Hjælp.
Jeg ved ikke hvor jeg kan henvende mig,min verden er gået i 1000 stykker.
Min kæreste skred for 4 dage siden.Hun har skiftet telefon nr,så jeg ikke kan komme i kontagt med hende.Jeg prøver her i gemmen at høre om der evt skulle være een,der kunne give mig et godt råd om hvad jeg gør nu.
Min vennekreds er meget begrændset,så har derfor ingen hjælp der.
Nu håber jeg virkelig,at en eller anden kan hjælpe mig med et godt råd.
Jeg har surfet på nettet,men ikke fundet noget jeg kunne bruge til noget.
Hjælp mig er ensom.
Min kæreste skred for 4 dage siden.Hun har skiftet telefon nr,så jeg ikke kan komme i kontagt med hende.Jeg prøver her i gemmen at høre om der evt skulle være een,der kunne give mig et godt råd om hvad jeg gør nu.
Min vennekreds er meget begrændset,så har derfor ingen hjælp der.
Nu håber jeg virkelig,at en eller anden kan hjælpe mig med et godt råd.
Jeg har surfet på nettet,men ikke fundet noget jeg kunne bruge til noget.
Hjælp mig er ensom.
Kommentarer
Kærestesorg kan ingen tage.
Du får ikke noget ud af at få kontakt. Det vil kun blive værre for dig.
Du er ikke den eneste, vi er mange som enten oplever eller har oplevet denne sorg.
Jeg ved det er meget hårdt, man kan ikke tænke på andet. Man er ulykkelig og tror ikke, man overlever.
Men alligevel, jeg gjorde og to i min familie gjorde.
Jeg sagde, tag ud og snak med andre, få tankerne væk, sid ikke alene, men opsøg andre steder.
Det er lige meget hvad, bare man gør noget.
Den ene var dybt, dybt ulykkelig, men for hver dag gik det lidt bedre og en dag, en tilfældig dag, mødte han en anden.
Tro mig, sådan går det også dig, selv om du føler dig meget fortvivlet lige nu.
kunne give mig et godt råd.Trænger til et menneske at snakke med.
Jeg har søgt nettet igemmen,men intet fundet.Jeg håber du eller en anden vil
prøve at hjælpe mig.Det du svarrede mig,siger jeg mange tak for,men som du selv har prøvet,er der stadigvæk en masse spørsmål,og et Kæmpe tomrum der har meldt sig.Og når man som jeg ikke har nogen større venskabs kreds,at læne/få opbakning fra men er helt alene om at få det til at passe ind så er det ikke helt så lige til desværre.
Endnu engang mange tak for dit svar,håber at høre fra dig igen.
Jeg kan forstå, at du har brug for at tale med nogen. Jeg vil råde dig til at ringe til Sct. Nikolai tjenesten. Der plejer altid at være et venligt menneske, der vil lytte. Det er ganske vist et sted, der har en religiøs baggrund. Men det skal du ikke være nervøs for. De tilbyder hjælp og prædiker ikke noget.
Du kan finde telefonnumre og åbningstider her:
http://www.sctnicolaitjenesten.dk/index.php?id=1113
I venstre side af skærmbilledet kan du klikke på de enkelte landsdeles lokalafdelinger.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg føler med med dig. Nu, jeg sidder og læser hvad du skriver kan jeg tydeligt fornemme , hvor forfærdeligt det var dengang.
Jeg ville så gerne kunne tage sorgen fra dig, for jeg ved det brænder i sjælen.
Jeg kunne ikke spise, ja, som du ser, jeg ved, det er en grusom følelse.
Jeg kan huske, jeg talte med en anden om det og det viste sig, at både hun og jeg havde det forfærdeligt på samme tid. Bare det at kunne tale med en, som kendte følelserne var godt.
Kameliadamen gav dig et råd, som jeg også benyttede mig af, dengang.
Det hjælper at tale med andre om det, men det fjerner ikke den smerte man føler i øjeblikket, jeg ved det.
Men det er næsten det eneste man kan gøre, tror jeg. Det, at man kan dele sin sorg med nogen.
Vi mennesker er jo forskellige, jeg snakker bare, når jeg møder mennesker tilfældigt. Om alt muligt, vejret, som er den sædvanlige indledning til en lille snak.
Bare det at få tankerne væk et øjeblik hjælper meget.
Jeg ved jo ikke om du kan det. Snak med naboen om at det er dejligt, det snart er forår. Eller noget andet almindelig hverdags snak.
Måske har du et familiemedlem, du kan kontakte, hvor du bedre kan komme af med noget af sorgen.
Gå en tur ud i luften. Jeg ved man næsten ikke kan tage sig sammen, men prøv alligevel. Kig på omgivelserne. Fuglene, himlen eller noget der vækker din interesse en smule. Måske en hund du møder på din vej. Grin nu ikke, det hjælper. Min største ven i nøden var den hund, der slikkede mine hænder, medens jeg græd.
En læge, jeg opsøgte, rådede mig til at gå på værtshus. Ja ja, ikke for at drikke, men for at få kontakt med andre mennnesker. Jeg blev først forfærdet, men jeg gjorde det. Og på et tidspunkt mødte jeg min nuværende mand.
Mit familiemedlem, som følte sig helt knust, tog på en lille ferietur sammen med en kammerat. Og der mødte han sin kone. De har holdt sammen siden. Det tror jeg bestemt ikke, han havde regnet med skulle ske.
Jeg ved alt for godt, hvordan du har det. Men jeg lover dig, det går over. Det skal bare have sin tid. Selv om det er utrolig svært i øjeblikket at tro.
Mange hilsener.
