Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg er begyndt at få begyndende angstanfald og dødsfornemmelse igen, selvom det ellers lige var begyndt at trække sig lidt tilbage.. Jeg skal til psykolog mandag, og jeg har besluttet at sige til hende at jeg vil bede min læge om antidepressiv eller ej. Det er fantastisk med sådanne hjælpsomme mennesker herinde! Det gør dog alligevel sygdommen lidt nemmere at forholde sig til.
Jeg føler virkeligt med dig. Jeg kan godt høre, at du har det virkeligt slemt. Mange gange kan symptomerne blive værre, når man arbejder med tingene i terapi. Fordi man kommer tættere på noget, der er rigtigt svært. Når man så 'får hul' på det, det handler om, så får man det bedre bagefter.
Selvom dine fysiske symptomer har en psykisk årsag, kan det jo godt være, at der kan gøres noget medicinsk. Får du slet ikke noget medicin mod hovedpinen nu? Er du f.eks. blevet undersøgt for migræne? Hvor sidder hovedpinen henne? Er den værre på nogle tidspunkter af dagen end på andre?
Man kan få sådan noget afslapningsmusik (kan bl.a. købes i helsekostbutikker). Måske kunne det være en hjælp for dig, når du skal sove, hvis du faldt i søvn til sådan noget? Måske kan det tage opmærksomheden fra lyden i øret, især måske hvis du kan høre musikken med et headset. Det er utroligt afstressende og kunne måske også gøre angsten mindre.
Jeg synes, det lyder som en god idé at tage spørgsmålet om medicin op igen, når du har det så slemt nu.
Mange hilsner Helene
Jeg værdsætter dine svar meget, for det her er virkelig et tungt emne, og mange steder bliver man ikke mødt med den største forståelse.
Min hovedepin er lidt forskellig fra gang til gang, lige nu sidder den lidt over øret og trykker vildt ubehageligt. Andre gange dunker det mere, det svinger meget hvor det er henne - men på grund af sygdomsangst bliver jeg bare så voldsomt urolig over det. Det er ikke fair at nogen er nødt til at gå igennem det her
Jeg har prøvet at læse hele tråden igennem, og jeg kan godt se, at du har det meget dårligt, og at du tilsyneladende ikke får den hjælp, der er nødvendig.
Når man har psykiske problemer som depression og angst, er det meget vigtigt, at man bliver grundigt undersøgt for, om der skulle være fysiske årsager til problemerne. Det sker ved hjælp af blodprøver.
Har du fået taget blodprøver til undersøgelse af blodprocent, stofskifte, D-vitamin-mangel m.m.? Det er MEGET vigtigt!
Nå jeg insisterer sådan på det, er det, fordi jeg i et af dine indlæg kan se, at du har gået med blærebetændelse meget længe, uden at lægen tog det alvorligt. Blærebetændelse er normalt en, ganske vist meget ubehagelig, men helt banal lidelse, der kan overstås på få dage med den rette lægehjælp.
Og psykologen kan jo ikke undersøge dig for fysiske grunde til dine psykiske problemer. Det er noget, som din læge gerne skulle have gjort. Har din læge gjort det? Ud fra dine symptomer at dømme tænker jeg mest på D-vitamin-mangel, men det er vigtigt, at du får taget alle relevante blodprøver.
Jeg synes også, at det efterhånden er på tide, at du får et antidepressivt middel. Du er ganske vist ung, og man er nogle gange lidt tilbageholdende med at give antidepressive midler til unge. Men nogle gange kan det være nødvendigt at få et antidepressivt middel, for at man overhovedet kan blive så meget sig selv, at man kan modtage psykologhjælp.
Du skriver: ”Jeg bruger alle kræfter på at kæmpe imod…”
Sådan er det desværre tit. Jeg husker også, at jeg selv ved de første depressioner brugte mine kræfter til at kæmpe imod depressionen.
Det er ikke nogen god strategi. Depressionen er kommet på grund af, at der er så meget overbebyrdelse i dit liv, at din organisme ikke magter mere. At kæmpe er ikke den rigtige reaktion på overbebyrdelse, for man kan ikke løse et problem med de midler, der har skabt problemet. Det er bedre at give dig selv hvile og ro og være god ved dig selv.
Du skriver: ”jeg bruger alle mine kræfter på at kæmpe imod… det eneste jeg får ud af det er at hade mig selv for ikke at have overskud til at være den, jeg gerne vil være.”
Ja, i den sætning ser du jo et godt bevis for, at det er en skadelig strategi at kæmpe imod. Det bliver det blot værre af, som du selv har erfaret.
Du skal vide at depression er en sygdom. Hvis du havde en anden sygdom, f.eks. lungebetændelse eller influenza, ville du så kæmpe imod sygdommen? Ville du ikke blot læne dig tilbage i sengen og være god ved dig selv, fordi det er det bedste, når man er syg?
