Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Ja, det er svært at tro på, at det kan blive bedre, når man ikke længere kan se meningen med livet. Men når du oplever, at der begynder at ske nogle forandringer, så kan det være, at du begynder at se lidt lysere på det. Når du oplever, at du faktisk selv kan skabe positive forandringer i dit liv, plejer man at få mere styrke, håb, mod og mere selvtillid. Det er ikke noget, der går hurtigt men det hjælper. Så jeg håber, at du begynder at få noget mere håb om og tro på, at det kan og vi blive bedre, når du har talt med din læge på torsdag.
Husk nu, at det er meget vigtigt, at du fortæller, hvor galt det virkeligt er. Fortæl, at du tænker på selvmord. Hvis du ikke fortæller, hvad de f.eks. siger til dig og at du er blevet slået og truet og den slags, så kan det være, at din læge måske tror, at det bare er almindelige familieproblemer. Det er vigtigt, at din læge forstår, at det er værre end det. De ting du har fortalt, er IKKE okay.
Jeg kan forstå, at du føler, at der bliver gjort forskel på dig og dine søskende. Det er slemt at opleve. Det får bestemt én til at føle, at man er mindre værd end de andre. Men det er du IKKE. Desværre er det ikke ualmindeligt, at der er én i familien, der bliver det sorte får. Om det er sådan hjemme ved dig, kan jeg selvfølgeligt ikke vide. Det lyder ikke som om, at dine forældre har meget overskud og ikke har så let ved at tale om tingene og har det svært med følelser og den slags. Det mærker dine søskende sikkert også på forskellige måder, selvom de måske får flere ting end du gør.
Det lyder meget mærkeligt, at du skal arbejde mere for at dine forældre kan få børnepenge.
Kærlig hilsen
Helene
Det med børne penge, det er fordi at de børn som bare går hjemme og tuller rund, når de er gået ud af skolen og ikk lige ved hva de ska lave.. Der er så blevet lavet en ny regl om at de børn som er under 18 år og som går hjemme efter de er gået ud af skolen, de ska ha et arbejde.. For ellers blive børnene pengene taget fra forældrene.. For så vil kommunen ikk betale børnepenge
Jeg kan jo så forstå, at du er gået ud af skolen?
Og at du ikke er gået i gang med en uddannelse?
Og at du i forvejen har ét job?
Det kan jo være ret svært at koncentrere sig om uddannelse og arbejde, når man har det meget skidt, det er bestemt også noget, du kan tale med lægen om. Det er meget vigtigt.
Men sig mig engang... du har gået hos psykolog før og hun mente altså ikke, at hun kunne hjælpe dig. Skete der så bare ikke mere?
Hvad med kommunen? Har de været involveret på noget tidspunkt?
Mange hilsner Helene
Jeg er fuldstændig enig med Helene, har læst jeres indlæg og er mildest talt i chock.
Jeg er 24 år gammel, Jeg havde en eks kæreste, der var lidt i din situation..
Det er et par år siden, men kan huske forløbet..
Din læge vil uden skyggen af tvivl, snakke forløbet igennem med dig, vudere om du skal videre til en specialist, hvilket du uden tvivl skal!
Men selv enkelte læger kan være langsomme i betrækket, det er farede min eks og jeg.
Du kan som en ekstra ordinær ting, søge om hjælp møde op på kommunen og snakked med din ungdomssagsbehandler/familievejleder, som alle med et cpr. nummer har tildelt pr automatik.
Der kan du HVIS det lykkedes, komme videre i systemmet og kommunen har pligt til at få en lægelig vudering, for at se - hvordan din psyke er tilredt.
De kan få myndig gjort eller flyttet og smide dig i en behandling, hvor du sandsynligvis vil snakke med andre omkring din alder med en lignende miserabel erfaring.
Hvis du har nogen, der står ved din side og gerne vil bevidne dit udsagn, vil det i den grad styrke din sag og det er hurtigt.
Jeg har set denne destruerende effekt på et par mennesker i min tid og det fører intet godt med sig.
