Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det med at tale i klart sprog bør og skal gå begge veje. Hver gang hun udtrykker sig tåget og forvirrende, må du simpelt hen sige til hende: "Jeg forstår ikke, hvad du siger? Så siger/gør du sådan, og så siger/gør du sådan. HVAD mener du - tal klart. Hvad VIL du - hvad vil du IKKE."
Du kan sagtens forlange noget klart fra hende, og fortælle hende, at enten så siger hun tingene i let forståeligt sprog, i stedet for at pakke ind i diverse hentydninger eller også så må I stoppe - her og nu, for den der indpakkede gættekonkurrence, hverken kan eller du være med til længere.
Og - det er HVER gang hun kommer med noget, du ikke forstår eller skal gætte dig til.
Men - hvis det foregår sådan, når I er i krise, så kan jeg faktisk sagtens forstå, at tingene er løbet af sporet for jer, for så HAR I jo levet et liv, hvor den ene hånd ikke har anet, hvad den anden har gjort.
tak for dine opbakning - Og ja jeg skal bare finde mig selv igen og pause den lidt med forhold og så må jeg op på hesten igen.
Hej Lotte.
Problemet er grundlæggende, hun kan ikke tale tydeligt, fordi hun ikke selv ved hvad hun vil og det er pisse svært, og nogen gange falder jeg i og ikke for spurgt "hvad mener du".
Efter hendes jeg vil godt/jeg vil ikke i lørdags, har jeg holdt afstand, så meget man nu kan inde for huset 4 vægge, taget på legepladsen med den lille og til fodbold med gutterne. Jeg bad hun tage ud af huset søndag aften, så kunne jeg tage væk mandag/tirsdag.
Hun har tårer i øjnene da hun gik og spurgte om jeg ikke nok ville komme hjem og spise aftensmad idag. "jeg sagde, det vil jeg overveje, men du skulle være dig selv og ikke os?!" Hun ville gerne have jeg var der idag.
Igår søndag aften, jeg var ligeglad med det hele, hvilket jeg synes var behageligt, så havde man da ikke følelsen af afmagt og frustration i kroppen.
GU dælme om hun ikke kl 2315 skrev en SMS "Håber du sover godt, Godnat fra mig :-)"... "Lad mig være tænker jeg" og blev irriteret og undlod at svare.
Jo mere jeg finde ud af, jo mere grundlæggende er det hende selv, som burde se indad og skulle have åbnet munden og sagt det vil jeg gerne eller det her vil jeg gerne snakke om. JO jeg har da fejlet og spørge til hende og vis nærvær, men hun kan da stadigvæk snakke.
Hun siger hun ikke kan mig fysisk pt, kys/holde i hånd eller sex for den sags skyld.
Nu er jeg mand og Ja jeg har ærligt talt aldrig selv følt sådan, jo jeg ved hvornår jeg finder en kvinde tiltrækkende/sexet og ved hvornår jeg ikke føler en kvinde er tiltrækkende/usexet, men den ved jeg ikke hvordan det skal analysers eller bearbejdes - Hun vil gerne give mig krammere og sove i sengen.
mit næste "træk" er at hun skal hun bare helt ud af huset i flere dage og væk fra sofaen når jeg sidder i den og jeg tror heller ikke jeg gider lytte til hende.
Du skrev:
"Hun afviser stadig hormonerne som en del af dette helvede. Men hun har været på en masse coaching kursusser og fået indblik i at hun gerne vil leve anderledes i hverdagen og udfordres verbalt og mentalt."
Citat slut
Jeg tror heller ikke, det er en god cocktail.
"Personlig udvikling" har ødelagt mange ægteskaber.
Der skal en god psyke til, og det har din kone ikke, når hun samtidig er i hormonbehandling.
Personlig udvikling ... formålet er vel, at personen skal blive en anden person... og så er det jo ikke den person mere, du giftede dig med, og hun ser på dig med andre øjne, end dengang I blev gift.
Er din kone den samme, overfor jeres barn?
Ja min kone er som hun plejer over for vores datter og hun er en god mor(dog synes jeg undtagelsen ved alt dette, at hun vælger at vrage familien).
Og ja netop personlig udvikle - Det var også en AHA oplevelse for mig, da hun sagde det og ja det kan måske være meget grundlæggende i alt dette, samtidig med hormonbehandlingen.
Jeg tror selv, at hun selv har fået indsigt i dette nu og hun bare har valgt at lukke ned for mig, og det kæmper hun med nu om hun kan finde tilbage. Hun vil leve anderledes verbalt og mentalt - Udfordres. Igen jeg er selv fået en stor stilling for 2år tilbage, så jeg ved hvad det kræver at omstille sig mentalt og hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det privat. Hun kæmper med hendes egne valg nu og det bider hende hårdt. Hun er selv blevet meget stresset(bløder), så ingen tvivl om at det hele er ved at gå op for hende, og hun har trådt i spinaten og hun nu er "fortabt" mellem følelser. Hun snakker meget erfaring fra hendes kursusser, "at det ikke er konklusionen der er vigtig, men processen til konklusionen" Enig! Men hvorfor tager hun så selv konklusionen/valget, uden processen/dialog med mig ?
