Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Du har tidligere fortalt, at du har været ved psykolog; det fremgår ikke lige, om du stadig går der? For naturligvis har du været udsat for et chok, og som nævnt er chok faktisk en behandlingskrævende tilstand, og man kan netop blive totalt følelseslammet, og især følelsen kærlighed, kan blive blokeret.
Derfor er det stadig vigtigt at du får noget hjælp og støtte. Du nævner intet om, om I sammen har været ved noget terapi, om I overhovedet har fået ryddet op i det, jeg gang på gang har nævnt – ÅRSAGEN til hendes handlinger?
Men – det korte af det lange – det værste I overhovedet kan gøre er, at blive sammen udelukkende for jeres barns skyld.
Jeg mener, at når man har barn skylder man det barn at prøve alle muligheder, før man giver op, men at blive sammen for barnets skyld, lade et barn vokse op i et hjem, hvor der ikke er kærlighed og glæde, er det dårligst tænkelige sted at vokse op.
Det bedste for jeres barn er naturligvis, hvis I kan få løst jeres konflikter, kan komme videre på en god måde – men hvis den bedste måde er hver for sig, så er det altså bedre, end at hun skal vokse op i et hjem, hvor forældrene går og har det skidt. Det vil påvirke hende i langt værre grad, end hvis I stopper – og bliver glade hver for sig.
Så hvis du – som du skriver – helt seriøst tror, at du aldrig vil kunne komme til at stole på din kone, at hun har ændret personlighed, at du rent faktisk slet ikke bryder dig om hende mere, ja, så har både jeres barn, du og din kone bedst af, at I går fra hinanden – og det hellere nu end efter nogle år, hvor I har fået slidt hinanden op, og I slet ikke vil have mulighed for at finde ud af noget positivt omkring jeres barn.
Når man har barn/børn så vil man uløseligt være knyttet til hinanden resten af sit liv, og derfor er det afgørende, at I vil kunne være i stue sammen på en god og positiv måde – altid.
Men – prøv da først at finde ud af om I virkelig HAR udtømt alle muligheder for at finde sammen igen – på den gode måde.
jeg føler med dig og har selv gennemgået samme scenario for 4 år tilbage og for kort tid siden, sagde min kone at hun ikke følte for mig længere og ville skilles.
For 4 år siden prøvede vi at få vores første barn og det skete bare ikke, det gjorde at min kommende eks blev ked af det og jeg glemte at være nærværende og være tilstede, så hun fik en affære med en kollega, han har pludselig nærværende og interessant. Jeg var en knækket mand og jeg kunne ingenting, jeg sagde jeg elskede hende, men troede det var slut. 2måneder efter kom hun tilbage og sagde hun elskede mig og angrede meget, ikke at det skal accepteres eller godkendes, men jeg kunne se hendes grund til affæren - jeg har også fejlet og jeg havde ikke været tilstede i den svære situation af barnløshed. vi fandt sammen og kort tid efter blev hun faktisk gravid og vi har idag en fantastisk datter sammen.
Det har altid været en stemme i mit hoved om jeg nu kan stole på hende og glemme det der var sket. Jeg elsker hende men et eller andet sted var tilliden brudt og svær, at fikse igen. tiden er gået og jeg har valgt leve med det, men det har altid hængt, når hun skal ud med veninderne eller julefrokost eller omtaler ham den nye kollega som mega sjov...
4 år er gået vi er kommet tilbage i sædvanlig familie rutiner(barn i børnehave, arbejde, handle ind, lave mad, ulvetime, praktiske ting, vasketøjet osv), så igen vi har glemt hinanden som kærester, vi har da haft mange gode oplevelser og ferier sammen siden.
Forleden sagde hun "jeg har ikke følelserne for dig og jeg har tænkt i nogle måneder" og haft en indre "dæmon" over sidst da hun havde affæren. Hun vidste hvilken smertelig ting hun havde gjort, så hun ville heller sige det end at hun ville falde i hullet igen.
Det jeg prøver og sige og som andre også skriver mellem linjerne... DU skal finde ud af hvad DU vil med dette forhold. For ligesom min kone, hvad skal forhindre din i at falde i igen? Det bliver dagligdag igen på et tidspunkt og jeres hverdag bliver den samme, og hvad nu hvis det bliver kedeligt for hende igen??
