Hjem Sjældne sygdomme Sjældne sygdomme

Hypokaliæmi - lav kalium

24

Kommentarer

  • Kære Cedeho

    Du kan sagtens sætte din magnesiumdosis op, du får løs mave når du ikke kan optage mere. Jeg tager selv 150 mg om dagen selv om jeg ikke er på noget magnesiumforstyrrende medicin. Mit behov er bare stort og jeg får ellers ticks. En kort overgang var jeg oppe på flere gram om dagen fordi jeg kunne mærke fik mere energi. Jeg tager også ekstra i stressede perioder hvor jeg åbenbart har et meget større behov.

    Problemet med oxid-forbindelser, og her tænkes både på magnesiumoxid og zink-oxid (apotekets fx) er, at de ikke er særlig nemt optagelige. Her er lactat og citrat at foretrække, men det sætter sig desværre på prisen. For de fleste mennesker er det slet intet problem, så for pengepungens skyld vil jeg til en hver tid anbefale at man prøver med oxid-forbindelserne, men har man svært ved at komme i niveau fx. at man bliver ved med at have hvide pletter på neglene uden at have hamret sig over fingrene (tegn på let zink-mangel), bør man overveje at skifte til en lactat eller citratforbindelse. Fosfatforbindelsen er også fin, bare man ikke har kalium-problemer.
  • persille1persille1
    Redigeret 20 juli, 2012, 01:42
    Tusind tak Asklepios. Især for dine ord med mobbesygeplejersken. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg kender ellers alt for godt de mobbere, som gør livet surt for andre. Det vil jeg tænke på hver gang jeg føler mig "nede": Hun var en mobber, som andre måske også havde det dårligt med.
    Ja, det bør man sige til sig selv i de situationer. Det er "kun" en mobber. !!!

    Jeg må naturligvis også huske på om morgenen kom der en anden sygeplejerske og hun både hjalp og var venlig. Gad vide, hvorfor de ubehagelige ting så let glemmer de gode ting. Men sådan har vi mennesker det vel.

    Din forklaring om, hvad der skete hjælper mig.
    Nu forstår jeg også af hvilken grund mit hjerte blev overvåget. Da jeg samtidig fik ilt hjalp det virkelig meget i mit hoved.
    Det er rigtigt, jeg hev efter luft ubevidst, tror jeg. Jeg følte bare, jeg ikke fik ilt. Jeg fik en plasticpose jeg skulle trække vejret i, men så glemte jeg alt omkring mig.

    Og lægen, en udenlansk læge, sagde til mig: Ikke bange, ikke bange. Det var venligt og gjorde mig godt.

    Jeg må hale de positive ting frem. Jeg har jo igen skiftet læge i 2011 , som jeg ikke kender endnu, for jeg vil nødig gå til læge.
    Men jeg har behov for det nu, derfor tænker jeg vist en del på det hele i øjeblikket.
    Jae, det er lændesmerter. Noget der er opstået efter et fald for nogle måneder siden. Jeg har ikke været hos lægen endnu med det.
    Afviser lægen mig. Skal jeg nu igen ingen hjælp have før jeg er helt nede. Hvordan vil dette gå. o.s.v.




    Da jeg kom fra sygehuset skiftede jeg læge, men blev igen svigtet af denne læge. Jeg har været syg af kopimedicin i flere år. Mine brystsmerter troede lægen vist ikke på eller også var jeg en helt ligeyldig person.

    En vagtlæge snerrede i telefonen, da jeg forsøgte at få hjælp og luftede min mistanke om medicinen: Det er IKKE medicinen og det skal vi ikke diskutere. Sådan, så var jeg sat på plads.

    Det blev bare værre og værre. Jeg begyndte at have blod på hovedpuden om morgenen. Men det betød heller ikke noget, sagde sygeplejersken, som jeg nu kom ind til altid.
    Lige indtil en på nettet fortalte mig det kunne være kopimedicinen, der var årsagen. Jeg prøvede at købe den originale medicin om det ville hjælpe. Langsomt blev det bedre og nu har jeg haft fred siden engang fra 2010. Mit blodtryk er også i orden efter at have været forhøjet i mange år.