Fysisk ikke tændt på mig siger hun, Det er da klart, du har mentalt fyret mig, så det er vel en mur hun selv skal kunne komme over? Hun vil gerne kramme - det er da fysisk kontakt.
Selv med denne omgang ballade og ja der er andre der ude, så har jeg da et lille håb for min familie og jeg til gå langt for den. Jeg kan jo ikke engang tvinge hende til en terapeut eller nærmere psykolog til hende.
At din kone ikke kan udtrykke sig klart er hendes problem - ikke dit. Husk at holde dig på egen banehalvdel. Din opgave er at hver gang - hver eneste - hun siger/gør noget du ikke forstår, så slå ned på det, bed om forklaring.
Det generer dig, at hun sendte en sms til dig. Ja, men det ved hun jo ikke, så derfor bør du fortælle hende det. Fortæl, at når I er adskilt, så vil du altså IKKE have den slags fra hende, for du har brug for fred - og ikke forvirrende meldinger, som du ikke forstår betydningen af.
Og ja - det virker firkantet, og det skal du naturligvis sige til hende; at I netop ER nødt til at være totalt firkantede og skære alt ud i pap, så I begge er sikre på, at der ikke bliver misforstået, skabt falske/forkerte forhåbninger om noget som helst.
Fint, at hun ikke magter sex, men så må du sige til hende, at du altså ikke magter at hun gerne vil kramme og nusse. I må aftale en fysisk kontakt, I begge magter. Ja ... osv. Helt klare, skarpe grænser.
Når/hvis I kommer hele ud på den anden side, så kan der naturligvis godt blødes lidt op igen, men så længe I ikke aner, hvor I har hinanden, er det vigtigt med helt klare og tydelige grænser.
ps - dette er skrevet mens dit seneste indlæg kom op, hvorfor jeg ikke har forholdt mig til det, men mit indlæg falder vist alligevel ikke helt ved siden af.) :-)
Når jeg eks spørger hvad der trækker hende ned i forhold til at forsøge at redde forholdet, så siger hun eks, de manglende følelser, det fysiske og at hun har såret mig og hun arbejder på at komme til et punkt hvor hun kan sige ja/nej.
Jeg er overbærende og ja jeg burde(gør nok også) lægge større afstand til hende, jeg er ikke være omklamrende og jeg lytter til hende. Jeg gider heller ikke have hun kun prøver halvhjertet at redde forholdet, så kan vi lige så godt stoppe her.
Grunden til jeg spørger på det fysiske og for den sags skyld følelserne, kan man som person finde tilbage, selv ville jeg sige ja, men igen den erfaring har jeg ikke.
Lige nu arbejdede hun meget på sig selv, for hun vidste godt hun havde startet en lavine og hun havde mentalt afskrevet mig, som en del af hendes liv. Jeg sagde til hende at en psykolog kunne være en rigtig god løsning.
Jeg har selv valgt og sige til hende, at jeg står ved hende og vil gerne have dette til at fungere igen - Bare bedre og det skal vi arbejde på sammen, lave fælles forventninger og mål. Lige nu er hun ved at kravle over den mentale mur igen, hvor høj den er ved jeg ikke, men selvom jeg ikke helt tør håbe og tro, så tror jeg det er et positivt tegn fra hende - Tager jeg fejl ??
Jeg har grundet hendes manglende steder at tage hen, valgt og tage hjem til mine forældre og sove et par dage - Men at hun så har plads til at tænke uden at skulle være stresset over steder, at være.
Inden jeg forlod huset igår, tog jeg hende i hånden og kiggede hende i øjnene og sagde "vi skal nok finde ud af det her" - Hun gav mig et kram og vi stod måske 3-4min i tavshed, derefter gav hun mig et kys - Igen jeg tør ikke håbe noget. Jeg synes at signalerne fra hende var positive, så jeg valgte for første gang i 3uger at sende hende en SMS(nogen vil sikkert synes jeg er idiot) og skrev godnat - Jeg fik en hurtig og ret positiv SMS tilbage. Igen jeg er bange for at ligge for meget i signalerne, men jeg tager vel ikke helt fejl, at dette er gode signaler. Men måske selvom vreden og håbet har været i dyb afgrund, kan man finde hinanden igen ??
Jeg har fået hende til at tage til lægen, fordi hendes krop er stresset og viser klare signaler herom, så måske han kan få hende videre til en psykolog.
Selvfølelig er din kone usikker og har svært ved at finde ud af tingene – sådan har du det jo også.
