Hjæææælp!

persille1

Du skulle have skrevet tydeligt og klart, hvad du ville have hjæp til.

Men det forandrer nu ikke min mening om noget som helst. Du bygger dit liv op på din kærestes indtægt, for din uddannelse vil jeg nu først se blive fuldendt.
Der kan ske mange ting, som du slet ikke er forberedt på.

Jeg var faktisk godt klar over, du bare ville have opbakning, så du kunne vende det mod dine forældre. Derfor skrev jeg også, jeg ikke ville blive populær.
Ungdommen har aldrig lyttet efter erfaringen, sådan er det. Jeg måtte også drage mine erfaringer på den hårde måde, men det var så også min egen skyld.
Du tror du er voksen og parat, du bliver klogere.

Nada28

Du må fortælle dem at du vil beholde barnet og overbevise dem at du moden nok til at klare et barn. Ud fra dit indlæg forstår jeg det sådan at din kæreste er mange år ældre end dig siden han har bolig, bil og tjener godt for det er de færreste under 20 år som kan klare sig økonomisk. Men når du ikke har det problem så kan du og din kæreste sagtens klare jer. Du kan altid færdiggøre din uddannelse efter barsel.

persille1

Om man kan gøre uddannelsen færdig efter barsel kan afhænge at en masse ting. Ikke at det behøver at gå sadan, men man ved ingenting på forhånd.
Min søster måtte holde op med at arbejde, da hendes søn ikke kunne tåle transporten til børnehaven.
Hvis det var mig ville jeg tænke mig meget grundigt om. Ingen kender dagen i morgen.

lotte123

Sofie skriver at forældres kærlighed er (næsten) betingelsesløs, og ja - det burde den være, men efter at have fulgt med her på f.eks. ND i nogle år, og med min egen opvækst in mente - så tillader jeg mig at desværre at tro, at sådan er det beklageligvis ikke nødvendigvis.

Jeg løfter et beskedent øjenbryn ved nogle forældre, der lader deres 16-årige flytte sammen med en åbenbart noget ældre kæreste - også selv om han har lejlighed, bil og tjener godt. Jeg undrer mig også over, hvordan en 16-årig kan være halvvejs gennem sin uddannelse, jeg mener, hun er dårligt gået ud af folkeskolen????

Der er givet en hel del ting her, der ikke er blevet fortalt, hvorfor det kan være meget vanskeligt at give denne unge pige de rette råd.

Men - jeg gætter på, at dine forældre først og fremmest ikke ønsker, at du skal ødelægge din ungdom - og det gør du ved at få barn så tidligt - sådan er det, men det behøver ikke nødvendigvis betyde, at du ikke vil kunne klare det.

Hvis du vælger det barn, så må vi da håbe, at du aldrig vil fortryde det, men du vil med overvejende sandsynlighed fortryde, at du mistede din ungdom, og den kommer ikke tilbage. Du vil opleve at sidde med dit barn, og høre om dine kammerater, der har været på spændende rejser, har været på smuttur nogle dage i festligt vennelag osv.osv.

Og så vil du tænke - at" øv, øv - det kunne jeg også tænke mig at opleve", og så vil du gøre alt for at overbevise dig selv om, at du jo har dit barn, som du ikke vil undvære for alt i verden, og sådan skal det være, men dine kammerater har bare begge muligheder: De kan rejse, leve ungt og sorgløst - OG SÅ få barn.

Men - valget er dit, og kun dit.

