Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg tænker at særligt sensitive ofte har en ret så god intelligens, menneskelighed (at vi nemt aflæser andres stemninger, følelser osv og kan sørge for de befinder sig godt), faglighed (i og med vi ønsker at gøre tingene så godt som muligt og bliver ved), at vi er gode medarbejdere osv.
Men det bliver der ikke sat fokus på i Dagens Danmark. Vi bliver mejet ned, andre med større egoer og mindre forsigtighed / ligegyldighed, de får os til at blive usikre og ofte må vi give op. Det er jo ikke retfærdigt.
Og bare fordi mange ikke kender til det at være Særligt sensitiv, så er det bare ikke okay at være som vi er.
Jeg tænker at det er ærgerligt at spilde alle de gode hoveder der findes i de særligt sensitive, dette burde samfundet være OBS på !
Jeg mener også af disse grunde bliver man næsten nødt til som sensitiv at finde sig et job hvor man ikke bliver "skudt i sænk". Nogen har foreslået mig at være kirkegårsgraver. Ja.... Det lyder som et tillokkende job fordi man kan arbejde i fred, men egentligt ser jeg ikke det mest livsglade i dette job og er generelt ikke særligt tryg ved døden. Gør mig ret nedtrygt.
Så er der skopudser. Ja fedt.
Føler bare jeg ikke har en ærlig chance, selvom jeg har så meget godt at byde på.
En "ond" bemærkning kan jeg vende og dreje i flere dage for at finde ud af om jeg eventuelt skulle have misforstået et eller andet.
Men min mand forstår mig godt og siger jeg har ret.
Min bedømmelse var helt korrekt, han studsede selv over det han hørte. Men han kan lade det gå gennem det ene øre og ud af det andet.
Jeg har spurgt ham hvad han gør: Jeg smider det væk.
Det kan jeg bare ikke.
Men selv om jeg er ked af det, så var det også rart, at få at vide jeg slet ikke havde taget fejl.
Sjovt du nævner kirkegårdsgartner. Det kunne jeg have fundet på, hvis jeg havde haft bare en lille smule kræfter. Men jeg er en lille splejs. Og før skulle der kræfter til. Hvordan det er i dag ved jeg ikke. Der er maskiner o.s.v.
Kirkegården, der har jeg altid fundet fred. De døde skræmmer mig ikke. Der er fred og ro. Det er de levende, der kan være onde. Jeg kan godt lide at gå rundt på en kirkegård og nyde freden. Kigge på gravstene og tænke på de mennesker har også levet, tænkt, været ulykkelige, været glade. Jeg tænker også, hvordan har deres skæbne været-
Jeg har en faglig uddannelse, men har arbejdet med andet også. En overgang arbejdede jeg på et plejehjem, men der var en kedelig stemning. Jeg er ked af at sige det, men nogle sygehjælpere var bestemt ikke rare. Mobbere var de. Magtglade ud over alle grænser.
Nogle besøgende var virkelig vrede, men kunne intet gøre. Ja, det er en historie for sig. Men det klima var ikke til at holde ud. Jeg har bedt mine børn passe på mig, hvis jeg skulle havne sådan et sted. Det frygter jeg mere end den fredfyldte kirkegård.
Men man skal også tænke på om kroppen kan holde til arbejdet i alle de år man skal være på arbejdsmarkedet. "De kloge" tror jo man bare kan blive ved selv om kroppen kan være slidt op.
Man skal virkelig tænke sig godt om inden man vælger en uddannelse, som kroppen kan klare også når man bliver ældre. Når man er ung tænker man ikke på det.
Penge kan vi jo heller ikke undvære. Jeg ved jo, der er kommet mange nye job, som jeg slet ikke kender. Så jeg er ikke den rette til at give dig råd om det.
Men min fulde forståelse, den har du.
Og skulle/kunne jeg begynde forfra ville jeg tænke mig godt om. Jeg vil også helst kunne tjene nogle penge, så jeg havde råd til at leve. Ikke bare overleve, der skulle gerne være til en rejse i sommerferien.
Jeg har på nogle punkter mindet lidt om dig. Var meget tilbageholdende som barn, men lærte efterhånden at håndtere det.
Jeg blev let stresset som voksen, fik depression og det viste sig at jeg havde ADHD uden hyperaktivitet. Jeg har nu i nogle år taget medicin, og jeg fungerer fint på mit pædagogiske arbejde.
Jeg tænker at du skal være åben for om du er så sensitiv, at der måske er en speciel grund til det.
Jeg er ikke klar over om Persille er i arbejde, men jeg har altid arbejdet. Jeg har fundet nicher, hvor jeg har fungeret godt. Så tænk over graden af dit problem. Er der måske grund til at involvere en læge.
Beskrivelserne af særligt sensitive lyder i mine øre også lidt som en light udgave af ADD, social angst depression eller lignende. Så måske skal du have hjælp.
