Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det, der herefter fastholder patienterne i et stadig stigende forbrug er frygten for abstinenser ved et ophør af brugen.
Benzodiazepiner har en udtalt tolerans og giver mulighed for både psykisk og fysisk afhængighed efter selv kort tids forbrug af stoffet.
Ved udskrivning af et benzopræparat bør det ligge klart for en hver læge at der skal udfærdiges en nedtrapningsplan da stoffet i høj grad er et symptom dæmpende stof og derfor skal der arbejdes med grunden til at det er nødvendigt at tage stoffet.
Det svarer lidt til at have hovedpine og tage en hovedpine pille og så undlade at finde grunden til at man fik hovedpine, resultatet er at når hoverpine pillens virkning aftager så vender hovedpinen tilbage og det er her at problemerne opstår med især benzodiazepiner.
Som rusmiddelbehandler har jeg undersøgt, meget grundigt, de muligheder for nedtrapning er for en benzodiazepin afhængig og det er ikke mange men der dog nogle som jeg derfor vil nævne her.
Egen læge kan og skal sørge for nedtrapning men, da nedrapning af benzodiazepiner ofte er meget lang og tidskrævende og en læge ofte kun har ca.15 min pr patient er det min erfaring at det ikke blive den bedste og mest personlige nedrapning der finder sted, hvilket muligvis også er en af de helt store grunde til at så mange nedtrapninger mislykkes og endog ender tragisk.
Vi har på det rusmiddelcenter hvor jeg er behandler taget konsekvensen af dette og tilbyder benzodiazepin afhængige mulighed for en meget blid og langvarig nedtrapning og vi har gennem det sidste ½ år haft stor succes med denne metode.
Metoden er enkel men tidskrævende vi starter med motiverende samtaler, en grundig information omkring det forestående forløb, omhyggelig planlægning, et klart formuleret nedtrapningsskema således at patienten selv kan følge med i behandlingen, tematiserede samtaler, og til sidst lytter vi på patientens ønsker om eventuelle pauser når det bliver svært.
Jeg håber, at dette bidrag har belyst hvilke udfordringer som de ca. 100.000 benzodiazepin afhængige har og samtidig kan skabe en diskussion omkring hvor en nedtrapning bør finde sted hos en læge eller på et misbrugscenter.
KH Konsulenten1
Som du fatter jeg heller ikke, at det bliver gjort til så stort et problem. Jeg har i perioder fået Bromazepam 3 mg for angst, og jeg har også selv kunnet trappe ud af det, når der ikke var brug for mere. Mine læge gennem 20 år fortalte mig, at jeg blot skulle holde mig under 2x3mg dagligt, og ofte tog jeg slet ikke så meget. Men min læge blev langtidssyg, og pga ansvaret for min meget gamle mor, som fik det ene funktionstab efter det andet, trappede jeg op en kort overgang til 2x3mg dagligt i en kort periode. Da min læge fik ansat en vikar, beordrede han mig til at trappe ud straks, og det gjorde, at jeg skiftede læge. Hun ville have mig til at trappe langsomt ud, men det var mod min vilje, at jeg kom under 1 1/2 dgl. Hun blev rasende, hvis jeg ikke overholdt hendes program til punkt og prikke. Efter 1 1/2 år skiftede jeg læge igen. Han er sød og venlig, og lader mig blive på en lidt mindre dosis. Dog blev jeg også skældt ud af ham i dag, da jeg var løbet tør 4 dage før deadline.
Jeg er rystet over, at man skal kæmpe med en læge på den måde, og over den mistillid, der bliver vist. Min læge igennem 20 år sagde, at jeg havde et ansvarligt forhold til det, og derfor var der ingen rigide regler.
Jeg har aldrig før været uvenner med nogen af de læger, jeg har haft i mit liv, og jeg har haft de fleste, indtil de selv holdt op.
Jeg synes, der er et helt urimeligt fokus på det, men til gengæld vil de gerne give alt muligt andet, f.eks. lykkepiler mod angst.
Den lille dosis Bromazepam gør, at jeg kan klare de kriser, der trapper op og op med så gammel en mor.
Jeg er helt enig med dig også.
Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg har taget Benzodiazepiner i 4-5 måneder efterhånden, men kun dagligt i ti dage, hvorefter jeg ikke turde tage dem dagligt mere og efterhånden også har fået det bedre og derforbedre kan undvære dem.
Jeg tager Oxabenz 15 mg i gennemsnit en til to gange om ugen (som regel en enkelt tablet på en dag, sjældent to). Nogle uger tager jeg slet ikke og andre uger måske tre dage. Men som sagt oftest en til to om ugen.
Mit spørgsmål er så, om et så moderat forbrug stadig kan give tolerance og abstinenser samt de uheldige bivirkninger, så som øget angst mv.? Jeg kan ingen steder finde noget om andet end et dårligt forbrug, hvor man råder til kun at tage Benzodiazepiner i få uger ad gangen. Men er det også tilfældet med et moderat forbrug, som mit?
Jeg er nemlig i tvivl, om min fortsatte fysiske angst og uro blot er det, jeg vil at begynde med begyndte at lave Benzodiazepiner for, eller om det skyldes medicinen... Jeg er bange for, om min brug af Benzodiazepiner kan være medvirkende til, at min angst ikke er gået væk på trods af, at jeg får antidepressiva og går i terapi.
