Indstillinger
Hjæææælp!
Hej, jeg er gravid, med min kæreste.. og er ikke så langt henne, jeg bliver 17 år snart.. og jeg ønsker det her barn, og jeg er meget imod abort.. og tuder ved tanken om det skal slås ihjæl.. men min mor og far og stedmor. forventer jeg for en abort.. jeg er så bange og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, eller hvad jeg skal sige eller gøre :-( jeg beder desperat om hjælp! :-(
Kommentarer
Hvad vil du leve af, hvor vil du få penge fra til bolig, mad, tøj og alle de andre nødvendige ting.
Et barn koster mange penge og jeg kan jo regne ud du ikke har noget forsørgelses grundlag.
Dit liv ville slå en gevaldig kolbøtte langt større end du forstår i øjeblikket.
Kan du ikke klare at tage dig af dit barn vil myndighederne fratage dig ansvaret. Du må se realiteterne i øjnene.
Et barn er ikke en lille romantisk ting man kan tage frem, når man har lyst. Et barn skal passes døgnet rundt. Det arbejde er langt større og mere ansvarsfuldt en du overhovedet kan forestille dig. Jeg tvivler på du er moden til at påtage dig det ansvar, som 16 årig.
Jeg ved godt denne mening bliver jeg ikke populær på, men det er min mening. Du fortæller intet om forsørgelsesgrundlaget, kun at du vil have et barn. Det fortæller mig, du slet ikke er moden til at blive mor på nuværende tidspunkt.
Der er voldsomt mange konsekvenser i at få et barn, og som persille skriver, så er det ikke "kun" det at få et barn, det handler om. Det handler om, at det vil være mere eller mindre slut med at gå i byen, at tage ud med vennerne osv. Selvfølgelig vil det være muligt for dig at få en uddannelse, men det vil bliver endog meget vanskeligt ar få tingene til at hænge sammen.
Du skriver at din mor, far og stedmor "forventer" at du får en abort? Men - du har i den grad brug for hjælp og støtte til at tage den beslutning, der er den rette for dig, og som du efterfølgende vil have det godt med.
Det er dig, der er gravid, og derfor også dig, der har ret til at bestemme om du skal have abort eller om du vil kunne magte opgaven, og det er derfor afsindigt vigtigt, at du helt og aldeles bliver klar over, hvad du er oppe mod.
Hvis du vælger at beholde barnet, skal du have gjort det helt klart, hvad det vil betyde - ikke bare her og nu, men for resten af dit liv.
Derfor foreslår jeg, at du hurtigst muligt får en tid ved din læge og der beder om professionel hjælp til denne beslutning. Det er også vigtigt, at hvis du vælger den abort - at du får hjælp og støtte, for heller ikke abort er en nem beslutning, så du skal have hjælp til at forstå, at det også kan være den rette beslutning.
Jeg er heller ikke tilhænger af abort - men det er de færreste 16-17-årige, der kan overskue hvad det betyder at få så stort et ansvar. Det er ligeledes de færreste 16-17-årige, der beholder den samme kæreste livet i gennem, så du skal indstille dig på, at ansvaret bliver dit - og kun dit, også selv om din kæreste lige nu lover dig hvad som helst - så er heller ikke han moden nok til det ansvar, og han vil "bare" kunne gå, dog med ansvar for et mindre betalingsbeløb hver måned i 18 år. Det er dig, - og kun dig - der vil sidde tilbage alene med barnet og hele ansvaret.
Søg noget professionel hjælp - og søg den nu. Bed dine forældre om at hjælpe dig - i stedet for at de bare forventer, at du selv klarer det.
Du er kommet i en meget svær situation, og der er ikke mange på din alder, der føler de er klar til at blive mor.
En abort er en tung beslutning, men jeg mener du skal være tro mod dig selv, og mærke godt efter om det er en rigtig beslutning at tage. For at blive mor i så ung en alder er altså heller ikke hverken nemt eller uden problemer, det er et stort ansvar at få et barn, og i din alder kræver det, at du har forældre der vil støtte dig.
Jeg kan selvfølgelig ikke råde dig, men du må ikke lade dig presse af din far, mor og stedmor. Jeg synes også, at det er forkert af dem, at de forventer du får en abort. Jeg tror du har brug for at snakke med nogen, der ikke har en mening om hvad du skal gøre, nogle der vil lytte til dig, og kan fortælle dig om dine muligheder, hvis du vælger at få barnet.