Hej
Du skriver:
”Beskrivelserne af særligt sensitive lyder i mine ører lidt som en light udgave af ADD, social angst, depression eller lignende.”
Jamen, så har du misforstået noget, eller også er det, du forstår ved særligt sensitive, noget helt andet end det, ophavskvinden Elain N. Aron beskrev i sin bog ”Highly sensitive persons” og hermed noget helt andet end HSP-foreningens definition.
At være særligt sensitiv er IKKE en diagnose, men derimod et personlighedstræk inden for normalområdet, og ca. 20 % af befolkningen er særligt sensitive.
Det kan du f.eks. læse her:
http://www.sensitiv.dk/hjsensitivitet_hsp Se f.eks. punkt ”6. Er HSP en diagnose?”
Når man er særligt sensitiv, har man særlige evner, der giver en ekstra dimension i livet, som ikke-sensitive ikke har. Det er altså en fordel at være særligt sensitiv, hvis man vel at mærke lærer at udnytte det og lærer at beskytte sig selv.
Jeg tror ikke på, at folk med f.eks. socialangst nødvendigvis har særlige evner.
Hvis vi som eksempel på en person, der er særligt sensitiv, tager mit barnebarn, så er hun særdeles social, fordi hun har en veludviklet evne til at mærke andres følelser og derfor er god til at sætte sig ind i andres situation.
Hendes lærere i skolen udnytter ofte hendes evner til at skabe et godt sammenhold i klassen. Hun kan f.eks. blive bedt om at holde lidt øje med en ny elev og sørge for, at den nye elev føler sig velkommen.
Men netop fordi hun føler så meget og tænker så dybt, kan hun nemt blive overbebyrdet. Og så er det vigtigt, at hun lærer at beskytte sig selv. Jeg lagde forleden mærke til, hvad hun svarede, da hendes mor spurgte hende, hvem hun havde leget med den dag. ”Hun sagde: ”Ikke nogen, for jeg havde brug for at være lidt i fred.”
Den pige er jeg ikke bekymret for!
Jeg tror, at du fokuserer for meget på begrænsningerne, Gerda, og ikke på fordelene ved at være særligt senstiv.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg tror det er meget svært at forklare andre, der ikke "føler" på samme måde noget om det.
Som jeg har skrevet før, verden ville være fattig uden sensitive mennesker.
Jeg synes bare at det lød som om skribenten som begyndte tråden, havde problemer, med at fungere på arbejdsmarkedet. Derfor tænkte jeg om der måske var en dybere problematik.
Vi skal selvfølgelig alle være som vores personlighed er, men hvis man begynder at have det svært med omgangen med andre mennesker, så kan det jo godt være, at man har brug for lidt hjælp og støtte.
VH gerda1
Og i det der er skrevet kan jeg genkende meget. Arbejdsmarkedet, jamen det er en "streng en" at klare sig igennem, når man er følsom. Der er meget mobberi, for mennesker er ikke guds bedste børn.
Og jeg ville helt sikkert have valgt et andet fag og andre omgivelser, hvis jeg skulle vælge i dag.
Og hvis særligt sensitive børn får den støtte, de har behov for, så de i højere grad lærer at passe på sig selv, så de ikke bliver overbebyrdede, så vil de også vælge uddannelser, der i højere grad passer til dem.
Problemet er jo, at vi er mange, der absolut intet har vidst om disse særlige problemstillinger. Vi troede, at det var os, der var forkerte og skulle laves om.
Derfor er det en god ide, at der bliver givet oplysninger om emnet.
Der er utrolig mange mennesker, der siger ”Åh, så var det derfor!”, når de hører om problemstillingen første gang. Det gjorde jeg også.
Jeg ville da virkelig ønske, at jeg havde hørt om emnet for mange år siden.
Men der er altså ikke tale om en sygdom. I gamle dage var det vel de mest sensitive, der var ansete i samfundet som filosoffer eller digtere eller ledende religiøse skikkelser. Nu om dage skal alting gå så stærkt, og der er så meget støj. Det gør livet sværere for mange mennesker.
Nu vil jeg i haven og sidde med min kaffe og min avis i absolut fred og ro. God weekend ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
På arbejdsmarkedet er jeg set som en der klarer sine opgaver til fuld tilfredshed og hurtigt, og jeg er ikke en der sådan lige skøjter hen over noget. Samtidigt er jeg opmærksom på mine kollegaer, og sørger for at have en god kontakt med dem. Dog er der enkelte som på en måde nærmest gerne "vil" prikke til én. De vil gerne genere bevidst, og det går virkelig hårdt ud over min psyke. Et er at jeg ikke ønsker dette mellemværende, og et andet er at jeg ikke fortjener at blive behandlet sådan når jeg altid selv behandler andre godt. Det føles så uretfærdigt.
Derfor jeg ikke selv ved hvad jeg skal gøre, fordi jeg føler jeg bliver holdt nede. Og derved jeg søger svar fra andre særligt sensitive, som kan give deres svar på hvordan de håndterer dette sensitive.