Og ja – vi sender diverse ”signaler” hele tiden, og vi opfatter jo forskelligt og ja, det gør os usikre, for naturligvis kan vi ikke krænge alt ud hele tiden, og det er da også svært at udtrykke tingene, når man selv er usikker. Og netop det, bør I naturligvis få talt om.
Jeg kan ikke undgå at trække på smilebåndet. Forleden blev du noget fortørnet over, at din kone sendte dig en sms med godnat, for du havde brug for fred og ro. Hmmm – nu gør du det samme.
Jeg indrømmer, at jeg ikke er så ung, at parforholdskommunikation via sms er en naturlig del af mit liv, og jeg synes, det er noget af det mest overfladiske, man kan forestille sig. Jeg har faktisk hørt om et par, der gennemførte et helt skænderi vis sms, og sådan noget må da gå galt – og det gjorde det i øvrigt også. Det er en smart opfindelse og fin til en besked, men man skal nu passe på, at det ikke tager overhånd.
Forleden var der gode tegn, og så fik du igen et hak i tuden. Selvfølgelig ser det her positivt ud, og det skal du/I da prøve at fastholde. Men – I må aftale, at I giver jer god tid, at I hele tiden får talt om de her ”tegn” og signaler” og beder hinanden hjælp til at tolke, så ingen af jer går og tror noget, som den anden overhovedet ikke har tænkt.
En psykolog eller noget parterapi, vil givet være en rigtig god ide for jer.
Jeg ved at jeg forleden var sur over den SMS jeg fik - om det var berettet eller u berettet, men jeg synes igår at dette var noget jeg måtte forfølge og jeg må sige jeg fik ret, for jeg fik en ret sød SMS tilbage.
jeg er væk nogle dage og så vil jeg gerne også hører det mundtligt fra hende, når jeg kommer hjem.
Jeg har hele tiden sagt til hende parterapi og et krav fra mig vil være en parterapeut.
Skrev indlæg for nogle uger siden og dette indlæg idag er blot til andre i samme situation, at det faktisk kan lade sig gøre, at finde sammen igen.
2 måneder efter vi stod på renden af afgrunden og brud, så vi gennemgået 6 sessioner af parterapi, snakket meget, og været nærværende i forholdet. Vi er næsten så tæt på at have reddet vores forhold og vi har det faktisk godt, måske bedre, fordi vi er i dialog og er nærværende for hinanden nu.
Som terapeuten sagde, uden at man må generalisere, så var vi et klassisk tilfælde af et parforhold med småfolk. Vi havde glemt hinanden, vi havde glemt dialogen og kærligheden. Alle par kommunikere, men de er ikke i dialog, alle par er sammen, men de glemmer være "venlige" for hinanden, at vise kærlighed(om det så var at serverer en ostemad). Vi var bare blevet praktiske samme.
Min kone sagde hun ikke havde følelserne længere, nu efter parterapi kan hun se at de blot har været begravet og hun faktisk føler kærlighed.
Jeg siger blot, hvis par har bare lidt respekt og følelser for det forhold de er i, så kan parterapi godt hjælpe på vej på rette spor eller jeg vil blot sige, husk og snak(dialog), husk at være nærværende, husk at anerkende og rose din mand/kone.
Mand: Det hjælper ikke du sagde "jeg elsker dig" til din kone for 2 år siden og du stadigvæk mener det, din kone skal hører det ofte og gerne meget ofte. Og gerne være lidt romantisk bare engang imellem.
Kvinde: Går nu i dialog med din mand, grav lidt i ham, selvom han måske har svært ved det. Ikke bare nøjes "hvordan har din dag været?" Mand "FINT", Kvinde: Hvordan FINT? Ros din mand når han har haft succes på jobbet eller omkring hjemmet - Serverer ham bøf og øl. Det kan mænd godt lide.
Jeg selv mand, men terapeuten fik mig til, at grine over følgende:
Piger er fra fødselen og i de spæde år foran drenge, i puberteten er de foran drengene, i skolen er de foran drengene, i teenager årene er de foran drengene, i parforhold er drengene bagud i forhold til kvinderne. Kvinderne er 8 ud af 10 gange dem som går i et parforhold fordi de er for langt foran i forhold til mænd.
bla bla.... men konklusion var noget i stil med, at nogen gange skal kvinderne liiige bremse op og se det gode i deres forhold og mand, og tage dialogen med ham inden i kommer til det ultimatum - brud og skilsmisse! Vi mænd ved bare ikke hvordan man er i dialog og nærværende. Vi ved hvad kommunikation og forhold er, men ikke det dybere.
For mit eget vedkommende, kan vi se "toppen" af bjerget men der er stadig noget vej. Men vi skal på en kæreste tur til New York, vi taler sommerferie.
SÅ forhold kan reddes hvis man vil, følelser kan findes igen.
Blot en kommentar til debatten...