Hvorfor er mænd utro ?

AlliQ1

Endnu en kvinde tillader sig at byde ind på emnet. Jeg er en af de kvinder, som har været utro, og tråden fik mig til at tænke over, hvorfor det var sådan? I årene fra jeg var først i tyverne og langt op i trediverne havde jeg adskillige forhold sideløbende med et fast forhold. En gang varede det i fire år, og jeg forlod faktisk min daværende mand for ham. Men han var selv gift, og vi flyttede aldrig sammen, så da jeg også begyndte at være ham utro, så fik jeg forholdet afsluttet. En anden gang var jeg utro i 2 år, men besluttede mig at afslutte det, og fortsætte lidt mere helhjertet i det langvarige forhold jeg var i på det tidspunkt. Troede jeg da.

Jeg har i mellemtiden fået en masse hjælp til at tackle mit forkvaklede forhold til mænd, for jeg havde det skidt med at leve på den måde.

Men det korte af det lange var, at jeg valgte mænd , som jeg skulle redde, og ofte nogle voldelige af slagsen. Så reel kærlighed var der ikke tale om, set i bakspejlet. På et tidspunkt fik jeg bank og så røg respekten for manden, eller han tømte kontoen med samme resultat osv. Derefter gik der sjældent lang tid inden jeg havde gang i en ny mand på sidelinien. Følte ligesom jeg havde ret til kompensation for det han nu havde bedrevet. Det kom altid med tab af respekten for ham. Et par gange er jeg røget videre i et nyt forhold med ham jeg var utro med, hvilket allerede der var årsag til at respekten for ham røg en tur.

Så kan man spørge sig selv hvorfor jeg ikke bare flyttede inden det kom så vidt? Enig, men desværre var skilsmisse ikke noget man i min familie tog så let på, og i bund og grund havde jeg aldrig været god nok til dem. Derfor også mit valg af mænd som jeg skulle passe på og redde, for jeg skulle gøre mig fortjent til kærlighed. Problemet var bare, at det ikke virkede. Jeg var dybt ulykkelig i mange år og jagtede noget jeg ikke vidste hvad var: min egen families accept af mig som person, og den styrke, som det giver.

Først da jeg fik hjælpen til at indse disse ting, og at jeg faktisk er god nok, som jeg er, og at jeg havde ret til at gå fra det sidste af de her forhold, kom jeg på andre tanker.

Jeg var så single i en periode uden at have et forhold kørende, og i mit hoved fik jeg tingene tænkt igennem, så da jeg mødte en ny mand havde jeg helt andre briller på. Mine kriterier var ærlighed, og åbenhed i alle aspekter. Også en åbenhed overfor sex, så vi kan tale om det, hvis han eller jeg skulle have nogle specielle ønsker. Min nye kæreste har fået at vide om min fortid, men har også fået forklaringen.

Nu er det heldigvis ved at være nogle år siden, at jeg har været utro, og jeg ønsker ikke at vende tilbage til den tid. Jeg har det fantastisk godt sammen med min kæreste idag. Vi har et forhold, hvor vi har lovet hinanden troskab, og vi kan snakke åbent om alt. Jeg er heller ikke jaloux længere fordi jeg ved at jeg er god nok, og skulle han gå fra mig, så må han gøre det, men bare han er ærlig omkring det, så får han ingen vrøvl med mig, og så må jeg bare videre i tilværelsen. Den del bekymrer jeg mig ikke om idag.

Nøgleordene i min beretning må være: respekt eller mangel på samme og bekræftelse.