Jeg anbefaler ikke, at du skal være totalt inaktiv. Ved depression er det en god ide at gå ture ude i naturen og lyset og den friske luft. Men man må ALDRIG stille krav til sig selv, som man ikke kan opfylde. Det giver jo nederlag, og nederlagsfølelse virker som den rene gift i din situation.
Og nu kommer vi til endnu et grusom element af den ovenfor citerede sætning:
”det eneste jeg får ud af det er at hade mig selv”
Ja, det er desværre en del af depressionen, at man kan komme til at hade sig selv. Og selvhad er skadeligt. Du kan selvfølgelig ikke gøre for, at du indimellem hader dig selv. Det er jo sygdommen, der er skyld i det.
Men du kan gøre noget for at mindske selvhadets skadelige indflydelse. Hver gang, der kommer en tanke om, at du ikke dur til noget, ikke har overskud, osv., så lader du tanken passere uden at gøre noget stort nummer ud af den.
Hvis du havde influenza, ville du jo heller ikke hade dig selv, fordi du ikke magtede noget med 40 grader i feber! Depressionen gør, at du ikke har overskud, men det er altså ikke særlig klogt at hade sig selv, fordi man har en sygdom, der gør, at man ikke magter noget!
Du skal lige vide, at jeg kommer efter dig, hvis du ikke er god ved dig selv ;o)
Husk nu det med blodprøverne. Hvis du allerede har fået taget alle nødvendige blodprøver, så vil jeg opfordre dig og dine forældre til at bede om en kopi af resultaterne af prøverne. Det er altid en god ide at få resultatet af blodprøver på skrift, men det kunne se ud til, at det er en særlig god ide i jeres tilfælde, fordi lægen tidligere har været sløset i forbindelse med din blærebetændelse.
Hvis lægen ikke vil hjælpe dig, så skift læge!
Jeg sender dig alle gode ønsker om en snarlig bedring
Kameliadamen
Jeg kan selvfølgelig ikke afvise at du fejler noget fysisk, men jeg tror nu at der er størst sandsynlighed for, at dine fysiske symptomer er fremkaldt af angst.
Jeg håber virkelig, at du kommer til din læge på mandag så du kan få noget mere hjælp!
Når det er så vigtigt at blive grundigt undersøgt hos den praktiserende læge, når man har symptomer på psykisk sygdom, så er det, fordi det er vigtigt at få afklaret om der er fysiske grunde til, at man har det dårligt psykisk.
Det er der jo ingen, der kan vide, før man er blevet undersøgt.
Sagen er jo, at det er meget let at behandle en eventuel D-vitamin-mangel eller jernmangel. Det handler bare om at tage nogle piller. Der er derimod meget sværere at få en virkelig god hjælp hos en psykolog. Det kan være meget langvarigt og dyrt. Derfor er det bedst at behandle årsagerne til depressionen i den rigtige rækkefølge – først de fysiske årsager og så de psykiske.
Og ikke engang en meget dygtig psykolog kan gøre noget ved D-vitamin-mangel eller jernmangel.
Jeg undrer mig over, hvorfor du, Anna, ikke tror, at der er fysiske årsager til Leonoras depression ;o)
Hvis det var mig, ville jeg i hvert fald sørge for at få det undersøgt hurtigst muligt.
Mange hilsner
Kameliadamen
Selvfølgeligt er det godt først at få undersøgt, om der kan være fysiske ting, der let kan behandles. En evt. mangel kan måske bedre eller lette behandlingen af de psykiske problemer og ellers er det jo ialtfald godt, at den side af sagen kan udelukkes.
Derudover må jeg erklære mig enig med Anna. Både p.g.a. mine egne erfaringer med min (angiveligt uhelbredelige) hovedpine, der var psykisk betinget og blev helbredt med terapi men også p.g.a. det Leonora selv skriver: '... Jeg har oplevet nogle ekstremt voldsomme ting i mit liv...'
Leonoras symptomer er meget kraftige og jeg har svært ved at tro, at vitaminmangel o.a. alene kan give så markante psykiske symptomer.
Hilsen Helene
Du skriver, Helene, og jeg citerer:
”Leonoras symptomer er meget kraftige og jeg har svært ved at tro at vitaminmangel o. a. alene kan give så markante psykiske symptomer”
Det har jeg også!
Og det er der jo heller ingen, der har påstået! Hvor i alverden ser du det?
Der kan jo sagtens være 2 (eller 5 for den sags skyld) samvirkende grunde til en depression.
Fortæl mig, hvad der kan være i vejen for det?
Ved symptomer på depression er det lægens pligt at undersøge patienten grundigt. Der er noget, lægen ALTID skal gøre. Det drejer sig bare om en simpel blodprøve.
Fortæl mig, Anna og Helene, hvad I har imod, at jeg skriver, at det er vigtigt, at lægen foretager den standardundersøgelse, der er nødvendig, når diagnosen depression skal stilles?
