Slankepiller
Hej... Jeg er lige begyndt på nogle slankepiller, hvilket jeg aldrig har prøvet før.. Dem jeg er begyndt at tage hedder NUVORYN.. Ville bare høre om der var nogen der ved om de er okay at tage, og ik er farlige ?? Der står det er naturlige ting som er i dem.. Jeg har det også fint men føler min vejrtrækning er lidt tung, er det normalt når man tager slankepiller ??? Vh kia
Kommentarer
Jeg vil foreslå dig at gå ned på apoteket og bede en farmaceut fortælle dig, om der er skadelige ting i det her.
Især bør du være opmærksom på de bivirkninger du allerede mærker til. De fleste af disse fantastiske midler er jo vanddrivende, hvilket bestemt ikke er godt for kroppen,tvært i mod - for meget vandrivende er direkte livstruende - men bevares, da det meste af vores krop jo er væske, så vil man tabe sig sig, hvis man driver væsken ud af den.
Er lidt spændt at høre hvad han/hun sagde, da jeg selv overvejder at begynde på pillerne. :-)
Tager vi et kig på en af urterne, eks. grøn te, hvor flere studier tyder på, at stoffet epigallocatechin gallate har en positiv virkning på fedtforbrændingen. At fedtforbrænding øges ved indtag af grøn te, er en rimelig og velkendt påstand, men at markedsføre det som, i dette tilfælde, en del af et slankemiddel, er på ingen måde holdbart. Ønsker man forhøjet lipolyse, af en sådan kaliber, at man rent faktisk oplever en forskel, bevæger vi os over i thyroid hormoner (T3, T4), hvilket bestemt ikke er anbefalelsesværdigt!
En slankekur bør køres clean, uden utallige forsøg på at finde smuthuller, ved at lade sig forføre af såkaldte 'vidunderprodukter', med dertilhørende yderst forførende markedsføring. En slankekur er et spørgsmål om vilje, ændring af vaner, samt den rette vejledning af en kyndig.
Hold dig fra 'mirakelmidler', der lover ting de ikke kan holde. Brug hellere tiden på at blive mentalt klar, til at tage de ændringer et varigt vægttab kræver.
Note: Intet tyder på, at pillerne er direkte sundhedsskadelige, umiddelbart virker ingredienserne harmløse. I min optik, er der dog absolut intet der taler for, at du fortsat bør tage pillerne, det skulle lige være i tilfælde af, at du oplever et motiverende placebo.
Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du ønsker råd og vejledning angående ovenstående.
jeg har også prøvet Nuvoryn slankepiller i 6-7 uger og uden resultat. Jeg synes at jeg har taget på( start 83 nu 85 kg). Jeg spiser sund mad med maser grønsager og mageret kød og er lidt aktiv i hverdagen.
Jeg har skrevet til dem der sælger produktet, som utilfreds kunder, og vil have mine penge tilbage til de 3 pakker jeg har bestil. Men fik svaret tilbage at jeg må kun få refusion for de uåbne æsker.Jeg er lidt ked af det og vil ALDRIG bestille nogen lignede.