Hej igen.Jeg har været ved min læge,men han kunne ikke hjælpe mig,med andet end beroligene/sovepiller.Jeg må indrømme at jeg blev dybt skuffet.
Jeg troede at der måske fandtes et sted,hvor man kunne henvende sig når ens liv er gået i smudder.Men som han forklarede mig skulle jeg have et problem,med enten alkohol eller et stofmisbrug.
Så som du/i sikkert kan forstå,sidder jeg nu tilbage med en tæmmelig tom fornemmelse.Hvad gør jeg nu?.
Nu ved jeg slet ikke nogen ting.
Kigger lige for første gang i flere timer.
Jeg forstår godt din skuffelse. Jeg er også meget skuffet. Jeg havde håbet han kunne/ville hjælpe.
Kunne han virkelig ikke henvise dig til en psykolog. Hvad skal jeg dog sige til dig. Jeg ville så gerne hjælpe.
Hvad med en psykoterapeut. Hvis du kunne få et par samtaler var det måske ikke så dårligt. For det du trænger til er en at snakke med.
Jeg har ingen anelse om, hvad det koster, men måske er det ikke så dyrt. Selv om man skal betale noget kan det måske hjælpe. Bare det, der er en, der lytter. Du kan sikkert få et par gode råd også.
Kærestesorger er ikke nok til, at du kan få hjælp. Så hvis du det er det, du har fortalt lægen om, så forstår jeg godt, at hans eneste tilbud har været piller.
Hvis du derimod har fortalt ham, hvad du har skrevet herinde: At du mest af alt har lyst til at dø, ikke kan finde nogen mening med tingene, er dybt ensom, har svært ved at åbne dig for andre o.s.v., så vil grundlaget for at få hjælp være et helt andet.
At man skal have et misbrugsproblem for at få hjælp, det er jo ikke helt rigtigt. Da min læge i sin tid ikke havde grundlaget for at henvise mig til en psykolog, så henviste han mig til samtaler under distrikts-psykiatrien.
Så det er jo også en mulighed, at din læge bare ikke er særligt lydhør.
Men som du kan se, så handler det både om, om du helt ærligt har givet tydeligt udtryk for, hvor store problemer du har og det handler om, hvorvidt din læge er god til at lytte ordentligt og prøve at finde hjælpemuligheder.
Så hvad du gør nu? Det kommer an på, hvilke af tingene der er gået galt i kommunikationen. Har du ikke ærligt fortalt om, hvordan du virkeligt har det inderst inde (ikke p.g.a. kærestesorger men i det hele taget), så må du prøve igen og virkeligt insistere på at få noget hjælp i form af samtaler med én eller anden.
Hvis det derimod er din læge, der ikke har lyttet ordentligt til dig og bare fejet dig af, så ville jeg helt sikkert overveje at skifte læge.
Som den tredje mulighed kan du selv finde en terapuet eller psykolog - men det er rimeligt dyrt, så jeg ved jo ikke, om du har økonomisk mulighed for det.
Du ved, at du har brug for hjælp og du har nu prøvet at søge den. Det er rigtigt godt. Så skal du ikke give op, fordi tingene ikke lykkes første gang.
Jeg tror du/i misforstod mig igår,jeg har søreneme åbnet mig over for ham,samt fortalt meger end jeg er kommet ud med her.
Jeg er nu heller ikke bange for at fortælle jer lidt af det.Jeg er en mand på 42 år,og har ikke haft den nemmeste opvæskt,jeg kommer op renligt fra København.
men efter at have mødt den eneste ene,flyttede vi til jylland.Hun hvade desværre et alkohol problem,som jeg ikke kunne hjælpe hende med,med det resutat at hun døde af det.(nåede at være sammen med hende i ca 17 år).
Mødte efter et par års sorg/ensomhed,den jeg endelig troede at jeg turde binde mig til,og prøve lykken med.Men står nu tilbage med et stort tomrum.
Tro mig jeg er godt nok fortvilvet,det kræver meget af min "stolthed",at bede
fremmede mennesker om hjælp.Jeg ved bare ikke hvad jeg gør nu,er ikke den rigeste person der findes.Så dyr lægehjælp er udelukket,og min læge fatter tilsydeladene ikke ret meget om hvad jeg siger til ham.Hvad gør jeg nu?please hjælp mig.
Jeg kan godt se, du har det ikke godt. Jeg føler med dig, men har svært ved at sætte ord på.
Jeg skrev gratis samtalehjælp på google og fandt disse sider. Måske skulle du prøve.