Terapi er absolut en god ting, som kan give værktøjer, jeg har ikke selv prøvet det, men hørt godt om det(min egen kone vil ikke). Men din kone skal også mærke nogen konsekvenser, så i kan måske mødes i øjne højde. Evt bed hende forlade huset en uge eller to eller længere, så du kan mærke dine følelser og lyster, og hun måske også kan fornemme sine. Jeres nærvær og tryghed gør bare i ikke kan mærke hver især, hvad i føler og vil. Afbryd kontakten eller kun til det nødvendige, en kort sms eller mail. Ender det med i bagefter kan sætte jer ned og snakke og I har savnet hinanden, jeres nærvær og tryghed, så er der måske en chance for en fremtid, men der skal arbejdes på det og du skal arbejde på at få tillid til hende og ALDRIG bruge det imod hende for det viser bare du ikke har tillid til hende.
Min historie er at JA man kan komme tilbage til hinanden og leve uger, måneder eller år sammen, men også som nu at så falder verden sammen og den ene part kan ikke længere alligevel. jeg fortryder ikke de 3,5-4 år vi fik ekstra sammen, men jeg tænker også at selvom det tager tid og det er pisse hårdt, så er der en anden som vil elske mig og leve med mig en dag i fremtiden.
Selv er jeg hårdt ramt, det er en følelseselevator op/ned, men afklaret på at vores veje skal skilles, jeg skal bare arbejde på at accepterer det, ordet accepterer er nøgleordet for dig også. Enten accepterer hende eller accepterer faktum at DU skal videre og JA det vil være pisse hårdt i noget tid, måske måneder....
held og lykke
Tak for jeres indlæg og interesse. Det betyder meget for mig at I vil bruge tid på at svare mig på mine indlæg.
Jeg går stadig til psykolog ca. hver 14.dag. Jeg synes det giver mig rigtig meget positivt. Vi taler meget om min situation. Han har fortalt mig at tiden læger mange sår. Men lige nu er vreden og hadet imod min kone så stærkt, så det stadig overstiger min lyst og vilje til at påbegynde et nyt kapitel sammen i vores liv. Jeg er stadig så vred over hvad hun har gjort, og hver gang jeg ser mig omkring, så finder jeg konstant noget som minder mig om hvad de har lavet sammen.
Jeg ville ønske at jeg kunne glemme det hele, tilgive min kone, og vende tilbage til vores tidligere liv. Vi havde det rigtig godt sammen, men selvfølgelig har der været en årsag til min kones utroskab.
Vi har ikke været i terapi sammen, men vi har brugt mange timer sammen, hvor vi har snakket sammen om årsagerne:
Min kone synes at arbejdsfordelingen i flere år havde været meget skæv. Jeg hjalp for lidt med madlavning, opvask, tøjvask, rengøring mv. Hun føler at jeg har haft en større frihed og har mere eller mindre gjort, hvad jeg havde lyst til, mens hun sad hjemme med de sure pligter. Hun valgte at være utro fordi hun havde lyst til noget nyt og spændende, og simpelthen fordi hun blev smigret og følte sig værdsat af sin elsker. Hun gjorde det fordi hun kunne. Det er hvad vi sammen har konkluderet efter alle de timers samtaler sammen.
Lige nu prøver vi at leve sammen og håber at vi kan finde hinanden igen. Min kone har fortalt mig at hun elsker mig og vil være sammen med mig altid. Jeg håber at jeg med tiden får styr på mit had og vrede, og kan finde følelserne til min kone igen. Vi elsker selvfølgelig vores datter overalt på jorden, men vi er også klar over, at hvis vi i fremtiden ikke kan leve sammen, skal vores datter have de bedste betingelser for en god opvækst. Jeg er af den opfattelse at et barn har brug for begge sine forældre, men jeg er klar over at det sagtens kan være muligt, selvom forældrene ikke lever sammen.
Jeg føler stadig ikke at jeg er i stand til at stole på min kone. Jeg er bare så ked af det hele.
Hver gang min kone er sammen med veninder eller til et arrangement uden mig, så bliver jeg mistænkelig, og er sikker på at hun er mig utro igen. Jeg føler at det er blevet nemmere for hende at falde i igen, selvom hun har lovet mig aldrig at være utro igen. Hvis hun en anden gang finder vores liv for kedeligt eller på anden måde er utilfreds, hvad skulle så stoppe hende ???
Jeg ville rigtig gerne kunne vise min kone tillid, men ligenu er det umuligt for mig. Jeg kan ikke accepterer hvad hun har gjort imod mig. Jeg elsker stadig min kone, men der er så mange ting som stadig blokerer for mine følelser.
