Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Hun har så sent som få dage før jul, fået hormoner og inseminering, og har været på det siden sommers, derfor jeg nævner hormonerne og måske frygter de har været indblandet i hovedet på hende.
Jeg har gået og tænkt idag, at hendes tvivl igår har sat et lille håb i mig, jeg tolkede det håb, som det måske dybest i mig, at jeg gerne vil give det chancen for at reddet ægteskabet, men jeg frygter også at hendes tvivl blot er en tvivl om det hele situationen og som anden bruger skriver, hun benytter ventetiden til, at pleje hendes eget sår..
Hun er nu væk nogle dage og kommer hjem i weekenden og der vil jeg kræve et svar enten ringer jeg til en parterapeut nu ellers gider jeg ikke denne" leg" længere, det er sq for hårdt.
jeg er glad for i gider lægge" ører" til...
Netop, for 4år siden havde hun været på hormoner i 6 måneder og blev "forvirret" over sig selv.
Denne gang har hun været på hormoner i 6 måneder og pludselig gider hun ikke mere og siger hun har mistet følelserne for mig. Ja det er pisse hårdt og gå rundt barnløs og jeg har ikke været god nok til, at følge op på hende og hører om hende tanker og følelser. Hun virkede så stærk. Hun afviser pure det er hormonerne, men jeg har snart hørt det fra mange sider, at de kan påvirke, selv lægen sagde at han kraftigt vil anbefale at hun ringer ind til dem, for det kan være mulig årsag til depression, sygdom, manglende følelser for sine omgivelser etc...
Nu skriver du at "det er svært og fortælle hele sit liv på en tråd på nettet".
Men det kan være hele forklaringen, så det tror jeg er vigtigere, end du har regnet med!
Hvis det var mig, der var i behandling for barnløshed, var det sidste jeg ville, da være, at se efter andre mænd!
Det er en svær situation at være i, så jeg tror I har brug for, at snakke sammen, i stedet for, at "lægge din kone på is", som jeg havde anbefalet.
Din kone er ude af balance i øjeblikket, og I har brug for hjælp.
Så jo, der er ikke noget at sige til det, hvis hun er ude af flippen, og har svært ved at magte det hele.
I har været ude for barske ting i jeres liv, og det sætter naturligvis sine spor, så jeg synes helt klart, at I skal søge noget professionel hjælp, for barske ting kan faktisk også gøre, at man kommer styrkede og stærkere ud på den anden side.
Dog men jeg stadig, I skal få lært at tale i klart og tydeligt sprog til hinanden – og i øvrigt altid gøre det, ikke bare i en periode. Og – det er i øvrigt hvad ALLE par burde gøre.
Min påstand er, at de fleste parforhold, der går i stykker, går i stykker, fordi man ikke taler klart og tydeligt til hinanden, men netop lader det hele være en gættekonkurrence, og som du udtrykker tingene her, så er det også den fælde, I har befundet jer i.
Jo, du skal bede om, at I får talt ordentligt ud, du har krav på at vide, hvor du står – og hun har krav på, at du får den grundlæggende forståelse for, hvad de hormoner gør ved hende, så det vil nok også være smart, om I får en god snak med lægen.
Jeg fik ikke fat i det med, at hun er i hormonbehandling, for i dit første indlæg fortæller du, at det ikke kommer helt bag på dig, at hun har sagt sådan, hvorfor jeg slet ikke fik tanken, at I arbejdede på et nyt barn, for det er da det sidste man bør tænke på, når man i forvejen har parforholdsproblemer. Du giver også der indtryk af, at det med et nyt barn slet ikke er aktuelt i din verden, netop p.gr af din heldigvis overståede alvorlige sygdom.
Så... jeg føler mig lovligt undskyldt. :-) Det ændrer i øvrigt ikke meget ved det øvrige, jeg har skrevet. Giver dog en langt større forståelse for hendes lidt uforklarlige adfærd.
Hun har ingen steder at tage hen, så hun er hjemme idag, ikke at jeg havde givet hende lov, men det har hun selv besluttet. Jeg spurgte hende hvad hun lavet her og om hun var her for at fortælle mig noget og jeg kan mærke hun overhoved ikke har rykket sig nogen steder og det var mig som var naiv efter vores snak igår.
Jeg gider ikke mere...
