Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kalk til børn

245

Kommentarer

  • Hej Persille
    Jeg er enig med dig - det er en meget usund "bølge" nogen mødre er hoppet på - jeg vil kalde det sygt.
    Fremtiden vil vise, hvor mange børn der har taget skade - den engelske syge er kommet igen, efter at have være udryddet for 50-60 år siden :-(

    Jeg kender et eks. på, at et barn tog skade - hofteskålen havde taget skade, børnehaven tog fat i forældrene, da barnet ikke gik ordentligt på sine ben, og meget hurtigt blev træt af at gå.

    De første "perler til rosenkransen" havde også vist sig , små knuder ved kravebenet..tegn på engelsk syge.

    Et barn kan ikke spise de mængder broccokoli - mandler o.s.v. der skal erstatte den daglige mælk - det er UMULIGT - der skal flere kg. til !

    Hvis et barn har allergi overfor mælkeprodukter, kan man få tilskud til mælkeerstatning, som indeholder det nødvendige kalk og vitaminer - det kan købes på apoteket.

    I det hele taget, er det sygt at gå så meget op i, hvad man må spise og ikke spise, mødres skøre madvaner, kan give børn spiseforstyrrelser senere i livet, læste jeg for nogen tid siden.
    Selvfølgelig skal vi spise sundt og variere vores kost, og ikke leve af grillmad flere gange om ugen, men det havde vi heller ingen problemer med i gamle dage - aldrig har vi haft så mange 100 årige som i dag :-)

    Her lidt mere om soya:


    http://www.alun.dk/sund-kost/soja-vidun ... isiko.html
  • Hej alle interesserede

    Nu handler denne tråds emne jo om, hvordan et barn kan få kalk, hvis barnet ikke drikker mælk eller ikke drikker tilstrækkeligt med mælk

    Der kan være mange grunde til, at både børn og voksne ikke drikker mælk. En del er allergiske over for mælk. De må slet ikke få mælkeprodukter overhovedet. Andre mangler laktase, som er et enzym, der nedbryder mælkesukkeret laktose. De bliver også syge, hvis de får mælk. Begge dele kan påvises ved hospitalsundersøgelser.

    Og så er der folk, der afprøver, om det kan hjælpe på såkaldt ”vuggestuepest” (talrige og hyppige infektionssygdomme, inklusive mellemørebetændelse) at lade være med at give børnene mælk. Den metode er anbefalet af flere ørelæger, blandt andet øre- næse- og halslægen Per Bennicke.

    Og så er der folk, der afprøver om en mælke- og glutenfri kost kan hjælpe på sygdomme, som de ellers ikke kan få kvalificeret hjælp til i det etablerede sundhedssystem, f.eks. autisme eller Aspergers syndrom.

    Endelig er der vel også børn, der ikke kan fordrage mælk. Jeg gad vide, hvordan man skulle tvinge dem til at drikke det, hvis de ikke vil. Dog kan man jo lave retter med ”skjult” mælk.

    Ligegyldig hvad årsagen er til, at barnet ikke drikker mælk, må man selvfølgelig sikre sig, at barnet får tilstrækkeligt med vigtige næringsstoffer. Jeg kan vanskeligt forestille mig, at der er folk, der giver deres børn en mælkefri diæt for sjovs skyld. Det er jo vanskeligere at servere en fuldgyldig kost uden mælk – ikke fordi det i sig selv er vanskeligt, men vi er jo vanemennesker. Vores daglige kost bygger på tradition, og hvis man skal til at lave en mælkefri kost, skal man jo til at sætte sig ind i en hel masse nyt. Men jeg personligt prøvet at leve mælke- og glutenfrit i en tremåneders periode, fordi jeg ville undersøge, om det ville hjælpe på helbredsproblemer så som træthed og diarré. Det var ikke svært. Men det viste sig, at diæten ikke hjalp, så jeg gik igen over til at spise både mælkeprodukter og glutenholdigt brød. Og heldigvis for det, for jeg holder meget af mælk :o)

    Jeg er dog overbevist om, at mange af de mennesker, der klager over dårlig fordøjelse, oppustethed og stinkende prutter, ville have gavn af en mælkefri kost. Men hos mig var en mælkefri kost altså ikke til nogen gavn.

