Min kone er doven og hendes familie driver mig til vanvid

spider68

Hej simon det er hendes fødsels depression der gør at hun ikke kan tage imod noget fra din mor, jeg har selv haft en sådan og prøvet det. hvis du vil din kone, skal du støtte hende og ikke stjæle barnet bag hendes ryg, så bliver du jo også en fjende for hende, der tager barnet. din mor skal nok få tid nok til at møde dit barn hvis i ikke presser jer på men taler venligt med din kone og får hende til at aceptere at hun er barnets farmor, barnet behøver heller ikke at gå fra hånd til hånd, lad bare din kone være tryg med hende, og så lad din familie møde jer, din kone har brug for at være alene med jeres barn, og det skal familien have stor respekt for, ikke alle mennesker tåler at der kommer fremmed den første tid efter en fødsel. så have tålmodighed, en depression er ikke en slem psykisk sygdom. der skulle fratage forældreretten, i USA betegnes depression ikke som en psykisk sygdom, men blot som at en træthedstilstand af kroppen, at kroppen siger den har brug for hvile og ro. de fleste kommer sig helt efter en depresion, og at mærke på din datter hvis hun er en nem datter, må din kone tage sig af hende, ellers havde hun ikke været et nemt barn. så synes ikke at mor og barn skal skilles ad. det vil forvære hendes depression. at i tager hendes og jeres barn væk. i skal ikke være børne stjælere. men lave aftaler og holde aftaler, så hun kan stole på dig og jer, sygdommen gør at hun har svært ved at bedømme jer , og rummer og kan være bange for at der sker barnet noget, som med dig hun ikke kunne dele dig med venner. er hun også bange for at dele barnet med din mor, så du skal være på hendes side hvis du vil dit barn noget. lige nu skal du ikke komme med en skilsmisse eller krav på barnet, det er ikke retfærdig når hun er meget syg. og ikke er en ligeværdig samarbejde. og det er ikke lovligt at hun skriver under på noget så længe hun er syg, det kan til enhver tid om stødes. ved retten. så vent og se hvordan hun er når hun er rask, måske hun er en helt anden nu hvor hun er blevet mor. smil

Linette1

Jeg vil lige komme med et par ord, som egentlig er lidt udenfor emnet, og alligevel ikke.
Man stjæler ikke sit barn, når man som far tager på besøg hos farmor med sit barn. Det kunne bare være et par timer, så kan mor hvile sig eller lave ingenting eller noget helt tredje.
Hvis familien skal blive "hel", så er det vigtigt, at farmor er og bliver farmor.
Farfamilien er af en eller anden grund lettere "at smide af" undervejs. Tilknytning fra barn til bedsteforældre kommer ikke af sig selv, den kommer ved, at man jævnligt oplever at være sammen.
Jeg kender flere familier, hvor farfamilien har mistet kontakten til deres børnebørn. Det er ikke til at rette op på igen. De ved de har nogle børnebørn et eller andet sted ude i verden, og det er så det. Kommer de på et tidspunkt, evt. når de selv er store nok, tja, så kunne det ligeså godt være naboens børn eller nogen helt fremmede.
Jeg har selv et par børnebørn, hvis mor var ligesom denne mor. Det lykkedes for hende, at få familien skilt ad. Hun fik forældremyndigheden, men ville ikke have sine børn, så de blev anbragt.
Nu er den ældste af sig selv vendt hjem til sin far, og er i øjeblikket på juleferie hos sin far. Men de kender ikke hinanden, de har ikke set hinanden i mere end seks år. Jeg for min del, elskede de to børnebørn, vi var knyttet til hinanden. Sorgen over at blive adskilt virker begge veje, man bliver fremmed overfor hinanden. I mellemtiden er deres farfar død. Børnene fik ikke beskeden som blev sendt afsted til dem.
Lige nu vakler jeg, om jeg skal tage en smut på besøg, eller jeg skal lade være. Jeg har ikke lyst til at skuffe børnene, tilknytningen til dem er væk. De kan have store forventninger om, at alt var som det var en gang, men det er det ikke. Vi kan mødes som fremmede, der drikker en kop kaffe. Tale pænt til hinanden om uvedkommende ting. Altså en overfladisk facon, en slags løgn. Sådan noget har jeg det dårligt med, jeg vil nødigt bruge min tid på "at lade som om".
Det er normalt, at denne udvikling sker, når man ikke har kontakt.