Du skriver, at du udtaler dig på baggrund af dine erfaringer, Helene. Du har åbenbart ikke fået taget blodprøver, da du fik stillet din diagnose. På hvilke måder hjalp det dig, at du ikke fik taget blodprøver?
Jeg udtaler mig også på baggrund af mine erfaringer. Mine forskellige praktiserende læger gik ud fra, at der ikke kunne være fysiske grunde til så alvorlige depressioner, som jeg var plaget af, og de har derfor aldrig taget blodprøver.
Men selv en person, der har ubearbejdede psykiske traumer, kan få jernmangel eller D-vitamin-mangel. Hvad skulle der være i vejen for det? Når der er tale om en alvorlig depression, taler noget for, at 2 eller flere grunde til depressionen giver en mere alvorlig depression, end hvis der kun var én grund. Sådan kan man naturligvis ikke stille det op, men jeg er nødt til at gøre det, for jeg føler, at jeg i denne sag kæmper mod et eller andet mystisk, som blokerer for, hvad der er indlysende.
Derfor er det meget vigtigt, at lægen følger standardproceduren og tager de nødvendige blodprøver.
Jeg kan virkelig ikke forstå, at en simpel, men nødvendig blodprøve kan give anledning til så meget diskussion.
Sagen er jo, at psykologhjælp – ikke engang meget nødvendig og kvalificeret psykologhjælp – hjælper noget som helst, hvis den pågældende person har alvorlig jernmangel eller alvorlig D-vitaminmangel. Og sagen er, at et antidepressivt middel heller ikke virker optimalt, hvis man har jernmangel, fordi leveren behøver jern for at kunne omsætte medicin. Jeg ved ikke, om leveren også behøver D-vitamin for at kunne omsætte medicin, men det kunne godt tænkes.
Mine lægers mærkelige ulogiske tankegang kostede mig flere års lidelser, en mistet karriere og i titusindvis af kroner til psykologhjælp, som ikke virkede, fordi en af grundene til min depression var, at jeg havde alvorlig jernmangel.
Først senere, da min jernmangel var opdaget og blodprocenten via jernpiller var blevet normal, kunne psykologhjælpen begynde at virke, sådan at jeg kunne få bearbejdet de psykiske årsager, som OGSÅ lå til grund for mine depressioner.
Jeg prøver på at overtale dig, Leonora, til at gå til læge, og på baggrund af mine egne dyrekøbte erfaringer minder jeg dig om, at det er vigtigt, at din læge følger standardproceduren og tager de nødvendige blodprøver. Og lægen skal huske at tjekke din D-vitamin-status også, for først i løbet af de seneste år er det blevet almindeligt kendt, at også D-vitamin kan være (medvirkende) årsag til depression.
Jeg bliver personligt berørt af det, når nogen prøver at overtale Leonora til at ignorere disse blodprøver. Det er klart, at det rører ved et personligt traume, som jeg måske endnu ikke har fået bearbejdet helt.
Det er jo muligt, at lægen af sig selv gør, hvad der er nødvendigt. Men lægen har jo ifølge Leonora tidligere været sløset, så derfor er der al mulig grund til at Leonora selv skal insistere på nødvendigheden af at få taget blodprøver.
Mange hilsner
Kameliadamen
Det jeg mente var, at risikoen for, at Leonora lider af en alvorlig og muligt uhelbredelig sygdom er ekstremt lille. At det er langt mere sandsynligt, at hendes mange symptomer er psykisk bestemte. Jeg skrev som jeg gjorde som reaktion på Leonoras ord om, at hun er meget bekymret over sine symptomer og lider af sygdomsangst. Jeg mener, at det er meget muligt at de symptomer hun nævner kan fremkaldes eller forværres af psykisk uro, og ville forsøge at berolige hende. Og det mener jeg stadig.
Jeg støtter tanken om at Leonora skal undersøges ordentligt af sin læge. Jeg mener dog samtidig, at det er vigtigt, at hun får terapeutisk/medicinsk hjælp nu hvor hun har det så skidt - om ikke andet så for en periode.
Og så kan jeg fortælle, også til dig Leonora, at jeg selv fik taget blodprøver for nyligt på opfordring fra min nye psykiater. Det viste sig, at mit d-vitaminniveau er 22. Det skal ligge på 45-150, men allerhelst være over 80. Jeg er blevet sat på høj dosis for at få det op, og jeg er overbevist om, at det lave d-vitaminniveau har forværret min vinterdepression i år.
Jeg vil give kameliadamen ret i, at du, Leonora, skal undersøges ordentligt for at udelukke organiske årsager. Aller først skal der tages blodprøver (især d- og b-vitamin, blodprocent, blodsukker), og det vil da også være fornuftigt at få foretaget undersøgelse for epilepsi.
Det udelukker dog bestemt ikke at du kan have glæde af medicin.
God søndag!
Kameliadamen