Vi lever alle kun en gang, det er på tide du også begynder
Mange bekymringer
Dexter4220 / Heino
Ja kommunen har været indvoldveret hele tiden.. Men altså kommuner de er jo så langsomme og man ska gøre alt selv.. Jeg har forsøgt at ringe til dem og jeg har lagt beskeder og skrevet emails, men man hører aldrig fra dem.. Så der føler jeg mig allerede svigtet igen, for der får mig jo bare til at tænke på at, nå men deervel ligeglade med mig.. Jeg blev smidt over på handicap afdelingen også skulle de gå videre med sagen derfra.. Men jeg har ikk hørt fra dem siden d. 28 april sidste år og det er noget tid siden og dem har jeg også forsøgt at kontakte, men forgæves igen.. Jeg har også prøvet af forklare min mor at jeg godt vil snakke med en psykolog, men hun kan slet ikk se hvorfor jeg ska snakke med sådan en.. Jeg har det da meget fint, så hun kan slet ikk se problemet.. Men da skolen snakkede med hende, der var hun fuldstændigt opsat på det og hun ga skolen ret i at jeg skulle snakke med en psykolog, men lige så snart jeg siger at jeg godt vil ha en.. For jeg har brug for det, så siger hun bare.. Hvorfor ska du snakke med en psykolog, du har det sq da fint nok.. Så jeg kan slet ikk se hvorfor du skulle det.. Men hun ga jo skolen ret i det.. Men så tænker jeg jo bare, nå men hun er sq da ligeglad med... Hvordan jeg har det, så meget betyder jeg sq nok heller ikk for hende.. At hun vil sørge for at jeg får det godt.. Men jeg er da glad for at der er nogen der kan se og forstå at jeg har brug for en psykolog..
Jeg tror alle der har læst debatten her kan se at det ikke bare er vrøvl, men at du har brug for hjælp. Jeg synes det er rigtig flot klaret af dig at du har holdt ud så længe, og det er godt at du har fået en tid hos lægen. Det viser jo også at du inderst inde ikke ønsker at dø. Jeg er sikker på at du vil klare det. At du har klaret så meget indtil nu, viser hvor stærk du er, også selvom du har været ved at give op nogle gange. Men selvom du ikke er så gammel, så har du alligevel selv prøvet at kontakte kommunen. Det er flot. Du skal bare fortsætte indtil de hører efter.
Mange tanker herfra
mvh
Der imod skal du møde op personling, og fremlægge din sag, så du bliver sendt videre, og KRÆVE at der bliver gjort noget, for din tilværelse er ikke til at holde ud.
Eller skal jeg personligt nok få vingerne om dig og få dig ud af dit helvede.
Selvfølgelig kan din familie ikke se hvordan du har det, eftersom de giver dig dit daglige helvede, så det er jo "som alting plejer" at være. Derved bliver det hele en smule mere naivt. Desværre er verden også bygget op sådan, at hvis man ikke direkte skriger på hjælp, så får man ingen og det er så mig uforståeligt at du INGEN hjælp for, da kommunen og din læge, samt skole eller tidligere skole kan blive retsforfulgt for ikke at svigte, men det kan være sagen skulle en tur i avisen ? for derved ville de jo benægte et hvert kendskab og de forskellige indvolverede ledere, ville sige "det skal gøres bedre" for at virke positivt, i medierne..
Synes efterhånden at vores helbredssystem er en smule til grin.
Men de ser dig jo som en "økonomisk belastning" so jo længere de kan trække den, jo længere vil de prøve..
Men du skal bestemt banke i bordet for dem.
som du kan se er der jo nogen der bekymre sig om dig, så mon ikke der er en i det offentlige system der kan gøre det samme.
mange kram herfra
Jeg er virkeligt imponeret over, at du har formået at kæmpe så længe og så meget, som du har. Jeg forstår godt, at du er ved at køre træt i det. Det er alt for store byrder, du har båret rundt på alene. Men nu har du noget back-up herfra og du skal til lægen på torsdag. Så hold ud. Nu sker der ialtfald noget.
Dexter har desværre helt ret i, at det kommunale system svigter mange mennesker, der har brug for hjælp. Du må ikke tage det personligt og tro, at det er fordi, de er ligeglade med dig. De kender dig jo slet ikke. Desværre er det blevet sådan, at sagsbehandlerne ude i kommunerne har for mange sager og de ved mange gange ikke, hvordan de skal løse dem, så derfor er der rigtigt mange mennesker, der ikke får den hjælp, de har brug for og ret til. Det har IKKE noget med dig at gøre. Det er kommunenerne, der svigter (bl.a. fordi de skal følge de regler og love som regeringen vedtager og ikke har penge til at ansætte flere sagsbehandlere).
