Skillsmisse, hvordan kommer man ud af den mørke tunnel??
Hej Alle læsere,
Min kone har forleden givet mig beskeden, at hun forlader mig grundet manglende følelser. Jeg er fuld af afmagt og ked af det, men samtidigt en smule afklaret. Selvfølgelig vil jeg bare have hun kom tilbage, for jeg elsker hende, men jeg er godt klarover det sker sandsynligvis ikke, den livserfaring har jeg da (Det er den korte version). Det vigtigste for mig er min datter og mig selv nu.
Jeg søger mere råd om hvordan andre måske er kommet videre med livet. Jeg er 33år været sammen med hende i 10år(gift i 6). Lige nu er det sort for enden af tunnelen og samtidig har jeg været igennem et syge forløb(testikel cancer), som har gjort jeg ikke længere kan få børn og - "ikke det er til grunden for bruddet med min kone".
Men det bekymre mig, at når jeg skal videre med livet så kan jeg ikke tilbyde en evt dejlig partner et barn og det er jeg bange for, vil afskrække mange kvinder for et forhold og derfor at angsten for bruddet også endnu større.
Vi har haft et fint sexliv også efter syge forløbet, men jeg virker ikke.
Håber på gode råd for at komme oven på og fremtiden.
tak!
Min kone har forleden givet mig beskeden, at hun forlader mig grundet manglende følelser. Jeg er fuld af afmagt og ked af det, men samtidigt en smule afklaret. Selvfølgelig vil jeg bare have hun kom tilbage, for jeg elsker hende, men jeg er godt klarover det sker sandsynligvis ikke, den livserfaring har jeg da (Det er den korte version). Det vigtigste for mig er min datter og mig selv nu.
Jeg søger mere råd om hvordan andre måske er kommet videre med livet. Jeg er 33år været sammen med hende i 10år(gift i 6). Lige nu er det sort for enden af tunnelen og samtidig har jeg været igennem et syge forløb(testikel cancer), som har gjort jeg ikke længere kan få børn og - "ikke det er til grunden for bruddet med min kone".
Men det bekymre mig, at når jeg skal videre med livet så kan jeg ikke tilbyde en evt dejlig partner et barn og det er jeg bange for, vil afskrække mange kvinder for et forhold og derfor at angsten for bruddet også endnu større.
Vi har haft et fint sexliv også efter syge forløbet, men jeg virker ikke.
Håber på gode råd for at komme oven på og fremtiden.
tak!
Kommentarer
Lige nu er alt sort, men jeg fornemmer, at du egentligt er godt på vej til at komme videre.
Jeg synes dog lige, du skal stoppe lidt op i forhold til, hvordan og hvorledes mht at du ikke kan få børn med en ny partner.
Først skal du finde dig selv; så skal du ransage dig selv for at finde ud af, om der var noget ved din adfærd, der gjorde at din kone mistede sine følelser for dig, for du skal da helt klart arbejde på, at ”nissen” ikke flytter med ind i et nyt forhold. At din kones følelser for dig gradvist er forsvundet, er der måske en årsag til, og noget af den årsag er sikkert hos dig. Hvad det kan være, kan jeg naturligvis ikke vide, men jeg tror faktisk, at hvis du virkelig prøver at mærke efter helt inden i dybet hos dig selv, så vil der givet være nogle ting, hvor du godt ved, at du ikke har handlet specielt hensigtsmæssigt, og at du givet også har været klar over, at der burde du have sørget for at ”rydde op”. Og i øvrigt – det samme med din kone. Sådanne mistede følelser er sjældent kun den ene og overhovedet ikke den anden. Som du skriver her, fornemmer jeg sådan set også, at du et eller andet sted er klar over, hvad det handler om.
Du bør bruge nogen tid – ja faktisk en del tid – på at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig og hvad der ikke er. Du skal finde ud af at klare dig selv helt og holdent, og den slags tager tid.
Mange kaster sig desværre alt, alt for hurtigt ud i et nyt forhold, før de er afklarede fra det gamle, og så falder man meget hurtigt ind i gamle mønstre – og historien kan gentage sig.
