Hypokaliæmi - lav kalium
cedeho63
✭
Er der nogen af jer der ved hvor hurtig kalium tallet kan svinge op og ned?
Jeg har for et års tid siden fået målt mit kalium tal til 3,0 Er siden blevet ordineret kaleorid 750 mg tabletter som jeg først tog 3 stk af og er så sat op til 5 og nu 6 stk. Efter at have indtaget 5 stk om dagen var mit kaliumtal stadig kun på 3,2. jeg venter nu spændt på næste blodprøve. Af og til får jeg nogle dage hvor jer er ustyrlig træt. Kroppen føles meget tung og jeg har ingen energi selvom jeg har tusinde ting jeg har lyst til at lave. Benene summer og føles på en måde lidt lammet. Jeg er tørstig og har til tider en svimmelheds fornemmelse. Kan det skyldes et lavt kalium tal?
Jeg har for et års tid siden fået målt mit kalium tal til 3,0 Er siden blevet ordineret kaleorid 750 mg tabletter som jeg først tog 3 stk af og er så sat op til 5 og nu 6 stk. Efter at have indtaget 5 stk om dagen var mit kaliumtal stadig kun på 3,2. jeg venter nu spændt på næste blodprøve. Af og til får jeg nogle dage hvor jer er ustyrlig træt. Kroppen føles meget tung og jeg har ingen energi selvom jeg har tusinde ting jeg har lyst til at lave. Benene summer og føles på en måde lidt lammet. Jeg er tørstig og har til tider en svimmelheds fornemmelse. Kan det skyldes et lavt kalium tal?
Kommentarer
Jeg har i årevis haft problemer med at holde kalium-niveauet oppe.
Til andre Netdoktor-brugere, der måtte læse med: Det ER kalium, vi taler om – ikke calcium (kalk). Der er mange, der tror, at man taler om kalk, når man taler om kalium ;o)
Hos mig hænger problemet sammen med, at jeg får blodtryksmedicin, blandt andet den vanddrivende medicin Sparkal. Før fik jeg Centyl, men lægen foreslog Sparkal, fordi det skulle mindske problemet, men jeg skal stadig tage ekstra kalium i form af kaleorid for at holde kalium-niveauet oppe.
Har du fået en forklaring på årsagen til, at du har lavt kalium? Jeg synes virkelig, at det er mange kaleorid-tabletter, du er nødt til at tage, uden at det har ret meget virkning. Sådan som jeg ser på det, så er det ikke nok at give dig diagnosen hypokaliæmi og kalium-tilskud, for der må jo være en årsag til, at problemet i det hele taget opstår. En årsag, der skal gøres noget ved!
Jeg bliver dårlig, så snart kaliumniveauet kommer under grænsen for det normale, altså under 3,5. Jeg har en enkelt gang været nede på 3,1, og da var jeg virkelig dårlig. Mine symptomer er ekstra træthed, svimmelhed og tørst ved en lille mangel (3,3), og kommer jeg derunder, får jeg desuden store problemer med hukommelsen og evnen til at koncentrere mig.
Jeg har hørt en bekendt berette om sin mands alvorlige kalium-mangel. Han blev totalt lammet i benene, så han ikke kunne gå.
Jeg prøver lige at finde nogle oplysninger om symptomer på kalium-mangel:
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/i ... =8/menu=2/
Som du kan se, er symptomerne især svimmelhed, tørst, muskelkrampe, mental forvirring, forstyrrelser i hjerteaktiviteten og alment hjertebesvær.
Længere nede omtales lammelsesfænomener ved svær kaliummangel.
Så spørger du, hvor hurtigt kaliumtallet kan svinge op og ned.
Almindeligvis er det sådan, at kalium-niveauet hurtigt normaliseres, når man får tilskud. Man hører ofte historier om ældre mennesker, der i svækket tilstand bliver bragt til sygehuset, hvor de får kaliumtilskud. De kommer sig forbavsende hurtigt.
