Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Lige en enkelt kommentar til diskussionen om vrede. Jeg synes også, at det er vigtigt at huske på, hvilken funktion vreden har. Det er en urgammel biologisk forsvarsmekanisme, som skal skræmme vore fjender, når vi føler os truet. Vreden giver os altså en form for tryghed, en fornemmelse af at kunne forsvare os selv og handle aktivt på en trussel.
Det er jo egentlig meget godt, så længe man er opmærksom på ikke at overdrive og vedligeholde den, når truslen er væk. Og det har jeg indtryk af, at du er opmærksom på.
Ved ikke om du stadig er her på tråden. Men hvad er status hos dig nu? Har lige opdaget min mand har besøgt en luder!
Håber du har det godt?
Kærlig hilsen
Malene
Jo, jeg får åbenbart stadig mails, når det er nyt på tråden.
Det gør mig ondt at høre om din situation, jeg tror, at jeg ved lige hvordan du har det. Der er sket meget siden og vi har prøvet mange ting. Men status er pt. at vi stadig er sammen. Vi har stadig problemer i forhold til det, der skete dengang, og har nok aldrig fået det bearbejdet. Jeg har så sent som i dag talt med en familiebehandler i vores kommune om at få nogle samtaler i deres åbne rådgivning.
Sagen er den, at vi jo gerne vil hinanden og vores familie (vi har fået et barn mere sidste år), men jeg kan ikke holde ud at være i forholdet, når min kæreste gør som han gør (eller nærmere ikke gør). Hans problem er, at han gemmer/undertrykker alle ubehagelige følelser og giver dermed ikke udtryk for ønsker og behov overfor mig. Jeg aner ikke hvad der foregår i hovedet på ham. Det gør mig utryg og jeg aner ikke hvor jeg har ham. Det forstår han egentlig godt, men det er meget svært for ham at ændre det mønster. Han har gået i terapi, hvor han er blevet bevidst om det handlemønster, men det har så ikke ændret noget. Vi havde lige "et sammenstød" i går om dette problem. Jeg håber jo hver gang, at der denne gang, går et lys op for ham, men har svært ved at bevare optimismen.
Så, som du kan se, kæmper vi stadig med det
Jeg vil ønske dig/jer al mulig held og lykke med jeres, og håber på det bedste udkom.
Vh. M
I så fald er min mail : bebse-malene@hotmail.com
Håber at høre fra dig
Knus
Det går desværre aldrig væk..... Det er noget vi må lære at leve med.
Har med interesse læst tråden, da jeg selv står lidt i samme situation.
Fandt ud af, at min mand har besøgt prostitueret af to gange for et par år siden. Vi stod midt i planlægning af bryllup, og hans forklaring er, at han havde det dårligt og var bange for fremtiden.
Jeg kan simpelthen ikke leve med de billeder jeg ser for mig, men jeg kan heller ikke forestille mig at skulle undvære ham.
Jeg fandt ud af det ved at finde nogle indlæg han har skrevet, hvor han efterspørger gode thai-ludere, og eftersom jeg på det tidspunkt lige havde født vores første barn for en måned siden, kunne jeg slet ikke forestille mig at skulle klare alt det selv.
For mig har det sværeste været tanken om, at det har været så velovervejet, at han ligefrem har givet sig så god tid til at undersøge markedet. Det skuffer mig helt enormt, at han ikke har kunnet formå at bremse sig selv.
Alt dette har fået mig til at tvivle på, at jeg kan tilfredsstille ham seksuelt. Udover, at han af to gange har besøgt prostitueret, har han nogle seksuelle tilbøjeligheder, som jeg godt har været bekendt med stort set siden vi blev kærester. Dette betyder, at han har undersøgt muligheden for sex med en mand. Han forsikrer mig, at dette aldrig blev til noget, og efterhånden har jeg affundet mig med det. For en uge siden finder jeg så ud af, at han har haft korrespondance med en domina, men at dette heller aldrig blev til noget. Han siger dog, at hvis ikke det havde været fordi han ikke kunne finde et tidspunkt, hvor jeg ikke ville opdage det, ville det nok have været sket. For mig at se er det derfor lige så slemt som hvis det rent faktisk var sket.
Vi har søgt parterapi, og det har givet gode redskaber til, hvordan vi skal undgå, at han kommer til at gøre det igen, men jeg kan ikke slippe følelsen af at blive svigtet af den person jeg stolede allermest på. Dette gør, at jeg ikke kan sove om natten, og jeg er uendeligt træt hele tiden. Jeg er så bange for, at den følelse af svigt aldrig vil forsvinde, og jeg spekulerer tit over, om ikke min søn og jeg fortjener noget bedre. Alligevel kan jeg slet ikke forestille mig, at skulle forlade ham.
