Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Lavt stofskifte - hjertebanken - angst

2456

Kommentarer

  • Det lyder til at du bliver taget alvorlig, når du kommer med dine symptomer, det må være dejligt.
    Du har ikke fået "smidt" det i hovedet at det er psykisk betinget?
    Jeg bliver også nervøs når jeg får galloperende hjerte, og har lyst til at "sætte" min krop, og vende tilbage når den "opfører" sig ordentlig.
    Er det kun hjertet du mærker eller er det også åndenød, tør mund, hals der snørre sig sammen?
    Hilsen Helle
  • Hej Helle - og I andre...
    Ang. korttidshukommelsen, så havde jeg det før jeg begyndte Eltroxin og desværre også imens og nu efter jeg har været i behandling i et par år snart. Jeg skal lave huskesedler på alt og bliver huskesedlerne væk, ja så glemmer jeg alt! Jeg er sygemeldt med stress og min psykolog siger jo så at det også er et typisk stresssignal - ja så jeg ved snart ikke hvad der kom først, hønen eller ægget!
    Efter to år i behandling har jeg fortsat hukommelsesbesvær, træt, ingen energi, fordøjelsesbesvær, ofte hovedpine, overfølsom overfor høje lyde/mange der snakker på en gang, siger ofte underlige/kludrede ord, hjertebanken (ofte hjertegalop med dobbeltslag - har også fået taget utallige EKG'er - alt er "normalt"). Jeg har også fået meget sværere ved at tackle stress og have mange bolde i luften (måske grunden til at jeg lige nu er sygemeldt med stress?).
    Til Helle ang. EKG og dobbeltslag så har jeg fået at vide MANGE gange at det ikke er noget man skal være nervøs for at det faktisk er meget normalt at have disse dobbeltslag. MEN hjertebanken kan være et symptom både på for høj og for lav Eltroxin-dosis (ja det gør det jo ikke nemmere!)...
    Jeg synes det er dybt frustrerende at vi er så mange der går rundt og "slider" og lægerne siger bare at alt ser "fint" og "normalt" ud. Ja jeg har jo nu måttet kaste mig over lykkepillerne - synes jeg er nødt til at få prøvet endegyldigt af om de virker eller ej (jeg er sygemeldt på 4. måned så jeg er jo NØDT til at gøre et eller andet!)....
    Rigtig god bedring til jer. Jeg har haft en god dag idag - dem har jeg ikke mange af - så jeg har virkeligt nydt at have overskud til at være sammen med min familie.
    Rigtig god jul til jer
    Med venlig hilsen
    Gitte
  • Tak for din respons ang. hjerte og dobbeltslag, og hukommelsen ( jeg har været inde og redigere i det , jeg havde sendt, for jeg havde glemt at skrive det med hukommelsen..smil). Dejligt at høre du har haft en god dag.
    Hislen Helle
  • Hej Gitte og Helle og til alle jer andre der læser dette.
    Gitte, må jeg spørge dig om lykkepillerne har fået dig til at få det bedre fysisk? Altså mindre hjertebanken og alle de andre irriterende symptomer? Og til Helle, jo, jeg har prøvet tørhed, og specielt den der klump i halsen fornemmelse. Den er der bare hele tiden. Ja, det er ikke nemt at finde ud af i hvilken retning man skal gå hvis symptomerne kan være de samme både ved for høj og for lav stofskifte. Det jeg har gjort er, at kigge på mine gamle blodprøver, og identificeret perioden hvor jeg har haft det godt. Jeg fandt ud af, at mit TSH på 3 måneder i år (aug-nov), har ændret sig fra 3,44 til 2,35. Det synes jeg egentlig er meget, men hvad ved jeg! Så min egen teori er, at jeg har det bedst når min TSH er højere end den er nu, hvilket betyder at Eltroxin doseringen skal sænkes, hvilket igen passer meget godt til at jeg har fået målt at min forbrændning er alt for høj. Så det er det forbandede ved det hele, at når man ændrer dosis, så kommer forandringerne desværre ikke fra den ene dag til den anden, og tålmodighed er ikke det man har mest af i vores situation. Men mit hjertebanken er altså det der tager pippet fra mig!
    Vh. Tina
  • Hej Tina
    Nu har jeg som sagt kun haft det en smule bedre i to dage - og det kan jo være at det vender igen - men jeg synes at : kvalmen er blevet bedre, appetitten er blevet bedre, jeg har fået lidt mere energi, jeg kan tænke og overskue lidt mere, jeg har lyst til at være sammen med andre mennesker igen, jeg glæder mig mere over ting (julen glæder jeg mig nu til i sidste uge ville jeg bare aflyse den og blive alene hjemme imens familen tog afsted).
