Hej
Jeg har lige fået et nyt knæ den 26.4.2011. Det har været en hård omgang!! Jeg får Ketogan for at tage toppen af smerterne, men de hjælper overhovedet ikke. Får også Celebra, Gabapentin og Pinex...
Er det normalt at have ulidelige smerter den første uges tid? Benet er SÅ hævet og jeg føler, det vil sprænge! Det gør så ondt så ondt. Jeg lægger is på hele tiden, og det lindrer en del, men det varer ikke længe.
På hospitalet kunne jeg selv løfte det ud og ind ad sengen, bukke det 85 grader mm. Efter jeg er kommet hjem kan jeg slet ikke løfte det uden hjælp, kun bukke det en lille smule. Når jeg rejser mig er smerterne voldsomme. Jeg har grædt mange tårer de sidste to dage. Er det normalt at have det sådan?
Kh
Kirsten
Det er utroligt, når først folk er sendt hjem fra sygehuset , så er det svært at få hjælp.
Jeg kan desværre kun fortælle dig, at da min veninde kom hjem fik hun mange, mange smerter. Det viste sig at der var gået betændelse i knæet.
Jeg skriver det fordi du kan have det i tankerne. Hun led et godt stykke tid før hun fik hjælp. Hun græd af smerter.
Det første knæ hun fik, det klagede hun slet ikke over. Hun var bare glad.
Prøv læs mit indlæg af den 6.12.10 på side 2. De første 2 uger skulle jeg have hjælp til at få benet op i sengen og så lige pludselig kunne jeg selv. Jeg var fuldstændig lammet i min lægmuskel og bagsiden af låret de to første uger.
Jeg sov 2 timer om natten de første 6 uger. Jeg blev først da trappet op med morfin. MEN medicinen har på intet tidspunkt hjulpet mig.
Læs mine indlæg og du kan følge mit forløb. Mit skal så laves om her til juni. Så starter jeg positiv forfra.
Is på, is på, is på. Det vender ca. 14 dage efter. Lige pludselig går du uden krykker og lige pludselig kan du cykle igen.
Det er nogle af de ting jeg desværre ikke kan.
Jeg har mødt mange +70 årige, der spurtede afsted efter 3 uger.
Nej, det kan jeg desværre ikke svare på. Jeg mener kun hun talte om at knæet var tykt og smerterne var ulidelige. Men jeg så ikke hendes knæ-
Hun kastede op, ved jeg, havde mange smerter i maven. Sikkert fordi hun tog for meget smertestillende.
Dittemor: Jeg har nu læst dine indlæg. Sikke da en omgang, du har været igennem!! Jeg føler virkelig med dig. Og så er det en ommer - hvor urimeligt. Jeg er opereret på Hvidovre hospital. Jeg er 44 år. Jeg er ved at gå til af smerter - tudede så meget i aftes, da jeg næsten ikke kan støtte på benet. Det gør så ondt så ondt. Jeg bruger meget is, men synes det varer meget kort tid, så er det vildt varmt igen. Hele benet - føler som om jeg har en fibersprængning i lægmusklen. Det dunker og dunker når jeg står op....jeg er så bange for at der er noget galt. Der er dog ikke noget at se på benet. Såret heler fint, men det er som en ballon, der er ved at sprænge.....er sådan i tvivl om, hvad jeg skal gøre.
Dittemor - det er bare så dejligt at læse, at jeg ikke er den eneste, der oplever dette HELVEDE. For det er det! Jeg synes at smerterne i lægmusklen er ulidelige. Hvorfor har man ondt der? Jeg sov nogenlunde i nat - ca 5 timer uden at vågne :-) . Det gør en forskel, når man får sovet :-).
Ringede til hospitalet i går. De siger at alt er normalt. Skal skifte Ketogan ud med Dolol.
Starter genoptræning på fredag - måtte aflyse i går, da jeg ikke engang kan gå ud til min hoveddør.
Kommentarer
Så ca 2 måneder. Nu går der nogle uger igen før operation.
Jeg har lige fået et nyt knæ den 26.4.2011. Det har været en hård omgang!! Jeg får Ketogan for at tage toppen af smerterne, men de hjælper overhovedet ikke. Får også Celebra, Gabapentin og Pinex...
Er det normalt at have ulidelige smerter den første uges tid? Benet er SÅ hævet og jeg føler, det vil sprænge! Det gør så ondt så ondt. Jeg lægger is på hele tiden, og det lindrer en del, men det varer ikke længe.
På hospitalet kunne jeg selv løfte det ud og ind ad sengen, bukke det 85 grader mm. Efter jeg er kommet hjem kan jeg slet ikke løfte det uden hjælp, kun bukke det en lille smule. Når jeg rejser mig er smerterne voldsomme. Jeg har grædt mange tårer de sidste to dage. Er det normalt at have det sådan?
Kh
Kirsten
Jeg kan desværre kun fortælle dig, at da min veninde kom hjem fik hun mange, mange smerter. Det viste sig at der var gået betændelse i knæet.
Jeg skriver det fordi du kan have det i tankerne. Hun led et godt stykke tid før hun fik hjælp. Hun græd af smerter.
Det første knæ hun fik, det klagede hun slet ikke over. Hun var bare glad.
Sødt af dig at svare. Ved du om din veninde havde tegn på betændelse (feber, væske fra såret el.lign)?
Prøv læs mit indlæg af den 6.12.10 på side 2. De første 2 uger skulle jeg have hjælp til at få benet op i sengen og så lige pludselig kunne jeg selv. Jeg var fuldstændig lammet i min lægmuskel og bagsiden af låret de to første uger.
Jeg sov 2 timer om natten de første 6 uger. Jeg blev først da trappet op med morfin. MEN medicinen har på intet tidspunkt hjulpet mig.
Læs mine indlæg og du kan følge mit forløb. Mit skal så laves om her til juni. Så starter jeg positiv forfra.
Is på, is på, is på. Det vender ca. 14 dage efter. Lige pludselig går du uden krykker og lige pludselig kan du cykle igen.
Det er nogle af de ting jeg desværre ikke kan.
Jeg har mødt mange +70 årige, der spurtede afsted efter 3 uger.
Hvor er du opereret?
Nej, det kan jeg desværre ikke svare på. Jeg mener kun hun talte om at knæet var tykt og smerterne var ulidelige. Men jeg så ikke hendes knæ-
Hun kastede op, ved jeg, havde mange smerter i maven. Sikkert fordi hun tog for meget smertestillende.
Det lyder fuldstændigt som mit. Man tror, at det er løgn. Det smerter og er bare helt i hegnet. Men det letter. Jeg lover.
Jeg var 46 år, da mit blev skiftet og nu skal det skiftes igen. Vi er for unge til det her pjat.
Lige nu og her er jeg ved at gå til på grund af ryggen og hoften.
Tud du må godt. Tud fordi det er noget hø og tud fordi det gør ondt. Det letter noget at gøre det.
Min mand stillede en termotaske fyldt med køleelementer ved min seng, så jeg bare kunne skifte selv.
Ringede til hospitalet i går. De siger at alt er normalt. Skal skifte Ketogan ud med Dolol.
Starter genoptræning på fredag - måtte aflyse i går, da jeg ikke engang kan gå ud til min hoveddør.