Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg forstår det på sin vis godt: du er dybt psykisk afhængig af din mor. Du higer efter et klap på skulderen fra hende - men får kun lort. Sådan har det altid været, og det bliver næppe nogensinde anderledes. Især ikke hvis du bliver ved at prøve.
Du må og skal for din egen skyld se at få kappet navlestrengen! Hun må IKKE have kontrol over dit liv. Og det har hun udelukkende når du giver hende den. Som Helene skriver: DU skal vælge hende fra - ikke vente på at det omvendte sker.
Se at få dig selv ud af det her inden hun også ødelægger forholdet mellem dig og din nuværende kæreste (for du siger jo, at det hun gør ved dig, tærer så meget på dig, at det går ud over jeres forhold).
Det behøver ikke være en psykiater du går hos; det kan også være en psykolog. Uanset hvad skal din læge hjælpe dig til at finde en form for terapi.
Jeg forstår ikke, hvorfor du er nødt til at mødes med din mor for at få dine papirer. Jeg vil mene, at du kan tage uanmeldt hjem til dine forældre når din mor ikke er hjemme, og så få din far til at finde dem frem. Så kan du samtidig fortælle ham at du desværre bliver nødt til at bryde kontakten da du ikke kan klare din mors behandling længere: Det gør dig alt, alt for ked af det. Måske du og han kan ses til en kop kaffe på en café i ny og næ...
Det er pisse hårdt - men jeg er hundrede procent overbevist om, at du vil få det meget, meget bedre når først du får overtaget situationen.
Du syntes det er mange ting på én gang og ja, det er det, og du GØR også noget. Jeg tror dog, at det aller-aller vigtigste du kan gøre, det er at sige stop.
Lad være med at råbe at du aldrig vil se hende mere, men vær den voksne og få det praktiske ud af verden, evt. bag hendes ryg, og skriv hende et brev (ikke sms) om at du må have en pause fra hende, da du ikke kan leve med hendes bebrejdelser og tilsvining. Hvem ved - måske I om et par år kan indlede en voksen relation.
Jeg syntes det lyder som om, at du har en god veninde og en god støtte i hendes mor. Brug den!
Hvad er du bange for?
Først, den dag du overlader ansvaret for din mor til hende selv, først den dag bliver du fri. Men det er selvfølgelig svært, når man hele livet er blevet opdraget med at tage ansvar for sin mor.
Folk der ikke vil tage ansvar for deres eget liv, dem kan du ikke redde.
Hvis du tager ansvar for dit liv, så giver du din søster er reelt forbillede.
- Stine
P.S. Lyder ikke til at din mor nogensinde har været sin mor - så måske skal du nøjes med at kalde hende ved fornavn. Man skal ikke kalde folk noget de ikke er.
Tror som end ikke at jeg har manglet kærlighed og har egentligt haft det rigtigt godt som barn, men det er jo først, nu når hun ikke længere kan følge med på samme måde og råde mig til at gøre det, hun synes osv, det er gået galt.
Anna: Som tidligere skrevet har jeg ikke råd til psykolog, derfor vi snakker psykiator.
Og hvis jeg skal være den voksne, kan du jo ikke mene at jeg skal gøre noget bag hendes ryg. Og ønsker ikke at skrive noget brev.
Min far holder som tidligere sagt med min mor og min søster er blevet overbevist om at hun ikke vil snakke med mig, når jeg er sådan her, som min mor siger.
Anette: Haha, Mor Anette. Tak for det. Og tak for støtten igår på facebook. Ved godt dig og P er der for mig, men troede og regnede godt nok ikke med at det var så meget, så tror jeg, jeg skal til at benytte mig mere af.
Er også glad for min kæreste, og er sikker på at det er ham for mig, så må jeg jo få alt andet til at du også...
Hjælper I mig med at pakke lejligheden ned, når jeg flytter?
Stine: Eftersom min lillesøster ikke kan se, at der er noget galt med vores mor, ser hun mig ikke som et forbillede, men som en der svigter hende og ikke vil være en del af hendes liv.