Når du er klar, så møder du sikkert en sød kvinde, som måske har fået de børn, hun vil have, og du har jo dit barn, og det vil sagtens kunne udfylde dit/jeres liv.
Jeg tror sagtens, du kan møde en kvinde, for hvem det ikke er afgørende at få fællesbørn, men det er ikke det, du skal fare ud og finde foreløbigt.
tak for et godt indlæg, nogen gange har man bruge fra objektive øjne og øre.
det er svært at få elle tanker og ord ned på debatten...
Det sort og hårdt, som du siger. Selvom tålmodighed ikke er min bedste side, så har du ret i, jeg skal bruge min tid i forhold til min eks og min fremtid.
det rigtige svar findes nok aldrig, men jeg er klarover at jeg har min del af skylden for bruddet og især omkring min sygdom og efter følgende tid, har jeg måske været bange for, at min kone måske på et tidspunkt ville have et afsavn for flere børn. Vi har altid snakket om 2-3 børn og har måske inderst inde gemt mine ydre følelser væk, selvom de har banket bag brystet og derudover har hun for 4 år siden været mig utro med en kollega, og det har nok også sat sine spor i mig. Jeg kan ikke være bagklog, for det vil bare være en større smerte for mig.
Men jeg skal finde mig selv, som du skriver.
Du har ret jeg skal ikke fokuserer på "hvad nu hvis" og fremtiden nu. Jeg kunne bare ikke undgå tanken, hvis jeg nu møder den rette pige og så kan jeg ikke give det hun måske ønsker i et forhold.
tak
Jeg er forvirret, min kone har meldt ud hun ikke har følelserne for mig og vil være for sig selv, men hun går rundt derhjemme som om alt er normalt og hygger med at bage boller og har købt en ny hovedpude til mig "ja du har længe snakket om en ny". øhh ???
Hun har ikke taget stilling til hvad hun vil og hvad vi skal gøre herfra. Men ifg hendes selv har hun længe tænkt over beslutningen...
For vores datters skyld spiser vi aftensmad sammen, og hun sidder og snakker om hendes dag og projekter på jobbet. Det samme efter vores datter er langt i seng hvis vi begge sidder ved sofaen og jeg har det sådan lidt "hvorfor fortæller du mig disse ting, som jeg stadig er din mand ??"
Hun har selv kort nævnt hun overvejer en parterapeut men vil ikke garanterer noget. Der er så mange ting jeg ikke forstår ved hendes udmelding og jeg forstår ikke hun stadig går rundt og spiller den søde kone. Ja vi skal for vores datters skyld være der og få hjemmet til at spille, men det undre og forvirrer mig.
Jeg har spurgt direkte og hun siger bare "at jeg ikke skal lægge for meget i det" og hun bare vil os alle det bedste, men jeg tænker "lad dog være med det skuespil".
Hun vil ikke have hendes kollegaer skal vide det, hun ønsker heller ikke jeg fortæller det til vores fælles venner endnu, af samme årsag ifg hende selv går hun rundt med ringen stadigvæk, igen får jeg at vide jeg ikke skal lægge så meget i det.
Jeg mangler så mange brikker i dette pusle spil og at hun ikke selv har en "plan" for hvad hun/vi skal gøre, og vi skal vente med mægler og separation.... hvad går hun og venter på, at jeg bare siger UD og her er papirerne... lige nu NEJ, det er hende som ikke vil mere, så må hun selv lave arbejdet.
Tilbage til bollerne, jeg har valgt at være væk nogle dage, så laver hun gu fandeme en pose med boller til mig," så har du lidt til de næste dage"... igen øhhh, hvorfor den søde kone?
Nogen som bare en smule psykolog grad eller holdning som kan fortælle mig hvad dette går ud på... Jeg har stadig følelser for min kone og prøver at accepterer det er slut, men det er svært når hun stadig på mange niveauer opfører sig som min kone, dog uden nogen fysisk kontakt. Jeg tillader mig at være naiv, men det virker som om hun ikke selv ved hvad hun vil.
