Min kone er doven og hendes familie driver mig til vanvid

Bongkrans1

BRAVO.

Har lige skimmet siderne igennem, og kan fortælle, at min bror har gennemlevet det samme som du.
Hans ekskone var på samme måde som din og desværre så bliver det aldrig nogensinde bedre, førend hun indser, at hun ikke kan sidde på sin flade og inkassere diverse ydelser.

Hatten af for dig og din handling. Den vil kunne gavne din datter i fremtiden.

Håber det bedste for jer - OGSÅ at din kone indser hvad hun taber nu, for hun vil få svært ved at få forældremyndigheden over jeres datter, eftersom hun har depressioner og angst. Dette er jo ikke den bedste cocktail for et barn at vokse op i. Måske får det hende til at indre indstilling - man kan jo kun håbe.

Linette1

Simon, jeg ved ikke om det er typisk mandlig adfærd, hvad var alternativet?
Her gik din grænse, og det ved du. Her hjælper ingen snak om tingene, det er gået for vidt.
Du trives heller ikke, så i mine øjne var det et klogt træk du gjorde. Du skal kunne passe dit arbejde o.s.v. så fravalget af din svigerfamilie er fint. Hold nu ved, uanset hvad der sker.
En af mine sønner har været ude for det samme. Hold kommunen udenfor, hvis du kan. Det vil nok være din kone der blander dem ind i foretagendet, hun er mine øjne af samme støbning som narkomaner, altså misbrugere, så du kan nok forvente lidt bøvl. Hun giver ikke uden videre afkald på det hun er afhængig af.
Men hold ud, og løft dit hoved, pas dit arbejde, og vær ærlig. Ikke overdrive problemerne, men heller ikke benægte dem. Vær den der aktivt søger skilsmisse.
God vind, det var på tide du sagde stop.

spider68

Hej simon, jeg forstår godt du er gået væk og sove nogle dage og få din hverdag til at fungere, men det er ikke et godt tidspunkt nu hvor din kone er uligevægtig og er depremeret, at skilles og søge skilsmisse fra hende, selv om du får skilsmisse har din datter ret til at se sin biologoske mormor og morfar, det kan du ikke forhindre, samt barnets biologiske mor. normal er der fælles forældre myndighed, og en underskrift når moderen er syg og ikke ved hvad hun skriver under på er ikke gyldigt, og kan til en hver tid om stødes. det er tarvligt at gå fra den man elsker under sygdom, og forlade personen fordi man tror at konen gør disse ting bevidst for at såre dig eller manipolere med dig, når man er syg ved personen ikke altid hvad er sandt eller falsk, og har brug for omsorg og støtte. fra sin mand og det er meget nemmere. at komme over sygdomen , og har brug for kærlighed. så måske du skulle , blive ved din bror og passe dit arbejde, så du ikke bliver fyret, og ikke jage din svigermor væk, men efter nogle dage du bliver på talefod med din kone , at hun selv taler med sin mor om at hun nu er parat til hendes mor godt kan tage hjem . og du kan tage hjem at passe din datter, det er naturligt at blive bange. for det der sker af ukendte ting, og reagere på det, med fusteration, men det er fordi du er meget uvidende med denne situation og ikke vil tro dine egne øre og øjne at det ikke bare er skuespil og pjat fra din kones side, men ganske alvor. så det er meget synd for dig , jer hvis du træffer den forkerte beslutning selv af vrede og fusteration, lad din kone først blive helt rask inden i begge i fælles skab vælger om det skal være en skilsmisse, med fælles forældre ret. inden den tid bør du sætte dig meget godt ind i hvad en depression består af, og forsøge at være en hjælp, og tage et ansvar både for din kone, og dit barn som du er forpligtet til så længe du er gift. og om mulighed skaffe læge hjælp til hende, få uanmeldt besøg af læge hvis det er læge krævende og hun ikke vil til læge. prøv at undgå at blive uvenner , med nogle, hvem er det der har valgt at sviger mor skulle med hjem til jer, er det din kone, for trygheds skyld, for din kone har jo også ret til at have besøg af sin mor i jeres fælles hjem,det skal din kone jo også være medbestemmende, så hvis du vil smide din kone ud, synes jeg det er bedst det er dig selv der bliver væk fra huset, til det falder på plads. en god samvitighedsfuld familie far og mand smider ikke bare sin kone , og barns mor på gaden.

Bongkrans1

Spider68 - jeg kunne godt tænke mig at spørge dig, om ikke det er tarveligt (dit eget ordvalg) at svigermoren gør en handling, som faktisk kan skade, ikke bare Simon, men også datter og hans kone?
Hvorfor er det tarveligt at sige STOP NU VIL JEG IKKE MERE?