Når man læser om bivirkninger, så skal man være opmærksom på, at der er disse inddelinger:
Meget almindelig (≥1/10)
Almindelig (≥1/100 til <1/10)
Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)
Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)
Meget sjælden (<1/10.000)
Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)
Det, som du bekymrer dig for, hører til de Sjældne bivirkninger.
15 mg Oxazepam svarer til det, jeg fik, 3mg Lexotan.
Det er en meget lav dosis.
Det er slet ikke alle, der udvikler tolerans og som du ser i mit tilfælde, er det heller slet ikke alle, der får abstinenssymptomer.
Men der kører så mange skræmmehistorier.
Jeg ville da bestemt ikke have noget imod at der fandtes et middel eller en terapeut der kunne fjerne min bekymring, min afmagt og min sorg over at se min datter synke længere og længere ned i et sort hul. At se hende prøve at tage sit liv gang på gang - at vidne hendes lejlighedsvise kamp for overlevelse - hvor hun alligevel må give op til sine psykiske lidelser. At høre hende sige at hun bare vil "forsvinde" fordi livet er alt for hårdt og udsigtsløst for hende! At hun ikke ORKER mere nu - efter ca 10 års kamp!
Nej livet er ikke altid sådan lige til at fikse kære konsulent!
Jeg forstår til fulde, at situationen med din datter er så belastende og fuldt af chok og afmagt, som giver angst.
I min situation er det min meget gamle, snart 102 årige mor, der giver mig daglig bekymring, afmagt og sorg. Fald, indlæggelser, delirium, det ene funktionstab efter det andet. Lexotan gør, at jeg lige netop kan klare det alarmberedskab, jeg altid er i.
Hvis det bare var ens eget liv, man skal klare, så var det en anden sag.
Symptomdæmpende medicin er ikke en permanent løsning og heller ikke på angstproblemer, men jeg forstår godt dit argument og jeg kan sagtens se de problematikker som du beskriver kan give anledning til at se ud over, at Benzodiazepiner faktisk giver angst ved længere tids brug, altså man erstatter et problem med et andet og som du jo selv beskriver så løses det problem som du får benzo'er for ikke bare sådan.
Jeg mener bestemt ikke at man skal fjerne benzo'er men huske på at, de er et midlertidigt hjælpemiddel til at få overskud til at løse en eller flere problemstillinger og hvilken løsning der så er på de problemer skal jeg ikke definere men det er, efter min mening altså aldrig en hjælp at, man gennem længere tid, tager stoffer som er så afhængighedsskabende som benzodiazepiner er, uden at planlægge hvordan man kommer ud af dem igen og her er det lægens opgave at have en sådan plan klar når han/hun udskriver benzodiazepiner, ganske som beskrevet af sundhedsstyrelsen
.
Jeg ved, at det for nogle er vigtigt at få overskud til at håndtere hverdagen og derved kunne håndtere de daglige problemer som der altid er samtidigt med at man skal leve med en specifik problemstilling.
Jeg synes du generaliserer når du påstår at benzodiazepiner giver angst ved længere tids forbrug. JEG har i hvert fald ikke fået angst af at tage dem tværtimod hjælper de mig til overhovedet at overleve i en meget vanskelig situation med en datter der som ovenfor beskrevet giver mig megen frustration og sorg - så jeg er i stand til at være mor for hendes 3 mindre søskende og passe mit arbejde så vores dagligdag ikke går helt i stykker!
Nej de problemer jeg har LØSES ikke af medicin! Men der er heller ikke andet der kan løse dem, tro mig! Det er naivt at tro at alle problemer her i livet kan løses ved terapi eller misbrugsbehandling! Og i de tilfælde synes jeg det er SÅ meget på sin plads at udskrive benzodiazepiner - når lægen alligevel ikke har andre alternativer og de kan gøre livet bare LIDT lettere for både mine børn og mig!
Et midlertidigt hjælpemiddel? Jamen der er jo ingen løsning som jeg har indflydelse på der kan løse mit problem - jeg er jo netop afmægtig og har ingen indflydelse på min datters livssituation og psyke. Og hvad er egentlig problemet i at man bliver afhængig af dem? De er jo stort set uden bivirkninger - hvis du ser på indlægssedlen er bivirkningerne få og ikke særlig hyppige! Selve afhængigheden er jo ikke et problem hvis de har den gavnlige virkning de har for nogen. Det der netop gør at de kan overkomme deres liv og ikke går til bunds!
Jeg ved at jeg kan trappe ud af de piller når jeg selv mener jeg ikke har brug for dem mere! Når min datter får det godt og ikke udsætter mig og resten af familien for den uudholdelige belastning som er og har været et faktum i mange år nu.
Sammenligningen med hovedpine er meget naiv synes jeg! Der er langt mere tragiske omstændigheder i spil for nogle mennesker der tager benzodiazepiner - og det er ingen løsning at trappe ned for der er ingen løsning på visse problemer i denne tilværelse. Det er virkelighedsfjernt og naivt at tro!
mvh
artemis