Min erfaring er da også, at kaliumpillerne ret hurtigt normaliserer kalium-tallet og fjerner de fysiske symptomer (svimmelhed, ekstra træthed og tørst). Hos mig har det derimod taget lang tid, efter at kalium-tallet var normalt, før de mentale symptomer gik over. Derfor er jeg hele tiden på vagt over for en eventuel kalium-mangel. Jeg har nogle hjerteproblemer, og når jeg har haft kontakt med sygehuset i den anledning, er det første, de gør, at tage en blodprøve og tjekke kalium-tallet. Det gør de som en ren rutine.
Mine tidligere praktiserende læger har derimod ikke ment, at kalium-mangel betød noget. Nu har jeg heldigvis fået en ny læge, som tager problemet alvorligt.
Når dit kalium-tal ikke bedres væsentligt efter så store tilskud, må det skyldes, at du på en eller anden måde mister store mængder kalium, og årsagen til dette må findes, efter min mening.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Jeg undrer mig lidt over, at din læge har efterladt dig i usikkerhed om dine symptomer, altså tørst, svimmelhed og træthed samt symptomer fra benene. Har læger nu om dage virkelig så travlt, at de ikke engang forklarer, hvilke symptomer der kan være, når man har kalium-mangel? Jeg synes altså, at det er for dårligt!
Jeg har meget væske i kroppen og får Sparkal for at mindske væskeophobning. Jeg har lige fået taget et røntgen af brystkassen for at se om mit hjerte og lunger er OK - det var fint og svaret til mig var, at for nogle kan man bare ikke finde en årsag til at kroppen danner væske. Jeg ved ikke om mine symptomer skyldes det ene eller andet. En ting er sikker - jeg er træt af denne uvished og træt af at føle mig som en på 100 år.........
Kaliummangel er MEGET alvorligt. For nogle år siden fik jeg også vanddrivende medicin og begyndte at få de symptomer, som du beskriver.
Jeg blev mere og mere syg og min læge mente jeg skulle have antibiotica !!!!
Blodprøve var der ikke tale om.
Derefter begyndte jeg at kaste alt op og til sidst kunne jeg næsten ikke gå.
Heldigvis greb en anden læge ind og jeg blev akut indlagt.
Jeg læste det link Kameliadamen henviser til. Jeg led af næsten alle de symptomer, der står beskrevet. Mit kaliumtal var 2,5. Da jeg kastede alt op til sidst var der også andre mangler. Pas på vanddrivende medicin, når/hvis der ikke bliver taget undersøgende blodprøver.
Lægen BØR/SKAL kontrollere blodet. Jeg fik centyl og den medicin kunne jeg ikke tåle.
Er dine nyrer i orden.
http://www.vitamindoktor.com/cm72/
Efterhånden er gode råd dyre - jeg håber lægen tager action og videre sender mig til et eller andet - men hvad? Min læge tager det vist nok alvorlig men jeg er bange for at jeg skal blive ved med at sættes op i antal piller i stedet for at søge efter grunden til problemet.
Er der nogen derude der har et bud på, hvad årsagen kan være til, at min krop ikke vil optage kalium tilskuddet eller udskiller det lige så hurtig det kommer ind?
Her er et link til Patienthåndbogens side om hypokaliæmi:
http://patienthaandbogen.dk/akutte-sygd ... 25435.html
Jeg giver dig desuden et link til Lægehåndbogens side om hypokaliæmi:
http://laegehaandbogen.dk/generelt/tils ... 12313.html
Måske synes du, at det er lidt svært at overskue den slags sider. Men det er svært for andre at vide, hvad det kan være.
Under alle omstændigheder bør du have foretaget yderligere undersøgelser, så en forklaring kan findes. Og her kan Lægehåndbogen måske være en hjælp, når du vil tjekke, om din læge nu også HAR gjort det nødvendige.
God bedring.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har tidligere skrevet om mit kaliumniveau der suser op og ned. Da jeg var på sygehuset d. 27-06-2012 blev det forbavsende målt til 3,4 (5 dage forinden var det 2,8). Derefter blev jeg sat ned fra 9 kaleorid tabletter til 3 med det resultat at jeg kom ned på 2,9 i løbet af 5 dage. Nu 14 dage efter er jeg målt til 3,1 efter at være sat op i kaleorid til 5 stk om dagen. Nu er jeg så sat op til 6 kaleorid om dagen.