    Jeg bringer en liste over, hvor meget kalk der er i forskellige produkter. Som man kan se, behøver et barn mellem 1 og 5 år ca. 600 mg kalk. Dvs. at barnet skulle spise 600 g broccoli – og ikke flere kilo, som du, Tulle, bliver ved med at påstå – for at få den nødvendige mængde kalk. Men jeg synes, at det ville være en dårlig ide at nøjes med at dække kalkbehovet via broccoli. Det er bedre at spise en varieret kost. F.eks. er der 237 mg kalk i 100 g havregryn. Dvs. at barnet kan få ca. 80 mg kalk via en portion havregrød kogt på vand. Som man kan se, er der masser af muligheder. Personligt har jeg ikke så meget fidus til disse mælkedrikke, der er lavet på ris og soja, og som man kan se, kan det ikke være for kalkens skyld, at folk giver børnene det, med mindre det er tilsat kalk, og så vil det nok være bedre at servere vand og så give lidt tilskud i form af en kalk-pille.

    I øvrigt har jeg ofte læst, at vand indeholder ret meget kalk. Det er klart, det ved vi jo, med mindre der er tale om såkaldt blødt vand. Men er der nogen, der ved, hvor let optagelig vandets kalk er?

    http://www.vegetarforening.dk/omveg/det ... alcium.htm

    Jeg synes, at dette emne er for vigtigt til at blive omtalt på denne sort/hvide måde. Jeg kan godt forstå, Tulle, at det må have været svært at være vidne til, at et barn har fået knogleskørhed af en dårlig kost. Men jeg synes ikke, at ét forfærdeligt eksempel skal bruges som skræmmebillede for folk, der oprigtigt ønsker det bedste for deres børn og er meget omhyggelige med at give dem ALLE vigtige næringsstoffer.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen
    Du har ret - tråden er blevet afsporet..

    Trådstart lød således :

    "Hej med jer.
    Min søn på 4 år drikker ikke mælk eller spiser mælkeprodukter, og vi er således bevidste om at han kan komme til at mangle kalk."

    Citat slut

    Så denne mor er helt bevidt om, at hendes søn skal have en erstatning for mælken.
    Hun har også fået nogen gode råd, og som hun skrev, blev havregrøden kogt på mælk.

    Nu kan vi jo ikke optage kalk uden D-vitamin, så vand kan vist ikke erstatte mælkeprodukterne..de indeholder jo også meget andet end kalk, som vi ikke kan undvære.

    Og der fines utallige mælkeprodukter - også nogen der er specielt gode for maven - surmælkprodukter m.m.
    Og mange er beregnet til børn, jeg kender ingen børn, der ikke elsker dem, som var det is.

    Man kan få luft i maven af mange ting - hvidkål - løg - gule ærter o.s.v.

    Men den med, at man lugter ud af munden, ved at spise mælkeprodukter, den tror jeg ikke på :-)

    Selvom jeg elsker hvidløg - så bryder jeg mig ikke om lugten...sådan er der jo så meget...
  • Hej Tulle

    Jeg havde nu heller ikke forestillet mig, at vand alene skulle erstatte mælkeprodukter. Der er i øvrigt ikke ret meget D-vitamin i den almindelige magre mælk, som de fleste drikker. D-vitamin findes gerne i forbindelse med fedt. Så hvad D-vitamin angår, kan der ikke være den store forskel på mælk og vand. De fleste indtager mere end en ting ved et måltid, hvilket sikrer tilstedeværelsen af de nødvendige hjælpestoffer. Hvis man f.eks. drikker vand til en fiskeret, så er der jo D-vitamin til stede, som kan gøre, at man optager kalken fra vandet bedre. Jeg aner i øvrigt intet om, hvorvidt det er nødvendigt, at der er D-vitamin til stede ved hvert eneste kalkholdigt måltid, eller det er tilstrækkeligt at man bare samlet set får tilstrækkeligt med D-vitamin.

    Formålet med mit indlæg var ønsket om en mere nuanceret debat. Jeg synes at det er vigtigt, at folk kan debattere og udveksle erfaringer om, hvordan man får en kost, der indeholder alle vigtige næringsstoffer, selv om man ikke kan tåle mælkeprodukter eller af andre grunde ikke ønsker at indtage mælkeprodukter. Og jeg synes, at det er vigtigt, at man kan diskutere dette emne, uden at blive mødt med skrækhistorier.

