Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Min mand og jeg har - uden at skænke det en tanke overhovedet - oprettet fælles e-mailadresse, og vi har godt nok hver sin mobil, men om det er den ene eller den anden, der ligger på bordet, hvis der kommer en sms er for os fuldstændigt ligegyldigt. Den, der henter posten i postkasse er også gerne den, der åbner det hele, og gisp!!! Det har vi slet ikke tænkt på skulle være et problem?? Jeg har netop spurgt min mand, og han kigger bare mærkeligt på mig og spørger, hvad det nu handler om.
Der er da kun her til jul og til fødselsdag, der kan være lidt "tisken" i krogene.
Hvis man lever i et parforhold, hvor det udløser krise, hvis man kommer til at se hinandens private ting - så er der da noget galt.
Men - når det er sagt, så synes jeg denne debat er ved at løbe af sporet. Det bør vel ikke være det, det handler om i denne situation. Jeg har dog ikke yderligere kommentarer til Olga, dog kunne jeg godt savne, at du meldte tilbage, hvorvidt du kunne bruge noget af det, der hidtil er blevet skrevet.
Først vil jeg sige, at jeg selvfølgelig aldrig kunne finde på at blande børnene ind i det, det ligger så langt fra mig.
Dog er jeg træt af, at den anden har fortalt datteren en stor løgn, så det nu er mig, som er blevet the bad gay. Det irretterer mig voldsomt... Man må sgu tage følgerne af sine egne dumheder.
Ja, der har da været ting, som jeg kan bruge, det er jo altid dejligt at få sýmpati og medhold, overfor et dumt svin :-)
Der er da stadig mange ting, som er uafklarede. Jeg ved næsten ikke om det at de har ligget sammen er det værste, måske mere alle de løgne, som er kommet for at forsvare sig selv. "Du beskylder mig jo næsten for at tage ud at bolle hende" øh, nej, det gjorde jeg ikke, men samvittigheden var der åbenbart allerede på det tidspunkt.
Jeg ved ikke, hvad der skal ske. Jeg er stadig "tom", vi har da talt om, om vi skal fortsætte. Han vil mig - siger han. Jeg har endda været så large, for datterens skyld, og tilbyde at moderen kan komme her, så vi kan lave en ordning. Og i fremtiden foregår alt blandt os alle 3. Tror dog ikke hun vil komme her i huset. Hun har jo tidligere takket nej, til at drikke en kop kaffe med mig, inden jeg vidste det her.
Jeg har tænkt på at opsøge en psykolog, en terapeut eller måske en som kan sige, om vi skal blive sammen, når hele vores samlivshistorie rulles ud.
Jeg vil gå langt for børnene, måske også fordi mine forældre stadig er sammen, hvor imod min mand ikke har set hans far siden han var lille.
Jeg skal nok vende tilbage - skrive hvordan det går.
Tak og knus til alle jer dejlige piger derude
Desuden giver kontrol ikke nogen virkelig tryghed, for man kan ikke kontrollere sig til tryghed og sikkerhed. Tillid må komme indefra, fordi man stoler på, at man kan have tillid og ikke vil blive udsat for tillidsbrud og svigt. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Hvis ikke man er tryg i sit forhold og har tillid til hinanden, så man kan behandle hinanden med respekt, hvorfor er man så sammen?
Hilsen Helene
Jeg føler med dig. Det er så uendeligt svært. Tankerne roder rundt, det ene øjeblik vil man det ene, det andet det næste.
Det er mange år siden for mit vedkommende, men jeg husker klart, hvor fortvivlet jeg følte mig. Senere talte jeg med en anden og hendes mand havde også været utro.
Det var dejligt på en måde, at vide, vi havde været ulykkelige på samme tid. Jeg var ikke alene.
De to fandt sammen igen, så det er ikke umuligt. Men det kræver den utro part forstår løgnene må holde op og man skal kunne tale sammen om det.
Jeg kender også et par, der blev skilt, men fandt sammen igen senere.
Han fortrød bittert og hun tilgav ham, tror jeg. De blev gift igen et par år senere.
Du har nemlig ret. Løgnene betyder mest. Jeg ville sikkert have tilgivet min første mand, hvis han ikke kom med så mange løgne og hvis han havde vist, jeg kunne stole på ham.
Alvoren gik først op for ham, da jeg flyttede.
Hvis din mand elsker dig og gerne vil I skal fortsætte, så må han også være forstående over for dig.
Han skal da naturligvis ikke mødes med den anden under nogen omstændigheder. Han skal turde vise dig, der ikke er nogen hemmelige meddelelser. For du har mistet tilliden og det bør han kunne forstå.
Jeg ved jo ikke, hvordan den økonomiske situation er for dig. Nogen vil sige, det drejer sig ikke om økonomi. Men det er at fortie kendsgerningerne.
Det drejer sig også om økonomi. Hvor skal man bo. Hvem vil hjælpe med flytningen, hvis man nu må flytte. Hvordan kan man klare udgifterne.
Hvad siger børnene. Hvordan vil de tage det.