Mange tak igen,men du skriver til mig at jeg skal snakke med nogen.Undskyld men hvem da ?,har prøvet det råd jeg fik.Jeg er næsten lige tilflyttet til nordjylland,så at snakke med naboer er ikke på tale endnu.
føler mig som palle alene i verden.Jeg har selv hund,som jeg elsker/er min
bedste ven i verden.men mangler een/nogne at snakke med.Undskyld håber du forstår mig,er pokkers ensom.
venlist andersen67
Ja, jeg forstår dig godt. Jeg forstår også, du sikkert har mere svært end jeg med at komme i kontakt med andre.
Er det et øde sted du bor. Er der langt til naboerne.
Hvis ikke, så banker du på en dør . Det ville jeg gøre. Sige, du er den nye nabo og du lige ville hilse på.
Måske træffer du en, der er villig til at småsnakke lidt. Der kan da ikke ske noget særligt ved det.
Hvad med indkøbscenter. Vi har en brugs og efterhånden snakker jeg med flere der. Du kan bede om hjælp til et eller andet, en opskrift f.eks. De fleste mennnesker er flinke. Man behøver bare at veksle et par ord.
Kontakt med andre mennesker er godt.
Bibliotek, det er også et sted, hvor man kan møde andre. Udstillinger.
Er der ikke en cafe, hvor du kan drikke en kop kaffe, så begynder du bare at snakke. Det behøver ikke være andet end et par ord.
Går man en tur med hunden er det nemt at komme i kontakt, medmindre altså det er et øde sted, så du ikke møder nogen.
Jeg er godt klar over, det er svært at overskue lige nu, men prøv lidt alligevel.
Støvsug huset, verdens kedeligste job, men det er bedre end sætte sig og bare tænke.
Puds vinduerne, det hjælper selv om du ikke tror det. Jeg ved, det er uhyggeligt svært, men jeg tog altså selv på værtshus, dansede og snakkede, som jeg fortalte i det andet indlæg.
Jeg var dybt ulykkelig, da jeg tog hjemmefra, men det hjalp alligevel.
Og pludselig en dag opdagede jeg, at jeg ikke var ulykkelig mere. Faktisk skete det fra det ene sekund til det andet, til min meget store overraskelse.
Det samme skete for mit familiemedlem. Han ringede midt om natten fra feriestedet og var lykkelig.
Det skulle da være mærkeligt om ikke du også lige pludselig bliver klar over, du stadig kan leve.
Du skal bare lige over den første værste tid.
tid på mig.Nej jeg boer ikke på en øde ø,men det med at møde andre mennesker,er ikke min stærkste side.Uden at sige for meget,er jeg bare ensom
De forslag du stiller mig,er helt okey men trænger bare til at snakke.Ikke gå lange ture med min hund,men snakke er møj fortvilvet.Ved godt at det kan tage lang tid at komme over.Hvad gør man imens,det står på ?.
Ja, hvad gør du. Det er ikke nemt at give nogen råd, hvis du har meget svært ved at tage kontakt til nogen.
Har du ikke et eneste menneske, der gider lytte lidt til dig. Har du ikke en i familien, en der er til at tale med.
Måske kunne du snakke med præsten. Ja, det er bare et forslag.
Du kunne måske sætte dig og skrive din sorg ned. Jeg skrev selv en del breve, som aldrig blev sendt.
Jeg mener heller ikke, du skal gå lange ture med din hund, det er fordi, det er lettere at komme i kontakt med andre, hvis man har hund med.
Har du slet ikke overvejet nogle af mine forslag.
Tro mig, jeg forstår til fulde din sorg. Men som dagene går vil det blive nemmere at bære den.
Jeg fornemmer, at du 'altid' har haft det svært socialt og ikke har så let ved at skabe kontakt med andre mennesker?
Det virker som om, at bruddet med din kæreste så at sige er hovedet på sømmet?
Hvis man tidligere i livet har oplevet meget sorg, så vil hver ny sorg virke stærkere, fordi den vækker alle de gamle sorger til live igen.
Hvis man tidligere i livet har oplevet mange svigt, så vil hvert nyt svigt virke stærkere, fordi det vækker alle de tidligere svigt til live igen.
Hvis det forholder sig sådan, at ensomhed har været et problem for dig igennem livet og du har været udsat for meget sorg og mange svigt, så vil jeg opfordre dig til at søge noget professionel hjælp til at få det bedre.
Ofte handler ensomhed ikke meget om, at man ikke har mennesker omkring sig. Det handler mere om en indre tilstand, hvor man kan have svært ved at skabe kontakt og danne tilknytning til andre mennesker. Det kan man arbejde med i et terapiforløb, hvis man er motiveret for det.
Når man mister noget, så er det meget vigtigt at finde noget andet at erstatte det med, så man ikke står midt i det tomrum og et Ingenmandsland. Du må altså prøve at finde noget, der kan erstatte det, du har mistet. Du mangler nogen at tale med, som vil lytte og kan forstå og som kan hjælpe dig til at se nogle udveje og få det bedre. Det kunne måske være en terapeut eller en psykolog?
Ikke fordi, der er 'noget galt' med dig (slet ikke) - men fordi, det lyder som om, at du kunne have brug for den hjælp og støtte til at komme igennem det her og få taget hånd om dit liv på en ny måde.
Når man er nytilflytter, kan det være rigtigt svært at komme ind i lokalsamfundet og starte forfra. Det kan kræve, at man involverer sig i nogle foreninger, frivilligt arbejde eller andet. Men før man kan det, må man have et vist overskud og en positiv forventning om, at man får noget godt ud af det og har noget at give af. Den situation er du nok ikke i lige nu. Derfor kan det også være godt at få talt alt det her igennem med en professionel, så du kan få mere energi og lyst til og mod på bagefter at gøre nogle andre mere udadvendte ting.
Kærlig hilsen Helene