    Ja men som sagt så prøver jeg at lade være med at være alt for godtroende - jeg har som sagt kun taget dem i et par uger og den fulde virkning skulle først kunne ses efter 2-6 uger. Hjertebanken har jeg fortsat - synes ikke der har været nogen effekt?
    Nogle plejer at kunne mærke på deres puls om de er over- eller underdoseret - er den lav så for man for lidt og højt for meget. Jeg har prøvet at have en puls helt nede på 50 - men når den er der så fryser jeg også meget. Man plejer vist at sige - at hvis man er overdoseret så sveder man også mere. Hvad gør du Tina?

    Mange venlige hilsner
    Gitte
  • Hej igen.
    Har rundet min cardiolog efter at have fået computer på brystet igen. Jeg synes bare at mit hjertebanken bliver værre. Computeren viste, at jeg på 3 dage havde haft 169 dobbeltslag, og min puls var over 100 nogle gange, også om natten. Nå, men det er ikke noget der er behandlingskrævende, set fra en cardiologs side. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre fra andre hvordan de oplever deres hjertebanken. Hos mig er de nogle gange små og blide, andre gange rigtig tydelige og "hårde" og går nærmest op i halsen og op til øjnene?
    Jeg er jo gået ned i Eltroxin dosering, fra 50 mg om dagen, prøver jeg nu halvdelen istedet, da jeg tror min krop arbejder alt for hårdt lige nu. Det viser sig ved den høje puls og mine mange hjertebankener. Dvs. jeg har været på ½ dosering siden tirsdag sidste uge. Her til aften, er jeg helt mat, helt og aldeles træt, det summer helt vildt i fødder og til dels hænder og jeg har disse muskeltics og tørhed i munden! Arrrrgh hvor er jeg bare frustreret. Venter spændt at høre fra min Endokrinolog. Er der nogle af jer der spiser Omega 3-6-9? Har I oplevet at jeres hjertebanken tager til når I spiser?
    Vh. Tina
  • Kære helle63..og andre.
    Den 21 december skrev du, Helle, et indlæg om hvor dårligt du havde det, med hjertebanken og stress, og at du ville tage imod antidepressiv medicin, fordi din læge sagde, at dine symptomer intet havde med dit stofskifte at gøre. I løbet af de næste dage dukkede der nogle ting op i mine erindringer, som jeg egentlig havde glemt...og jeg har efterfølgende gravet mine gamle kalendere frem af mørket og kigget dem igennem. Jeg kan fortælle en historie som vist minder meget om din, og jeg håber du kan bruge den til noget...undskyld at det har taget mig så lang tid, men jeg har haft travlt og jeg er EXTREMT følsom overfor stress ( noget som er kommet i forbindelse med sygdommen...tidligere var jeg meget robust).
    Jeg prøver at fortælle :
    Jeg fik diagnosen myxødem i juni 2001 hvor jeg var 46 år gammel, nyuddannet, i nyt job og enlig mor til et mindre barn. Jeg var meget meget stresset, og er af den type, som VIL gøre alting perfekt )-: Jeg havde en tsh langt over 100. Jeg var sygemeldt 1 måned, og derefter på halv tid en måned, - jeg ville absolut på arbejde igen og regnede det egentlig ikke for noget særligt, - mærkede overhovedet ikke mig selv.
    I løbet af efteråret blev jeg tiltagende urolig, havde svært ved at sove, følte mig nervøs. Jeg har noteret tsh på 4 i september, men ikke hvad den var i november 01 ( jeg anede jo ingenting om hvad det reelt betød).
    Jeg fik deciderede angstanfald, hvor jeg kontaktede vagtlæger, tog beroligende naturmedicin, osv. Jeg havde det så dårligt, rystede indvendigt og kunne ikke sove, var bange for at dø.
    jeg havde - i forbindelse med skilsmisse - haft anfald af panikangst ca. 5 år tidligere, som var meget ubehagelige og skræmmende. Ved hjælp af en dygtig terapeut var jeg sluppet af med disse anfald og havde ikke mærket noget til dem i de mellemliggende år. jeg var nu bekymret for om det var disse anfald, som var vendt tilbage, - eller om det var mit nye arbejde som var alt for stressende.