Jeg synes du skal ringe til Abortlinien tlf. 48 39 48 48 og få en god snak med dem. Jeg ved at de kan være en god støtte og hjælp til så unge piger som dig.
Men når så det er sagt er jeg meget enig med persille, for alt det hun skriver er jo også en sandhed hvis du vælger at beholde barnet.
Jeg kan fortæller dig, at da min datter var 16 år blev hun ligeledes uønsket gravid. Hun var til gengæld helt sikker på, at hun ville have abort. Selv er jeg en stor fortaler for abort, jeg synes det er en ret som alle kvinder gudskelov fik for mange år siden. Men på trods af det forklarede min mand og jeg at hun skulle tænke sig godt om, og at vi hendes forældre altid ville stå klar og hjælpe og støtte hende uanset hvad hun valgte. Vi ville ikke have hun skulle føle sig presset til abort, som jo trods alt er en stor beslutning.
Hun fik en abort og kom godt over den, det blev forbi mellem hende og kæresten, og i dag er hun 32 år har fået en god uddannelse har en dejlig kæreste og skal giftes til sommer. Kun har ingen børn endnu, men hun glæder sig til at blive gravid når tiden er inde.
Hilsen Sofie
Jeg sendte mit indlæg i nat og det kom ikke frem. Af den grund skrev jeg et nyt indlæg for kort tid siden.
Det kom ikke frem, men derimod det, jeg skrev i nat. !!
Nu spekulerer jeg over, hvor det indlæg jeg lige har sendt er blevet af. ?
Nej, nu er jeg forvirret. Det indlæg, jeg sendte i nat er nu forsvundet og mit sidste indlæg er kommet frem. Forstå det, hvem som kan.
jeg ved ikke om du har opdaget, at den unge pige har to debatindlæg kørende. Du har skrevet et svar begge steder, måske er det det i den anden tråd, du skrev her i formiddag.
hilsen Sofie
Så nej det spøger ikke, tryk på " se de 30 nyeste indlæg" der ser du hun har to indlæg kørende, men i oversigten ser man hele tiden kun det ene.
Jeg er helt enig med de øvrige svar du har fået. Men valget er dit.
Som en skriver til dig, omkring ansvaret for et barn, ikke mindst dig selv og din fremtid, skal du tage en alvorlig beslutning, en beslutning som i høj grad gælder for resten af dit liv.
Jeg går i store træk ikke ind for abort, men i dit tilfælde ville jeg mene det var rimeligt. Du er at betragte som et stort barn, der venter et barn.
Nu vil jeg fortælle dig om hvilke konsekvenser det kan få for dig og dit barn, hvis du ikke kan forsørge det, eller bare hvis forvaltningen synes du er for umoden o.s.v.
Der findes mange muligheder for det offentlige, for at blande sig i dit liv, eller rettere sagt, dit barns liv. Det skal de i henhold til lovgivningen. Du kan selv sætte dig ind i den side af sagen.
Finder de, at du er for umoden, sender de dig på en institution, og de siger, at det er for at hjælpe dig. En af disse institutioner er beliggende i Sønderjylland. (Du kan finde det på nettet) Jeg ved ikke om jeg har det liggende mere på min computer. Det var noget der ved et uheld, kom til at være tilgængeligt på nettet, men som ikke skulle komme offentligt frem. Her fortæller man den unge vordende mor, om al den hjælp hun kan få, men hensigten er, at man fjerner barnet straks ved fødslen.
Jeg har selv været hos en ung mor, som kommunen havde truet med at tage hendes baby på fødestuen. Det var ikke en rar fødsel, det var hjerteskærende, for vi vidste ikke, om man gjorde alvor af truslen. Det gjorde man så ikke på fødestuen, men kort tid efter.
Jeg skriver ikke dette for at skræmme dig, mere for at oplyse dig om, at virkeligheden for så unge mødre, som du er, kan være hårde, og myndighederne skal blande sig på grund af din alder.
