Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Ang. cutting og selvmordsforsøg, så er det en rigtig dum idé. Dine ar forsvinder ikke, og du vil ikke kunne vise dig nogen offentlige steder - med bare arme (eller ben hvis det er dér du skærer.) Det er selvfølgelig ikke dét du muligvis tænker på nu, mens det sker - men prøv at tænk på din fremtid. Selvmord er den lette løsning på et midlertidigt problem - det ved vi alle. Men jeg syntes du skal kæmpe for det. Kæmp for at være dig, og så kan du så se ned på dem, der holder dig udenfor, og snakker grimt om dig. Det er jo udelukkende kun dem, der er blinde for at du muligvis er en dejlig person der er blevet misforstået.
Du kan evt. komme ud af det, ved at henvende dig til dem du virkelig stoler på. Eller nogle der er helt anonyme. Det letter altid, at komme af med et så stort pres, og den byrde at have liggende på sine skuldre. Det er ubehageligt og ensomt, det ved jeg. Så hellere have en stor tudetur, hvor du kan råbe og skrige og tænke hvad du vil. Men cutting - det er en dum idé. Og selvmord det er endnu værre. Specielt hvis det er piller - for hvis du så overlever, risikerer du bare at dø senere.
Når du sårer andre, på grund af indre smerte, er det ikke noget du tænker over vil jeg tro. Jeg tænker, at du må ud med det på en eller anden måde. Dette gør dig ikke til en dårlig person. Du lider, og det kan ingen bebrejde dig.
Jeg håber at du får det bedre min kære. Ingen mennesker fortjener at lide som du. P.s. giv din far nogle tæsk.
Jeg havde helt misset, at du havde skrevet d. 23. Det er derfor, jeg først svarer nu.
Gode veninder er guld værd. Hvor er det godt, at du har Christel og Annika, der støtter dig. Det værste er, hvis man er alene om det hele.
Hvor er det godt at høre, at du er kommet i kontakt med kommunen, så der sker noget. Forstår jeg det rigtigt, at du har talt med en sagsbehandler? Jeg forstår ikke helt, om du ønsker, at hesten skal skrives over i dit navn eller om det er noget, der er blevet besluttet?
Selvmordstrusler er bare ALDRIG i orden. Slet ikke når det er forældrene, der truer deres børn med det. Trusler er i det hele taget bare slet ikke okay.
Hvor er du bare stærk, at du nu virkeligt kæmper for dig selv på den bedste måde. Det vil hjælpe dig for resten af livet :-)
Mange kærlige hilsner
Helene
Jo jeg ønske at hesten bliver skrevet over i mit navn, men tror at det bliver en kamp.. med pengene.. For nu er der ingen hjælp at hente fra mine forældre mere, der ikk noget der hedder hest hjemme ved os.. Så jeg må klare mig selv fra nu af.. Jeg tror ikk lige at jeg kan give min far nogle tæsk, det er jeg sq for svag til.. Selvom at vi har fået kontaktet kommunen, så tænker jeg stadig på selvmord.. For alt er bare sort for mig, jeg aner ikk hva jeg vil.. Jeg kan ikk tage nogen beslutninger mere.. Bliver jeg spurgt om noget, så svarer jeg bare.. Det ved jeg ikk, jeg ved ingen ting mere.. Jeg er også super glad for at jeg har christel og annika, ved sq ikk hva jeg skulle ha gjort uden dem
Ja, det bliver nok ikke let at komme til enighed om hesten. Her har dine forældre jo virkeligt et magtmiddel, de kan bruge, så de kan prøve at få dig til at makke ret.
M.h.t. at klare sig selv økonomisk, så kan og skal du selvfølgeligt ikke det. Dine forældre har forsørgerpligt over dig, til du er 18 år. De får også børnefamilieydelsen til dig. Den kan i visse tilfælde overgå til den unge selv. Disse ting kan kommunen også hjælpe dig med at finde en løsning på, når det kommer dertil. Selvfølgeligt skal du ikke være selvforsørgende endnu.