Jeg har en kollega der siger jeg så vidt muligt, lægge hende på is/afstand og lad hende være nogle uger, da det andet bare for hovedet til at forsat kører i cirkler, så det bliver nok den vej når jeg kommer hjem igen til weekenden.
Du fortæller, at din kone har været utro på et tidspunkt, og kan hun gøre det én gang, kan hun gøre det igen.
Jeg siger IKKE, at hun har været forelsket igen, men måske har hun... og så er det "gået i vasken".. og hun står derfor i en situation, hvor hun ikke rigtig ved, hvad hun vil med sit liv.
Hendes "dårlige samvittighed" kan være årsagen til, at hun opfører sig som hun gør.
Nogen har let ved, at forelske sig, hvis hverdagen bliver lidt kedelig.. eller der er problemer i hjemmet.
I mit første ægteskab, kunne jeg også forelske mig, men jeg var dog IKKE utro, og når jeg tænker tilbage på dem, jeg blev forelsket i, så begriber jeg ikke - i dag - at jeg kunne falde for de mænd.
Jeg tror bare det er en flugt fra hverdagen, når det sker.
HVIS din kone har været forelsket, skal hun lige "finde sig selv", og måske kan følelserne til dig dukke op igen, det kan gå op og ned, i ethvert ægtskab.
Men jeg vil også mene, at du skal være lidt kostbar overfor hende, lade som om, du er afklaret, og ikke tigger hende om noget.
Det kan måske få hende til, at vågne op.
Situationen er meget lig den vi havde for ca 4år siden, hvor hun også bare dropper det hele efter hun har været i hormon behandling og forelsker sig i en kollega. Hun siger der ikke har været andre, men jeg mistænker det som du også skriver.
Jeg har søgt støtte på mit arbejde og alle synes det virker mærkeligt det hun har gjort. De siger enten 1. er det hormon behandlingen ellers 2. så er der en anden.. det andet virker for underligt og jeg frygter lidt det sidste... jeg tør dårligt spørge, for jeg har det skidt i forvejen, det ville bare være benzin på bålet.
det er pisse hamrende svært, men jeg vil prøve og lægge afstand til hende, som du skriver og som mine kollegaer siger...
Jeg forholder mig derfor primært til dit indlag fra i formiddags.
Du og I ser ud til at have begået den helt klassiske fejl i jeres forhold, nemlig at glemme at tale sammen. Det er af en eller anden meget mærkelig grund, det første mange vælger at sløjfe, når der først er kommet ”hverdag” i forholdet.
Man tror, man kender hinanden så godt, at det ikke er nødvendigt at at holde hinanden opdaterede, at det ikke er nødvendigt at fortælle, hvad man tænker og føler, for det ”ved partneren jo” - og NEJ, det ved partneren ikke, og så går det på et tidspunkt galt, når man kommer der til, hvor man simpelt slet ikke kender sin partner mere.
Du spørger her hvordan, du skal forholde dig til, at din kone går rundt som normalt, bager boller, køber en pude til dig, hyggesludrer om hverdagen osv. og det falder dig øjensynligt slet ikke ind, at bede hende forklare dig – i klart og tydeligt sprog – hvad F....., hun bilder sig ind? Det fortæller mig netop, at det er I øjensynligt overhovedet ikke vant til – og det er givet også derfor, det er gået galt for jer.
Du HAR vel fortalt hende – ligeledes i klart og tydeligt sprog – hvor ulykkelig, du er over, at at hun har tabt følelserne for dig og at hun vil skilles? At ”du ikke skal lægge for meget i det” er noget vås – bed hende forklare dig, hvad du SÅ skal lægge i det?
Det er da udsøgt uforskammet at fortælle dig, at hun ikke vil være sammen med dig mere – og så ellers opføre sig, som alt er total idyl, når hun vel sagtens ved, hvor ked af det, DU er?