Derudover er du ikke myndig, hvilket giver nogle andre problemer, især fordi du ikke har støtte fra dine forældrer. Jeg kender til et tilfælde hvor en ung pige på din alder fik et barn, men hendes mor var aktiv og beskyttende overfor sin datter. Alligevel blev babyen fjernet. Her brugte moderen sin forældremyndighed overfor den unge mor og myndighederne, og det lykkedes dem at få barnet hjem efter et halvt år. De er senere flyttet til udlandet, hvor de kan være i fred for myndighederne. (De er/var ganske almindelige danske statsborgere)
Søg på nettet og sæt dig ind i de vilkår der gælder for dig og et barn. Der er helt klare regler, samt lovgivning om, hvad kommunen skal gøre, når du er så ung.
så det er ikke det der er problemet, og i hakker mig bare ned pga min alder.
har styr på økonomi og bolig, og jeg føler mig klar, men jeg tænker mere på om mine forældre er klat til at blive bedsteforældre, og om det vil ødelægge noget.
Min læge siger, der er tusind muligheder for støtte
At du kan opfatte det, der er skrevet, som at der bliver hakket på dig, fordi du er så ung, vidner desværre temmelig meget om, at du faktisk ER meget umoden, og ligeledes nok heller ikke er så klar endda. Hvis først du får barn nu i den tidlige alder, så skal du altså godt nok kunne tage "mosten", for du vil få rigtigt mange "skud for boven", som du skal kunne takle på en fornuftig og moden måde, så hvis du allerede føler dig fornærmet ved disse meget velmenende og vel gennemtænkte kommentarer, så tror jeg virkelig, det vil blive hårdt for dig.
Ja, det er masser af muligheder for hjælp, men det er dig - og din kæreste, - der skal have barn, så et eller andet sted skal det jo slet, slet ikke handle om, om I skal have have hjælp, for hvis I er klar og modne nok til opgaven, så burde I jo slet ikke have brug for hjælp. Eller hvad???
Mit - og givet vis også de andres - forslag om hjælp, handler faktisk om, at du skal have hjælp til at tage den rette beslutning, ikke om at have det barn - for netop det skal naturligvis først og fremmest være på plads, inden man beslutter sig.
Det er det - om du og I overhovedet er klar til denne kæmpeopgave, det altså er at få og have et barn - du skal have hjælp til at kunne forholde dig til. Du og I skal altså tænke en hel del længere frem end til den dag, I sidder med den lille baby i armene.
Om dine forældre er klar eller ikke klar til at blive bedsteforældre er sagen totalt uvedkommende - det bliver de. Eller også bliver det noget, I skal klare selv. I skal jo ikke på forhånd overhovedet regne med, at der sidder bedsteforældre klar, når det hele bliver lidt for surt.
Det er dig - og forhåbentligt din kæreste - der skal påtage jer et meget stort ansvar 24 timer i døgnet, 365 dage om året - de næste mange, mange år.
Det er DET, du og I skal forholde jer til - og det du/I skal have ordentligt gennemtænkt.
At bare blive fornærmet, fordi der kommer andre råd, end du havde regnet med, kan hverken du eller din graviditet bruge til noget som helst.
Så hvis du vil være voksen og have voksent ansvar, så må du se virkeligheden i øjnene.
Jeg mener nu heller ikke at vi har hakket på dig, men når man tager din alder 16 år i betragtning, må du kunne forstå, at nogle mener, du er for ung til at blive mor.
Hvis det kun er problemet med dine forældre, ja så skrev jeg også, at du ikke skal lade dig presse af dem. Det er din egen beslutning og kun din der skal afgøre om du vil beholde barnet. Ingen kan tvinge dig til abort.
Du skal se dine forældre vil nok hen ad vejen vende sig til tanken om, at de skal være bedsteforældre, og hvis ikke må du se stort på det.
Jeg er faktisk også enig med din læge, der er mange muligheder for støtte, og i din situation tror jeg ikke på at du risikerer indblanding fra kommunen. Din kæreste må jo også have en hvis alder, og det er også helt fint.
Når du er så voksen at du kan klare at blive mor, ja så må du også kunne klare at modstå dine forældres forventning om abort, og klart melde ud at du ikke ønsker abort.
Om dit forhold til dine forældre vil lide skade, kan jeg ikke vide noget om, men jeg kan kun sige, at hvis du var min datter ville jeg støtte og hjælpe jer rigtig meget. Forældres kærlighed er jo næsten betingelsesløst:-)
Hilsen Sofie