særlig sensitiv
haløj folkens 
Jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle placere dette indlæg. men eftersom 15-20% af danmarks befolking er særlig sensitive, og derfor har nemmere ved at blive stresset. syntes jeg nu at det var meget oplagt at smide det her inde, så nogle måske kunne drive gavn af det hêr -http://www.sensitiv.dk/stress_sensitivitet
http://www.sensitiv.dk/hr_og_ls_interviews
http://www.sensitiv.dk/om_sensitivitet
Jeg har netop fundet ud af, at jeg selv er særlig sensitiv her for et par dage siden. og så var det som om, at brikkerne ligsom faldt på plads.
så ville egentlig bare høre om der var andre der havde haft samme oplevelse, og ville dele ud af deres viden omkring deres håndtering af det opdagede potionsiale
Jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle placere dette indlæg. men eftersom 15-20% af danmarks befolking er særlig sensitive, og derfor har nemmere ved at blive stresset. syntes jeg nu at det var meget oplagt at smide det her inde, så nogle måske kunne drive gavn af det hêr -
http://www.sensitiv.dk/stress_sensitivitethttp://www.sensitiv.dk/hr_og_ls_interviews
http://www.sensitiv.dk/om_sensitivitet
Jeg har netop fundet ud af, at jeg selv er særlig sensitiv her for et par dage siden. og så var det som om, at brikkerne ligsom faldt på plads.
så ville egentlig bare høre om der var andre der havde haft samme oplevelse, og ville dele ud af deres viden omkring deres håndtering af det opdagede potionsiale
Kommentarer
Ja, jeg tror, at vi er mange, der har læst de nyere bøger om særligt sensitive mennesker, og som har fået en aha-oplevelse derved.
Det er en stor lettelse at vide, at man ikke er anderledes og unormal, men ”blot” skal lære at passe bedre på sig selv, så man ikke bliver overbebyrdet!
Jeg har gennem årene læst mange tykke selvhjælpsbøger, men intet af det, jeg har læst tidligere, har givet den samme fornemmelse af, at brikkerne falder på plads, som du skriver.
Da der begyndte at komme indlæg om særligt sensitive her på Netdoktor, sendte jeg en mail til administrationen og spurgte, om vi ikke kunne få et særligt sted her på debatforum, hvor vi kunne debattere emnet. Det er nu over et år siden, og jeg har aldrig hørt fra dem. Men jeg synes stadig, at det ville være en god ide…
Du spørger efter erfaringer.
Jeg synes, at Ilse Sands bog, ”Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” er meget brugbar, netop fordi der er konkrete eksempler på, hvad man kan gøre.
http://www.saxo.com/dk/elsk-dig-selv_il ... earchText=
Personligt har jeg meget ud af at opholde mig i naturen. Jeg dyrker vandresport om vinteren og laver havearbejde om sommeren. Det giver mig ro og hvile.
Jeg synes, at det har været svært at sætte grænser for, hvad der var rimeligt at forlange af mig selv, i forhold til andre. Her synes jeg også, at Ilse Sands bog er en stor hjælp. Jeg begyndte med at sige, at jeg ikke magter planlagte aktiviteter flere dage i træk, altså f.eks. gæster lørdag og besøg andetsteds søndag. Efter en dag med gæster må jeg have en hviledag bagefter. Og jeg kan f.eks. ikke passe børnebørn to dage i træk.
Mange hilsner
Kameliadamen
I de bøger, jeg har læst, omtales den højtudviklede sensitivitet som et karaktertræk – ikke som en sygdom eller som et helbredsproblem.
Og i hvert fald Elaine N. Aron beskriver den særlige sensitivitet som noget, der er der helt fra fødslen af. Hun antager, at 15-20 % af alle børn har denne særlige sensitivitet.
Du kan indvende, at børnene kan være blevet udsat for miljøgifte allerede i fostertilstanden, og det kan du selvfølgelig have ret i. Men mig bekendt er der ingen forskning, der beskæftiger sig med, hvordan miljøgifte eventuelt kunne have indflydelse på menneskers karaktertræk, herunder påvirke sensitiviteten, så den bliver højt udviklet.