    Tibage til forløbet på sygehuset:

    Jeg fik tilført væske/drop og det løb lige igennem mig. jeg havde en bækkenstol lige ved siden af min seng,. der kunne jeg lige klare at vakle ud af sengen og sætte mig. Joe, til fuld beskuelse for alle også de besøgende. En besøgende oplyste mig om at bækkenet var lige ved at løbe over. det havde jeg ikke lagt mærke til.

    Min hånd svulmede voldsomt op, det lagde jeg heller ikke mærke til, en besøgende gjorde mig opmærksom på det. Sygeplejersken var meget ked af det, så jeg tilgav hende fuldstændigt. Faktisk var jeg også ligeglad på det tidspunkt. Det var noget med at droppet sad forkert. ?
    Jeg springer vist lidt i det, men jeg skriver, hvad jeg lige tænker på.

    Tusind tak for dit svar. jeg tager en kopi og gemmer, så kan jeg læse det igen, når jeg har behov.

    Igen tusind tak, fordi du gav dig tid til at læse og forstå.
  • Hej cedeho63

    Jeg opdager nu du også har skrevet. Tak.
    Du har vel nok ret i, det er godt at kunne skrive her og at vi kan hjælpe hinanden. At komme ud med det, der nager og piner.

    Jeg har også prøvet for mange, mange år siden at have underlivssmerter. De var slemme og ødelagde meget i mit samliv.

    Jeg gik til lægen og fik nervepiller. !!!! De gjorde mig endnu mere dårlig. På et tidspunkt holdt jeg op med det skidt, for de tog jo ikke mine smerter.

    Først flere år efter da jeg fortalte en fysioterapeut om mine smerter i underlivet, fik jeg svaret. Det var MUSKELSMERTER. "Mørbradsmusklerne"
    Efter samleje havde jeg forfærdelige smerter i op til en dag efter. Det kan gøre så ondt, at ingen drømmer om det før de selv har prøvet det.
    Jeg havde næsten altid smerter, mere eller mindre.
    Tænk, hvad man byder kvinder. Jeg måtte bide tænderne sammen. Passe mand og børn og helst lade som intet. Men det var svært.

    Kan lægen ikke på 10 min. stille en diagnose, så sker der ikke mere og man må holde ud og holde ud. Sådan har min oplevelse været. Jeg håber på mere held med min nye læge.
  • Hej Cedeho, Asklepios og Persille

    Jeg vil lige kommentere et par ting fra debatten.

    Vi har jo debatteret før andre steder, Cedeho, og jeg husker, at du har skrevet, at du på grund af dine (tidligere) tarmproblemer er på en diæt, hvor du skal undgå visse kulhydrater.

    Sådan som jeg forstår dig, så har diæten hjulpet dig meget, men nu har du så fået et problem med væske i kroppen, der gør, at du er nødt til at tage vanddrivende medicin, og herefter er der blevet konstateret kaliummangel, og selv om du tager virkelig mange kaleorid-tabletter, hjælper det ikke rigtig på kaliumtallet.

    Er det korrekt forstået?

    Hvis jeg forstår dig korrekt, så vil jeg mene, at det er vigtigt, at du overvejer, hvordan din diæt påvirker dit helbred – ud over at den altså hjælper på dit tarmproblem. Grønsager og frugt indeholder jo mange vigtige vitaminer og mineraler (foruden kulhydrater), og hvis der er mange ting, du ikke må få, kan det jo være, at den mangel, der skabes på grund af det vanddrivende middel (mangel på kalium, natrium, zink, magnesium og Q10), skal lægges oven i en eventuel mangel fra diæten!

    Derudover kan det være et problem, at du har haft tarmproblemer i årevis, selv om tarmene nu har det bedre. De mange år med tarmproblemer kan have gjort, at du i en periode ikke har optaget tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Og det skal der jo også kompenseres for.

    Jeg vil mene, at du sagtens kan tage meget mere magnesium. Jeg tager for tiden 300 mg plus de 90 mg fra min vitaminpille. Desuden spiser jeg masser af bladgrønsager og mandler, som jo indeholder pæne mængder af magnesium, som man kan se i nedenstående henvisning:

    http://www.netdoktor.dk/vitaminer/magnesium.htm

    Nu ved jeg ikke, om du må få den slags i din diæt, men i den sidste tid har jeg spist ret meget frisk salat og spinat og mange mandler, og jeg synes, at jeg på det seneste har fået det bedre. Jeg ved selvfølgelig ikke, om der er en sammenhæng. I mit tilfælde er der sikkert også andre faktorer, der spiller ind.