Det er mental terror og jeg er træt kl 19.. Og tabt 7kg på 10dage. Hvis hun ikke vil tale om hormonerne eller hendes tvivl hun udviser, så må jeg tage beslutningen at det er definitivt slut... Det er for hårdt det her, at gå rundt i uvished...
Så må vi se om græsset er grønnere på den anden side...
Du skrev:
"Hun har ingen steder at tage hen, så hun er hjemme idag, ikke at jeg havde givet hende lov, men det har hun selv besluttet."
Citat slut
Så er det jo også udelukket, at hun er utro..
Din kone har brug for hjælp, ikke mindst for jeres barns skyld, men også for din skyld.
Så - jeg fastholder - klart sprog. Fornuftigt at du nu sætter hende stolen for døren; enten vil hun, og så går hun helhjertet ind for det, eller også vil hun ikke, og går helhjertet ind for det.
Du kan sagtens sige, at det kan da godt være de hormoner - det kan også være, det ikke er, men at du nu vil have helt klare linjer; gå med til læge f.eks. og måske der få hjælp til forklaring omkring disse hormoners påvirkning af psyke.
Hvad du under ingen omstændigheder mere vil lade dig byde - er et knus og hjemmebagte boller det ene øjeblik - det næste at "du ikke skal lægge for meget i det", og nu ved hun for resten alligevel ikke.
Og - når I har aftalt, at hun skal være væk nogle dage, for at I kan få ro til at tænke over sagerne, skal hun ikke bare stå der dagen efter, med en eller anden "syg" begrundelse til at trampe på dig igen.
Det er hende, der har meldt at hun ikke vil mere, hende, der har startet hele lavinen - så du kan sagtens forlange, at hun nu bliver voksen, og tager ansvar for tingene., og at du simpelt hen ikke vil udsættes for mere tortur, så hvis ikke hun melder ud i klart sprog NU - så bliver det dig, der stopper "festlighederne".
Jeg er bare træt af manglende holdninger og tvivl eller tegn, hvor jeg kommer i tvivl om hendes signaler.
Igår kom hun hjem efter at overnattet hos hendes forældre. Hun snakkede om nogle ting, som skulle forståes som hun gerne vil blive i huset. Hun sagde ud i luften at hun kraftigt overvejer at give det en chance til, men hun manglede stadig, at få hovedet med i beslutningen og hun stadig har svært med det fysiske.. Kan det blive mere forvirrende. Først lille bemærkning om at give det chancen og bagefter igen,sige hun stadig mangler noget for den endelig beslutning. Jeg undlod at direkte kommetere på det og sagde dog at parterapeut var vejen frem, hvis vi skal have chance.
Hun afviser stadig hormonerne som en del af dette helvede. Men hun har været på en masse coaching kursusser og fået indblik i at hun gerne vil leve anderledes i hverdagen og udfordres verbalt og mentalt... Ja okay, hvorfor ikke sige noget istedet at trække stikket helt. Jeg har da et leder job i en stor virksomhed, så jeg kan godt være omstililingparat. Hun har manglet at kunne gøre noget for sig selv, WHAT jeg har altid sagt hun bare kan tage til træning eller ud med veninderne, nu er det pludselig en del af vores forestående brud at hun ikke har haft sin egen tid.
Det fysiske ja det er vigtig, i et forhold, men det må næsten være en mental mur i hendes hoved, når hun havde forbedret sig på et brud eller hvad???
Lotte jeg siger tydeligt til hende hvad jeg vil have, men hun flyver rundt så det er snart ikke selv nogle gang falde i
Jeg har været det samme igennem. En god kammerat sagde dengang til mig; "Se at komme i byen, og find dig en anden.". Jeg lyttede til ham, og ganske kort tid efter fandt jeg ud af, at man egentlig var ret så spændende for andre kvinder. Hvad jeg kan trøste dig med er, at der findes mange single mødre derude (ja, min ex er skam stadig single med to børn), som måske ikke vil have flere børn. Man kan sagtens have et fantastisk liv, selvom man ikke kan have et barn i fællesskab. Jeg har nu fået et bonusbarn med i rygsækken, og det har vi det rigtig fint med.
Jeg vil sige til igen - kom ud og have det sjovt. Tilmeld dig diverse datingsites og kom ud og mød nogle andre kvinder. Du går helt i sort, hvis du bliver ved med at sidde hjemme.
Grønne