berglie1

Hej hej

Nu har det lige været jul og du har været i nærkontakt med hendes familie, så prøv at vurder situationen efter nytår og tal med din kone stille og roligt om alle emner i begge er tilfredse med og ikke så tilfredse med. Husk der er ingen manual på et godt liv, så det er op til jer to ene og alene at finde ud af det sammen.

mvh

Berglie

Nada28

Jeg er enig med linette1 man stjæler ikke sit barn fordi faderen vil tage barnet på besøg til farmor sikke noget vrøvl at sige, han er faderen til sit barn så han har ret til at tage barnet hvor han har lyst om det er til farmor eller andet sted. ja hun har fødseldepression men hun er ikke sindssyg så hun kan tænke at det hun gør er forkert, sådan som han skriver lyder ikke som om hun har en slem depression ellers vil hun ikke tænke på sine venner og går ud og købe gaver til dem, personer med slem depression orker slet ikke noget og mister lysten til alt. Hun kan lide at leve på den måde og elsker at have kontrollen over for dig det er også derfor hun ikke vil have hjælp til sin depression for hun er bange for forandringer, hun tænker hvis hun bliver rask så vil alt ændre sig at hun skal lave det huslig for så kan hun ikke komme med undskyldninger at hun er deprimeret. Hun ved hvor hun har dig så hvorfor skal hun ændre sig og søge hjælp, du gør alt for hende og får det som hun vil have det. Du betaler selv regninger mens hun bruger sine penge på sig selv, familie og venner, du har droppet kontakten til dine venner for hendes skyld, din familie vil ikke besøge dig p.g.a hende, de må ikke se barnet p.g.a hende o.s.v... kan du se det?hun ved hvor hun har dig.....
Du må altså begynde at mande dig op og sige at du ikke vil finde det her mere at hvis hun ikke søger hjælp så må i skilles for det forhold holder ikke i længden og ikke værd at bruge dine krafter på for du har mistet alt.

spider68

Hej det der menes med at stjæle barnet, er hvis du ikke aftaler med din kone først at du henter barnet og uden hun ved det besøger farmor i skjul. og din kone vil opfatte det som du stjæler barnet fra hende, når hun reagere som du beskriver. hvis man straffer hinanden med at tage barnet fra hinanden, og bruge det mod hinanden, kan det i gåseøjne godt betragtes som at stjæle, en bedsteforældre kan stjæle banebarn, hvis det uden forældres tilladelse henter barnet. så hvad gælder for forældre der bare henter barn uden at fortælle modren om det. det kunne være interesant at vide hvad loven siger til det. og det kan jo bruges imod faren hvis en skilsmisse står for døren, om troværdighed. der er faktisk mange der har depression der gå i byen og tømmer dankort kontoen. køber hele butikken, så det kan du ikke. regne det ud fra og besøge vennerne, indtil det hele rapler helt sammen, så det er meget forskellig hvordan en depression stater. og ender. så udfra det du har beskrevet har hun en depression, og hun skulle meget gerne kunne stole på dig. for i hendes verden hvis du går bag hendes ryg , bliver hun angst for dig og kan reagere ekstra meget hvis du og i ikke går forsigtig og nænsom frem. hun skulle jo gerne have mulighed for at blive rask, det skylder i jo også dit barn, at passe på hendes mor. hej