Victoria94

Ukendte unge pige. Læs Lottes indlæg et par gange, hun har sin sunde fonuft i behold.
Jeg har erfaring med nogle unge mødre, som jeg fulgte i en periode.
Lotte skriver bl.a. om dine forældrer og forældres kærlighed, som man gerne vil ønske er betingelsesløst. Tro mig, sådan er virkeligheden ikke.
Myndighederne vil også sætte spørgsmålstegn ved den unge mand, som tilsyneladende er ældre end dig, men dog ikke så fornuftig, at han undlader at gøre et barn gravid.
Uddannelse? Jeg har ligesom Lotte tænkt, du er dårlig nok færdig med folkeskolen, så hvilken uddannelse kan du have gjort en del af færdig.
Nej, du får din sag for, både før og efter fødslen, hvis du vælger at få barnet.
Din læge har nævnt "mange støttemuligheder"? Ja, men det er ikke for dig, det er for dit barn. Du bliver slet ikke tilgodeset. Kan du ikke klare hverdagen uden støtte, så konkluderer man, at din barn har behov for hjælp.
De vil allerede inden fødslen tilbyde dig forskellige ting, men det er for at observere din modenhed og din evne til at blive mor.
Efter fødslen, vil du blive "tilbudt" et ophold på en institution, et BU-Center eller andet lignende, hvor du skal opholde dig et par måneder, sammen med barnet. Du kan ikke sige nejtak, så kommer der andre "boller på suppen". Her vil du blive observeret døgnet rundt af pædagoger og psykologer. De skal skrive rapporter om dig og barnet til kommunen.
Din kæreste kan måske få lov til at være med et stykke tid. Så skal han også bo der. Han kan altså ikke passe et arbejde i den tid.
Men man fokuserer mest af alt på dig og dine evner til at være mor. Man observerer dig og barnet sammen.
Dette sættes i værk udelukkende på grund af din alder.
Som hovedregel vil man vurdere dig som umoden, alene af den grund, at du får et barn, selvom du selv endnu ikke er voksen.
Kommunen har retten og pligten til, at gøre disse ting, fordi du ikke er myndig. (Det har de forøvrigt også, selvom man er myndig)
Vurderer man, at du er meget umoden, så anbringer man barnet.
De unge mødre jeg har kendt, har alle fået anbragt deres børn. De får lov til at være sammen med dem et par timer om ugen i begyndelsen. Så nedsættes det, og i øjeblikket har de samvær en gang om måneden. Fædrene er nægtet samvær med deres børn.
Det har medført, at familier er blevet splittet o.s.v. Jeg har haft fortvivlede bedstemødre i telefonen. De får slet ikke lov til at se børnene, med mindre de har haft en form for regelmæssigt samvær med dem. Det når de ikke at have, hvis kommunen griber meget tidligt ind.
Vælger du en abort, vil din sagsbehandler betragte dig som en moden og ansvarsbevidst ung dame.
Tænk det hele godt og grundigt igennem.

Sofie45

Du har helt ret Lotte ikke alle forældre elsker deres børn betingelsesløst, det ville være naivt af mig at tro, og jeg er også enig i at jeg heller ikke fatter, hvordan forældre kan tillade deres datter på 16 år at flytte sammen med sin kæreste.

Det virker fuldstændig tåbeligt på mig, forældre har et stort ansvar overfor deres børn og skal sørge for at de får en god barndom, ungdom og at de får en god uddannelse. Også jeg undrer mig over hvordan denne unge pige kan være halvvejs med sin uddannelse. Ja der mangler noget i den historie…

Til dig unge pige 16 år lyt til alle disse kloge ord der er blevet skrevet til dig, for det er så sandt så sandt, du mister din ungdom med alle dine kammerater og den vil aldrig komme tilbage. Du kan ende med at sidde alene tilbage med stor bitterhed, for hvem kan garantere dig at jeres forhold holder. Du er så ung at man næsten ikke må håbe det. I lever som ægtepar og det er alt for tidligt at leve i tosomhed i din unge alder.

Tænker egentlig på om det er en sand historie.

Hilsen Sofie

lisbeth70

Kan på den ene side godt forstå hvorfor I opfodrer den unge pige til abort. Det er hårdt at få et barn i så ung en alder osv.

Men vil lige høre om I stiller op den dag og mange måneder efter aborten hvor hun med stor sansynlighed har det meget psykisk dårligt. Hvor hun bebrejder sig selv at hun slog sit barn ihjel fordi hun ikke havde lyst til at få en abort. Men fordi at alle opfordrede hende til abort fordi alle syntes det var det bedste for hende og barnet.

Hvad ved I om hende og hvordan hun vil blive som mor. Der er også nogle unge piger der godt kan klare det at blive mor i en tidlig alder. Så at rådgive hende så bombastisk til at få en abort når I aldrig har snakket med hende osv, er måske lidt for drastisk.

Man kunne også opfordre hende til at bort adoptere sit barn. Så har man i det mindste givet barnet en chance for livet.

Er enig med jer i at hendes forældre er lidt uansvarlige at give pigen lov til at flytte sammen med en noget ældre mand. Enig. Men en ung pige kan jo også blive gravid selvom hun stadigvæk bor sammen med sine forældre fordi forældrene tillader deres teenagere at sove i samme værelse som sin kæreste.Det er jo for de fleste unge mennesker svært at lade være med at gå i seng med hinanden når de sover i samme seng. Der skal noget af en rygrad til at lade være. Sååååå, hvad er den store forskel.

Men håber at den unge pige tager den rigtige beslutning for HENDE selv, som hun kan leve med resten af livet. Og at hun må huske hvor vigtigt det er at beskytte så hun ikke bliver uønsket gravid en anden gang.