Selvfølgeligt kan du ikke give din far nogle tæsk. Derfor er du jo ikke svag. Jeg tror mest, at det var ment symbolsk. At du ikke skal give op overfor ham.
Det er helt forståeligt, at du stadigt har selvmordstanker. Selvom du har fået kontakt med kommunen og der sker noget nu, så betyder det desværre ikke, at alle dine problemer bare løser sig. For du har taget følelsesmæssigt skade af at vokse op under sådanne forhold. Det kan (desværre) tage mange år at få bearbejdet en dårlig opvækst og få det godt. Men en forudsætning for, at man overhovedet kan få det godt, er at man kommer væk fra de mennesker, der skader én. Og jo tidligere man kommer væk og får hjælp, desto større chance er der for, at man klarer sig og kommer igennem. Du er heldigvis kommet ud af det, mens du stadigt er så ung.
Først når man er kommet væk, kan man begynde at arbejde på helbredelse. Man bliver ikke bare velfungerende og glad, fordi man kommer væk. Du har uden tvivl fået nogle ar på sjælen af det, du har været ude for. Derfor får du brug for professionel hjælp til at få det bedre. Det har store omkostninger for børn, der har forældre, der ikke magter livet.
Det er også helt naturligt, at alting er sort for dig lige nu og at du ikke aner, hvad du selv vil. Det er helt naturligt, at du ikke kan træffe beslutninger mere. Det er helt naturligt, at du føler, at du slet ikke ved nogen ting mere og at din hjerne måske nærmest går i sort, hvis du skal tage beslutninger.
Problemerne er kommet helt frem i dagens lys, du har søgt hjælp, du taler med andre om det, der sker nogle forandringer. Det betyder, at du ikke på samme måde hele tiden skal være klar i hovedet og parat til at klare alting. Nu kan du ligesom på en måde slappe mere af, for nu har du gjort, hvad du kunne lige nu. Det er helt naturligt, at du reagerer, som du gør efter så langt tids følelsesmæssig stress.
Selvom det stadigt ser sort ud, så er du allerede nu i gang med at arbejde hen imod noget bedre. Men det tager tid og der venter stadigt hårde perioder. Men efterhånden som du oplever, at de ydre problemer løser sig og at du får hjælp, vil du sikkert også få mere energi og overskud og opleve, at du bliver gladere. Jeg tror på, at det går den rigtige vej og at du nok skal klare dig.
Mange hilsner Helene
Alle ved at teenagere og forældre ikke nødvendigvis kommer overens med meninger og handlinger
Men at du tager over til din veninde, og Mor truerer med selvmord og at gøre dig "forældre løs" - simpelthen til at grine over.. misforstå mig nu ikke, men det lyder lidt som min søn, når han ikke lige må få en is, eller dets lige :P Dog er han undskyldt (han er 3 år)
Det her vil nok lyde en smule hårdere end ment, Men dine forældre har et trumf kort, som Helene så fint påpeger. Din hest, det eneste dine forældre med 100% garanti ved at de kan smadre dig indvendigt, når det ikke lige skal køre efter deres små hoveder.. Men var det ikke en idé at se, hvem er jer 3 der kan være koldest?
Et forslag, kan jo være at skrive noget RIGTIG negativt ned på papir, såsom et seriøst og detaljeret selvmordsbrev.. Derefter forsøge at grine af det og "se" hvor sygt det lyder inde i dig selv for derefter at destruere det
Så teknisk set, begår du jo "selvmord" bare i en alternativ verden.
Ved godt det er noget tid siden jeg har været inde og holde øje med dette debat forum, men det betyder ikke jeg ikke har tænkt på det, har dog bare ligget syg
Ligesom alle andre deltagende i forumet, så håber jeg også seriøst at der sker noget ualmindelig positivt med dit væsen snart
Mange tanker
Dexter4220