hver gang --så det er godt der sidder nogle kvikke damer der går op i det
Vil i høre noget meget skræmmende? Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Århus bruger den på patienter med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, kronisk piskesmæld og parfumeallergi under den påstand, at de alle er Funktionelle Lidelser!