Lisbeth

Victoria94

At bortadoptere sit barn, er også en belastning, man kommer heller aldrig over det, man tænker på sit barn hver dag hele resten af sit liv.
Du skriver" så har man da i det mindste givet barnet en chance"?
Ja, men hvilken chance?
Det mener man i store træk også man gør, når børn bliver anbragt. I princippet er det det samme. Man mister sit barn, sorgen er uendelig stor, ligegyldigt hvad man vælger.
Ingen af mulighederne er optimale for barnet.

lotte123

Lisbeth70. Jeg har i andre debatter bemærket din indædte modstand mod abort, så indædt at du slet, slet ikke tænker på hverken barn eller mor i den givne situation.

Nu læser jeg også, at din indædte modstand er så stærk, at du overhovedet ikke læser, hvilke råd både jeg og de andre giver i denne tråd.

For det første prøver vi at fortælle hende de virkelige konsekvenser af at få barn - og at få det så tidligt. Mener du seriøst, at det er nok, at hun selv finder ud af det, når hun står i situationen?

For det andet mener jeg bestemt, at der igen og igen netop fortælles, at hun skal søge noget hjælp til at "tage den rette beslutning" - altså ikke, at hun bare skal have den abort.

Du spørger direkte, om vi også stiller op, når/hvis hun får foretaget den abort, og efterfølgende kan få det dårligt psykisk.

Jeg kan naturligvis kun svare for mig selv, og JA- naturligvis vil jeg være med til at hjælpe og støtte en sådan ung pige, hvis hun skriver ind her.

Men - jeg vil så ikke mene, det er nok - hun vil givet have brug for lidt professionel og personlig hjælp, den hjælp som jeg også foreslår hende at få allerede nu, nemlig hjælpen til at tage den rette beslutning - at få det barn, eller ikke få det - og at få barnet KAN da også være den rette beslutning, når hun vel at mærke helt klart VED, hvad det i grunden er hun går ind til.

Man kan ikke tage den rette beslutning om noget som helst, før man kender både for og i mod.

Jeg er bestemt heller ikke tilhænger af, at man bare uden videre kaster sig ud i en abort - man skal tænke sig grundigt om, hvilket også foreslås denne unge pige, modsat er jeg heller ikke tilhænger af, at en ung pige og hendes barn får et dårligt liv, hvorfor en tung beslutning i nogle tilfælde netop kan være den rette, men om det er det her? Det kan jeg ikke svare på - det er netop det, denne unge pige bør søge noget professionel hjælp til at få klarlagt, for ligegyldigt hvilket valg hun foretager, så bliver det ikke nemt - og hun vil helt klart have brug for hjælp og støtte.

lisbeth70

Ja, jeg er imod abort, og mener det er at slå et lille uskyldigt barn ihjel. Det vil jeg ikke benægte.

Jeg er blevet klandret for ikke at læse de andre indlæg rigtigt. Men nogle af indlæggende taler da helt klart for at pigen skal have abort, selvom I til sidst skriver at det er hendes valg i sidste ende. Men når den unge pige læser jeres indlæg hvor I kommer ind på mødre hjem , måske anbringelse af barnet. miste sin ungdom osv. så kan jeg da godt forstå hvis pigen overvejer abort. Ja, der er nogle piger som ender med anbringelse af barn i værste tilfælde, og det er da sørgeligt , men det barn er nok alligevel glad for at være i live.

Jeg synes da også at det er for ung en alder at få et barn, jeg kan ikke være mere enig med jer. Men nu er det altså sket at den unge pige er blevet gravid, og man kan ikke gøre det ugjort. Uanset om du får en abort. En abort gør ikke at man kommer tilbage til før graviditeten. Det smertelige er at aborten er en tung byrde som tynger, og som man kan have så svært ved at komme sig over.
Ofte går det først op for kvinden hvad en abort i virkeligheden er efter aborten. Desværre- Der rammer virkeligheden hende som en boomerang. Og hun ønsker så bitterligt at hun kunne gøre det om.

Selvom en ung pige bliver gravid betyder det ikke verdens undergang. Det betyder bare at hun kommer til at leve et anderledes liv end hun havde forestillet sig. Og det betyder også at hun ikke har passet på sig selv som hun burde. At hun ikke har beskyttet sig efter bedste evne, hvis man ikke ønsker en graviditet så skal man måske overveje to præventions former for ingen prævention er 100 % sikker.Eller måske skal man overveje om den mand man går i seng med er den rigtige så der er " plads" til et barn i forholdet. Og man bliver nødt til at tage ansvar for sine handlinger. I alle andre sammenhænge skal man tage ansvar for de handlinger man gør, men ikke hvis man bliver uønsket gravid, så har man ret til at fjerne det lille uskyldige liv i maven.

Og til den unge pige, så håber jeg ikke at du er blevet overtalt til abort, for kunne mærke på dig at du overhovedet ikke ønskede abort. Pas på dig selv, og tag den beslutning som du allerede ved er det rigtige at gøre.

Lisbeth