slettet23285

TIL Linette1

JAMEN KAN GODT SE HVAD DU MENER .. MEN VI HAR VÆRET SÅ MEGET IGENNEM OG EN MÅNEDE ELLER TO FØR DETTE SKETE .. FIK JEG EN ABORT SOM VAR RIGTIG SVÆR FOR MIG AT KOMME IGENNEM PÅ DET TIDSPUNKT .. SÅ JEG VED IKK HVAD DET HELT SKYNDES AT HAN HANDLEDE SOM HAN GJORDE... HAN ER ELLER EN MEGET JALOUX TYPE OG HAN KAN IKK TAGE HVIS NOGEN GIVER MIG KOMMENTAR ELLER SNAKKER MED MIG AF DRENGE SÅDAN NOGET GØR HAM RIGTIG JALOUX OG NOGEN GANGE ELLER FOR DET MESTE FØRE TIL ET SKÆNDERI .. MEN DET HAR VI IKK SÅ MEGET AF MERE MEN DET ER DER .. JEG MÅ ÆRLIGT SIGE AT JEG ALDRIG HAR SET HAM GRÆDE ELLER VÆRE SÅ OPRØRT PÅ DEN MÅDE SOM HAN VAR DER DET DER SKETE MED AT JEG FANDT UD AF DET OG MENTE PÅ DET TIDSPUNKT AT DET VAR DET SIDSTE SIDE I BOGEN .. AT VI BARE VAR FÆRDIGE FOR ALTID . MEN HAN HAR ALTID VÆRET DEN HÅRD' TYPPE LOD IKK VISE AF SIG AT HAN VAR KED AF DET NÅR HAN VAR .. OG ALT DET DER KOM UD FOR FØRSTE GANG LIGE DER ... SELVOM JEG BARE VAR HELT FÆRDIG MED HAM INDEN I OG VAR SÅ FORVIRRET , SUR , KED AF DET OG FØLTE MIG PÅ EN MÅDE HELT BESKIDT .. VAR HELT UDE AF DEN OG FØLTE AT HAN VAR BARE FOR KLAM OG FOR BESKIDT .. JEG MIDSTEDE FULDSTÆNDIG LYSTEN TIL HAM PÅ ALLE MÅDER .. HAN SKULLE BARE IKK RØR MIIG .. MEN SELV DA JEG HAVDE ALLE DISSE FØLER I MIG KUNNE JEG FOR FØRSTE GANG FØLE HAN SMERTE OG DUMT NOK SÅ VAR DET SOM OM JEG TROEDE PÅ DET HAN ENDELIG SAGE HVOR KED AF DET HAN ER OG AT HAN FAKTISK KUN ØNSKER MIG OG JEG ER DEN HAN ELSKER MERE END NOGET ANDET OG HAN ER EN DUM SVIIN ,, HAN VED IKK HVAD HAN TÆNKTE PÅ OG .. DET MIG DER HAR BETYDER ALT FOR HAM .. HAN VIL HAVE BØRN MED MIG OSV .. OG JEG VED IKK HVAD ... HAN BEDTE OG BE OM FORLADELSE OG EN CHANCE FOR AT HAN VISER MIG AT HAN VIRKELIG GERNE VIL DETTE .. SÅ SELVOM JEG IKK SVAREDE HAM OG SAGE OM JEG TILGAV HAM HAN HAR I ALT DET TID GJORDT SELV RENT OG (VAKEDE OP) SOM HAN SAGE HAN ALDRIG I SIT LIV VILLE GØRE DET ER KVINDERS ARB (FØR) ..

ER JEG FOR NAIV ELLER HVAD ?? ER DER EN MULIGHED FOR AT HAN VIRKELIG MENER DETTE SERIØST ? .. JEG ER RIGTIG FORVIRRET OG HELT RUNDT PÅ GULVET .. JEG HAR DET RIGTIG HÅRDT MED AT KOMME VIDRE .. SELVOM ALLE OMSTÆNDIGHEDER ØSNKER JEG HAM VIRKELIG .. OG JA HVAD VED JEG SOM 20 ÅRIG MEN JEG ELSKER HAM UBESKRIVLIG HØJT OG JEG TROR OG HÅBER HAN GØRE DET SAMME .. FOR HVIS HAN IKK GJORDE I DET MENSTE LIDT .. VILLE HAN IKK HAVE GÅET FOR LÆNGST ? VI HAR JO HAFT EN DEL SKÆNDERIER FØR HEN ..

Linette1

Putte, hvis du var min datter, kunne jeg blive nød til at indse han måske ville blive min svigersøn og far til mine børnebørn, men jeg ville aldrig, aldrig nogensinde kunne have et almindeligt familieliv med min datter, og dermed også børnebørnene.
Risikoen for at du står alene med et eller flere børn er meget stor. Ligeså snart der er kommet børn, så er du bundet til ham, enten du vil eller ej.
Hvordan ville du selv have det med sådan en far?
Hvad lærer du dine evt. børn?
Du har fået en abort du havde det svært med, og han svigtede dig.
Dine virkelige følelser for ham, er ikke til at bygge noget positivt på.

Har du spekuleret over: Man kan være så god, at man er ond?
Man kan vende det om: Man kan være så ond, at man er god.