Linette1

Spider, moderen er taget afsted med barnet, og da det første indlæg er skrevet, har hun været væk i seks dage.
Jeg tror, at Simons svigermor, tror hun skal beskytte sin datter og sit barnebarn. Hun nyder, at have denne plads i de unges liv. Det hjælper jo ikke, at moderen løber hjem til sin mor, som ovenikøbet blander sig i de unges liv.
Hvis jeg var Simon ville jeg sige stop, slut, prut, finale, også lige på stedet. Det her fører ingen vegne hen, kun til kæmpe store problemer. Det gavner ikke barnet og det hjælper ingen af forældrene.
Omvendt Simon, er det din opgave, som nybagt far, at beskytte moderen og barnet. Sørge for trygge rammer, så moderen har tryghed til at finde sin rolle som mor. Det er et stort projekt at blive forældrer, og det gælder jer begge to. På mig virker det, som om ingen af jer, er rigtig voksne og tager det ansvar på jer, som en nyfødt har behov for og krav på.
I skændes i stedet for at nyde den lille.
Sådan en lille baby tager mange timer af sin mors dagligdag, og det tager tid, at få fundet en rytme, så det hele fungerer. Det er der du kan gøre dit bedste, ved at skabe trygge rammer for din kone og din lille datter. Det er ikke sikkert du ved, hvor mange timer på et døgn din kone bruger til amning og bleskift, og det er kun en lille del af det hele.
Hvis du kalder hende doven og en dårlig mor, så bliver hun naturligvis både doven og en dårlig mor. Hvad skulle hun ellers blive? Det er det du ser, det du tror. Det kan hun ikke ændre på, det er dit syn på hende.

spider68

Hej når din kone har fået det godt igen psykisk, kan du tale med hende og sige til hende at du gerne vil have din mor kommer på besøg og ser barnet, eller du kan sige at du vil have at i sammem køre til farmor og besøger dem, eller du aftaler på forhånd som de andre foreslår selv at besøge din familie. men bedst om i kunne have din kone med, så ingen taler ondt om hende i barnes medhør, som er så nem at komme til. jeg ser hun nu bestemmer . og du lader hende bestemme. men det er ikke hendes inderste ønske, hun vil have en lykkelig liv, hun er bange for noget i livet og derfor kan holde sig væk fra din familie, men kun din kone kan fortælle hvad det er der gør at hun er bange for. og ja hun er bange for forandring, men din kone forstår ikke din mors galjen hurmor, og jeg ville også blive utryg hvis jeg ikke vidste bedre , at det kun var for sjov. for din kone er hun nok vant til at sige ordene lige ud, men i din familie er det måske ikke så rosen rød alligevel, siden i laver galjen hurmor med kærligheden til en kærste, så jeg tænker det kan være grunden hun er bange, og der kan være noget hun ikke ønsker sit barn skal opdrages med, fra din familie, det er slet ikke så ualmindelig når vi får børn. der ligger mødre og fædre mærke til alle de måder de ikke synes om deres børn skal være en del af. så prøv selv og ligge lidt mærke til i din familie hvad det kan være, som der ikke er så populær. i din opdragelse, du har måske selv fortalt om noget fra dit liv. og barndom, så ikke kun din kone , og svigermor, men også din egen familie skal have at vide de skal respektere din kone. og ikke tage pis på hende, og begynde at lytte til hende med respekt. så er du en mand hun kan hvile tryg ved, og behøver ikke selv at være i forsvar hele tiden, og hun vil også give dig respons og kærlighed tilbage, og respektere at krafterne kan være små. lær at kun de nødvendige ting skal laves, og glem de andre ting til en dag der er bedre overskud til det. i skal lære at priotere det der er overskud, energi og kræfter til at lave, og der er penge til. og det handler om tryghed, samvær og kærlighed, og ikke alle de store boligere, med 2 biler stor have, evig gæld. ja det kan være et sur liv. men ikke det perfekte liv som mange drømmer om, det er en arbejds og penge drøm, som din kone nok ikke får kræfter til, når vi bliver gamle ville vi alle have handlet anderledes hvis vi kunne. at være tæt på børnene og familien, ikke alt det arbejde, og væk hele tiden, evig savn, og børne der savner mor og far på arbejde, alt handlede om penge, ja se en fremtid vi alle går i møde. så vælg med hjertet, og kærligheden for dit og jeres liv.

