Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hjælp.

124»

Kommentarer

  • Kære Andersen

    En dårlig opvækst er roden til alt ondt. Men med den rigtige hjælp, kan man få vendt udviklingen til noget positivt. Problemet er bare, at det er forbandet svært at få den rigtige hjælp, hvis ikke man selv har penge til at betale med. Det er meget trist, at der i det etablerede behandlingssystem ikke er mulighed for at få hjælp til psykiske lidelser på lige fod med fysiske lidelser.

    Det var godt, at du åbnede dig så meget overfor din læge og det er godt, at du har skrevet mere om dig selv her, for så får vi bedre mulighed for at forstå dig og guide dig i den rigtige retning.

    Du skriver, at du ikke kunne hjælpe din kæreste eller samlever af med hendes alkoholproblem. Det kan man aldrig. Prøv at slippe en evt. skyldfølelse, for der er dybest set kun én, der kan hjælpe en alkoholiker – og det er alkoholikeren selv.

    Din stolthed… det er kun dit ego, der lider et knæk ved at skulle bede andre om hjælp. Det er sundt at slippe sit ego og overvinde sig selv og erkende, at man ikke kan klare alt alene. Det er i høj grad også sundt at kunne bede fremmed mennesker om hjælp, når man har brug for det. Jeg ved udmærket, at det er grænseoverskridende – men ikke desto mindre er det nødvendigt. Det har jo aldrig hjulpet dig at lade være, så måske kan det faktisk hjælpe dig at gøre det. Det tjener dig selv godt, selvom du ikke føler det sådan lige nu.

    Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er din læge eller hos Sct. Nicolai tjenesten, at du har fået at vide, at du skal være misbruger for at kunne få hjælp?
    Under alle omstændigheder ville jeg nok seriøst overveje at skifte læge, hvis det var mig. Jeg forstår ikke, at han afviser dig og ikke gør mere for at hjælpe dig. Hvis han ikke kan finde på andet, har han mulighed for at henvise dig til en psykiater eller til samtaler i distriktspsykiatrien. Det kan en psykiater også. Din læge kunne også have testet dig for depression eller have henvist dig til en psykiater for at blive testet.

    Så som jeg ser det, kan et lægeskifte blive næste skridt. Du kunne nok finde en læge, der var til større hjælp, lyder det til. Du kan også insistere på, at han henviser dig til en psykiater.
    Nogle psykiatere er meget fokuserede på medicin men nogle af dem kan også være rigtigt gode til at tale med mennesker og forstår mange ting. Psykiatrisk behandling er gratis og kræver kun en henvisning fra lægen og den kan han uden videre give dig, hvis du beder om det - og hvis han vil. Vil han ikke det, vil jeg mene, at lægeskifte er en nødvendighed. Hvad skal man bruge en læge til, der ikke prøver at hjælpe én?

    Selvfølgeligt vil det kunne være lindrende at tale med et andet menneske som f.eks. i Sct. Nicolaitjenesten eller et andet sted. Men det alene vil aldrig kunne løse dine problemer. Det kræver mange og længerevarende samtaler med en professionel behandler. Fordi dine problemer går tilbage til en belastet opvækst og et mangeårigt samliv med en alkoholiker.

    Er du selv vokset op i et hjem med alkoholisme, vil du måske kunne få udbytte af at se denne hjemmeside. Der kunne i så fald være en mulighed for at kunne tale med ligestillede: http://www.aca-danmark.dk/
    Hvis du søger på google på 'voksne børn' vil der også komme muligheder op med 'voksne børn af misbrugere' og 'voksne børn af psykisk syge' o.a.


    Mange hilsner Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.