Det kan aldrig være tarveligt, og selvom han er forpligtet til at tage vare på sin datter, så kan det ikke være hans opgave at passe sin kone op i hoved og r*v.

Jeg har selv siddet ved siden af en i min nærmeste familie, som blev behandlet fuldkommen som Simon, og jeg VED hvor meget det skader. Ikke bare familieforholdet, men bestemt også barnet.
Skaderne kan meget vel være uoprettelige for barnet hvis ikke der siges stop med det samme, for den behandling konen og svigerfamilien udøver, vil være noget barnet tager til sig, som så enten vil tage DYB afstand fra eller vil føre det videre, når barnet engang bliver større.
Dette kan aldrig blive godt, før der sættes punktum for den nedgørende og opslidende behandling.

Simon - Jeg synes også du skal holde kommunen udenfor dette. MEN har du mulighed for det, så prøv at snakke med din egen læge omkring alt det her, for at høre lægens vurdering af din datters tilstand set i lyset af alt det der er sket.

Pøj pøj fremover - og husk nu at du skal passe ordentligt på dig selv, for at du kan passe ordentligt på din datter.

Linette1

Spider nævner, at konen har brug for kærlighed.
Så kan man diskutere: Hvad er kærlighed?
I mine øjne er den form for kærlighed Spider skriver om, en syg og manipulerende form. Den kører på, at skabe dårlig samvittighed og opfordrer til, at benægte tingenes sande tilstand.
Jeg havde en svigermor, der også kunne lidt af det der. Hun var slem til, at give sine børn og svigerbørn skylden for alt dårligt i hendes liv.
Jeg gik til psykolog på det tidspunkt.
En dag blev jeg meget vred på min svigermor. Jeg knaldede hånden ned i en bordplade og gav udtryk for, "at nu er jeg vred, nu er det nok, nu skal du holde op".
Med det samme forsvandt smerterne i min svigermors ben, og hun havde aldrig haft det så godt, sagde hun.
Jeg talte med psykologen om det, for det var ikke populært i familien at give udtryk for, at man var vred. Men det var jeg, rigtig vred.
Han sagde til mig: Du har givet din svigermor kærlighed. Det er måske første gang i hendes liv, hun har fået kærlighed.
Der er jo også et gammelt ordsprog der siger: Hvis man ikke vil høre, så må man føle". Eller " de skal nok få kærligheden at føle".
Den form for kærlighed Spider mener Simon skal give sin kone, den er den direkte vej til helvedet. Den giver konen lov til at udnytte og misbruge i en uendelighed. Det hjælper hende ikke, den vedligeholder depressionen.
Nej Spider, konen har ansvaret for sin depression. Ingen andre, udover en læge, kan hjælpe her.
Svigermoderen gør det hele endnu værre.
Så Simon, du har måske for første gang, vist din kone, at du faktisk er glad for hende, men også, at du respekterer dig selv. Det sidste er vigtigt.

Simon1978

Til spider og alle;
Du mener at jeg er tarvelig. At hun er syg og har brug for kærlighed, men som sagt er jeg på arbejde dagen lang, og når jeg kommer hjem så skal jeg lave mad, rydde op og vaske tøj.
Hvis jeg vil i kontakt med min datter så er det rimeligt sikkert at det bliver med skyldfølelse da min kone angriber mig omgående at jeg tænker kun på barnet.

Jeg er desværre nået til det konklusion at der er ikke nogen måde jeg kan helbrede min kone, når min svigermor er i hendes ører 24/7. Der er ikke tid i døgnet for fornuften, for hele dagen lang er min kone i konstant kommunikation med en anden deprimeret person.
Det eneste jeg kan gavne med er at være god far, som ægtemand er jeg nødt til at indrømme overfor mig selv at min kone har altid været gift med sin mor. Der er ikke plads til mig, for min kone er opslugt af sin mor, med hud og hår.

Som Linette sagde så opfører hun sig som en alkoholiker der kan ikke indrømme at have et problem.

Kærligheden er forsvundet i det stund hvor min kone endelig har valgt at føje sin mor og gøre livet sur for mig, da det er sådan en forræderisk tyende behandles i deres familie.

Jeg har glemt at nævne at min svigermor har gjort det samme overfor min svigerfar, som har hellere ikke nogen kontakt med sin familie, han er totalt isoleret og afhængig. Han taler usammenhængende, bliver konstant afbrudt, de råber ad ham og behandler ham som en andenrangs borger.

Spider, jeg er helt med på at man skal ofre sig for sin elskede, da det er kvinden som har født mit barn. Det er også svært for mig ikke at føle mig som forræder, men jeg er nødt til at redde min sind og sjæl, ellers vil denne depressionsring fra mormor - til mor - til datter aldrig stoppe.

lotte123

Også fuld opbakning til Simon her fra.