Hvis I er nødt til at blive under samme tag en tid – økonomi eller andre årsager - så kan du sagtens forlange, at I laver nogle helt klokkeklare aftaler. Ja, måske skal I spise sammen, men der ud over opholder hun sig i en afdeling af jeres bolig og du i en anden. Og, at du ikke har lyst til at tale med hende eller æde hendes boller. Og jo – hvis ”grovfilen” kommer lidt frem, kan det endda være, det vil øge hendes respekt for dig, for lige nu tramper hun jo rundt på dig, og finder det øjensynligt oven i købet både naturligt og hyggeligt.
Hvis hun bare bliver boende for nemheds skyld, så synes jeg faktisk godt, du kan sige, at hun skal flytte – og det hellere i dag end i morgen. For hun kan ikke bare melde ud, at hun ikke vil mere, og så forvente, at du tager samtlige initiativer, mens hun bare synes, det hele er super hyggeligt.
Den periode, hvor I er nødt til at dele bolig bør i øvrigt blive så kort som mulig. Det er opslidende – både for jer, men bestemt også for jeres barn, der naturligvis sagtens kan mærke, at der er noget galt; ligegyldigt hvor gode skuespillere, I ellers tror, I er.
Du bør forlange, at hun melder ud, hvad hun vil, og hvornår hun er ude af dit liv. Det er da fint, hun overvejer en parterapeut, men hvis I skal have noget ud af en sådan, bør I være enige om målet for det. Hvis hun vil have den nemme måde til at komme ud af forholdet, og du vil have, at I skal finde sammen igen, så er parterapi ikke en krone værd.
Så – af med ”flinkefrakken” - forlang noget klart og tydeligt fra hende – og forlang det nu.
Skal jeg forstå det sådan, at din kone er i hormonbehandling - med ønsket om, få et barn mere?
Jeg har ikke erfaring med hormonbehandling.
Jeg ved jo ikke, om din kone igen, har været utro, men hendes opførsel, kunne tyde på, at det er forbi, HVIS hun har været forelsket i en anden.
Hvis jeg var dig, ville jeg spørge, om der har været en anden!
Men du skriver hun nægter.. så du har jo spurgt en gang, men er ikke sikker på, hun taler sandt..
Du vil aldrig kunne få de tanker ud af hovedet, hvis du ikke får sandheden at vide.
Om du kan leve med dette, hvis din kone fortryder, og gerne vil begynde på en frisk, ved jeg ikke, jeg havde nok allerede valgt skilsmisse første gang.
Jeg vil så mene, at fordi man mister følelsen for sin ægtefælle / samlever, er utroskab ikke i orden, så må man være ærlig, og bede om skilsmisse, men desværre.. utroskab kommer gerne først, og derefter skilsmisse.
Der er ingen der fortjener at blive bedraget, med ærlighed kommer man længst.
Held og lykke fremover - der er andre "røde køer end præstens" :-)
Det var min mening og tale klart sprog til hende igår, lægge lidt afstand, og netop spørge hvad der sker, når hun stadig leger sød husmor og hvad hendes plan var omkring alt dette.
Men da jeg kommer hjem fra den datterens gymnastik, så er stemningen en anden og jeg får en lang dyb krammer og jeg tænker hvad nu??
Jeg spørger hende hvad sker der? Hun bryder sammen og siger hun er meget i tvivl om hendes udmelding. Hun har manglet nærvær, været vred og skuffet og derfor mistet følelser for mig, men hun kunne mærke tvivlen, fordi det var måske ikke som hun troede. Derfor jeg selv har gået og mistænk hormonerne til at få vandet til at skvulpe over - Lægen siger at hormonerne kan gøre folk "skøre", hun afviser selv det kunne være en del af det. Hun har ikke været utro siger hun, men vred på mig i længere tid(uden at åbne munden)
Jeg ved godt jeg har fejlet i at vise nærvær og bedre kommunikation - Jeg er lige så dum som andre mænd til den slags. Det har jeg også fortalt hende...
Hun siger også hun aldrig fik bearbejdet det der skete for 4 år siden, at være utro for hun siger selv det er mod hendes egne værdier og hun har givet sig selv skylden og måske brændt inde med den skyldsfølelse.