Jeg kan simpelthen ikke finde ud af min krop. De symptomer jeg har svinger fra dag til dag. I weekenden havde jeg meget ondt i mine ben og armene føltes varme og spændte. Tørsten er der mere eller mindre hele tiden. Har svært ved at finde ord en gang i mellem og så den evindelige energiforladtheds fornemmelse.
Min egen læge har ferie, så den læge der sender mig blodprøve svar har nok ikke sat sig helt ind i min sag og derfor bare sat mig 1 kaleorid op, men jeg orker ikke at gå endnu 2 uger uden det store hop opad i kaliumtallet.
Kan det at mine symptomer er så forskellige mon være at kaleorid er et depotmedicin (mener jeg at have læst et sted) og derfor ikke passer overens med blodprøvetallene - jeg mener der går noget tid fra ændring i indtag til virkning????????? og så alligevel kan det ikke passe for hvorfor kan det så falde i løbet af 5 dage
Jeg er forvirret - vil bare så gerne ud af denne tilstand!
Har på fornemmelsen at lægeverdenen ikke syntes kalium på 3,1 er noget stort problem - de virker overraskede når jeg fortæller om mine symptomer og prøver sådan at lede det hen på at der kan være mange grunde til træthed osv. osv.
Men jeg giver mig først når mit kalium er på niveau.
Hilsen
cedeho63
Har din læge målt dit blod-magnesium?
Magnesium er ufarligt at tage, så længe det IKKE er magnesiumsulfat -det kan nemlig kortvarigt give et yderligere fald i dit kalium hvilket kan være farligt. Køb det som magnesium-citrat, -oxid, -lactat eller klorid. Kan købes i helsekost.
Jeg kunne ikke få nok luft, ikke gå alene eller stå uden at falde, ikke tænke klart. Jeg kastede alt op selv et glas vand. Min daværende læge gav mig antibiotikum for en blærebetændelse jeg ikke havde. Så meget at jeg blev advaret på apoteket.
Jeg blev indlagt akut.
Nattevagten på sygehuset var helt ufølsom over for mig, jeg fik bare lov til at ligge og kaste ingenting op, men det gjorde ondt. Hun hjalp mig slet ikke, så jeg lå hele natten og havde det ganske forfærdeligt. Ville ikke hjælpe, men snerrede af mig.
Var jeg ikke syg ???? jeg fik væske og ilt og andre ting, så nogen må have troet jeg var syg.
Der står . Prøver viste svær hypokaliæmi 2,5 natrum 113 arteriepunktur pH på 7,61 med pCO2 på 2,5
Siden dengang føler jeg, at jeg er til ulejlighed. Jeg kæmper imod, men "noget" fortæller mig hele tiden, at jeg ikke har ret til hjælp. Det lyder fuldstændig fjollet, at jeg føler det sådan. Det kan jeg godt høre, men min fornemmelse siger noget ganske andet.
At jeg efterfølgende var syg i flere år af noget medicin, uden nogen ville hjælpe, gør det ikke bedre.
ps. Jeg kan heller ikke komme mig over min vrede over et system, der svigter.
Tak for dit svar.
Nej, min læge har ikke målt magnesium.
Jeg tager vitaminpiller der dagligt giver mig 90 mg magnesium hydroxid (det skulle jo være den rigtige type i følge det du skriver). Men er mængden tilstrækkelig?
Kiggede lige lidt på nettet og læste et sted at man sagtens kan tage op til 2 g pr. dag.
Hvad vil du anbefale i min situation? jeg tager dagligt vanddrivende medicin.
Kære Persille1
Jeg forstår fuldt ud hvordan du har det, da jeg faktisk har det på samme måde. I flere år har jeg rendt lægerne på døren for at få hjælp til smerter i underlivet. Til sidst fik jeg diagnosen irriteret tyktarm, som jeg bare skulle lære at leve med. Ingen ville give mig vejledning til et bedre liv og min livskvalitet var helt i bund. Til sidst tog jeg på privat hospital og fik her hjælp og forståelse for min lidelse. Alle de år har gasser via min fordøjelse voldt mig utrolige smerter i tarmene men også gynækologiske problemer og følge symptomer som træthed, svamp, rindende øjne you name it......