Den største kærlighed du kan give denne unge mand er, at lade ham få kærligheden at føle, så kan han lære det ka`han.
Kærligheden i dette tilfælde, er lade ham forstå hvad han har gjort ved dig, og at du er færdig med at være ond mod dig selv.
Måske når han erfarer at den slags adfærd er ikke noget man byder sin kæreste, kan han måske lære det.
Men vil du risikere at være prøveklud?
Vil du være så ond mod dig selv, at du ikke anerkender dine virkelige følelser?
Det er den kærlighed du har at tilbyde, det er det han selv har bedt dig om at levere.
Men vil du leve sådan, bare for at have en kæreste?
Kærlig hilsen Linette.

slettet23365

Jeg tror utroskab bunder i trykhedsnarkomani og konfliktsky-hed, jeg er selv mand og har aldrig selv været en partner utro, men jeg kender en mand der har og ikke mindre end 7 kvinder i min omgangskreds har været utro - det gundlæggende for de fleste af kvinderne ( og manden forøvrigt ) var at de ikke længere elskede deres mand/samboende typisk havde de levet i et parforhold gennem en årrække, ofte havde de eget hus, der var børn etc - og alle havde de problemer med at sige til deres mand/kone at de ikke længere elskede ham/hende, de fleste var også bange for at miste hjemmet, og bekymrede sig om hvordan det ville gå børnene hvis de valgte at gå fra manden/konen, derfor valgte de den nemme udvej, nemlig at være utro i stedet, selvom det for ingen af disse personer var det de ønskede, da de jo dybest set ikke elskede den de boede sammen med mere, men på denne måde fik de om ikke andet nogle af deres behov dækket

Det tarvelige ved utroskab er jo i virkelighed løgnen, det at man ikke kan stole på partneren - hvis nu disse mennesker ( som jeg selv ) havde haft mod nok til at sige til deres kæreste, jeg elsker dig ikke mere, ja så havde de helt kunne undgå utorskab med deraf følgende sårede følelser, det er selvfølgelig aldrig rart at blive \"dumpet\" men det er dog bedre end at blive løget overfor

slettet23285

Kan godt se hvad du mener med det .. Jeg har os tænkt meget over det .. Jeg har indset et par ting hen af vejen men det ligesom om jeg bare ikke kan tage den spring frem og ikk se mig tilbage ... Jeg har os den fornuftige side i mig et sted som ved jeg kan gøre bedre og jeg fortjener bedre .. En der vil behandle mig ligeså godt som jeg behandler personen selv .. Men når det kommer til stykket kan jeg ikk .. Ved ikk hvad der holder mig tilbage og på den anden side spørg jeg mig selv hver gang hvor meget mere jeg vil finde mig i ? Jeg føler mig nærmest indspærret .. Jeg føler jeg er fuld af energi - fuld af liv .. Vil så gerne ud og fyre den af på den måde ved at rejse ud og oplive noget .. Se nogen ting jeg ikk har set før .. Bare være ung .. Jeg føler mig ret ensom og alene med det helle .. Når jeg ligesom ikk har sagt mine private sager til nogen .. Jeg er dipremeret og der skal ikk meget til at jeg bryder sammen .. Jeg kan godt se at det er den eneste udvej ud .. Jeg er bare for naiv .. Jeg tror helle tiden at jo ældre folk bliver at de muligtvis kan forandre sig til noget godt .. vi alle kan begå fejl ..

Tror faktisk det rigtige spørgsmål er - hvor går grænsen ?

Linette du er fantastisk .. Godt nok kender jeg dig ikk men tak fordi du bruger din tid på at svare på mine beskeder .

Linette1

Putte, du skal lære at stole på dine følelser, acceptere dem, elske dig selv fordi dine følelser fortæller dig nøjagtig hvordan du har det. Fornuften skal du bruge til at handle klogt.
Man får sjældent noget godt ud af, at bruge sine følelser på en umoden måde.
Du tænker på håbet om forandring hos ham. Det er også et ideal at have, men hvem skal eller kan forandre ham?
Du hader måske de følelser du har, fortæller måske dig selv, at dem kan du ikke være bekendt, du skal være sød, god og elskværdig. Det forsøger du så at være, i håbet om, at han så vil eller kan elske dig. Du på din side, håber på, at hans forandring vil ændre dine følelser så du kan elske ham.