At konen er utro er i mandens hoved det samme, som voldtægt for en kvinde. Det er måske lidt sort/Hvidt sat op, men det sådan vi mænd tænker. Tillid er alt afgørende, men tanken om en anden mand med ens kone er nok tæt på alt overskyggende. Had, vrede og afmagt er de samme følelser jeg havde. Min eks havde så kun en enkelt affære og 'fandt' selv ud af det var forkert og hun angrede meget, nok derfor jeg kunne tage hende tilbage dengang, hvis det havde været en længere bevidst handling, som de kone så ville hun også havde en str44 bag i og ud. Hun har ageret uden respekt for dig eller jeres familie ved at have en længere affære. Hvis i skal tilbage sammen, så skal hun virkelig kæmpe for dig og vise det.
Alt i alt føler jeg sq med dig og ved hvor meget det fylder i ens hverdag og i hovedet. Hvis i skal tilbage sammen gælder det om at sætte nye sejl, så det ikke bliver som det plejer, lave fælles målsætninger og forventninger til livet.
Dette mere for at fortælle, at jeg stadig læser med, for jeg har ikke mere at sige, end jeg har sagt. Man kan som nævnt ikke fremtvinge følelser.
Jeg synes, det er rigtigt godt, at du fortsætter ved psykolog. Hvorvidt det er en god ide, at I sammen skal tage en time eller to ved enten psykolog eller parterapi, synes jeg, du skal tale med din psykolog om. Det kan sagtens være en god ide, men det kan også vise sig at være spild af tid og penge.
Ja, jeg kan sagtens skrive en hel masse om de problematikker, der netop gør, at kvinden løber sur i det omkring de huslige pligter, (som hun jo ofte heller ikke tillader at manden deltager i, for han gør det jo alligevel ikke godt nok) men det korte af det lange er, at du først og fremmest skal finde ud dine følelser, for hvis de ER blevet kvalt, så kan det nok være svært at finde dem igen.
Det er rigtig godt at på tankerne og følelserne på plads hos en psykolog, især hvis det er en som kan sit kram og passer godt til dit temperament.
Citat:
Min kone synes at arbejdsfordelingen i flere år havde været meget skæv. Jeg hjalp for lidt med madlavning, opvask, tøjvask, rengøring mv. Hun føler at jeg har haft en større frihed og har mere eller mindre gjort, hvad jeg havde lyst til, mens hun sad hjemme med de sure pligter. Hun valgte at være utro fordi hun havde lyst til noget nyt og spændende, og simpelthen fordi hun blev smigret og følte sig værdsat af sin elsker. Hun gjorde det fordi hun kunne. Det er hvad vi sammen har konkluderet efter alle de timers samtaler sammen.
Citat slut.
Er det årsagen til utroskaben? Så tror jeg ikke, at det er sandsynligt, at I har en fremtid sammen, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeres værdisæt er noget forskellige for at sige det mildt. Du tager ikke opvasken, hun knalder en kollega. Hvis hun glemmer at anerkende din indsats i parforholdet, eller ikke fik fyldt olie på bilen, som ellers havde lovet (for nu at tage nogle eksempler) - er det så OK for hende, at du knalder en kollega? Hvad siger hun til det - altså hvis situationen var med modsat fortegn?
Kunne der være andre måder at håndtere en oplevet mindre frihed - kunne hun selv tage initiativ til at komme ud, dyrke egne interesser, sætte tid af til sig selv? Eller er der kun kollegiale knald, der kan løse den udfordring?
Naturligvis kan det altid være ganske irriterende, at ægtefællen ikke gør, som man gerne vil have, fordi man ikke helt kan acceptere sin partner for den, som han/hun nu er - det kender de fleste nok til, vil jeg tro - indtil man får lært acceptens vanskelige kunst.
Men mener hun helt seriøst, at hvis du havde vasket noget mere tøj og nogle flere tallerkner, så var det aldrig sket? Min kone prøvede også først at tørre ansvaret af på mig med ting jeg aldrig havde hørt om før, men hun erkendte siden, at det nok alligevel ikke havde gjort nogen forskel - for vi havde det faktisk rigtig godt sammen.... indtil utroskaben altså.
Måske gjorde hun det fordi hun kunne og fordi hun havde lyst, fordi hun havde lyst til at prøve noget andet - og måske fordi hun ikke vægtede jeres forhold så højt som du gjorde.