spider68

Hej linette jeg synes også simon skulle gå til sin kone, men jeg tænker hun er der af nød lige nu og mormoren beskytter hende, nu fordi hun er for syg til selv at være alene hjemme i ægteskabet. hvis ikke hun er der at blive passet, bliver hun indlagt på psykisk syghus, men så vidt jeg husker er barnet ikke helt nyfødt. og vil nok ikke komme med på syge hus hvis moderen bliver indlagt. men mor og barn må helst ikke skilles nu, så kan barnet tage varig skade psykisk, så bedste ville om faren kunne være der sammen med barnet også, og så lade hende blive hos sin mor hvis hun er tryg der, og få læge til hende . samtidig, hun har lov til at nægte behandling. så længe familien og faren tager sig af hende og barnet, kan der ikke tales om omsorgs svigt. så lige nu er i nød til at se udenom at det er mornoren der har konen, bare de får mad og god behandling, og så må simon ringe til mor mor og komme på besøg hver dag, og nogle dage at aftale du har barnet med hjem til dig , hvis du er i stand til at passe det en hel dag,og lege med barnet. det er somregl grunde til en mor reagere, for at beskytte sit barn. og jeg tænker hun også har en god grund, så det har givet hende depresission. Hvorfor har du selv opgivet at slås for dit ægteskab simon, slås for din kone, hvad er der i din fortid så du ikke kæmper. og du hører ikke ordene, dine øre har helt lukket ned for lyden . kan kun skalde ud, og nedrakke hinanden, prøv at se ind i dit liv også du skal finde grunden til du er ked af det, er du vokset op med at dine forældre skændes. hele tiden, og ned gjorde hinanden, derfor de tager pis på kærligheden, og ikke kan tale om føelser, så tænker du også har brug for at rode i din barndom og ungdom, for at kan give din datter noget der er bedre end du har fået med dig, som du i dag kæmper i mod. du kan lære hvordan du kan tale med andre uden og blive uvenner hele tiden. vi skal ikke blive ved at lave de fejl vores forældre gjorde, det skal vi have hjælp til at stoppe, og leve bedre end dem. og lære det til vores børn. så du har alt at kæmpe for, så din datter kan være stolt af sin far når hun bliver større.

Kameliadamen1

Hej Simon

Jeg kan se, at du har fået mange svar, og det lader til, at svarene er meget forskellige. Sagen er jo også, at vi kun kender din version af historien. Det kunne have været interessant at høre din kones version.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg blev ret forarget over, at du omtaler din syge kone som doven. Det var da forfærdeligt! Der er ikke noget at sige til, at din kone reagerer imod dig og søger tilflugt hos sin familie.

I den forbindelse tror jeg, at det er uden betydning, hvis selve ordet ”doven”, brugt om din kone, kun optræder her på Netdoktor og aldrig er blevet udtalt over for hende. Din kone vil kunne mærke din holdning til hende.

Depression er en alvorlig sygdom, som dog heldigvis kan helbredes, sådan at din kone bliver fuldstændig rask.

Men sådan som situationen er, tror jeg, at det ser sort ud for jeres ægteskab. Der foregår tilsyneladende en form for ”krig” mellem jer, som kan blive vanskelig at stoppe. Og at familierne tilsyneladende er indblandet, gør det hele værre.

Jeg har lyst til at fortælle, at jeg har haft et lignende ægteskab – dog med den forskel, at det var ægtemanden, der havde en depression.

Sjovt nok havde vi også været gift i 4 år, da problemerne for alvor tilspidsede sig, og vi havde ét barn. Det var også i mit tilfælde sådan, at jeg opdagede nogle mærkværdigheder ved min mand lige omkring den tid, hvor brylluppet skulle stå. Men jeg skubbede de bange anelser væk. Brylluppet var jo planlagt og gæsterne inviteret. Dengang havde man aldrig hørt om en run away-bride!