    Det hjælper jo ikke noget at sige, at der findes mange forskellige mælkeprodukter, hvis faktum er, at man ikke tåler mælk, eller hvis man vil undersøge, om éns helbred bliver bedre på en mælkefri diæt.

    Du har da fuldstændig ret i, at surmælksprodukter tit er meget gode for fordøjelsen, men det gælder jo kun, hvis man rent faktisk kan tåle mælk.

    Jeg har fundet et par enkelte links om vand og kalk:

    http://www.altomkost.dk/Services/Brevka ... ionID=1442

    http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/kalk_ ... 3%A6lk.asp

    Og ja, man kan få stinkende prutter af f.eks. kål, men altså også hvis man er dårlig til at omsætte mælk, hvilket du f.eks. kan se her:

    http://www.mavespecialisten.dk/hvad-til ... intolerans

    Jeg citerer fra ovenstående link:

    ”Hvis mælkesukkeret ikke kan optages, fortsætter det uspaltet ned til tyktarmen, hvor det forbrændes af tarmbakterierne. Denne forbrænding fører til udvikling af luft, og det giver maverumlen og prutter. De klassiske symptomer derudover er kolikagtige smerter, diarre eller vekslende afføringsmønster…”

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliedamen
    Jeg drikker selv minimælk + A38 0,5 %

    I mælken er der 120 mg. calsium pr. 100g.

    I A38 er der 155mg.

    Derudover er der rigtigt meget i ost - efter min tabel 800 mg.

    Når jeg går ned over listen, er der faktisk kun mel/brød - hvor man også får rimeligt med calsium, men dog ikke som i mælkeprodukter.

    Man skal jo huske på, at små børn ikke spiser ret meget, men med mælk / ost, er man sikker på, at de er dækket ind.

    Det barn jeg kender til - uha - den mor går skam rigtig MEGET op i sund kost, og vidste ALT om, hvad barnet skulle have, for at få kalk.

    Problemet var kun, at dette barn spiste meget lidt, og følgerne har jeg nævnt flere gange.

    I dag får barnet mæk og ost - ymer m.m. - af skade bliver man klog...

    Selvfølgelig er der børn med allergi, men det var ikke trådstarts problem.

    De forældre, hvor det er konstateret af en læge, at barnet har mælkeallergi - de kan få tilskud til mælkeerstatninger.
  • Hej Tulle

    Jeg drikker skummetmælk, og det har jeg gjort i 35 år, bortset for de tre måneder, hvor jeg levede mælke- og glutenfrit. Hvad kalken angår, er det, så vidt jeg ved, ret ligegyldigt, om man drikker mager mælk eller sødmælk.

    Men det hjælper jo ikke noget at opremse, hvor meget kalk, der er i mælkeprodukter, i en tråd, der handler om, hvordan børn får tilstrækkeligt med kalk, hvis de af forskellige grunde kun får lidt eller slet ikke nogen mælkeprodukter. Hvad skulle det nytte?

    Og måske er det vanskeligt at få ikke-mælkedrikkende børn overtalt til at spise tilstrækkeligt til, at de kan få nok kalk. Men så må man give dem tilskud. Andet er der jo ikke at gøre. I øvrigt er det min erfaring, at de fleste børn er glade for snacks i form af mandler og tørret frugt, som indeholder ret pæne portioner af kalk.

    Det er ikke kun i tilfælde, hvor barnet har mælkeallergi, at der kan være problemer med at tåle mælk. Der er også de tilfælde, hvor barnet (eller den voksne for den sags skyld) er laktoseintolerant. Ud over disse tilfælde (altså mælkeallergi og laktoseintolerance) er der tilfælde, hvor forældre erfarer, at deres børns helbred bliver bedre af en mælkefri diæt. Jeg kender personligt til en dreng, der har fået diagnosen Aspergers syndrom. Han har fået det betydeligt bedre på en mælke-, gluten- og sukkerfri diæt. Det er meget irriterende for drengens forældre, at ”bedrevidende” og fordomsfulde mennesker forsøger at sabotere denne diæt ved blandt andet at give drengen madvarer i smug.