Hej igen og endnu engang tak for din hjælp.har prøvet den google side du henviste til,men der er kun betalings nummer jeg kan finde der.fik dog en telefon svarre som jeg håber ringer tilbage.
Tager mod alle de råd jeg kan få.så mange tak skriver og fortæller om jeg får noget ud af telefonsvarren.
Du kan da hurtigt få sagt farvel, hvis ikke det er noget alligevel. Jeg er lidt nervøs ved at lægge det link. Jeg aner ikke, hvad det er for mennesker.
Men det er jo ikke andet end det du selv kan finde.
Jeg vil nok helst anbefale
Det er meget veligt af dig at prøve at hjælpe mig,men jeg løber stadigvæk hovedet mod en mur.Jeg prøvede de tre links/råd du gav mig,men fik kun kontagt med Sctnicolaitjensten.Som igen forklarede mig at jeg skulle være
misbruger af den ene eller art.
For mig at se er det åbenbart,ikke tilladt at være et"normalt"menneske,
hvis hverden osse kan brude sammen.For der findes åbenbart ingen hjælp hvis/når det sker.Siger dig dig var jeg ikke fortvilvet før,så er jeg det sørme
nu .hej
Det er hårdt at være menneske. Jeg forstår ikke, du fik den besked, at du skulle være misbruger.
Jeg ringede selv , dengang jeg trængte til at tale med nogen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal foreslå.
citat
Alle tjenesterne arbejder efter de samme normer. Man kan henvende sig anonymt; og medarbejderne har tavshedspligt.
Der er tale om et folkekirkeligt arbejde, der kan benyttes af alle. Tjenestens formål er at tilbyde en lyttende samtale, ikke rådgive eller missionere.
citat slut
Hvis det var mig ville jeg prøve igen. Der er jo god mulighed for at træffe et andet menneske, som er mere forstående.
Nu forstår jeg ikke rigtig noget. Jeg har ringet dertil og fået oplyst, at alle kan ringe. Der er ikke tale om, det behøver at være misbrug. Jeg ringede på københavns nummeret og talte med en venlig mand. Han sagde, at alle var velkomne.
Kommentarer
Jeg troede at der måske fandtes et sted,hvor man kunne henvende sig når ens liv er gået i smudder.Men som han forklarede mig skulle jeg have et problem,med enten alkohol eller et stofmisbrug.
Så som du/i sikkert kan forstå,sidder jeg nu tilbage med en tæmmelig tom fornemmelse.Hvad gør jeg nu?.
Nu ved jeg slet ikke nogen ting.
Kigger lige for første gang i flere timer.
Jeg forstår godt din skuffelse. Jeg er også meget skuffet. Jeg havde håbet han kunne/ville hjælpe.
Kunne han virkelig ikke henvise dig til en psykolog. Hvad skal jeg dog sige til dig. Jeg ville så gerne hjælpe.
Hvad med en psykoterapeut. Hvis du kunne få et par samtaler var det måske ikke så dårligt. For det du trænger til er en at snakke med.
Jeg har ingen anelse om, hvad det koster, men måske er det ikke så dyrt. Selv om man skal betale noget kan det måske hjælpe. Bare det, der er en, der lytter. Du kan sikkert få et par gode råd også.
Mange venlige hilsener
Forstår godt, at du er dybt skuffet.
Kærestesorger er ikke nok til, at du kan få hjælp. Så hvis du det er det, du har fortalt lægen om, så forstår jeg godt, at hans eneste tilbud har været piller.
Hvis du derimod har fortalt ham, hvad du har skrevet herinde: At du mest af alt har lyst til at dø, ikke kan finde nogen mening med tingene, er dybt ensom, har svært ved at åbne dig for andre o.s.v., så vil grundlaget for at få hjælp være et helt andet.
At man skal have et misbrugsproblem for at få hjælp, det er jo ikke helt rigtigt. Da min læge i sin tid ikke havde grundlaget for at henvise mig til en psykolog, så henviste han mig til samtaler under distrikts-psykiatrien.
Så det er jo også en mulighed, at din læge bare ikke er særligt lydhør.
Men som du kan se, så handler det både om, om du helt ærligt har givet tydeligt udtryk for, hvor store problemer du har og det handler om, hvorvidt din læge er god til at lytte ordentligt og prøve at finde hjælpemuligheder.