Set i bagklogskabens lys er det helt klart, at min daværende mand havde en depression. Han magtede intet, sov længe om morgenen, bidrog ikke til den fælles økonomi, brugte mange penge på alkohol og cigaretter, og barnet passede han aldrig! Jeg havde end ikke penge til tøj til hverken barnet eller mig selv, men måtte klare mig med, hvad jeg kunne få af brugt tøj forskellige steder fra. Selv var min ægtemand velklædt, for han fik altid tøjgaver af familien.

Sådan gik der fire år. Det er klart, at jeg forsøgte at finde løsninger og truede med skilsmisse undervejs, og han lovede bod og bedring, men der skete absolut ingen forandringer til det bedre.

Jeg tror, at det allerværste var, at min mand kunne mærke min stigende foragt for ham og afstandtagen til ham. Det skabte en tilstand af selvhad, som forværrede hans depression. Alt det er jo noget, jeg først bagefter har erkendt. I situationen havde jeg nok at gøre med at skaffe penge, passe hus og hjem og barn.

I vores tilfælde var situationen så slem, at der ikke var andre muligheder end skilsmisse. Men i vores tilfælde havde der jo også engang været ægte kærlighed. Jeg læser i dine indlæg den samme afstandtagen og foragt for din kone, som jeg i sin tid havde for min daværende mand.

Jeg vil ikke komme med nogen råd – blot sende jer alle mine gode ønsker for fremtiden

Kameliadamen

Simon1978

Tak til alle for jeres svar.
Der er sket meget på kort tid, så jeg prøver at beskrive mine oplevelser og beslutninger så andre kan finde sin egen vej.
Vi har været ved svigerfamilien i helligdage og nytår, altså de sidste 5 dage, hvorefter vi skulle hjem og min svigermor skulle med. I perioden har jeg forsøgt at være flink og rar overfor dem, eventuel diskussion ville jeg tage med min kone når vi var alene.
Efter at have pakket bilen og kørt fra deres hus, altså så snart vi nåede motorvejen begyndte min svigermor at bande og råbe ad mig. I chok og overraskelse troede jeg at det var en joke, men det var det ej. Hun brød sig ikke om min ansigtsudtryk, at jeg ikke ville blande mig i madlavning i køkkenet og at min familie har hjernevasket mig. Derefter vendte hun sig mod min kone og sagde til hende at hun skal gøre livet sur for mig.
Min kone tav.
Jeg var helt væk, og rystede af chok, frygt og vrede. Da min kone endelig sagde noget så var det at vi kan fortsætte denne diskussion derhjemme.
Ved en mirakel nåede vi hjem uden at have kørt og i grøften. Mit barn var i bilen, min øjesten og at hun ville lave sådan en spektakel i en så farlig situation mistede jeg det sidste tand respekt for både min kone og hendes mor.

Da vi kom hjem var der ingen der sagde noget. Jeg kørte bilen i garagen og tømte den for min datters ting.
Min kone stod udenfor og røg imens. Min svigermor sad på sofaen og ventede.
Mens jeg ryddede op og lagde ting på plads, slog det mig at det her vil blive langt ud til natten. Jeg skal op kl 4-5 og passe min datter, derefter skal jeg på arbejde kl 6.
Dvs ingen søvn. Jeg har allerede 2 advarsler fra arbejdsgiveren at jeg er fraværende og skal oppe mig. I disse krisetider er der mange som kan erstatte mig.
Jeg pakkede noget skiftetøj i en plastikpose og gik min vej. Min bror tog mig til sig, hvor jeg bor pt.

Her er så min beslutning. Jeg smider min svigerfamilie ud og hvis min kone ikke bryder sig om det så kan hun smutte også. Min datter skal blive hos mig, hun har det ikke godt af at blive opdraget i sådan en hadsk miljø. Jeg mener at have ret på min side i det min kone er ikke i stand til at passe sig selv.
De er gået over stregen og ja, jeg ved det godt at det er typisk mandlig opførsel, men nu må det sgu være nok!