Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Dette link sætter jeg ikke på for at provokere, men mere fordi jeg mener det er interessant læsning.
http://www.komaelk.dk/forskning_maelk.html
Hilsen Sofie
Uha, man er i fare, lige meget hvad man gør! Men sådan er det jo, og jeg synes, at det er vigtigt, at der kommer så mange oplysninger frem som muligt. Forhåbentlig er der ikke nogen, som lader sig provokere
Mange hilsner
Kameliadamen
Ja det kan være farligt at leve, men vi må jo gøre forsøget:-)
Men min holdning er, at når man skriver her og spørger ind til noget, så må man finde sig i, at der kommer forskellige gode bud fra alle.
Dette bud kunne være, at vi ikke skal tage det så tungt, når vi har børn der ikke vil eller ikke kan tåle at drikke mælk.
Oplysning er vigtigt, for at kunne tage stilling, og vi skal ikke glemme, at næsten al forskning om mælkeprodukter bliver støttet af Mejeriforeningen, tankevækkende… ik.
Hilsen Sofie
ET GLAS MÆLK BESKYTTER MOD KRÆFT
Mælk indeholder calcium, og calcium kan muligvis forebygge visse kræftformer. Det viser ny forskning.
Sundhed
Ny forskning viser, at kalk muligvis kan begrænse risikoen for visse kræftsygdomme, først og fremmest tyktarmskræft.
Calcium - måske bedre kendt som kalk - kan tilsyneladende yde en vis beskyttelse mod kræft.
Det fremgår af en ny amerikansk undersøgelse, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Archives of Internal Medicine.
Calcium i mælk og grønt
Calcium findes især i mejeriprodúkter og i grove grønsager, og det er kendt viden, at calcium er nødvendigt for vores knoglers udvikling og til at beskytte os mod sygdomme som knogleskørhed.
Men det er nyt, at calcium måske også kan forebygge kræft.
Forskerne tager i en udtalelse til tidsskriftet Scientific American selv det forbehold, at de gerne ser andre videnskabsmænd bekræfte deres resultater, før føler de sig ikke helt sikre på holdbarheden.
Beskytter mod kræft
Men på baggrund af deres studie tegner sig et klart billede af, at calcium kan spille en rolle for at mindske den overordnede risiko for kræft samt ikke mindst yde en særlig beskyttelse mod tyk- og endetarmstarmskræft.
Undersøgelsen omfatter 300.000 mænd og 200.000 kvinder i alderen 50-78 år, som forskerne har fulgt i syv år.
Fire et halvt glas mælk
Det viste sig, at kvinder, der indtog 1.300 milligram calcium om dagen - det svarer til cirka fire et halvt glas mælk - havde syv procent lavere risiko for at udvikle en hvilken som helst form for kræft end de kvinder, der havde det laveste indtag af calcium.
Disse indtog cirka 500 milligram calcium per dag - svarende til calciumindholdet i halvandet glas mælk.
Klarere effekt
Når forskerne så på effekten af calcium i forhold til kræftsygdomme i mave-tarm-systemet, var tendensen imidlertid langt klarere.
Her havde kvinder med et højt dagligt indtag (1.900 milligram) af calcium i kosten 23 procent lavere risiko for at få en af disse kræftformer end de kvinder, der kun fik lidt (500 milligram) calcium om dagen.
Blandt mænd sås ingen effekt på den generelle kræftrisiko. Men calcium kunne dog i et vist omfang beskytte mænd med et stort indtag af calcium mod kræft i fordøjelsesorganerne - 16 procent bedre end mænd med et lavt indtag af calcium.
Vitamin D spiller ind
Forskerne mener, at de gunstige calcium-resultater måske hænger nøje sammen med vitamin D, en kostingrediens, der findes i mange calciumrige fødevarer.
Vitamin D menes at have en vis kontrol over kræftcellers evne til at formere sig. Samtidig er det muligt, at calcium kan fremme vildtvoksende kræftcellers 'død'.
Så måske skyldes den positive effekt af calcium, at calcium og vitamin D arbejder sammen. Det siger en af undersøgelsens forskere, Yikyung Park, til Scientific American.
Citat slut
***************************************
Kommentar : Så let slap I ikke af med mig :-))
Jeg troede I ville tilbage til EMNET - men jeg tog fejl.
Du skriver: ET GLAS MÆLK BESKYTTER MOD KRÆFT
Har du ikke glemt et lille ord MÅSKE… jeg smiler til dig
Hilsen Sofie
På dansk: "Der findes ikke nogen erstatning for ren, rå mælk som føde, så længe, det drejer sig om børn. Videnskaben har endnu ikke haft held med at tilvejebringe, i den pasteuriserede udgave, de nødvendige kvaliteter, som er det eneste rigtige grundlag for et sundt barn."
citat slut
Fra samme side står der andre indlæg. Bl. a. om at mælk kan give kræft i æggestokkene.
Jeg vil da nok indrømme, jeg kan blive betænkelig. Er der i vore dage ændret så meget i mælkens fremstilling at man kan få for meget.
Får køerne ikke så god naturlig kost som før. Er der for mange forskellige mælkeproduker.
Man skal jo heller ikke leve af mælk. Jeg tror stadig et par glas mælk om dagen er mindre skadelig end soyamælk, hvor man skriver om risikoen for, at drenges forplantningsevner kan blive ødelagt. Soyamælk har jo heller intet med mæk at gøre.