Så hvad du gør nu? Det kommer an på, hvilke af tingene der er gået galt i kommunikationen. Har du ikke ærligt fortalt om, hvordan du virkeligt har det inderst inde (ikke p.g.a. kærestesorger men i det hele taget), så må du prøve igen og virkeligt insistere på at få noget hjælp i form af samtaler med én eller anden.
Hvis det derimod er din læge, der ikke har lyttet ordentligt til dig og bare fejet dig af, så ville jeg helt sikkert overveje at skifte læge.
Som den tredje mulighed kan du selv finde en terapuet eller psykolog - men det er rimeligt dyrt, så jeg ved jo ikke, om du har økonomisk mulighed for det.
Du ved, at du har brug for hjælp og du har nu prøvet at søge den. Det er rigtigt godt. Så skal du ikke give op, fordi tingene ikke lykkes første gang.
Hilsen Helene
Jeg er nu heller ikke bange for at fortælle jer lidt af det.Jeg er en mand på 42 år,og har ikke haft den nemmeste opvæskt,jeg kommer op renligt fra København.
men efter at have mødt den eneste ene,flyttede vi til jylland.Hun hvade desværre et alkohol problem,som jeg ikke kunne hjælpe hende med,med det resutat at hun døde af det.(nåede at være sammen med hende i ca 17 år).
Mødte efter et par års sorg/ensomhed,den jeg endelig troede at jeg turde binde mig til,og prøve lykken med.Men står nu tilbage med et stort tomrum.
Tro mig jeg er godt nok fortvilvet,det kræver meget af min "stolthed",at bede
fremmede mennesker om hjælp.Jeg ved bare ikke hvad jeg gør nu,er ikke den rigeste person der findes.Så dyr lægehjælp er udelukket,og min læge fatter tilsydeladene ikke ret meget om hvad jeg siger til ham.Hvad gør jeg nu?please hjælp mig.
Jeg kan godt se, du har det ikke godt. Jeg føler med dig, men har svært ved at sætte ord på.
Jeg skrev gratis samtalehjælp på google og fandt disse sider. Måske skulle du prøve.
http://www.degulesider.dk/de-gule-sider ... C3%A6lp/1/
Det kan være Helene har et bedre råd til dig. Hun er virkelig god til at hjælpe, mener jeg.
Mange hilsener
Jeg kan se, der kun kommer en side frem, prøv selv at skrive gratis samtalehjælp på google, så kommer der flere op.
Tager mod alle de råd jeg kan få.så mange tak skriver og fortæller om jeg får noget ud af telefonsvarren.
Det er muligt, det kun er en lille samtale, men lidt har også ret.
Der er flere. Nogen må vel tale sandt, håber jeg . For jeg har set, der står gratis på nogen.
Venlig hilsen
http://www.institutforbalance.dk/en_gratis_samtale.htm
Du kan da hurtigt få sagt farvel, hvis ikke det er noget alligevel. Jeg er lidt nervøs ved at lægge det link. Jeg aner ikke, hvad det er for mennesker.
Men det er jo ikke andet end det du selv kan finde.
Jeg vil nok helst anbefale
http://www.sctnicolaitjenesten.dk/
Det er meget veligt af dig at prøve at hjælpe mig,men jeg løber stadigvæk hovedet mod en mur.Jeg prøvede de tre links/råd du gav mig,men fik kun kontagt med Sctnicolaitjensten.Som igen forklarede mig at jeg skulle være
misbruger af den ene eller art.
For mig at se er det åbenbart,ikke tilladt at være et"normalt"menneske,
hvis hverden osse kan brude sammen.For der findes åbenbart ingen hjælp hvis/når det sker.Siger dig dig var jeg ikke fortvilvet før,så er jeg det sørme
nu .hej
Det er hårdt at være menneske. Jeg forstår ikke, du fik den besked, at du skulle være misbruger.
Jeg ringede selv , dengang jeg trængte til at tale med nogen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal foreslå.
citat
Alle tjenesterne arbejder efter de samme normer. Man kan henvende sig anonymt; og medarbejderne har tavshedspligt.
Der er tale om et folkekirkeligt arbejde, der kan benyttes af alle. Tjenestens formål er at tilbyde en lyttende samtale, ikke rådgive eller missionere.
citat slut
Hvis det var mig ville jeg prøve igen. Der er jo god mulighed for at træffe et andet menneske, som er mere forstående.
Nu forstår jeg ikke rigtig noget. Jeg har ringet dertil og fået oplyst, at alle kan ringe. Der er ikke tale om, det behøver at være misbrug. Jeg ringede på københavns nummeret og talte med en venlig mand. Han sagde, at alle var velkomne.