Er der nogen der har gode bud på, hvordan jeg bearbejder den følelse af svigt?
Vi har snakket om at skulle fortælle det til vores nærmeste venner, men jeg orker simpelthen ikke, at der er andre, der er sure på ham, da jeg så ville føle, at jeg skulle forsvare, at jeg er blevet hos ham.
Han gør virkelig, hvad han kan for hele tiden at forsikre mig om, at han elsker mig og ikke kan undvære mig. Alligevel kan jeg ikke holde op med at tænke på, hvordan han kunne få sig selv til at gøre noget så dumt. Vi har besøgt to parterapeuter, som begge siger, at det er meget naturligt for mænd at reagere på denne måde, når de har det dårligt, men det kan jeg simpelthen ikke forholde mig til. Det gør så ondt at tænke på, at han har været villig til at sætte hele vores forhold over styr pga et helt ordinært knald, som i øvrigt ikke indeholdt noget han ikke ville kunne få herhjemme.
Vi har via vores samtaler med parterapeuten fundet frem til, at min mand har nogle komplekser fra sin barndom om en far, der svigtede ham, og han har været meget bange for at blive ligesom sin far, men i og med, at han har valgt at svigte mig så meget, så er han lige nøjagtigt blevet som sin far.
Jeg har ikke lyst til at leve med det her resten af mit liv, men kan samtidig slet ikke forestille mig, at skulle starte et helt nyt liv op for mig selv, og at min søn skal undvære sin far.
Marlene, jeg er meget interesseret i at høre, hvordan det går hos dig, da jeg fornemmer, at vi er på nogenlunde samme stadie i bearbejdningsprocessen. Hvis du har lyst til at dele med en ligesindet, så er du velkommen til at sende en mail på anras05@gmail.com.
Ved selvfølgelig godt, at jeg ikke har kunne forklare hele situationen på så lidt plads, men alle meninger, tanker og betragtninger er velkommen. Hvordan er andre i lignende situation kommet videre?
Han har haft sex med en prostitueret.. og hvad så - helt ærligt, lettet trykket eller hvad man nu siger. Jeg tænker det var dejligt, det var lidt nyt, og da det var en prostitueret - tjaa så var det jo kun sex, og ikke et forhold.
Der er 1000 ting andet end sex, som han deler med dig og ikke ønsker at dele med andre, der er sikkert ting ved det sex i har som er bedre end det købe sex giver, og måske også omvendt.
Var han utro med en bekendt, en kollega eller andet så ville jeg være bekymret - for der kunne være en anden intention end blot "at lette trykket".
Det kan jo være at der er et eller andet på det sexuelle intime plan der klemmer hjemme, og det skal man naturligvis arbejde med.
Og jeg forstår også godt den enorme smerte, og de følelser der er hos dig.. men et langt stykke hen ad vejen så skyldes de i min verden at situationen er helt misforstået.
Han gik sikket ud med intention om lidt spænning og med intention om at komme hjem igen til de 1000 andre ting der gør i lever sammen.. og handlingen betød ikke noget følelsemæssigt bare en god/ny oplevelse.. altså ikke noget særligt slemt eller en trussel mod jeres forhold i hans verden på det tidspunkt (og han ved det faktisk langt bedre end du gør for han var der jo).
Din reaktion og 180 graders modsatte syn på sagen er sikkert kommet som et chok .. det havde han garanteret ikke kunne forestille sig - for det var IKKE det scenarie som du beskriver med utilstrækkelighed og alle de andre grimme ting som han havde i sit hoved da han gjorde det.
Han manglede lidt sex, lidt nye inputs, nu er han tanket op kan komme hjem og glæde sig over og deltage i alle de andre ting i har sammen.
Ja det er ikke i praksis nemt at styre de følelser der følger sådan en sag .. men jeg mener faktisk at det er ude af proportion ment på den måde at du tillægger hændelsen alt for stor betydning og dermed påfører dig selv og jeres forhold en urimelig stor skade - det er der ingen grund til.
Er handlingen umoralsk -- ahh moral er noget vi selv definere det er hele kernen i moral .. det er en definition vi selv skaber - en samfundsnorm evt.
Men denne moral er forskellig i alle ender af verden fra een kultur til en anden fra een person til en anden .. så well .. det er en lidt tåbelig diskussion.
Nu er det omkring 3 år siden jeg startede denne tråd. Jeg kan ikke huske alt, hvad jeg har skrevet og har ikke læst det igen. Men jeg har da klart fået den oprindelige hændelse på afstand, og tænker anderledes om den end dengang. Jeg er også af den opfattelse af, at han ikke havde nogle intentioner om at få mig til at føle alle de trælse ting, som jeg har, med hans gerninger. Jeg ved også at det bare var sex, han søgte med hans besøg hos de prostituerede.