    Så vil jeg gerne lige pege på, at du, Asklepios, i dit svar til Persille skriver, at normalområdet for P-kalium, altså kalium-ionen i blodplasma er 3,2-4,7.

    Jeg har set, at normaltallet angives forskelligt. Men på sundhed.dk angives det som 3,5-5,1, og det er en stor forskel synes jeg.

    http://www.dr.dk/sundhed/Sygdom/Blodpro ... _1_1_1.htm

    Da mit kaliumtal for 6 år siden var faldet til 3,1 var jeg meget syg (tørst, udmattelse, svimmelhed og mental forvirring).

    Jeg mærker kaliummanglen, lige så snart tallet kommer under 3,5. Hvis tallet ligger på 3,4, mærker jeg heldigvis kun tørst og træthed, ikke den mentale forvirring.

    (Når jeg bruger ordet ”mental forvirring”, så er det, fordi det er den betegnelse, der bruges i lægesprog. Selv mærker jeg det som manglende evne til at huske og til at koncentrere mig).

    Når jeg har været indlagt på hjerteafdeling, og de har målt et kaliumtal på 3,4, siger de at det er for lavt.

    Jeg synes bare lige, at jeg vil nævne det. Vi skal jo nødig gå rundt og føle os som hypokondere, når vi bliver syge af et kaliumtal på 3,3!

    Til Persille: Ja, forhåbentlig hjælper det, at vi udveksler erfaringer.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Kære Asklepios12

    Du skriver at Kalium skal ligge mellem 3,2 – 4,7 mmol/l. Min læge oplyser at det skal ligge mellem 3,5 - 4,4 mmol/l
    Læser jeg på Sundhed.dk i lægehåndbogen skriver de
    •Kalium målt i plasma: 3,5 - 4,4 mmol/l
    •Kalium målt i serum: 3,6 – 4,6 mmol/l

    Hvordan kan det være du nævner andre grænseværdier?

    Hilsen
    cedeho63
  • Kære Kameliadamen

    Jo, det hjælper. Havde det ikke været fordi jeg kunne snakke med dig i de år, hvor jeg blev mere og mere syg og ikke fik hjælp ved jeg ikke, hvad jeg havde gjort.
    Det hjælper at have en, at hælde sit hoved til. Du hjalp mig helt utroligt ved at tage mig alvorligt og prøve at hjælpe.

    Det viste sig så at være kopimedicinen, der havde årsagen. Rådet fik jeg på en anden debat. Nu har vi heldigvis begge fundet grunden til vores elendighed. Jeg er kommet mig helt og du ved hvad der er galt med dig. Det må være en kæmpelettelse.
    Der er håb forude. Måske inden du bliver folkepensionist, måske. Jeg ved jo ikke, hvor længe der er til.

    Mange hilsener fra mig til dig og tak.

    ps. Åh ja, mandler, jeg har glemt dem i dag. Dem må jeg lige have plus min havreklidgrød. Den holder maven i orden og skulle dræne "dårlig" kolesterol ud. Hvis det nu er så dårligt, hm.
  • Kære Kameliadamen, Cedeho og Persille

    Tak for jeres rettelse af kalium-tallet. Det er Sundhed-DK - og jer -der har ret.

    Pga. det sene tidspunkt på dagen for mit svar, tog jeg tallene fra en bog.

    Man kan ind imellem opleve at disse tal ændrer sig. Det skyldes at intervallet er lavet ud fra en statistisk parameter, der hedder en Bell-kurve. Det er lidt nørdet men en Bell-kurve beskriver normalfordelingen over et stort antal målte Kalium-værdier fra raske personer. Jo flere prøver man har med, jo mere præcis bliver kurvens beskrivelse af den virkelige verden naturligvis.

    Man skærer så 2,5 % af kurven i begge ender. Da kurven udgør 100% af prøvesvarene, fås altså et interval der dækker kalium-niveauet for 95 % af de raske. De der ligger udenfor (og som jo er helt raske, husk det), har et kalium-niveau der enten ligger højere eller lavere end den normale befolkning. Det er den naturlige variation.

    Dvs. at 95 % af befolkningen vil blive SYGE, hvis de ligger på samme niveau som de 2,5% raske der ligger under eller de 2,5 % der ligger over. Håber ikke I er blevet helt rundtossede.