    Jeg ved, at denne sag optager dig meget, og at du ikke giver op uden videre. Jeg ønsker blot en mere nuanceret debat, og så ønskede jeg at aflive din historie om, at ikke-mælkedrikkende børn skal spise flere kilo broccoli om dagen for at få tilstrækkeligt med kalk. Og når nu flertallet af verdens befolkning, herunder børn der ikke længere får modermælk, klarer sig fint uden mælk, så skulle det være mærkeligt, om dette ikke også kunne lade sig gøre for danske børn.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej igen
    Lige kort - som erstatning for en halv liter mælk skal der :

    400 g. broccoli altså knapt et halvt kg.

    1,2 kg. blomkål

    3 kg. spinat

    Hvis et barn skal spise et halvt kg. broccoli, bliver der ikke plads til meget andet !
    Barnet vil komme til at mangle andre vitaminer/mineraler.

    Derfor er det godt, at der findes mælkeerstatninger med tilskud til allergiere.

    Og så kan jeg lige tilføje - ja du har ret Kameliedamen, jeg bøjer mig ikke ;-) men mon ikke vi står nogen-lunde lige nyanceret i denne debat - for og imod...?

    Ja - jeg ville lige tilføje, at barnet jeg har nævnt, fejlede INTET - men da mælk og ost blev taget fra kosten, havde barnet 5 lungebetændelser på et halvt år...
    og hoste...tja det var en helt normal "følgesvend" - mere reglen end undtagelsen..derudover andre symtomer, som tørre revnede læber.. altid...

    Et fejlernæret barn - er et barn for meget.

    Derfor.
  • Hej Tulle

    Som det er sket før i en tidligere debat, vi har haft om mælk, kører debatten nu i tomgang. Jeg kunne sagtens komme med indvendinger mod dit seneste indlæg, men det ville i så fald være gentagelser. Jeg ser ikke nogen mening med disse evindelige gentagelser. Med begrebet nuanceret debat, mener jeg, at debatten bør give andre mennesker plads til deres holdninger. Så længe forældre gør deres bedste for deres børn og sikrer, at børnene får alle de livsvigtige næringsstoffer, har jeg intet imod, at børn ikke får mælk. Tværtimod, beundrer jeg forældre, der har mod til at kæmpe for deres børns helbred, selv om de derved risikerer at udsætte sig for andre menneskers fordomme.

    Og ja, et fejlernæret barn er et fejlernæret barn for meget. Men det er jo ikke det, vi diskuterer her. Det, tråden handler om, er, hvordan man kan sikre, at børn kan få den nødvendige kalk, hvis de af forskellige grunde ikke får mælk. Du er velkommen til at mene, at det ikke kan lade sig gøre. Men hvordan vil du så forklare, at størstedelen af verdens befolkning lever fint uden mælk?

    Den lille dreng, jeg kender, som har diagnosen Aspergers syndrom, har som følge af forældrenes indsats med den sukker- , mælke- og glutenfrie diæt nu fået en almindelig tilværelse med mulighed for skolegang i en normal skole i stedet for at opholde sig på en institution for syge. Jeg ved, at der er nogle, der vil indvende, at det vel ikke altid skal være et formål, at gøre alle børn normale, hvis de er født unormale. Men problemet med denne lille dreng er også, at sygdommen gjorde ham urolig og psykisk stærkt forpint. Når nu en diæt uden mælk, sukker og gluten kan hjælpe ham, hvorfor i alverden skulle man så ikke hjælpe ham? Det er da ondskab at lade være!

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen
    Jeg har ikke set nogen - her i tråden - der har skrevet noget om, at man ikke må hjælpe børn med allergi...

    Men man skal ikke gøre RASKE børn SYGE !


    CITAT fra trådstarter :

    "Tak for jeres svar.
    Jeg her nu ikke et ØJEBLIK i tvivl om at mælk er ubetinget sundt, jeg har ikke kunne finde en eneste publiceret videnskabelig epidemiologisk undersøgelse der har vist noget andet. Jeg har er klar over at der er rigtig mange hjemmesider der prøver at argumentere for det modsatte, men når man så kigger lidt nærmere på de data som danner grund for holdningerne så er de enten manglende eller fejltolkede, så jeg håber at i læser dem kritisk.
    Anyway, det var ikke min ide at starte en debat for eller imod mælk til mennesker"

    Citat slut

    Prøv at skrive "mælkepulver nødhjælp" i søgefeltet på google - så vil du se, at verdens befolkning åbenbart har brug for mælk.

    Há en god dag :-)
Log in eller Registrér for at kommentere.