    Sådan gik efterår og vinter, - i perioder kunne jeg om aftenen intet andet end at gå...det var den eneste måde jeg kunne holde ud at være i min krop på . Jeg havde tics, jeg havde symptomer på mavesår,jeg svedte, kunne ikke sove. Jeg talte med min arbejdsgiver om at jeg var så stresset og fik bevilget timer hos en psykolog !
    Jeg fornemmede, at symptomerne lignede dem som stod på indlægssedlen til eltroxinen, og kontaktede sidst i februar min læge, som sagde at jeg var velreguleret. Alligevel begyndte jeg selv at nedsætte dosis, det blev til 700mcg mindre på 3 uger end jeg var ordineret. Jeg var skrækslagen for at gøre det, men turde alligevel ikke andet, for jeg kunne ligesom ikke længere kende mig selv. Tre uger efter fik jeg taget blodprøve, og tsh lå på 0.12, og min læge sagde at jeg jo havde haft ret i, at jeg fik for meget medicin ! Og tænk ! jeg turde ikke sige, at jeg faktisk selv havde nedsat dosis 3 uger tidligere, så tsh må jo ha været endnu lavere !
    Langsomt fik jeg så mig selv igen og det var så i foråret 2002...og jeg har ikke siden mærket noget der bare MINDER om det, jeg mærkede dengang. Jeg er MEGET påpasselig med at mærke efter, hvordan jeg har det, få taget blodprøver, og regulere medicin ( - og alligevel smutter det for mig ind imellem, og så har jeg en uge med dårlig søvn, indre uro og nattesved...men det får jeg så hurtigt stoppet.) Jeg vil ALDRIG mere opleve det mareridt, jeg oplevede dengang. Mon det minder om noget af det du oplever ? For så er der i alt fald en mulighed for, at det ikke nødvendigvis er antidepressiver eller beroligende medicin, du behøver....
    Mange hilsner, jane55
  • Hej Jane.
    Tusind tak for dit lange gode indlæg.
    Jeg kan nikke genkendende til meget af det du beskriver. Angstanfald for 12 år siden, fik medicin, og til sidst psykolog hjælp som hjalp, tanker nu, er det det der er ved at vende tilbage???
    Jeg kan se at jeg i starten af nov. fik 150mg eltroxin om dagen, og er gradvis blevet sat ned, og har idag fået at vide af lægen, jeg skal sætte det ned til 100mg. om dagen da mit tsh lå på 0.33 t4 på 162 og t3 på 2.1
    Jeg tror måske det er din historie om igen, det ville være dejligt hvis det er tilfældet. Ellers må jeg tage den derfra.
    Endnu tak for du tog dig tid til at skive.
    Hilsen Helle.
  • Hej Jane, 1000 tak for dit indlæg. Dine hændelser minder usandsynligt meget om mit forløb, og når man føler ingen vil høre, ja så er man meget sårbar, og tyr måske til antidepressive midler. Jeg er heldigvis ikke hoppet på, selvom jeg har været tæt på, men vi er ikke depressive, vi har det bare rigtig skidt. Det var min psykolog som gjorde mig opmærksom på, at jeg skulle checke bivirkningerne ved Eltroxin. Og gudhjælpemig om jeg ikke finder at overdosering giver alle de symptomer som jeg døjer med. Jeg spiste 50 mg om dagen, og forsøger nu at halvere dosis. Dette har jeg gjort i 3 uger, og har lige fået taget blodprøver idag. Personligt tror jeg ikke at jeg er velreguleret endnu, da jeg stadig er total mat og svimmel. Jeg kan have det godt i løbet af dagen, men om eftermiddagen bliver jeg så meget mat i kroppen og svimmel. Jeg kan også mærke min puls i læberne. Det positive er dog, at antallet af hjertebankener er blevet mindre, og jeg kan sove igen uden at skulle være bange eller tage ½ stesolid. Jeg hader at tage piller, så betablokkere og stesolid er absolut ikke noget for mig.
    Dejligt at skrive sammen med jer!
    Tina
  • Hej Tine
    Ja vi sidder i samme båd. jeg er også fået nedat min medicin i tre uger
    Jeg er mat, træt, hovedpine tørre øjen, og er skrup forvirret , jeg kan ikke mærke om det er fordi jeg får for meget, eller for lidt medicin, eller det er er når jeg bliver sat op/ned medicin jeg får det dårlgt. Og så disse nætter hvor jeg ikke kan sove fordi mit hjerte banker helt vildt, og jeg så bliver bange, som så forstærker det.
    Hvor lang tid har du haft sygdommenT er det også lavt stofskifte?
    Hilsen Helle.
Log in eller Registrér for at kommentere.