Desværre opdagede jeg senere hen, at han også har været sammen med et par gamle veninder. Siden hen har han haft genoptaget kontakten til én af dem bag min ryg og løjet om det. Der blev ved med at dukke "ting" op, som han havde løjet om, altså blev der ved med at ske tillidsbrud. Dråben var, da jeg i april i år blev kontaktet af en kæreste til en prostitueret, som havde beviser for, at han har "været udenom" igen, efter han gentagne gange har svoret, at han "var færdig".
Havde det bare været én gang hos en prostitueret, havde jeg været villig til at arbejde på at genopbygge tilliden. Da jeg stadig gik i den tro, at det var tilfældet, arbejdede vi også på genopbygningen. Men eftersom at der blev ved med at dukke nye spøgelser op, hver gang jeg lige synes vi var nået et stykke, kunne jeg til sidst ikke mere.
Børnene og jeg flyttede i juni i år. Vi deler nu børnene 9/5, og har et super samarbejde, vi taler fint sammen og er fleksible i deleordningen for børnenes skyld.
Jeg er ked af at drømmen om far, mor og børn er brast (er selv skilsmissebarn), men jeg er lettet over ikke at mærke mig selv være bitter, ked og irriteret hver dag (en person jeg slet ikke kunne kende eller ønskede at være). Det mærker børnene også tydeligt. De er naturligvis kede af, at vi ikke bor sammen alle 4 og savner den anden forælder, når de er hos den ene. Men samtidig oplever vi også at den ældste blomstrer op i hans udvikling (som var gået lidt i stå over de seneste år). Det er i sig selv en lettelse.
Det er en ambivalent følelse at sidde alene med sine tanker hver anden uge/weekend. På den ene side savner jeg at være en familie, når vi havde det godt, men jeg savner bestemt ikke alle frustrationerne, det også førte med sig de sidste 3 år. Men set udefra er jeg slet ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning for mig og ungerne
Men det er lidt min pointe at det nok er intentionen som er det afgørende .. een ting er noget sex med en prostitueret på en ferie eller whatever --- det kan måske endda give en gladere mand..
Men hvis intentionen er at finde væk -- eller at man er utilfreds med det derhjemme så er det en anden sag.. !
Men der er bare en meget puritansk, og urealistisk over moraliserenede og fordømmende tendens... verden er ikke perfekt - mænd (og også lidt kvinder) vil blive fristet - og det er ikke verdens undergang.
Har sågar mødt en pige som syntes det var ok, blot det ikke var følelser og man kom glad hjem igen OG at man ikke valgte hende fra sexuelt/nærværd - det har hun selvsagt også brug for..
Uanset hvad, så er der oftest forskel på hvor meget eller hvordan to partnere har lyst til sex/nærhed.. og ja man kan da godt lave et moralsk fængsel som skader begge parter i et dårligt kompromis .. men jeg synes faktisk ikke det behøver at være den rette løsning.
(Og ja hvis det var min kone, der manglede noget, ønskede lidt spænning, men elskede mig, og ikke tog noget fra mig.. ja så måtte hun da også gerne være "utro" blot det ikke var med hjertet som man siger..!)
MEN ..
En gentaget følelsesmæssig binding til en anden part, som du har set, det er ikke godt eller i orden.. man kan gøre det een gang fortryde, lære og blive klogere .. men ikke 2 eller 3 gange.. Det ville få mig til at pakke sammen..
Mht Simons kommentar, så er jeg bestemt ikke enig med dig. Måske vores moral ikke ligner hinanden, og det er der selvfølgelig ikke noget galt i, men min mand kender mig godt nok til at vide, at jeg bestemt ikke synes det er i orden at gå til prostitueret, når man er i et forhold, så han har godt vidst, hvor skadeligt det ville være for vores forhold, hvis jeg fandt ud af det.
Ja, der er mange andre ting end sex i et forhold, men det er dog en stor del, og ikke noget det burde være nødvendigt at dele med andre end sin partner... i min optik i hvert fald. Hvis man ikke bliver tilfredsstillet med mig som eneste sexpartner, så skal man ikke være i et forhold med mig.
Vi fandt jo så frem til, at det ikke er det der var galt, siger han i hvert fald, og det vælger jeg at tro på indtil videre, så vi bearbejder de ting, der var galt, og derfor er vi stadig sammen, men jeg har stadig svært ved at se, hvorfor han syntes at det at have sex med en prostitueret kunne løse de problemer vi havde. Det mager mig, at han ikke kan forklare mig, hvilke tanker der gik gennem hans hoved da han gjorde det, og det vil det nok altid gøre