Da jeg var barn drak vi mælk. Først blev den kogt. Senere fik vi en kvart liter mælk i skolen. Jeg husker flødeklumperne.
Men i virkeligheden spiste/drak vi nok ikke så mange mælkeprodukter som mange gør i dag. Eller er der bare et stort udvalg af alle mulige slags.
Jeg har drukket et glas letmælk eller kærnemælk om dagen i mange år. Til tider tager jeg også lidt yougurt, men så heller ikke mere.
Mine knogler er blevet undersøgt og fejler intet. Jeg har også mine tænder.
Mine børn har drukket mælk. Der var en periode, hvor min yngste søn ikke kunne tåle mælk. Han kan heller ikke tåle katte. Han er vist noget allergisk.
Er det så den mælks skyld, han i tidens løb har drukket.
Jeg har svært ved at tro det.
Men jeg kan jo læse mig til, at videnskaben er uenige.
Jeg kan bare ikke forstå, at nogle giver børn soyamælk i stedet for mælk.
Hende, jeg tænker på, er dyrlæge, hm hm hm. Men hvorfor vælger hun så soyamælk. Den fatter jeg ikke.
Der er jo tilsyneladende stor enighed om, at det kan ødelægge forplantningsevnerne.
Sandheden er vel den, for lidt og for meget fordærver alt. Og maden er mere eller mindre ødelagt af alle mulige tilsætningsstoffer og gift.
Jeg kan huske, man en overgang mente, at det frugtræerne blev sprøjtet med kunne give børnelammelse.
Det kunne det så nok ikke, men andre lidelser måske.
Lidt tænker man jo over det, men jeg har rigelig af andre bekymringer , så jeg tænker ikke for meget.
Min mor drak aldrig mælk. Hun havde også for højt blodtryk, så det kan da ikke være mælkens skyld, at jeg har det.
Men hendes tænder var dårlige. Jeg aner simpelthen ikke mere, hvad jeg skal tro.
Jo pjat, hun fik da mælk, vi fik ofte mælkegrød. Men hvad fik hun som barn.
Jeg kommer til at tænke på i en periode sagde man, at havregryn var usundt. Hm hm
Kan de finde ud af det selv, jeg kan ikke mere og jeg opgiver at forstå det.
Jeg synes ikke, at det er så mærkeligt, at forskellige videnskabelige undersøgelser giver forskellige resulter. Man undersøger en stor gruppe mennesker og fokuserer på én bestemt sammenhæng. I den af Tulle citerede artikel har man undersøgt, om kalk har betydning for forebyggelse af kræft, og man har fundet tegn på, at kalk forebygger kræft.
Vi vidste jo alle sammen i forvejen, at det er vigtigt at få tilstrækkeligt med kalk. Det, vi ikke ved, er, hvilke madvarer det er bedst at få sin kalk fra. Det er min overbevisning, at det er bedst at spise varieret og få kalk og andre næringsstoffer fra så mange forskellige kilder som muligt. Det er den bedste måde at undgå sygdom på.
Hvis man er i den situation, at ens barn ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter, så vil barnet ifølge artiklen kunne få beskyttelse mod kræft, når bare barnet får tilstrækkeligt med kalk.
I den af Sofie citerede artikel har man undersøgt sammenhængen mellem kræft og mælk (altså ikke samme problematik som i Tulles artikel), og der har man altså fundet en sammenhæng, sådan at folk, der drikker meget mælk er i større risiko for at få brystkræft, prostatakræft og kræft i æggestokkene. Vedrørende prostatakræft står der endda specifikt, at kalk fra mælk øger risikoen.
Det er altså to forskellige ting, man har undersøgt. Det er journalisten på Politiken, der har strammet artiklen op i overskriften, for længere nede står der ikke noget om, at forsøgspersonerne fik deres kalk fra mælk. Forsøgspersonerne behøver jo ikke at have fået kalken fra mælk, men det ved vi ikke noget om, når det ikke står der.
Jeg synes, at man kan skal huske, at selv om der er fundet disse sammenhænge, altså tilstedeværelsen af to samtidige fænomener, så er det altså ikke sikkert, at den ene ting er årsag til den anden! Det kan være, at der er helt tredje ting, der gør sig gældende ved mange af disse forsøgspersoner, og som har gjort, at de enten har fået kræft eller ikke har fået kræft.
Den slags resultater er altid behæftet med usikkerhed, og for at en sammenhæng kan fastslås som bevist, skal der foreligge et stort antal undersøgelser, der siger det samme. Men jeg har altid fulgt et forsigtighedsprincip. Og dette forsigtighedsprincip siger mig, at det er vigtigt at spise varieret. Så spreder man risikoen.
Mange hilsner
Kameliadamen
Men det er en underlig måde, at skrive artikler på, man bliver jo smaskforvirret.
For lidt og for meget fordærver alt.
Jeg er betænkelig ved, hvis folk giver deres børn kosttilskud og soyamælk.
for de aner ikke meget om, hvad de gør. Jeg kender en, han blev syg af alle de kosttilskud.
Almindelig mad, helst så sundt som muligt, varieret plus en vitaminpille.
Så kan det ikke gå helt galt.