Nu begynder så dette med kalium og jeg er igen begyndt at rende til læge og som du skriver føler man sig til ulejlighed.
Jeg er ellers en stærk kvinde og kan klare dit og dat - men her er jeg svag og som du skriver tænker jeg også at måske jeg bare skal lære at leve med dette der er jo mange andre der har mere behov for hjælp end mig.
Men så er det jo dejligt at der findes et forum hvor vi kan hjælpe hinanden :O)
Hilsen
cedeho63
Jeg skal prøve at hjælpe dig så godt jeg kan ud fra de oplysninger du har givet mig.
Men sikke da en ubehagelig historie du var ude for. Jeg håber du fik klaget over din læge, der gav dig antibiotika uden i det mindste at tjekke om du havde feber. Ikke særlig smart. Især ikke fordi han burde vide, at dit kalium-tal kunne skride når du var på vanddrivende medicin. Og så er jeg bange for at det var mobbe-sygeplejersken, du mødte på nattevagten. Hende alle de nye læger og sygeplejersker er bange for. Mange gange kompenserer de typer for deres egen manglende selvværd og tabte drømme om at blive til mere end ”kun” sygeplejerske –måske de er blevet forbigået til en lederstilling (det tror pokker), og ofte er deres faglighed ikke noget at prale af. Men så kan man jo altid tryne sine kolleger og patienter.
Du blev indlagt akut –det besvarer dit spørgsmål: ja, du VAR syg! Du lå der ikke bare for sjov.
Lad os se på dine prøvesvar:
Kalium: 2,5 mmol/l (normal 3,2 – 4,7 mmol/l)
Natrium: 113 mmol/l (normal 136 – 146 mmol/l)
pH: 7,6 (normal 7,37 – 7,45)
pCO2: 2,5 kPa (normal kvinder 4,3 – 5,7 kPa)
Man behøver ikke være læge for at se, at den var helt gal med dig.
Du havde kastet så meget op, at du havde tabt både store mængder kalium (og natrium) og syre fra mavesækken. Din krop var altså for basisk.
Mange alternative behandlere tror, at basisk er godt, men sagen er at kroppen er langt dårligere til at håndtere et base-overskud (altså ud over kroppens normalområde) hvor pH-tallet er for højt, end et syre-overskud (hvor pH-tallet er for lavt). Normalt ville man i en situation som din se, at pCO2 ville være normal eller lidt for høj, fordi kroppen vil forsøge at tilbageholde syre ved at hæmme vejrtrækningen –CO2 omdannes til syre, og omvendt, i forholdet 1:1 under normale forhold. Men du lå sikkert og hyperventilerede fordi du havde ondt og i det hele taget havde det skidt. Dermed blev din krop berøvet et meget vigtigt redskab til at genoprette balance.
Lav kalium er farligt, fordi det, som du også mærkede, kan give forstyrrelser i nerveledning og muskelfunktion, herunder hjertemusklen. Der kan derfor opstå kramper og hjerterytmeforstyrrelser. Derfor måles det rutinemæssigt på hjerteafdelingerne.
Akut lav natrium er farlig, fordi det får kroppens vandfase til at gå ind i cellerne, hjernen kan derved svulme op. Samtidig lægger både lav kalium, natrium og høj pH pres på nyrerne og kan få blodtrykket til at stige ret voldsomt.
Jeg vil lige indskyde, at kronisk lav natrium er skidt men ikke helt så farligt, fordi kroppen delvis vænner sig til det, man får altså ikke opsvulmet hjerne af vedvarende lav natrium, risikoen er der kun hvis det sker pludseligt, som i Persille tilfælde.
Så jo, du havde i den grad ret til hjælp. Og din nattevagt satte dit helbred på spil ved ikke at reagere på dine smerter. Hun vidste ganske givet ikke bedre.
Jeg kender desværre alt for godt til et system der svigter. Også hovne læger der ikke gider se ordentlig efter. Og som ser bort fra kollegers erklæringer. Jeg har været så heldig at jeg efter mange år nu har ekspertisen til selv at stille en diagnose og derved få den rette behandling. Det er bare så trist, at det ind imellem åbenbart er nødvendigt.
Venlig hilsen
Asklepios