    Men det forklarer hvorfor I kan opleve at jeres læger ikke altid synes jeres kaliumværdi er et problem! For hvis jeres naturlige, optimale leje ligger højt indenfor normalområdet, så vil et fald til under-grænsen eller lidt under jo være et stort fald for jer. Men hvis jeres læger tænker, at jeres normale værdi derimod nok ligger lige i midten normalområdet, så vil han jo synes det er noget pjat. Mange praktiserende læger har jo ikke beskæftiget sig med biostatistik i årevis, og tænker derfor ikke på den slags.
  • Kære Kameliadamen

    Du har forstået min situation helt rigtig.
    Jeg har selv tænkt på de ting du nævner, at mine tarme ikke har eller stadig ikke optager vitaminer og mineraler optimalt samt min kost.

    Hvad angår min kost har jeg i sidste uge skrevet med den diætist som jeg var hos ved Hamlet privathospital angående FODMAP diæten. Hun mener ikke at diæten skulle give problemer med for lidt indtag af kalium. Ved at kigge på lister med indhold i forskellige madvarer syntes jeg også selv at min kost skulle være nogenlunde OK. jeg spiser masser af spinat (elsker det), havregryn, kartofler, ris, gulerødder, pastinak, tomater, nødder, mælk(laktosefri), kød, fisk, fjerkræ osv. De type af madvarer jeg spiser mindst af er frugt og korn.

    Hvis man spørger lægen om vitaminer og mineraler får man svaret - tag en vitaminpille - OK og hvilken én skal man så tage..........
    Jeg har faktisk tænkt på at søge hjælp hos en Homoøpat.

    I dag har jeg købt magnesium piller fra BioSym med 300mg - krydser fingre for jeg kan mærke ændring med tiden :O)

    Hilsen
    cedeho63
  • Åh, ja - nu har jeg smidt håndklædet i ringen.......

    Mit forløb på sygehuset hjalp mig på ingen måder. Føler mig ikke godt behandlet og set ned på. De mener jeg ikke fejler noget. MEN hvorfor har jeg så symptomer????

    Kan godt se at alle deres undersøgelser viser at alt er i den skønneste orden - lige bortset fra, at jeg er uenig i, at mit kalium tal er OK, da det en sjælden gang i løbet af måneder har lagt på 3,5 ellers har jeg rodet rundt mellem 3,1 og 3,4. Lægen siger at det åbenbart er det leje min krop befinder sig på............

    Jeg kom til at spørge om deres målinger kunne være usikre pga. en stram stase på min arm når de tager blodprøver - puha man skal ikke være klog de ved bedre og det havde absolut ingen relevans.
    Men det sjove er, at da jeg sidste sommer fik taget blodprøver hos egen læge var de meget lavere og vupti da jeg kom på sygehuset gik jeg fra 2,8 til 3,4.
    Her skal siges at mine blodårer ligger meget dybt og ruller, så de strammer stasen og jeg sidder med den længe inden blodprøven tages. Min egen læge er super til at finde blodåren og jeg sidder ikke så længe med stasen på.
    Har læst på nettet at en stram armstase kan give falske falske høje tal ved Kalium - men det afviste lægen på sygehuset.

    Jeg blev den 7. februar 2013 sat ned fra 6 kaleorid tabletter til 3 om dagen, da kalium var 3,5 og lægen mente jeg bare tissede dem ud af alligevel. Indtil d. 19. marts tog jeg kun 3 og fik det dårlig. Summen i arme og ben plus besvær med at huske og koncentrere mig. Tallet var d. 19. marts på 3,4 så lægen syntes det var helt fint og kiggede på mig som om jeg var en idiot.

    Men jeg havde det virkelig dårligt og sagde til hende at jeg ønskede dette forløb afsluttet, da det ingen veje fører hen.
    Nu er jeg på egne vegne igen begyndt at tage 6 kaleorid og mærker en bedring - MEN jeg ved jo stadig ikke hvorfor alt dette sker og hvor væsken i min krop stammer fra.

    Har i over et halv år haft svært ved at styre min vægt, den stiger lige så langsom til trods for at jeg ikke har ændret mine spisevaner. Har endda prøvet at tabe mig men uden succes.
    Nu prøver jeg at tage 2 af mine vanddrivende om dagen og har set en effekt.
    Har tabt mig et halv kilo på en lille uge uden kostændring.