Du skal allerførst lære at elske dig selv, alle dine følelser, alle dine fornemmelser, kort sagt hele dig.
Han kan ikke ændre på dine følelser. Følelserne er dine og kun dine. De er opstået i dig og for dig. Vedkender du ikke overfor dig selv, at du har det som du har det, så undertrykker du dig selv, og man får det som om man er depressiv. Du bruger ikke den styrke der findes i dig.
Raser du dem ud, som nogen tror er det rigtige, så ødelægger du din mulighed for forandring. Man sårer sig selv ved at bruge sine følelser på en negativ måde.
De følelser du har beskrevet er sunde følelser, de er i overensstemmelse med det liv du tilbyder dig selv. De fortæller dig, at du har grund til at forbedre dine livsvilkår.
Hvordan vil du så gøre det?
Du bliver nød til at lave en strategi, at love dig selv en løsning, og gøre noget ved det.
Det er klart at du er utryg ved at bryde op, for hvad skal du nu?
Hvad har du at leve af?
Har du en uddannelse?
Har du et andet sted at bo?

Alene det, at du tænker på forandring og aktivt gør noget ved det, vil skabe en tryghed for dig selv. Du tænker fremad og ikke tilbage.
Hvis ikke du gør noget, så sker der måske ligepludseligt noget, som forårsager en hovsaløsning, hvor du bare har fået nok og går din vej, eller måske smider din kæreste dig ud. Så står du der i en værre redelighed.
Ved at gøre noget for dig selv, bliver du mindre sårbar, mindre afhængig af om din kæreste elsker dig eller ej, om han er en "værre en" eller hvad det nu kan være. Han vil måske begynde at respektere dig, fordi du respekterer dig selv.
Du er så ung endnu, du skal nyde din ungdom, nyde at have en kæreste, nyde drømmen om fremtiden og de muligheder den indebærer.
Hilsen Linette

slettet23285

Jeg bor hos min mor igen.. Til jeg får et anden sted at bo har det bedst med ar være selvstændig .. Jeg flyttede hjem til ham den gang det ikk gik så godt der hjemme ... Ellers så arbejder jeg fultid til jeg finder ud af hvilket uddannelse jeg skal have mig ..

slettet23456

Jeg har mødt en fyr jeg var sammen med i kun 3 måneder, det har været on/off den sidste måneds tid, pga. af tillid. han har været sammen med en anden og er dog ærlig nok og komme og fortælle det, men finder selv ud af ved at spørge ham om han havde gjort det igen, og det havde han.

jeg håber jeg kan få nogle svar herinde, jeg er virkelig frustrede og meget ked af det, jeg ville jo gerne for alt i verden hade ham, men det gør jeg bare ikke hvorfor?? jeg er virkelig dybt dybt forelsket i den mand.

han siger til mig at han vil aldrig gøre det mere og at han bare gerne vil ha en chance for at bevise det, men jeg ved ikke, problem nr. 2 er så at min familie ikke han se ham mere fordi han har gjort mig så ked af det, men jeg vil jo for alt i verden kun ham, men de vil bare ikke acceptere det. hvad gør man? er virkelig i vildrede..

ved godt jeg ikke har været sammen med ham så lang tid men han sku ramt plet.

¨håber på lidt svar fra jer.

slettet24462

Jeg vil vove at påstå at set over en bred kam er mænd mere utro end kvinder...i hvert tilfælde historisk set. At kvinderne så er ved at komme mere på banen ser jeg trods alt som et plus, selvom jeg er imod uærlighed og her er det så mennesker og ikke mænd/kvinder, der bliver sårede.
Jeg er dybt imod uærlighed. For når et parforhold halter, lider begge personer. At den ene så tager den lette vej, mens den anden kæmper med problemerne uden at vide, at der er bedrag i forholdet også...det er for meget.
Min kæreste har været mig meget utro i mange år. Jeg vidste det ikke, men kæmpede med mig selv og med hårde omstændigheder for "kærligheden", mens han har storhygget på andre lagener. Han var oven i købet jaloux og kontrollerende overfor mig.
Det er så urimeligt, jeg har også manglet god sex, opbakning samt kærlighed i forholdet, men været et ordentligt og redeligt menneske. Han har oven i købet arbejdet som parterapeut.
Surt show, syg stodder.
Og det gør ondt...og jeg håber, jeg kommer over det.

slettet24462

Og til Omniplast vil jeg sige, at det dog er utroligt så klog, du er.
Jeg har oplevet så mange jaloux mænd gennem livet...og så er de ikke selv til at stole på over en dørtærskel.
Jeg håber jeg vil rejse mig som en smuk, rank sirene, der går stolt...og sexuelt tilfredsstillet gennem livet!