Jeg tror, at du skal tænke dig rigtig godt om. Hvis I skal finde sammen igen, så skal du også acceptere, at dette er kvinden du har valgt at dele dit liv med, og at risikoen for svigt og mere utroskab er tilstede. Men modsat - det er også tilfældet hvis du vælger at lede efter en anden at dele avis med.
Der er rigtig mange god indlæg så jeg skal gøre det kort.
Jeg har ikke været gift, eller har lige så meget livserfaring som dig eller andre på dette fora, men en ting vil jeg dog påpeje.
Det er vigtigt at selv hvis i går fra hinanden at du så giver slip. For ellers så resikere du at bringe samme mistillid med til den næste kvinde du finder i dit liv. Og det har hun ikke bestemt ikke fortjent. Her taler jeg desværre af egen erfaring og det tog mig for lang tid at indse.
Det med tillid er som de andre siger noget man gør sig fortjent til, men den kan også ødelægges så meget at den aldrig kan findes igen til samme person. Det er dog noget du skal gøre op med dig selv.
Uanset hvad du vælger at gøre, eller hvordan du griber situationen an, så vil jeg ønske dig og din familie alt godt i fremtiden!
Guderne skal vide at jeg har prøvet. Dag og nat har jeg prøvet og konstant forsøgt at gøre alt for at slette alle minder om min kones affære. Er jeg virkelig skruet sammen på sådan en underlig måde, at det er fuldstændig umuligt for mig ??
Jeg kan stadig ikke begribe hvorfor. Hvorfor har hun kneppet med en anden mand ?? Flere gange i flere uger, ja endda måneder. Hvorfor ??
Hvorfor kunne vi ikke snakke om hvad vi begge kunne gøre sammen for at få et bedre liv ?? For mit liv er forandret for altid nu. Jeg kan simpelthen ikke acceptere det der er sket. Jeg kan ikke tilgive. Jeg kan ikke glemme det. Jeg kommer aldrig til at elske min kone på samme måde igen. Jeg vil altid elske hende som min datters mor, men ikke derudover.
Jeg har virkelig forsøgt.. Jeg håber på en masse tilbagemeldinger fra jer... Er det okay i dagens Danmark at være utro ?? Overreagerer jeg ?? Er jeg mærkelig fordi jeg er som jeg er ??
Jeg føler at mit liv er forbi. Alt som jeg har kæmpet for og står inde for er forandret for altid. Jeg er blevet svigtet. Min kone har mistet al respekt for mig, jeg har intet selvværd. Jeg ser hele tiden på mig selv udefra. Er dette bare et mareridt ?? Hvornår vågner jeg ??
Jeg har givet total slip på min kone. Jeg tjekker ikke opkald, SMS og lign. Jeg har ingen krav til hende på nogen områder. Hun kan gøre som hun vil. Jeg er kommet til den konklusion at ligemeget hvad hun siger, så er det lodret løgn. Jeg tror stadig at min kone skjuler noget, men er rædselsslagen for at fortælle mig den mindste ting. At det vil være dødsstødet. Jeg sidder med tårer i øjnene og tænker på min dejlige datter. Hvorfor skal hun straffes for at min kone ligger og knepper en anden mand. Skal hun have to hjem ?? Hun er meget sensitiv for tiden, og det skærer mig dybt i hjertet at se hende være ked af det. Jeg vil gøre alt for min datter. Hun skal have det bedste liv.
Min kone og jeg har for et stykke tid siden bestilt sommerferie til Nordjylland og derefter Bornholm. Men jeg er faktisk ligeglad med ferien. Bare min datter får den bedst mulige sommerferie.
Jeg elsker ikke min kone mere. Jeg er ligeglad med hvad hun siger og gør. Jeg har mistet interessen for hende. Jeg har ingen respekt for hende. Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage.
Jeg har gjort alt for min kone. Hjælp mig.....
Hvorfor var det ikke nok ??
Fortæl mig hvorfor jeg har fortjent det her liv ???