Sådan som jeg har opfattet det, så har der altid været mennesker med særlig sensitivitet. Tidligere var det nok disse særligt sensitive, der blev fremtrædende personer i samfundet, dvs. åndemanere eller medicinmænd i oprindelige samfund, og senere – i mere udviklede samfund − blev de filosoffer eller digtere eller ledende åndelige skikkelser.
Problemet er, at mennesker med højtudviklet sensitivitet i vore dage har svært ved at trives. De passer ikke rigtig ind i det effektive, men stressede og larmende kaos, som efterhånden er blevet normen.
Jeg er overbevist om, at særligt sensitive børn – hvis de får den rette støtte og vejledning – kan få et rigt liv, hvor de kan udnytte deres særlige evner til gavn for samfundet og for dem selv. Men hvis ingen tager de særligt sensitive alvorligt, men tværtimod kun ser dem som syge og unormale, så ender de jo også med selv at opfatte sig som syge og unormale. Og de bruger hele deres liv på at tage sig sammen, så de kan klare det samme som andre mennesker, på de samme stressende vilkår, som andre mennesker. Det er meget ulykkeligt.
Jeg tror ikke, at de særligt sensitive er unormale. Deres særlige karaktertræk bliver bare ikke anerkendt eller værdsat.
Og når man spørger efter årsagen, og om den eventuelt kan være påvirkning fra miljøgifte, så kan man lige så godt spørge om, hvorvidt andre særlige karaktertræk, f.eks. viljen til at have magt, skyldes miljøgifte!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har det godt, når jeg kan hjælpe andre og jeg gør hvad jeg kan. De, jeg hjælper, skal ikke føle taknemmelighed over for mig, deres glæde er tak nok for mig. De behøver intet at sige, jeg kan føle deres tanker og det gør mig glad.
Jeg vil gerne spørge nogen herinde der selv er særligt sensitive, hvilke jobs de har og befinder sig godt i ?
Jeg står selv ved en skillevej, hvor jeg er bange for at jeg aldrig vil trives i et job, hvor man hele tiden bekymrer sig over forskellige signaler, andre folks snerren, og at man tager alle problemer og fejl på sig. Jeg vil gerne have et job hvor jeg kan arbejde meget selvstændigt, men også kunne hjælpe andre mennesker.
Nogen der har lignende tanker og problemer??
Men for mit vedkommende er det for sent, så af den grund overvejer jeg ikke noget. Men alene med sådanne tanker er du ikke. Jeg ville ønske, jeg havde undgået lige netop det, du skriver om.
Derfor prøver jeg på at forklare unge mennesker noget engang imellem, men det er svært at få dem til at lytte. Det gjorde jeg heller ikke selv, så man skal vel drage sine egne erfaringer.
Nogle er heldige, andre mindre heldige. Man kan kun håbe på, der er en højere mening med det hele.
Og hvorfor er det for sent??
Hvad jeg så ville have valgt, tjae, det er svært når man ikke er klar over hvad et andet fag indebærer.
Jeg ville være i fred. Kunne arbejde for mig selv uden at skulle have andre alt for meget indover.
Jeg forestiller mig arkæolog, laborant, men jeg aner ikke om de kan få lov til at arbejde i fred. Der er sikkert mobbere alle vegne. Og for resten er der måske ikke arbejde nok til en arkæolog.
Men det kunne ellers være meget spændende. Jeg har både taget kursus o.s.v. Lært at tyde nogle ægyptiske skrifttegn. Bare lidt.
Skolelærer ville jeg aldrig i evighed være.
Men hvad den ene vil arbejde med interesserer ikke den anden, så hvor jeg ville finde mig godt tilpas ville du måske ikke.
Man kunne jo også blive hundeklipper og have sin egen salon. Eller tandlæge. Nej, så ville jeg hellere klippe hunde. Hunden er menneskets bedste ven.