Som jeg har læst debatten, så har hustruen - og hendes mor - fået en diagnose, men nægter at forholde sig til den, nægter at modtage nogen form for behandling.

Når man fejler noget - det være sig fysisk eller psykisk - så har man altså stadig et ansvar. Jeg medgiver, at det kan være overordentligt vanskeligt, især med psykisk sygdom, men det giver altså ikke en ret til at forpeste andre menneskers tilværelse, heller ikke ens partners. Jeg mener også, at det eneste, Simon kan gøre nu, er at gå - og at netop det, måske kan få hustruen til at vågne op, måske endda begynde at tage ansvar for sit eget liv.

Selvfølgelig skal man støtte og hjælpe sine nære, men der er grænser, og som Simon beskriver situationen, synes jeg bestemt, den grænse forlængst er overskredet, og Simon, dit job nu er at redde jeres barn fra denne onde cirkel.

Og Spider - jeg er rystet over, at du uden videre mener, at Simon skal ødelægge sit eget - og sit barns - liv, for at tage hensyn til sin kone og hendes mor, der nægter at modtage behandling for deres sygdom.

Sofie45

Hej Simon

Du lyder til at være en klog, kærlig og forstandig mand, og dit sidste træk er et meget klogt træk.

Ingen kan redde et menneske, som ikke vil reddes, og det vil din kone desværre ikke. Du skal også huske at du ikke har noget ansvar for din kones sygdom, hvis man da ellers kan kalde det en sygdom. Hun må ligesom alle andre voksne mennesker lære tage ansvar for sit eget liv.

Men jeg har på fornemmelsen, at hun ikke er klog nok til at se, at hendes mor er meget ødelæggende for jeres ægteskab, og hun har ikke løsrevet sig naturligt fra denne dominerende mor.

Du skal fremover tage hensyn til dig selv og din datter, og hvis du bliver i dette ægteskab, ender det grueligt galt for dig. Din kone er overhovedet ikke egnet til at tage ansvar for jeres datter, det er trist men det er den barske sandhed.

Red dig selv for det er den eneste mulighed du har for at redde din datter, og du har ingen grund til at føle dig som en forræder.

Her er flere indlæg der gerne vil fortælle dig, at du bør tage mere hensyn til din kone, vise mere forståelse, og meget andet i denne for mig meget naive indgangsvinkel til det egentlige problem, men ved du hvad Simon, det er slet ikke det det drejer sig om. Du kan intet gøre mere for din kone, før hun har indset at hun behandler dig som en dørmåtte.

Hilsen Sofie

spider68

Hej simon, jeg har lige læst mit indslag igen om jeg har skrevet noget jeg ikke kan stå inde for, jeg vil til hver en tid stå indefor det med god samvittighed. jeg synes du skal kontakte en fagperson, en psykolog eller en du kan støtte dig til, feks lægen og høre om hvordan du skal gribe din situation an. din svigermor gør ikke det af en ond menning at være hos din datter, det er hendes måde at beskytte sig selv og sin datter og datterdatter på, hun har også en grund til at hun gør som hun gør, der kan ligge en forklaring længere tilbage i hendes familie der er grunden til at din svigermor er blevet sådan, hun gør som hun har lært. og det har hun givet vidre til sin datter, og ja hvis du ikke er med til at ændre det vil din datter også vidreføre traditionen, det er moderbindingen den er ikke blevet brudt. har din kone ikke haft en normal tenagere liv hvor hun har adskilt sig fra sine forældre. måske de begge er bange for at miste hinanden. du kender heller ikke grunden til at svigerfar får skæn, der må være en grund, og han har valgt at blive i ægteskabet, men noget gør at de ikke respektere ham. det kan også være at det er hans familie der bliver væk, der er altid en grund der ligger bag hvorfor mennesker ændre deres væremåde. måske din svigermor sammenligner dig med mænd hun kender fra sin familie, der ikke har kunnet være selvstændige. jeg forstår godt for dig at det er hårdt at have arbejde , at skal alt det huslige og passe hus , og passe barn sammen med, men sådan vil det være i et hjem hvor en af partnerne er syge, langtidssyg. hvis du ikke havde din svigermor til at passe din kone, så var der brug for at have en anden til at hjælpe i huset. men om det kunne være en løsning at få en ældre hushjælp, , jeg mener ikke du skal ødelægge dit liv, og selv gå ned, jeg siger det er vigtigt du også selv får hvile hos din bror, og selv kommer på fode igen, uden at træffe hurtige beslutninger. men hvis din svigermor også er syg med depression , som jeg ikke var klar over, skal barnet være under opsyn af dig , og din bror hvis du kan få ham til at afløse dig. jeg har selv været omgivet af en strid svigermor der to over hele tiden og bestemte for hendes søn, og i vores ægteskab og alt det balade det giver, men det hjælper ikke det er os der er gift med dem der siger smut hjem til dig selv, hvis den anden vi er gift med ikke er enig , og vil have moren bliver og bestemmer. det er din kone der kun kan få sin mor til at forstå hun ikke længere har brug for hendes hjælp. og hun nok skal give besked når. det der er synd er at når en af vores allerkæreste har været langtids syge, og har sagt og gjort ting de ikke kan stå inde for. eller selv kan huske. har deres pårørende, følt sig såret.og tror at personen har gjort det med vilje, for at gøre sin partner ondt. men det er somregl ikke det der er hensigten.