Vh
Madsen78
Jeg stod i akkurat samme situation som dig for 7 år siden. Lykkeligt og kærligt forhold, søn på 5 år- vi passede perfekt sammen. Han 17 år ældre end mig- dog betød dette intet. Fra den ene dag til den anden var alt ødelagt. Opdagede ved et tilfælde, da jeg skulle skifte telefon selskab for os i vores firma, at der var en sms fra hans nye kvindelige kollega fra arbejdet... Han sagde de havde blot skrevet sammen som venner og at der intet var i det... Jeg slog det hen og tænkte ikke mere over det- indtil hans tlf hele tiden var slukket eller uden for kontakt når han ikke var hjemme. Når han var hjemme, så opholdte han sig tit i hans bil eller havde hans telefon med ud... En efter middag ville jeg gøre rent i vores bil og løfter en måtte i bilen... der lå et ekstra sim-kort med kode osv... Jeg fik næsten et hjerte slag lige der... Jeg satte kortet i og kunne læse mig frem til, at de havde haft et forhold i 6 måneder bag både hendes kæreste og min ryg. Jeg pakkede mine og min søns ting på knap 4 timer og har ikke sat mine ben der siden.
Jeg kan aldrig glemme det og jeg kan aldrig tilgive det. Han har skabt så meget ondskab og så meget mistillid i mig, at vi aldrig kan få noget som helst forhold til hinanden igen.
Du er blevet ramt på din stolthed og dit selvværd. Hun har pisset på dig, din datter og jeres forhold.
Et menneske som er utro er ekstremt egoistisk. De tænker kun på deres egne følelser og ikke på hvem de vælter på vejen.
Jeg døjede i flere år efter med at stole på nye kærester. Troede med det samme, at de var utro... Jeg har fået hjælp via hypnose. Jeg kan i dag godt være/blive jaloux og bange for at miste- men slet ikke på samme måde som før.
For din og din datters skyld, så synes jeg du skal prøve hypnose behandling- det er bedre end folk tror.
Som du nu fortæller, så lever både du, din kone og ikke mindst jeres datter i et helvede.
I bør stoppe – og I bør gøre det nu.
Du elsker ikke din kone mere – faktisk lyder det som om, du nærmest hader hende, og det er IKKE noget godt udgangspunkt for jeres datter. Hun er stadig så lille, at hun ikke kan formulere eller udtrykke sin utryghed, men ligegyldigt hvor dygtige skuespillere, I ellers tror, I er, så vil hun gøre, som jer – nemlig leve et liv med følelseskulde, og sådan ønsker I vel ikke, hun skal leve sit liv, vel?Og – jo længere I trækker den, jo mere vil I opleve jeres datters utryghed – tænk lige over det.
Det er muligt, du tror, hun vil få en dejlig sommerferie, og jo, det vil hun måske også, men stadig være mærket af sine forældre, der nærmest ikke kan udstå synet af hinanden.
I gør IKKE hende en tjeneste ved at blive sammen for hendes skyld, sådan som I har det – tvært i mod.
Du gør IKKE dig selv og dit barn en tjeneste ved at gå mere og mere i stykker.
Og din kone kan jo IKKE vinde dig tilbage, så hvorfor trække pinen ud?
Den ferie kan I eventuelt dele op, så du tager til Nordjylland med jeres datter og din kone til Bornholm med hende – eller omvendt; så får I alle sammen noget ferie, og alle sammen givet noget, der vil være langt bedre end det, I har tænkt jer lige nu.
Du maltrakterer dig selv ud over alle grænser, og det er ikke godt – for nogen. Jeg ved ikke, om I har prøvet at være ved parterapi, som måske kunne have hjulpet jer, men det er ligegyldigt nu – dine følelser ER definitivt kvalt, og derfor er der ingen grund til at fortsætte.
Jeg håber dog, du stadig går til psykolog – eller hvad der måske kunne være en ide, at du skifter til en anden, for du har brug for hjælp til at få genopbygget din selvtillid, for selvfølgelig kan også du få et godt liv, og det skal være dit mål nu: Et bedre liv for DIG – og ikke prøve at få det forhold til at fungere, for det kommer det ikke til med al den bitterhed, du har.
Så – hvis du/I vil jeres barn det bedste, så giv hende et liv med to glade forældre – hver for sig – og ikke som nu et med to forældre, der er ved at fuldstændigt i opløsning.
Find ud af det rent praktiske, hvem skal blive boende, hvem skal flytte ud, og den flytning bør ske nu – lige nu. Og – fat en advokat, begge to, så maskineriet kan komme i gang, og det hellere i dag end i morgen.
Hvis du/I vel at mærke vil jeres barn det bedste – for det I byder hende lige nu er absolut IKKE det bedste - tvært i mod.