Hvad siger familien. Hvordan vil de tage det. Vil de tror det er "mig", der er den skyldige. Vil jeg stå alene.
Alle disse tanker gik gennem mit hoved dengang for længe siden. Min vægt røg ned på 46 kg.
Da blev jeg klar over, jeg ville dø, hvis dette fortsatte.
Jeg ved jo ikke noget om, hvordan du har det, men jeg ved, der er tusind tanker om alt muligt.
Jeg ved man hader den anden. Det burde man ikke gøre, men det er svært at lade være. Men i virkeligheden er det jo manden, der har skylden.
Jeg måtte give mig selv ordre til ikke at kontakte hende efter jeg havde gjort det en gang. Det kommer der ikke noget godt ud af.
Jeg bestemte mig til, det ville jeg ikke nedværdige mig til.
Man håber det ene øjeblik og fortvivler det næste.
Jeg ville så gerne række dig en hjælpende hånd, for jeg ved hvor fortvivlet du må føle dig.
Jeg ønsker det bedste for dig og dine børn. Jeg håber din mand indser, sådan kan han ikke opføre sig. Det er helt forkert.
Mine tanker er også hos børnene. Lad dem ikke se, hvis I skændes.
Det vil være godt at tale med en anden om det, det har du ret i. Et modent mennesker, der ved hvad det drejer sig om.
Det hjælper at få lidt luft for sin fortvivlelse og man kan måske få nogle gode tanker, der kan hjælpe. Man ser ikke alting så klart selv.
Som Helene så rigtigt skriver, kontrol er ikke løsningen. Man skal kunne have tillid. Og tilliden får man kun ved den anden part er ærlig.
Men man bliver nødt til at kontrollere, for at få tilliden igen. Man skal først være helt sikker på, at man kan have tillid.
Ellers er der, som Helene skriver, ingen grund til at blive sammen. Man er kun ulykkelig.
Jeg vil tilføje, det behøver man ikke at være. Jeg har nu været gift med min mand nr. to i 30 år. Hvis man kan have mere end 100% tillid har jeg det.
En af grundene har selvfølgelig været, at han ikke har set datteren, forbi moderen har fortalt hende et eller andet den dag, og så har han jo heller ikke skulle besøg hende e.lign.
Nu kommer han så og siger, at han skal ud og tale med hende i deres hjem i næste uge. Det har jeg det meget, meget svært med. Det betyder jo, at den anden kvinde også er der. Han siger, jeg må stole på ham. Ja tak det har jeg ellers altid gjort, hvad kom der ud af det.
Jeg sagde, fra den dag jeg fandt ud af det, at selvfølgelig skulle han have kontakt med datteren, men så er det her. Må jeg så aldrig besøge hende siger han. Jeg svarede, nej skal det være os to, så må du ikke. Hvad så med hendes fødselsdag? Ja der skal du vel have vores børn med, så kan du vel ikke lave noget.
Jeg spurgte, hvad hvis det var ham og jeg tog ud og besøgte en, som han vidste jeg også havde haft sex med. Det ville han da havde det meget svært med. Men han mener jo situationen er en anden, da hans datter også er der. Det skulle de sgu ha' tænkt på, inden de gav sig til at bolle. Jeg er sikker på at jeg er the bad gay i dette, da datteren har fjernet mig fra FB og MSN. Den anden kvinde i dette tilfælde moderen har fyldt hende med løgn!
Jeg kender ikke nogen, der er blevet skilt på almindeligvis, hvor de sidder i hinadens hjem flere aftener om ugen?
Kan jeg stole på ham? Vil han bolle hende igen? Skal jeg acceptere, at han sidder i deres hjem til kl. 23 om aftenen ligesom før. Datteren er altså kun 14 år.
Det skal lige siges, at moderen stadig skriver til ham. Når hun sender ønskeseddel, skriver hun til sidst jeg ønsker mig; en mand, en bil og et hus. Håber hun stadig at skulle lege far, mor og børn med ham?
Vil hun igen forsøge sig....?
Det er jo sådan, at når en forælder ikke bor sammen med sit barn men har samkvem, så foregår det normalt hjemme hos forælderen - og ikke i barnets hjem. Slet ikke når barnet er 14 år.
Jeg synes bestemt, at far og datter skal kunne være sammen. I hans hjem. Jeg synes heller ikke, at det hører sig til, at han deltager til hendes fødselsdage i hendes hjem. Så kan I holde en fødselsdag for hende hos Jer.
Der er sikkert nogen, der kan få det til at fungere ved at være sammen i barnets hjem - men det må ikke være på bekostning af en ny partner. D.v.s. at din mand først og fremmest må være loyal overfor dig og Jeres forhold og derfor holde sig væk fra hendes hjem.
Så nej - jeg synes ikke, du skal acceptere, at han kommer hjemme hos sin datter og hendes mor. Men datteren må tilgengæld bydes velkommen i Jeres hjem.
KH Helene
Hun var budt særdeles velkommen i vores hjem, og det er jo ikke hendes skyld at hendes mor og far valgte at have knald nr. 2 på 14 år.
Men det gør det jo ikke lettere.