    Nu vil jeg ikke til at lege min egen doktor men vil have beviser inden jeg kommer til min egen læge for at komme videre.
    Nogen der har forslag til hvordan jeg kan komme videre?

    Hilsen
    cedeho63
  • Hej Cedeho

    Jeg har næsten lige tænkt på dig, i forbindelse med at jeg nu er gået op på 2 Kaleorid-piller dagligt. Med den dosis kan jeg formodentlig holde mit kalium-niveau normalt – indtil videre, for jeg har en fornemmelse af, at problemet nok vil komme igen, fordi der muligvis er en eller anden skævhed eller unormalitet, som lægerne ikke tænker på.

    Jeg har sagt ligeud og med fasthed i stemmen til den praktiserende læge, at jeg vil have det kalium-niveau op midt i referenceområdet, sådan at jeg ikke skal gå og frygte noget.

    Sidst jeg fik at vide, at et kalium-tal på 3,4 var o.k., sagde jeg: ”Det kan godt være, at et kaliumtal på 3,4 er o.k. for jer læger, men det ikke o.k. for mig. Det er jo mig, der skal tackle de ubehagelige symptomer. For dig er 3,4 jo bare et abstrakt tal!”

    (Jeg skal lige sige, at jeg har lært mig selv at sige den slags uden den bitterhed og vrede, hvilket ellers var en naturlig følge af års frustrationer over manglende lægehjælp. En ny læge kan jo ikke gøre for, at tidligere læger svigtede, så derfor har jeg virkelig pålagt mig selv at være tålmodig og pædagogisk – men insisterende og fast i mælet!)

    I øvrigt har jeg ofte kontakt med Hjerteafdelingen på det nærliggende sygehus, fordi jeg har nogle hjerteproblemer (atrieflagren). Og hjertelægerne ser altså anderledes på kalium. For dem er 3,4 for lavt, og det bør normaliseres. Desuden har jeg konstateret, at mine anfald af atrieflagren ofte kommer, når kalium er for lavt, altså 3,5 og derunder.

    Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig: Hvordan er din nattesøvn? Sover du normalt og godt?
    Hvordan har dit hjerte det?

    Når jeg spørger om det, så er det fordi jeg har mistanke om, at mine problemer med kaliumtallet hænger sammen med enten mine hjerteproblemer eller min dårlige nattesøvn (søvnapnø). Jeg ved bare ikke, hvad det er i forbindelse med hjerteproblemet eller ved den periodevis manglende vejrtrækning om natten, der udløser kaliumproblemet.

    Når du har opgivet både sygehuset og den praktiserende læge, så må det jo betyde, at du agter at søge hjælp andetsteds. Det kan jeg godt forstå. Det ville jeg også gøre.

    Eftersom dine problemer oprindelig er opstået i forbindelse med en tarmsygdom (sådan som jeg husker det), så ville jeg – hvis jeg var dig – kontakte en kostvejleder eller ernæringsterapeut. Den uddannelse, disse fagfolk har, sigter på at helbrede sygdomme via kosten og kosttilskud.

    Det gjorde jeg selv i sin tid, da jeg ikke kunne få lægehjælp. Og kostvejlederen pegede faktisk på, at jeg kunne have søvnapnø. Men da jeg læste om sygdommen, kunne jeg konstatere, at jeg ikke passede til de symptomer, der stod at læse om sygdommen. Det skyldes, at jeg har en sjælden form for søvnapnø, som lægerne dengang ikke ønskede at informere om, af frygt for at forvirre folk. På den måde gik der ti år, før diagnosen søvnapnø blev stillet.

    Men kostvejlederen havde altså ret, da hun som en af de mulige forklaringer på mit træthedsproblem gættede på søvnapnø.

    En anden mulighed er at opsøge en alternativ læge, en såkaldt ortomolekylær læge. Jeg giver dig lige et par links:

    http://www.iom.dk/

    http://www.holistic-medicine.dk/

    Det gjorde jeg også i sin tid, men det havde jeg ikke den store succes med. Men det kan til dels skyldes mig og ikke lægen.

    Jeg giver dig også et link til en kostvejleder:

    http://www.madforlivet.com/baggrund.html

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.