Hun tvivler meget på det hele og hun siger selv at hun seriøst gerne vil overveje en parterapeut, men hvis vi skal det skal hun være med klar sind og hjertet med til sådan et møde og det ved hun ikke om hun er klar til endnu, da hun ikke ved hvor hendes følelser er. Jeg har ikke en psykolog grad, men hvorfor leger hun husmor, hvorfor bryder hun sammen i gråd, jeg tror uden hun selv er klarover, at følelserne er der men de er gemt væk i en sandstorm af følelser, vrede og forventninger til familielivet og hende/mig.
Lavinen er stoppet og pludselig begynder hun selv og rækker en usikker pegefinger ud.
Selv er jeg fortvivlet nu, jeg var vred igår klar til klar tale "hvad vil du", nu er jeg fortvivlet - Jeg har stadig følelser for hende - elsker hende, men jeg kan ikke leve på en piedestal og være usikker på, at hun for flere udfald. På den anden side følelserne for hende, familie, de mange oplevelser og år, drømmene sammen hænger der i hovedet. Jeg må tænke mig grundigt om, jeg synes selv en parterapeut kunne være en god ide, om det bliver det ene eller det andet.
Jeg spurgte hende derefter "hvad nu?", og vi er blevet enige om at vi hver især tænker over det hele, det hele er forholdsvis nyt og tid er måske det vi skal bruge tid til at rense tankerne. KÆFT det er skal ikke være let hva, vil heller ikke bare tage en hovedløs beslutning uden at tænke det igennem.
Fuldstændig enig Lotte, jeg skal ikke lade hende trampe på mig og tro at alt er normalt, men synes at den nye drejning, måske skal overvejes en dag eller to. Jeg var klar på tydeligt sprog, men dette var en overraskende drejning for mig.
Igen tak for i "lytter"
Brug og forlang klart og tydeligt sprog – aftal at det skal være slut med små hints og gættekonkurrencer – klart og tydeligt sprog – HELE TIDEN.
Især (mange) kvinder har det desværre med at forvente, at partneren kan læse hendes tanker og bevæggrunde, OG handle ud fra, hvad hun nu har forestillet sig, og hun finder det helt unødvendigt, at det også skal være nødvendigt at SIGE det, for han ”kan da sige sig selv....” - og det er DER, det meget ofte går galt, og DER manden desværre – i stedet for at sige fra overfor dette gætteværk – vælger at lade som om, han har fattet det hele og lader det passere uden at kommentere på det. Når en sådan adfærd har kørt i årevis, er det vel logisk, at det hele ramler på et tidspunkt.
Så – hvis I skal komme styrkede ud på den anden side – og forhåbentligt da sammen – så bør I øve jer i klart og tydeligt talesprog, I skal sikre jer, at I begge forstår, hvad der menes og tales om.
Derfor er det ikke nok, at du nu - igen – bare afventer udspil fra hendes side. Du må på banen, du må bede hende forklare, hvad der foregår. Selvfølgelig skal hun have tid – det skal du vel også – til at få rede på, og den tid skal naturligvis respekteres, men det er ikke rimeligt, at du skal gå i total uvidenhed om, hvad der foregår. I må aftale, at de forvirrende tanker, som I begge går med, bliver sagt højt og at I får ryddet op fra en ende af.
Det vil nok være meget fornuftigt – hvis I vil prøve at få det til at fungere, - at I opsøger en parterapeut, så I kan få nogle værktøjer til at lære at udtrykke jer tydeligt for hinanden.
Jeg forvirres over denne hormonsnak, du har med pigen65? Hormoner kan gøre meget – også for psyken – men hun er vel ikke i hormonbehandling for at få barn, når du nu er steril? Hvis hun var i hormonbehandling for år tilbage, er det vel ikke grunden til hendes handlinger nu? Men det må I få talt med lægen om. Så er hun i en anden hormonbehandling, der – måske – kan forklare hendes adfærd nu?