Jeg vil også gerne fejre hende her, og det behøves jo ikke være på hende fødseldag, vel?
Nej, det er bestemt ikke pigens skyld, at tingene er gået, som de er. Og nej - jeg mener ikke, at hun behøver at få fejret fødselsdagen hos Jer på selve dagen. På selve dagen må hun blive fejret dér, hvor hun er. På den måde kan hun få holdt fødselsdag to gange - det er hun sikkert ikke utilfreds med. Det var mine børn ialtfald ikke...
KH Helene
Jeg føler med dig Olga, det er en uhyggelig situation. Selv sidder jeg i noget af det samme. Min mand gennem 27 år var mig utro i 3 år (det er 2.5 år siden), udleverede mig og ægteskabet totalt, brugte et et halvt år på at overbevise denne kvinde om, at de skulle have et forhold, baserede det på, at han ville skilles og var færdig med mig. Da han efter 3 år fik stillet stolen for døren, skrev han oven i købet til kvinden, at han elskede hende, men valgte at blive hos mig på grund af tryghed.
På det tidspunkt kunne jeg ikke få bekræftet, at han var utro, selvom jeg havde mine bange anelser. Jeg formåede endda, erfarede jeg senere, at ringe ham op midt i et "møde" med kvinden, også her løg han og påstod at han havde været træt på forretningsrejsen, og var faldet i søvn.
Der skulle gå mere end halvandet år efter, før han brød sammen og tilstod. Han havde bibevaret kontakten til kvinden, og hun bebrejdede ham i kraftige vendinger, da han sad hjemme med sin mobiltelefon. Jeg læste et par af beskederne, og min mand fortalte, at han havde været utro. Han fortalte også, at han havde afbrudt forholdet, fordi han elskede mig, men at det havde været hans mening at ville sklles og blot var vågnet op. Jeg var i chok, og det har været et hårdt år, hvor han har truet med selvmord, hvis jeg gik. Jeg føler ikke, jeg er kommet videre, og at jeg kan forliges med tanken, men har håbet at det kom. Jeg sagde til ham, at hvis jeg tog han i mere kontakt med sin elskerinde, så var det ud af vagten.
For kort tid siden fandt jeg ud af, at han stadig var i kontakt med hende. Jeg kom ved et uheld til at læse, at det slet ikke var ham, der havde sluttet forholdet, og at han var parat til at fortsætte det bag min ryg for 2.5 år siden. Det var elskerinden, der havde sat ham stolen for døren, fordi hun var så nedbrudt at hun ikke magtede det længere, når ikke han holdt de ting, han havde bedt hende gå ind i forholdet på.
Som sagt mange ting er kommet frem, og jeg har så svært ved at kapere det. Jeg elsker min mand gennem så mange år, og jeg ved, at jeg havde en andel i, at han ikke fik den bekræftelse osv., han havde brug for. Men jeg kan ikke klare løgnene, selv efter han tilstod, er det fortsat. De er ikke mødtes, men det er ikke min mands skyld, han har foreslået det, men elskerinden afviste. Selv da han sad og tryglede om at give ham en chance for et år siden, startede han arbejdet for ægteskabet og mig med løgne. Han fortalte ikke om omfanget af det forhold, og han fortalte ikke, at han stadig var i kontakt med hende. Han løg mig op i hovedet.
Jeg ved ikke, om jeg kan klare at kæmpe for mit ægteskab længere. Der er så mange spørgsmål, og jeg er ikke sikker på, jeg får de sande svar af min mand. Jeg stoler ikke på, at min mand elsker mig, når han siger det, kan ikke tage det til mig, og vores sexliv er dødt, fordi min mand ikke kan. Samtidigt har jeg set, at han skriver til ekskerinden, at han sagde farvel til kærligheden for sin tryghed, og at han efter deres samvær slet ikke er interesseret i sex.
Jeg er stadig i chok, men har så svært ved at se, hvordan jeg skal fortsætte. Jeg har svært ved at beskrive, hvad det gør ved mig. Er der nogen af jer andre herinde, der kan fortælle mig, hvordan man kan komme så langt, at man kan tilgive sådan et bedrag, og hvis jeg bliver i mit ægteskab, hvilket ægteskab vil jeg da få? Jeg er så bange for at blive bitter, og uanset hvad jeg gør, vil denne kvinde være en del af hans historie, han har delt mere med hende af sig selv, end han nogensinde har gjort det med mig. Det her er ikke kun sex, de har talt sammen dagligt og delt alle tanker, hvilket gør så ondt.
Jeg forstår ikke min mands handlinger, jeg forstår ikke, hvordan han i årevis har kunnet gå bag min ryg, og når han trygler mig om ikke at ende ægteskabet, ved jeg ikke, om det er fordi han elsker mig, eller om det er fordi han er bange for at bryde ud med alt, hvad det indebærer.
Det var min historie, og hvor er det dejligt at finde et forum, hvor man kan dele det med andre, og høre andres erfaringer. Jeg kan se, at nogle svigt er for store til at man kan fortsætte sammen, og også at utroskab ka tilgives, men jeg tror det kræver noget andet, end det min mand har gjort.