Det er ikke nogen dårlig idé, som Dexter kommer med: At du møder frem nede på kommunen og insisterer på at komme til at tale med din sagsbehandler. Men det kan du nok ikke alene, kan jeg forestille mig. Så i første omgang er det nok bedst at se, hvad der kommer ud af besøget hos din læge på torsdag. Husk, at jo mere åben og ærlig du er omkring de ting, der sker, desto bedre kan lægen, kommunen og andre hjælpe dig. Jeg ved godt, at det kan være svært at skulle fortælle alle de negative ting om sin familie, men det er desværre nødvendigt.
Nej, din mor kan ikke forstå, at du har brug for en psykolog. For hvis du får en psykolog, så ved din mor godt, at der vil ske nogle forandringer i familien. Det vil hun sikkert gerne undgå, for det vil blive svært for hende. Måske er hun også bange for, at det skal komme frem, at I ikke har det godt sammen derhjemme. Det kan være, hun er meget bange for at det bliver afsløret, hvad de har sagt og gjort. Sådan er det desværre ret ofte.
At hun kunne sidde og give din lærer ret i, at du havde brug for psykolog og sige til dig, at du ikke har, er jo kun fordi, at dig kan hun bestemme over. Hun har nok ikke turde sige din lærer imod.
Mange hilsner Helene
Jeg er rigtig glad for alt jeres støtte og alt det i skriver til mig her i debatten.. For jeg syne virkelig at det er ved at være træls det her, Jeg sover ikk om natten og jeg er træt om dagen og jeg spiser ikk noget.. For jeg har mistet appetitten.. Det dårlige er så at når jeg ikk kan sove, så blir jeg hurtigt sur og det går ud over de forkerte.. Nogen gange ville jeg bare ønske at jeg ikk var her
Det er godt, at du er glad for debatten her :-)
Selvfølgeligt er det træls og det er ikke mærkeligt, at du ikke kan sove om natten. Det er utroligt vigtigt at få en ordentlig nattesøvn og det kan være rigtigt svært, når man er i en kronisk stress-tilstand, som du er. Når man ikke får sin søvn, så bliver man lettere udmattet og mere stresset og det kan bl.a. gøre én opfarende. Det er ganske naturligt, men desværre kommer det let til at gå ud over de forkerte og så får man det også dårligt over det, for det er jo ikke det, man ønsker.
Hvem lader du det så gå ud over?
Jeg forstår godt, at du indimellem kan ønske, at du ikke var her længere. Sådan kan man bestemt godt have det, når man har det dårligt og ikke kan finde nogen udveje. Så virker livet ærligt talt ikke, som om det er ulejligheden værd.
Det er selvfølgeligt ekstra hårdt, så længe du står begravet i problemer til op over halsen. Tiden inden forandringerne sker, er ofte den sværeste - når først forandringerne er i gang, så er det ofte en stor lettelse.
Jeg ved godt, at du har kæmpet hårdt for dig selv hele tiden men nu begynder du at kæmpe på en anden måde. For nu er du begyndt at åbne dig mere. Du søger også aktivt hjælp og du oplever, at du ikke er helt alene om dine problemer.
Du skal også vide, at mange forstår dig bedre, end du nok tror. For vi er mange, der selv har oplevet noget lignende. Mange børn og unge lever desværre under vilkår, der er skadelige for dem. Men mange af os, der selv har prøvet det og er blevet voksne, er samtidigt også et bevis på, at man med den rigtige hjælp kan komme igennem det og få et godt liv, selv om man ikke tror det, mens man er midt i det.
Måske kan du også prøve at tænke på, at hvis du får den rigtige hjælp til at komme igennem det her, så kan dine oplevelser faktisk gøre dig til en meget stærk person, der har en meget stor forståelse for og medfølelse med andre, du møder, som har problemer.
Når du gør noget andet, end du plejer, så vil der også ske noget andet, end der plejer at ske. Og det er præcist det, der er brug for.
Mange hilsner Helene