Min mor er min mor. Og hun har også gjort mange rigtigt gode ting for mig gennem mit liv. Hun har trods alt også været med til at gøre mig til den, jeg er idag, på godt og på ondt.
Først vil jeg sige, at det var rigtigt godt, at du ikke svarede din mor på de sms'ere i aftes. Du gør noget andet, end du plejer nu og det er rigtigt fint.
M.h.t. at være et forbillede for din søster: Nej, hun kan ENDNU ikke se, at der er noget galt med Jeres mor. Men den dag kan jo komme, hvor hun selv får behov for at frigøre sig. Hvis hun så har oplevet, at du har kunnet klare det, kan det give hende håb og styrke til at tro på, at også hun kan klare det. På den måde kan du blive et stort forbillede for hende. Det vil også give hende mulighed for at søge støtte og hjælp hos dig, fordi du klarede det. Det vil være GULD værd. Det, hun lige nu oplever som et svigt fra din side, kan hun senere komme til at opleve som en kæmpe gave. Det kommer helt an på, hvordan din søster på længere sigt udvikler sig og tackler Jeres mors (og fars) påvirkning.
Ja, din mor har været med til at gøre dig til den person, du er. Og hvis du dybest set er godt tilfreds med at være dig, så har du en rigtig god forudsætning for at komme videre og kunne bruge det her så konstruktivt som muligt.
Mange hilsner Helene
Ja, hun belv også ved at skrive tak fordi du gider svare osv. selvom jeg ikke svarede osv.
Det var super hårdt.
Jeg er tilfreds med at være mig.
Har et forslag til dig, og vil skrive det herinde, da der måske også er andre piger (og drenge) som kan gøre brug af det, det er noget jeg har brugt selv, engang for mange år siden, da jeg havde brug for det. Hvis du har lyst, så tror jeg, du kan ha brug for at "brænde et brev" Skriv et brev til din mor, tag dig rigtig god til, og det gør ikke noget, at det er noget du skriver på i flere dage. Du skal skrive alt det du har lyst at sige, men måske ikke rigtig tør, eller får lov at sige til hende. Fortæl hende, hvorfor det gør så forbandet ondt, når hun gør, som hun gør. Fortæl hende, hvordan du ville ønske hun var. MEN du må ikke sende brevet til hende, for det er ikke noget hun skal vide noget om, brevet er ikke til hende, det er en afslutning for dig, ikke en permanent afslutning (hvis det ikke er det du ønsker, men så en midlertidig afslutning) afslutning på det forhold I har nu, med et håb om at det måske kan blive bedre en dag. Tag brevet med dig, ud til et rigtig dejligt og stille sted. Sæt dig ned og læs brevet igennem, måske for du brug for at læse det mange gange, når du er afklaret med det brev, siger du lige så stille farvel inde i dig selv, rykker brevet i stykker, og brænder det.
Du ved hvor jeg er søde pige, du husker at give lyd, hvis du har brug for at grine eller græde, og ja en flytning klare vi snildt
Måske din venindes mor kan tage med dig hen efter dine papirer!?
Jeg troede, at din far "bare" var passiv i denne konflikt. Ikke at det er i orden... Men jeg tænkte, at du måske ville forsøge at oprette et fornuftigt forhold til ham uden om din mor.
Man kan godt få gratis psykologhjælp. For eksempel i kvindehuse, og her er et andet sted: http://www.sr-bistand.dk/psykologisk_raadgivning.asp
Det er dejligt at læse, at din venindes mor er sådan en godt støtte! Tag i mod den!
Venligst A
Det, jeg ville skrive i brevet, har jeg jo allerede fortalt hende i håb om at hun forstår, hvordan hun er, men gør hun ikke og hun ser ikke noget af det på den måde, jeg gør.
Hun skrev også til mig igår, at mine venner var bindegale eller også har jeg løjet for jer.
Mine forældre er sammen, og man kan ikke ha' den ene og ikke den anden.