spider68

Fortsættelse, hvor partnen er blevet så såret, og ikke mere kan tilgive sin kærste, kone, hvis det var vores barn der sagde alle disse ting , og vi følte os sårede, ville vi foralt iverden prøve at tilgive og elske vores barn på trods af det der var sket. bare vi også kunne gøre det ved vores elkede kone , eller mand, og indse med hvores hjerne at det ikke var den person der gjorde det med vilje for at gøre ondt, men det er os selv, der bliver kede af de ting der bliver sagt, men vi overlæger til andre at det er deres skyld, det er det ikke, det er os selv der bliver såret, og vrede over det vi ser,og hører. men det er rigtigt når din kone og svigermor, når de begge er i svær krise, for at få dig til at høre, at de har brug for din hjælp. og andres hjælp. at de kan sige ting der er dybt personlige, og bore i det. for at få dig til at se de er i dyb nød. det er deres forsvars mekanisme der træder i kraft. din forsvar mekanisme er anderledes, du går din vej, det kan også være sundt at gå sin vej hvis der er øretæver i luften. men du går teroretisk væk for to der ikke kan hjælpe sig selv. og som er nød til at have noget hjælp et eller andet sted fra, nu advare andre dig at kontakte kommunen, men jeres sundhedsplejeske skal også varetage moderen til jeres barn at hun er sund og rask, og sørge for hjælp. så på den måde kan hun blive hjulpet, eller hvis hun skal tage vare på sit barn . skal hun modtage hjælp. så jeg synes du skal gøre med ren samvitighed når du er hos din bror at du ringer til jeres sundhedsplejeske og får hende til at varetage din kone, og barnet om det er sund og rask. har i ikke haft besøg af sundhedsplejeske flere gange, så burde hun da have lagt mærke til at noget var galt. Du kan prøve at bare at tænke på dig og barnet, hvis du vil tale med din kone kan du sige du gerne vil tale med hende alene. prøv at undgå at skælde ud på hende. det bliver det meget være af. jeg tænker ikke du bare skal skilles,men at i skal have meget hjælp til at kunne forstå hinanden, i den situation i er i begge to. en psykolog vil kunne hjælpe dig med at belyse jeres reaktioner, og i skal lære at kunne komuniker sammen,med ord. ikke kun med handling, så går det galt. det hjælper jer ikke bare at forlade hinanden , hvis en af jer får en ny kærste kan samme situation komme og samme problem opstår, og det vil også betyde sammenbrud, hvis ikke i får hjælp til at se hvorfor i gør hverisær som i har gjort, og grunden,dertil. ja lad bare andre synes jeg er dum og skriver noget sluder, men det er ikke så meget sluder som nogen tænker, jeg har selv stor erfaring på dette område, på begge sider så jeg ved godt hvordan det er, og jeg er selv blevet belært i disse sitioationer, jeg kender det også fra din side, man kommer til at havde den familie og synes det er dem der ødelægger vores liv, og kvæler os. jeg har ladet min ex svigermor vinde og ladet hende få sin søn, men han er en stakkel han kan ikke selv komme af med hende, og hun er der konstant , når mine børn er på besøg. han må ikke være alene med dem, og komunen skal jo spare penge så hvorfor ikke bare lade hans mor passe dem så han ikke har noget at skulle sige. så ja hvad hjælper det, hun er der stadig. og han tør ikke sætte sin mor på plads, han har aldrig tilgivet mig, jeg har overladt ham til hende , og jeg var syg, jeg gik også min vej tilsidst, han er blevet ulykkeligt, hun er glad hun ikke skal dele ham mere. jeg håber det går bedre for dig og jer, og lav ikke store beslutninger mens du er hadefuld og såret eller frustreret, så kan det blive en forhastet beslutning der er svær at fortryde efter. og lad sundhedsplejesken vudere om din kone kan varetag barnet som hun har det, det er lige så skadeligt at mor og barn skilles, som barnet ikke varetages, så om du kan undgå en form for skade er spørgsmålet, så tale med fag folk inden du gør noget. held og lykke